Som nævnt ovenfor i vurderingen af forvalterne, er det måske vigtigst at følge deres track record.
Uden god performance er alt andet stort set omsonst.
Formueforvaltning er en kompliceret branche: en god track record tiltrækker mere kapital, og på et tidspunkt fører øget kapital til en dårlig track record.
Det forstyrrer mig lidt, at det virker som om, hele branchen jagter administrationsgebyrer, og man hører meget lidt om, at fonde etableres, fordi der er opfundet en ny XYZ-strategi, som forventes at give et godt afkast.
Nu replikeres der bare større og større fonde, der forsøger at gøre det samme som den foregående, men i større skala.
Jeg ved ikke, hvor dette fører hen, og vi vil først se det om flere år. Det forstyrrer mig altså lidt, hvor bæredygtig denne type model egentlig er.
Jeg har ofte undret mig over, hvilken merværdi småinvestorer får ud af formuepleje. Man studerer grundlæggende ting lidt for at vide, hvor man står. Derefter investerer man midlerne i et par indekser, og det er det. Jeg har selv været ude at drikke kaffe på et par kontorer, og sjældent er der noget der tilbyder noget nyt og specielt.
Ledelsen lever af performance, penge kommer ind, så længe resultaterne er gode.
I praksis skal du skabe overskud for at tjene penge på den lange bane. Det kræver en vindende strategi. Og enhver strategi har en grænse for, hvor meget man kan investere, før afkastet begynder at falde.
For eksempel siger Capman, at en af deres konkurrencefordele er deres lokale tilstedeværelse. Der er en øvre grænse, hvorefter de ikke længere kan allokere kapital her til Norden og stadig opnå overskud.
Sikkerhed og nemhed. Din logik passer til næsten alle tjenester. Hvis du gider lidt selv, behøver du heller ikke en bilmekaniker, frisør eller håndværker. Men mange gider ikke, eller kan ikke, selvom de prøver.
Måske en lidt dårlig metafor. For at investere i S&P 500-indekset behøver du ikke at kunne andet end at vælge den rigtige fond, og nogen har allerede lavet allokeringen meget billigt. Hvis du begynder at handle med aktier, skal du helst vide noget. Sælgere gør bare nemme ting meget svære.
Jeg forstår dog betydningen af formueforvaltning for eksempelvis store institutionelle investorer. De har ofte adgang til unikke aktiver og aftaler alene på grund af deres størrelse, hvilket måske ikke er tilgængeligt for små investorer.
Måske, dette PE-perspektiv kom først ind i overskriften og tråden efter mit svar. Og det er godt, at det gjorde, for der er vist ikke en tråd om dette emne i forvejen.
En småinvestor, der ved, hvordan man finder den rigtige S&P 500-fond, er sandsynligvis ikke længere den primære målgruppe for privatbankafdelingen. Min pointe var, at dette land også er fuld af mennesker, der har penge, men ingen tid eller nogen form for ekspertise inden for formueforvaltning. Endsige interesse for emnet. For dem kan et årligt afkast på 2 % fra deres egen formueforvalter, som ikke kræver noget af dem, være en fornuftig aftale. En person med bare en smule interesse for emnet vil sandsynligvis tabe penge med privatbanktjenester sammenlignet med selvforvaltning, men det fjerner ikke muligheden for at bestille tjenesten.
Småinvestorer er måske slet ikke den kundegruppe, som virksomhederne er interesserede i. Hos eQ ser det ud til, at 15% af PE-fondsinvesteringerne er family offices eller privatpersoner. Det er faktisk mere, end jeg havde regnet med.
Vi vil på et tidspunkt nå det punkt, hvor de nuværende PE-klasser (Private Equity-klasser) ikke længere kan optage kapital uden, at afkastet udvandes betydeligt. Et mere relevant spørgsmål er efter min mening, hvad der ellers kan værdipapiriseres? Eller hvor i verden man kan begynde at etablere fonde. Taaleri har haft gode udgangspunkter ud over traditionelle ejendomme og det unoterede marked. F.eks. har vindmølleparker været et virkelig innovativt træk, der har passet særlig godt til tidens ESG-ånd. Taaleris virksomhedsområde er også ret bredt, dvs. ud over Finland er de også f.eks. i USA og Afrika, så de er ikke kun afhængige af f.eks. det finske ejendomsmarked. Så det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer.
Dette er absolut et vækstområde. I fremtiden vil produktudvikling og innovation spille en stor rolle. Hård konkurrence er kun en god ting for (små)investorer – det sænker omkostningerne og øger innovationen inden for investering såvel som alle andre områder. Hvis en fond eller en kapitalforvalter er dårlig, hvorfor så investere i den og ikke i noget bedre? Der findes gode managere og produkter, hvis man gider at lede lidt. Eller hvis man kan bygge og udvikle ejendomme med et bedre afkast end et PE-firma, så gør man det selv.
Konkurrencesituationen kan blive strammere for mindre virksomheder og er sandsynligvis allerede blevet det. Jeg har en del Brookfield (en af de førende udbydere af såkaldte alternative aktivklasser) i min portefølje. CEO’en sagde engang, at når man investerer hundredvis af millioner, er der et dusin virksomheder, der byder. Når man investerer milliarder, bliver man kontaktet, og prisen er derefter.
Ja, gode kapitalforvaltere (PE-managers) vurderes ganske højt på verdens børser sammenlignet med vores finske modparter – selvfølgelig er deres track record lidt bedre. Ud over Brookfield er EQT og Partners Group Holding også værd at undersøge.
Private equity-tråden ser ud til at eksistere allerede, så jeg opretter ikke en ny, men spørger, om nogen på forummet eller hos Inderes har erfaring med at investere i PE-fonde? Jeg har forsøgt at gennemgå virksomheder, der tilbyder disse til private investorer. Indtil videre har jeg fundet OP Alternative Portfolio-fonden, hvor i det mindste en del af kapitalen er i PE-fonde, Midas Equities, som tilsyneladende tilbyder private adgang til PE-fonde og andre alternative aktiver via deres netværk, og Evli har også PE-fondes fonde til private, dog med en minimumsforpligtelse på 100k.
Jeg er blevet tilbudt muligheden for at investere i et par forskellige PE-firmaers fonde. En finsk/nordisk og et par amerikanske… Fra en privat investors synspunkt har udfordringen været den ret store mængde bureaukrati og papirarbejde med de amerikanske (dvs. hundredvis af sider med juridisk tekst). I Finland er det lettere. Og minimumsinvesteringen i mange er faktisk mindst 100k, i internationale fonde er det normalt større.
Den væsentligste blokering for mig har dog været beskatningen i Finland. Jeg skulle først oprette et holdingselskab/investeringsselskab, som jeg foretager investeringerne igennem. Det vil sandsynligvis alligevel ske på et tidspunkt, men jeg har ikke fået det gjort endnu.
En fysisk persons andel af indkomsten fra en erhvervsforenings (dvs. en fond) erhvervsvirksomhed betragtes som kapitalindkomst op til det beløb, der svarer til et årligt afkast på 20 % beregnet ud fra den nettoformue, der tilhørte partnerens andel af foreningens erhvervsvirksomhed ved udgangen af det skatteår, der gik forud for skatteåret.
Den skattefri del af udbytte (typisk 25 %) i forbindelse med foreningens erhvervsvirksomhed trækkes fra en fysisk persons andel af erhvervsvirksomhedens indkomst, før andelen af kapitalindkomst beregnes.
En partners andel af indkomsten fra en erhvervsforenings erhvervsvirksomhed betragtes uanset nettoformue som kapitalindkomst op til det beløb, der svarer til hans/hendes andel af gevinsten ved afståelse af fast ejendom og værdipapirer, der tilhører erhvervsvirksomhedens anlægsaktiver.
Enhver anden skattepligtig indkomstandel ud over denne del betragtes som erhvervsindkomst i den fysiske persons beskatning.
I praksis betyder dette, at hvis en fond i et givet år modtager en meget stor mængde indkomst i forhold til dens nettoformue, vil størstedelen af indkomsten blive beskattet som en fysisk persons erhvervsindkomst. I praksis er denne situation næsten altid aktuel i slutningen af fondens levetid, når fonden realiserer sine investeringer.
Oho, okay. Jeg havde ikke kigget på den beskatning før. Det er også godt at vide, at 100k er det generelle minimum. Så jeg skal lige samle lidt mere kapital, før jeg kan allokere så meget til et enkelt objekt.
Dette gør i praksis mit eget investeringsfirma obligatorisk, ellers ville man i praksis kun sidde tilbage med omkring 43 % af afkastet, og forretningens rentabilitet ville falde fra hinanden.
Hvordan forholder det sig med pensions-, syge- og arbejdsløshedsforsikringspræmier i den situation?
Lige præcis. Det betyder, at investeringsselskabet skal eksistere i dette scenarie. Og jeg kan ikke se, at det skulle have nogen indflydelse på pensions- eller andre forsikringspræmier.
