Auroora Yhtiöt - Finsk serieopkøber

[Iikka_Numminen]

AUROORA PLANLÆGGER BØRSINTRODUKTION OG NOTERING PÅ NASDAQ HELSINKI LTD’S BØRSLISTE

Børsintroduktionen forventes at bestå af et aktieudbud (”Aktieudbud”), hvor Selskabet udsteder nye Aktier. Selskabet sigter mod at rejse et bruttoprovenue på ca. 35 millioner euro gennem Aktieudbuddet ved at tilbyde nye Aktier til tegning. Selskabet forventer at bruge nettoproprovenuet fra Aktieudbuddet til mulige fremtidige virksomhedsopkøb, til at støtte udviklingen og væksten i Aurooras datterselskaber (”Koncernselskaber”), herunder investeringer i udstyr, samt til generelle forretningsformål. Derudover kan visse af Selskabets aktionærer, baseret på en senere beslutning, sælge deres Aktier i forbindelse med Noteringen.

Antti Rauhala, administrerende direktør for Auroora, kommenterer:

”Finlands økonomi hviler i høj grad på små og mellemstore virksomheder. I en betydelig del af disse virksomheder forventes der ejerskifter i de kommende år. Det er et øjeblik, hvor det afgøres, om virksomhedens vækst fortsætter i hjemlandet, eller om ejerskabet flytter til udlandet. Auroora er en finsk seriel opkøber (sarjayhdistelijä), der opstod ud fra et ønske om at udvikle det indenlandske ejerskab langsigtet. Vi ønsker at være en langsigtet ejer af gode virksomheder og udvikle virksomhederne langsigtet og bæredygtigt på tværs af økonomiske cyklusser og årtier. Som seriel opkøber er vores mål ikke at centralisere aktiviteterne, men at styrke vores virksomheder. Den planlagte børsintroduktion og notering vil muliggøre gennemførelsen af Aurooras strategi og forfølgelsen af vækst gennem nye virksomhedsopkøb samt støtte til vores koncernselskabers udvikling og vækst. Vi ønsker at være det bedste hjem for virksomheder, en pålidelig partner for iværksættere og en attraktiv investeringsmulighed for investorer.”

Pr. datoen for denne meddelelse omfatter Auroora 25 forretningsenheder. Auroora har tre forretningssegmenter:

• Segmentet Elektrificering og automatisering, som omfatter energieffektive el- og automatiseringsprodukter og -løsninger,
• Segmentet Rent vand og miljøteknologi, som omfatter teknologier og tjenester til vandrensning og spildevandsbehandling, cirkulære økonomiske løsninger og miljøteknik, samt
• Segmentet Industrielle produkter og tjenester, som omfatter industrielle specialprodukter, vedligeholdelse og tekniske tjenester til kunder inden for fremstillingsindustrien, energi og infrastruktur, der stræber efter ansvarlige forsyningskæder og løsninger, der forbedrer industriel effektivitet og bæredygtighed.

Pressemeddelelse:

Auroora suunnittelee listautumisantia ja listautumista Nasdaq Helsinki Oy:n...

Auroora Yhtiöt afholder en informationssession i dag, mandag den 16. marts 2026 kl. 10.00.

Auroora Yhtiöt tiedotustilaisuus 16.3. klo 10.00 - Inderes

[Sampo1]

Alle er selvfølgelig interesserede i Aurooras udbytteudsigter

Herunder er adm. direktør Antti Rauhalas kommentarer vedrørende overskudsudlodning. Det ville selvfølgelig være ønskeligt, hvis der slet ikke blev udbetalt udbytte, men det må tiden vise. Lovende kommentar dog alt i alt!

”Serielle opkøbere (serial acquirers) er typisk ikke udbytteselskaber, men der er tale om en renters rente-model. Vi tilstræber at få et afkast på kapitalen på mindst 15 procent fra de geninvesteringer, som muliggøres af pengestrømmen fra de selskaber, vi ejer”, fortæller Rauhala.

”Vi tilstræber ikke store udbytter. Investoren får afkastet gennem en kombination af virksomhedens værdistigning og udbytter”, opsummerer Rauhala fordelene for investoren.

Helsingin pörssiin uusi kasvuyhtiö

[Marcus_Junius_Brutus]

Et selskab i en interessant branche, og ved et hurtigt kig ser tallene overbevisende ud. Jeg kom bare til at tænke på, at selvom det i sig selv er godt, at der er fundet ankerinvestorer for 22 millioner ud af et samlet bruttoprovenu på 35 millioner, så er der i praksis kun aktier for 13 millioner euro tilbage til andre. Det, der undrer mig, er, at jeg ikke kan finde nogen information om, hvor mange aktier der planlægges udbudt i emissionen, og hvilken effekt det har på de finansielle nøgletal pr. aktie. Og mon emissionen er tænkt gennemført på samme måde, som man desværre har set det ske mange gange, hvor kassen først tømmes helt ned i de gamle ejeres lommer, og kassen først derefter fyldes op med de nye ejeres penge? Jeg ser med interesse frem til at se, hvilke synspunkter blandt andre @Karo_Hamalainen har om selskabet

[Verneri_Pulkkinen]

Her er endnu et interview med CEO Antti Rauhala i forbindelse med børsnoteringen!

Auroora suunnittelee listautumista - Inderes

De vigtigste spørgsmål med det samme i starten, og derefter selve forretningen.

00:00 Antti Rauhala

00:56 Auroora-selskaberne som seriel opkøber

03:03 Planlægning af børsnotering

03:44 Investeringsfilosofi

05:10 Organisk vækst

06:10 Segmenter

07:52 Kapitallethed

08:36 Hvorfor Auroora

11:55 Virksomhedernes performance

14:18 Ledelse

15:56 Vækstkvalitet

17:10 Målsætninger

Det var en særlig fornøjelse at lave dette interview, da serielle opkøbere er mit yndlingsområde, og Antti delte naturligvis den samme følelse.

[Sijoittaja-alokas]

@Marcus_Junius_Brutus

Jeg ser med interesse frem til at se, hvilke synspunkter blandt andre @Karo_Hamalainen præsenterer om selskabet

@Karo_Hamalainen interviewede også Antti Rauhala

Annonce: Auroora Yhtiöt Oyj Auroora Yhtiöt Oyj har meddelt, at de planlægger en børsintroduktion (IPO) samt notering på Nasdaq Helsinkis børsliste i første halvdel af 2026. En pressemeddelelse om emnet er offentliggjort på: https://auroora.com/fi/julkaisut Videoen er optaget i Helsinki den 3.3.2026.

Halstraus: Antti Rauhala, Auroora Yhtiöt

[Hagking]

Auroora er en fin virksomhed. Jeg er dog personligt lidt bekymret over virksomhedens overskudsgrad, som tyder på, at produkterne ikke er ægte niche, og at forretningsaktiviteterne ikke er af særlig høj kvalitet. Det minder mere om commodity-marginer.

Selvfølgelig er det ROCE, man bør kigge på her, men i en dårlig cyklus kan en enhed med lave avancer være risikabel, især inden for industrien. Jeg kender virksomheden ret godt og har mødt Aurooras ledelse et par gange. Ledelsesstilen og teamet er virkelig imponerende, og der er fuld fart over feltet.

[Tyhjatasku]

Dejlig overraskelse, at Auroora planlægger en børsnotering. Der er meget positivt her, og jeg ser frem til børsprospektet for at kunne dykke dybere ned i tallene. Det er forfriskende, at indviede (insidere) har et betydeligt ejerskab i virksomheden, og at de foretrækker at kanalisere pengestrømmen mod opkøb af nye virksomheder frem for et stort udbytte. Det lyder næsten som en international tilgang. Mere af det, tak!

Point til Verneri for interviewet, fremragende spørgsmål. Man mærker tydeligt, at serielle opkøbere (serial acquirers) er herrens favoritområde Adm. direktør Rauhala svarede på mange spørgsmål på en måde, der behagede mig, og gav indtryk af, at virksomheden overvejer kriterier og forhold, som er vigtige for mig som investor.

For at det ikke kun skal ende i ren rygklapperpolitik, er der dog et par ting, som jeg selv gerne vil have svar på i f.eks. det kommende børsprospekt.

En organisk vækst på 13 % lyder virkelig voldsomt. Er forretningen mere cyklisk end andre opkøbere, eftersom de større serielle opkøbere knap nok har opnået 1-5 % organisk vækst i det forgangne år? Ofte vil det “spille” i nogle af deres segmenter, mens det “halter” i andre, hvilket udjævner rejsen. Nu lød det som om, at alle segmenter hos Auroora spiller på alle strenge samtidig.

Den administrerende direktør understregede, at de primært leder efter kapitallette virksomheder. Derfor antager jeg, at de fokuserer på værdiskabende distributører?

Jeg synes, at virksomhedens konkurrencefordel i forhold til de svenske konkurrenter forblev lidt uklar. Der findes selvfølgelig nok SMV-virksomheder til, at en indenlandsk køber kan være et stærkt ønske for nogle, men Lifco, Lagercrantz og andre har en ret stærk historik (track record) som ejere, så hvis disse er på bordet som alternativer, ved jeg ikke, om det er nok at være finsk. Jeg købte ikke helt argumentet om, at finsk bestyrelsesarbejde skulle være usædvanligt fremragende sammenlignet med udenlandsk bestyrelsesarbejde.

Det vigtigste forblev lidt uklart, nemlig hvilke kriterier der købes virksomheder ud fra – ROCE 15 % og gode virksomheder? Men hvad er en god virksomhed? Virksomheden har en historik med virksomhedsopkøb, men samtidig er Aurooras EBITA-margin efter min smag ret lav. Har man allerede forsøgt at hæve marginerne i de opkøbte virksomheder, eller vil det ske ved at købe endnu bedre virksomheder i fremtiden? Eller stiller man sig måske tilfreds med en lavere lønsomhed? Kombineret med det faktum, at der skræddersys individuelle mål for hver virksomhed, som er koblet til Aurooras strategi (jeg antager, at der her henvises til ROCE +15 %), lyder det en smule forvirrende. Selv foretrækker jeg det svenske P/WC (Profit/Working Capital), som er et klart nøgletal for alle interessenter. Måske følger de også dette i Auroora, men det blev bare ikke nævnt nu.

Direktøren “name-droppede” en del velkendte ting fra de svenske modparter, såsom uddannelse og rotation af ledelsen. Incitamenter blev bragt på bane, men det forblev uklart for mig, hvordan virksomheden for eksempel forsøger at få iværksættere til at blive i virksomhederne. Det har, så vidt jeg forstår, været vigtigt for mange af de svenske konkurrenter. En anden ting er, hvordan virksomhedshandler normalt gennemføres. Er det kontantkøb med en mulig tillægspris (earn-out), hvis de fastsatte mål nås inden for x antal år?

Der kommer sikkert svar på disse og mange andre spørgsmål i takt med, at børsnoteringen skrider frem
Det bliver også interessant at se, hvordan de finske investorer tager imod en seriel opkøber. Finnerne er jo et udbytteglad folkefærd…

[Ripelein]

Det bliver interessant at se, hvilken ROCE Auroora har, når der er fastsat en så klar grænseværdi for de virksomheder, der opkøbes. For mit eget vedkommende er det, der nager mest ved serielle opkøbere (serial acquirers), det mulige behov for løbende at finansiere opkøb ved at gennemføre aktieemissioner. Desuden har sælgeren som regel en betydelig informationsfordel og burde kunne gennemføre handlen til en overpris. Investering i organisk vækst i sådanne kvalitetsselskaber bør altid prioriteres højest, og hvis der derefter er kapital til overs, kan man opkøbe andre virksomheder.

For mig personligt har ROCE ikke været på listen over nøgletal, jeg følger, så det er velkomment at sætte sig lidt ind i det. Nedenfor ses de bedste ROCE-procenter for selskaber på hovedlisten i min egen overvågning.

QuantFactory - Helsinki OMXH Financial comparison

[Tyhjatasku]

I 2025 var Aurooras ROCE netop 15 %

Og selskabet definerer ROCE på følgende måde

@Ripelein

Det, der irriterer mig mest ved serieopkøb, er det potentielle behov for konstant at finansiere handler ved at arrangere aktieemissioner. Desuden bør sælgeren oftest have en betydelig informationsfordel og være i stand til at gennemføre handlen til en overpris.

Min egen mening er, at der findes serieopkøbere og virksomhedsopkøbere. Gode serieopkøbere finansierer virksomhedsopkøb primært med pengestrømme og udvander således ikke ejerne.
Nedenfor er et eksempel på udviklingen i Lifcos og Lagercrantz’ aktiekapital over de seneste 10 år.

Jeg mener, at disse virksomheder har en ret rutineret og enkel måde at foretage små virksomhedsopkøb på samlebånd. En af årsagerne hertil er, at handler ikke er centraliserede, men kan udføres af andre end den administrerende direktør. Derfor skal processen være klar.

Derefter er der en gruppe “virksomhedsopkøbere”, som køber hvad som helst til en høj værdiansættelse med den begrundelse, at synergier og krydssalgspotentiale tilsyneladende retfærdiggør den høje værdiansættelse. Handlen finansieres med en genial finansieringsmodel udarbejdet af en konsulent, hvor egne aktier og kontanter anvendes. Aktierne opnås naturligvis med en lille emission. Senere tages der lån, så aktionærerne stadig kan huskes med udbytte.
Efter et stykke tid konstateres det, at den foregående handel ikke var så vellykket, og nogle balanceværdier nedskrives, indtil et nyt opkøbsmål dukker op, og samme proces gentages. Da den foregående handel ikke har øget den frie pengestrøm, og virksomhedens egen kerne faktisk ikke har udviklet sig, fordi ledelsens fokus flyttedes til at rydde op i rodet efter virksomhedsopkøbet, er finansieringsmodellen igen den samme, og måske får den samme konsulent også et opkald.

Gode serieopkøbere har ret stramme rammer for, hvilke værdiansættelser virksomheder købes til. Sælgeren har altid en informationsfordel, men mange sælgere søger også et evigt hjem for deres livsværk. Han/hun kan have et bestemt ry i sin hjemkommune og ønsker at opretholde det. Derfor ønsker han/hun ikke at sælge sin virksomhed til den højestbydende, som sandsynligvis vil indlede effektiviseringer og fyre halvdelen af medarbejderne. I så fald kan serieopkøberen være en attraktiv køber, selvom den tilbudte pris kan være lavere.

[Forrest_Stonk]

En del af årsagen til den høje organiske vækst kan være den tidligere nævnte cyklikalitet. Også større engangshandler, der rammer perioden, kunne forklare dette, især da Auroora på nuværende tidspunkt ejer et moderat antal virksomheder (sammenlignet med deres svenske peers), hvilket ses med det samme på toplinjen, hvis en virksomhed overpræsterer kortvarigt.

Aurooras selskabers regnskabstal kan nemt findes for de foregående år (25 er næppe tilgængelige endnu), så man kunne grave i virksomhedernes baggrund, hvis man havde tid.

En interessant virksomhed under alle omstændigheder, og jeg ser frem til at se, hvilken værdiansættelse de bliver børsnoteret til.

[JP199]

@Tyhjatasku

Og virksomheden definerer ROCE på følgende måde

I ROCE/ROIC-% beregninger ser man mange forskellige praksisser og definitioner mellem forskellige virksomheder. I præsentationer og interviews taler man dog muligvis om dem alle på et generelt niveau som afkast af investeret kapital, selvom der er betydelige forskelle i beregningsmetoderne.

Auroora justerer tilsyneladende alle leasingforpligtelser væk fra den bundne kapital. Burde man så også justere alle leasingrelaterede omkostninger væk fra EBITA, når de er driftsomkostninger? Fra EBITA er afskrivninger på brugsretsaktiver fratrukket, men en del af leasingomkostningerne fratrækkes først omsætningen som renteomkostninger i IFRS-regnskabet? Selvfølgelig går størstedelen nok altid via afskrivninger, men er der en lille inkonsekvens i den beregningsmetode? Hvorfor skulle leasingforpligtelser overhovedet justeres væk fra afkast af investeret kapital?

Jeg indrømmer, at jeg ikke har sat mig tilstrækkeligt ind i virksomhedens tal endnu, og dette kan have været en fuldstændig irrelevant kommentar, men det fangede bare mit øje i din besked!

[Tyhjatasku]

@JP199

Jeg indrømmer, at jeg endnu ikke har sat mig tilstrækkeligt ind i virksomhedens tal, og dette kan have været en fuldstændig grundløs kommentar, men den fangede bare mit øje i din besked!

Det fangede også mit øje, og derfor tilføjede jeg dette

@Tyhjatasku

Og virksomheden definerer ROCE på følgende måde

Og absolut ikke en grundløs kommentar! Jeg synes, det er godt, at vi også taler om nuancerne, for som du sagde, er ikke al ROIC/ROCE det samme.
F.eks. definerer Lagercrantz ROCE på følgende måde

Jeg er ikke den rette person til at vurdere, hvilken beregningsmetode der bedst afspejler virksomhedens kapitalafkast. Som du sagde, beregner mange virksomheder på forskellige måder og foretager justeringer. Generelt, ikke relateret til Auroora (Auroora), går jeg altid ud fra, at justeringer foretages, så tallet ser så godt ud som muligt, medmindre det modsatte er bevist. Måske kan virksomheden selv kommentere den valgte beregningsmetode?

[JP199]

Jep, jeg knuste sidst Röko’s tal fra seriekonsolidatorer, og der blev lejeansvar ikke reduceret. De beregner det dog ud fra den rullende justerede 12 måneders EBITA, ligesom Auroora.

og definitionerne:

Jeg har kæmpet med det samme problem med hjemmebørsens seriekonsolidator-benchmark, Relais. Hos Relais spiller lejeaftale-forpligtelser en betydelig rolle, da de udgør mere end 100 mio. €, hvoraf størstedelen er i reparationsforretninger

En korrektion af disse ville allerede flytte nålen i Relais’ tilfælde, men så vidt jeg forstår, gør virksomheden det ikke, da formlen er:

Jeg skal en gang, når jeg har tid, beregne på en eller anden måde sammenlignelige tal mellem virksomhederne og sammenligne resultaterne. Selvfølgelig er der også mange forskelle mellem virksomhederne; den ene har massive lejeaftale-forpligtelser + hybrid, og den anden har mange forpligtelser relateret til minoriteter osv.

EDIT:

@Tyhjatasku

Generelt, ikke relateret til Auroora, starter jeg altid med den indstilling, at justeringer foretages, så tallet ser så godt ud som muligt, medmindre andet er bevist.

Det er fuldstændig sandt Derfor skal man kigge lidt under overfladen i disse alternative nøgletal

[JP199]

Nu hvor jeg begyndte at gennemgå Aurooras tal, ser det ud til, at forholdet mellem nettogæld og EBITDA defineres lidt mere aggressivt, end mange andre serielle opkøbsvirksomheder gør.

Den på nøgletals-slide præsenterede nettogæld/EBITDA på 2,1x er beregnet med et justeret proforma EBITDA. Typisk beregner serielle opkøbsvirksomheder dette med LTM EBITDA. Igen, der er intet forkert ved dette, men det er godt at huske på, når man sammenligner virksomhedernes rapporterede tal.

[hiirimatto]

@Hagking

Auroora er en fantastisk virksomhed. Dog generer virksomhedens rentabilitetsprocent mig en smule, da det tyder på, at produkterne ikke er ægte nicheprodukter, og at forretningsaktiviteterne ikke er af særlig høj kvalitet. Det virker mere som commodity-marginer.

En stor del af Aurooras nuværende omsætning kommer stadig fra én virksomhed: Arnon Oy. Den havde en omsætning på lige under 80 mio. i 2024. Arnons andel af Aurooras omsætning i 2024 var lige under 55%, hvilket betyder, at virksomhedens betydning for Auroora er stor. Naturligvis vil dens andel i koncernen falde med dette tempo for virksomhedsopkøb, forudsat at Arnon ikke selv vokser lige så hurtigt.

Arnon stammer fra Pikespos tid, hvor man stadig foretog kapitalinvesteringer. Arnon er for Auroora lidt som Yleiselektroniikka er for Boreo: begge udgør en stor del af koncernen fra tiden før seriefusion-strategien, og med deres lave marginer er de måske ikke de mest kvalitetsorienterede forretninger i dag.

Arnon er, så vidt jeg forstår, en elektronikproducent/underleverandør. På grund af sin branche er marginerne ikke særlig høje, og det kan afspejles i Aurooras samlede resultat. Du har ret i, at en del af Aurooras forretningsaktiviteter er af commodity-typen med lave marginer.

[MoneyWalker]

Emissionen starter i morgen.

Auroora Yhtiöt listautuu Helsingin pörssiin – Merkintähinta 5,20 euroa

Selskabet sigter mod at rejse omkring 35 millioner euro gennem udstedelse af højst 6,74 millioner nye aktier.

Tegningskursen for børsintroduktionen er 5,20 euro pr. aktie.

Offentligheds- og medarbejderemissionen afholdes den 25.-30. marts. Institutionel emission afholdes den 25.-31. marts.

Handel med aktierne starter på Helsinki Børs (Helsingin pörssi) den 2. april under symbolet AUROORA.

[Tmpr2000]

Antien (Antti Herlin) kan allerede suspenderes på fredag, så det ser ud til, at man ønsker at handle hurtigt.

Prospektet er vist ikke offentligt endnu, men er der nogen, der allerede har nået at tygge på værdiansættelsen, nu hvor tegningsprisen er kendt?

[Marcus_Junius_Brutus]

Her er lidt mere information end i KL-artiklen.

Auroora Yhtiöt Oyj julkistaa suunnitellun listautumisantinsa merkintähinnan...

[MK365]

Ved et hurtigt kig virker det billigt, når man sammenligner EV/EBITA-multiplikatoren med andre sammenlignelige selskaber.

[Justus_Lipsius]

Jeg ejer selv serieakkumulatoren Boreo, som allerede er på børsen, og jeg undrer mig meget over den markedsværdi, der er tildelt Auroora i udbuddet.

Selskaberne er meget ens i størrelse med hensyn til forretningsmodel, gæld og EBITDA. Men:

• Boreo’s noterede aktiekapital har en markedsværdi på omkring 44 millioner euro i dag.

• Aurooras samlede aktiekapital (=gamle og nye aktier (*)) har en markedsværdi på 155 millioner euro i udbuddet (29,9 mio. x 5,20 euro).

(*) Ifølge Aurooras meddelelse “Selskabet udsteder foreløbigt maksimalt 6.741.453 Nye aktier, og som følge af IPO’en kan antallet af aktier foreløbigt stige til maksimalt 28.897.182 aktier, hvis alle Nye aktier, der udbydes i IPO’en, tegnes fuldt ud (forudsat at der foreløbigt udbydes maksimalt 106.837 medarbejderaktier i medarbejderudbuddet) og forudsat at Overtegningstildelingsoptionen ikke udnyttes, kan antallet af aktier foreløbigt stige til maksimalt 29.908.399”.

Så der er en hel del tillæg i udbudsprisen for Auroora, eller nyhedens charme.

Jeg skrev også i Boreo-tråden i midten af marts: “Jeg følger nøje, hvordan Auroora klarer sig, for værdien af sådanne ens serieakkumulatorer kan umuligt afvige så meget på længere sigt. Forskellen i markedsværdi mellem selskaberne kan efter min vurdering ikke opretholdes så længe; enten korrigeres Auroora nedad, eller også Boreo opad. Eller mest sandsynligt, de nærmer sig hinanden fra begge retninger.”

Inderes’ målkurs for Boreo (19 euro pr. aktie * 2,7 millioner aktier) er 51 millioner, og selvom jeg har debatteret med Inderes’ analytiker, at jeg synes, det er voldsomt lavt, har Inderes fastholdt, at det er berettiget. Det bliver interessant at se, hvad Inderes vil anbefale for Auroora baseret på udbudsprisen!