Mine tre mindreårige børn arvede en ejerlejlighed fra en fjern slægtning. Den samlede arveafgift er ca. 70.000 euro. Børnene har ingen formue. Er det bedst, hvis jeg og børnenes mor betaler arveafgiften, og vil der så komme en gaveafgift oveni? Hvordan med tilbagebetalingen? Når børnene betaler deres arveafgift tilbage til os med deres lejeindtægter, vil der så også komme en gaveafgift heraf? Kunne et mindreårigt barn udarbejde et gældsbrev med sine forældre?
Er salg af lejligheden den mest fornuftige løsning i forhold til skatterne? Hvordan kan man leje den ud til de laveste omkostninger?
Disse kan blive et ret stort rod, og skattemyndighederne vil ubarmhjertigt indsamle deres andel og straffe for fejl. Jeg var selv involveret i et sådant rod i en birolle for nylig. Jeg anbefaler stærkt at konsultere en advokat, der er specialiseret i arvesager, eller en eventuel advokat for dødsboet. Det er dyrt at bruge en god advokat, typisk 250-350€/time, men meget ofte er det prisen værd.
I Finland tvinger arveafgiften arvingerne til at sælge den arvede ejendom i de fleste tilfælde. Det er en dårlig situation, men folket vælger jo selv disse beslutningstagere.
Hvis I ønsker at beholde aktien og betaler jeres børns arveafgift, udløser det gaveafgift, men hvis I laver et gældsbrev ud af det, bliver der ikke tale om gaveafgift.
I betaler kun skat af renterne, men børnene er ikke forpligtet til at opkræve renter, så længe lånet er mellem privatpersoner.
Derudover kan I som gave godtgøre jeres børn 4999 € / forælder / barn af lånet hvert tredje år.
Der skal betales skat af lejeindtægter.
OldFeki har ret. At bruge en god advokat på dette stadie vil være den billigste løsning. Hvis du vil beholde lejligheden som en del af børnenes formue og ikke sælge den, kom jeg i tanke om følgende mulighed:
Lejligheden lejes ud.
Du optager et lån i dit eget navn, svarende til arveafgiften.
Du opretter et gældsbrev som privatperson, hvor du erkender at have modtaget det pågældende beløb til betaling af arveafgiften med nulrente.
Tilbagebetalingen af gælden sker i månedlige rater, svarende til lejlighedens husleje (minus boligafgift).
OBS! For at sikre, at alt går præcist til, bør der oprettes en separat konto i børnenes navn, hvortil huslejen betales, og hvorfra boligafgiften betales til boligselskabet. Fra denne konto overføres derefter låneafdraget til din konto hver måned. Dette letter interaktionen med Tilsynsmyndigheden (Maistraatti). Dine og børnenes penge skal holdes fuldstændig adskilt.
Det er også vigtigt at bemærke, at du årligt skal afgive en rapport til Tilsynsmyndigheden om dine børns formue, hvis den overstiger 20.000 euro.
For hvert barn skal der søges om en stedfortrædende værge, hvis I agter at foretage en retshandel mellem barnet og jer selv (lån).
For hvert barn skal der søges om tilladelse fra DVV (Digitale og Befolkningsdata Tjenesten) til at optage lånet.
Jeg ville oprette en fælles konto for børnene, hvor lejeindtægterne indbetales, og hvor betalinger vedrørende lejligheden foretages. Derudover ville jeg hver måned overføre de resterende penge (i henhold til ejerforholdet) til hvert barns egen konto, hvorfra betalingen af gælden til forælderen samt f.eks. betaling af skat af lejeindtægter i henhold til ejerandel (efter fradragsberettigede skatter) sker.
Dette er et fremragende råd, og jeg anbefaler på det kraftigste også at benytte dette! Der er utallige ting at tage højde for i sagen, hvoraf kun en lille del er blevet nævnt i denne diskussion. Og kun dette kan virkelig give råd, der tager hensyn til netop jeres situation.
Tilføjelse.
Arveafgiften beregnes pr. person, i forhold til ejerandelen i forhold til ejendommens værdi i skifteopgørelsen. Det ville faktisk være en god idé at vurdere den i den høje ende nu, så der er så lidt skattepligtig værdistigning som muligt ved salget, selvom det samtidig betyder, at man nu skal betale lidt mere i arveafgift. Jeg ville stadig lige dobbelttjekke, hvor meget arveafgiften er pr. person? Har I beregnet hver enkelt barns andel og lagt dem sammen versus et klumpbeløb for hele lejlighedens værdi?
Hvad angår Digital- og Befolkningsdataagenturet (DVV), så tog det i det forgangne år 4-6 måneder at få en sådan individuel tilladelse. Dette er erfaringsbaseret viden fra en sag, jeg fulgte fra sidelinjen.
Tilladelse til at optage lån skal ubetinget søges hos DVV, men allerede for at søge om tilladelsen er der brug for en værge. En værge for en mindreårig udpeges oftest af DVV, men jeg tror, man også kan foreslå en for DVV til godkendelse – her er jeg dog ikke helt sikker. DVV bruger mange eksterne private virksomheder, der tilbyder værger. Hvis der opstår komplikationer, kan disse værger kræve brug af en advokat i forskellige faser af processen – værger fra sådanne virksomheder er ofte selv advokater. Grundlæggende gør værgen altså ikke andet end at indsende ansøgningen til DVV, hvis parametre skal være krystalklare.
Uanset hvad, her får man mulighed for at stifte bekendtskab med den finske bureaukratis og myndigheders dybeste væsen. Hvis nerverne og især tiden rækker, kan en sådan sag dog til sidst føres til ende. Den lidt mere komplicerede arvefordeling, jeg fulgte, tog i sidste ende 2,5 år i et ubestridt dødsbo. Så skal man også huske, at afvikling eller ændring af opsætningen igen kræver sine egne runder og tilladelser hos DVV, hvis der sker ændringer, før låntagerne er myndige.
Skattevæsenet giver dog ekstra tid med den begrundelse, at DVV ikke svarer.
Gaveafgifterne til betaling af arveafgift er ikke særligt store i dette tilfælde, da det samlede beløb fordeles på seks mindre dele.
2 forældre, 3 børn. Forældrene donerer penge til børnene til betaling af arveafgifter, og der skal betales gaveafgift af disse gaver.
Far → A 12 000; gaveafgift 660
Far → B 12 000; gaveafgift 660
Far → C 12 000; gaveafgift 660
Mor → A 12 000; gaveafgift 660
Mor → B 12 000; gaveafgift 660
Mor → C 12 000; gaveafgift 660
Der skal i alt kun betales knap fire tusind i gaveafgift, hvilket ikke føles meget i forhold til en arveafgift på 70k. På dette grundlag vil jeg sige, at det er unødvendigt at betale en advokat, når man kan nøjes med så lidt med skattevæsenet.
Situationen ændrer sig selvfølgelig, hvis forældrene ikke har de penge at donere.
Dette kan ikke gøres. Et rentefrit lån skal afdrages, men det kan ikke gøres ved at give gaver.
I stedet kan I begge give jeres børn 5000 € hver skattefrit, hvorved der allerede er samlet 30.000 € til arveafgiften. Arveafgiften vil blive opkrævet med en betydelig forsinkelse, beslutningen kan tage et år, og derefter er der mindst et halvt år til at betale (i to rater). I kan også ansøge om forlængelse af betalingsfristen. På denne måde vil der allerede nå at opspares huslejeindtægter, og hvis den første rate betales med gavemidler, er der muligvis ikke behov for et lån.
Tak for yderligere information. Et par banker har allerede meddelt, at de ikke yder lån til mindreårige, undtagen studielån, selvom sagen ville være i orden via DVV. Mindreåriges lån er nu udelukket for os.
Skal der en stedfortræder for værge til for en personlig gældsbrev for en mindreårig?
Efter min opfattelse afhænger dette af modparten. Hvis pengene lånes til barnet af en af barnets værger, er værgerne inhabile og kan ikke underskrive noget sådant på barnets vegne.
Faktisk findes alle oplysninger om, hvad en værge skal, må, ikke må og ikke kan gøre, i loven om værgemål.
Er de skattefrie gaver på 4.999 €, som kan gives hvert tredje år, ubenyttede i øjeblikket?
Det er de tilsyneladende, da du siger, at børnene ikke har nogen formue.
Som det maksimale kunne I straks give 4.999 € pr. barn pr. forælder, hvilket med det samme ville dække næsten 30.000 € af den samlede afgiftspulje, og der ville være omkring 40.000 € tilbage i afgift at betale.
Afhængigt af forfaldsdatoen for arveafgiften kan en del af de 40.000 € måske allerede dækkes af lejeindtægter.
Jeg overvejede at bede skattevæsenet om udsættelse af skatteafgørelsen, da den lejlighed, der er til salg til betaling af boafgiften, endnu ikke er blevet solgt. Jeg bad om en præcisering af paragraf 47 om, hvad udsættelsen betyder rent skatteteknisk. Jeg fatter ikke en brik af svaret. Jeg forstår selvfølgelig godt, at lejlighedens salgspris normalt korrigeres efterfølgende, når den afviger fra den værdi, der er angivet i boopgørelsen. Jeg har ikke overført lejligheden til mit eget navn hos ejendomsadministratoren.
En kompliceret situation. Har du overvejet muligheden for at lade dødsboet forblive uskipt? Hvis der er andre arvinger i boet, kan det naturligvis blive besværligt.
Arveafgiften efter en nær pårørende skal betales i alle tilfælde; at lade boet stå ufordelt ændrer ikke på tingene i den henseende. Jeg ved, at Skattestyrelsen kan give henstand med skatteansættelsen, hvis en bolig, der er afgørende for betalingen, er til salg, men jeg fatter bare ikke de skattetekniske konsekvenser af den henstand med en IQ på under 100.
Den kommende afgift er mere end det, jeg har tjent i løbet af de sidste 15 år.
Ja, jeg tænkte primært på, om den praktiske udlejningsvirksomhed og også beskatningen af lejeindtægter er lettere i et uskiftet bo (boet er en selvstændig skattepligtig enhed).
Det sparer en bestemt ikke for betaling af boafgift. Skattemyndighedernes svar vedrørende kapitalgevinstbeskatning er godt nok uklart; jeg tør ikke begynde at fortolke det, selvom jeg har en anelse om hensigten med det.
