Boligkøb

Boliginvestering
1

At købe sin egen bolig er for mange en af livets største investeringer, og beslutningstagningen bag kræver mange overvejelser og afvejning af forskellige ting. Valg af boligtype, beliggenhed, kontrol af boligoplysninger, deltagelse i fremvisninger, ansøgning om boliglån og afgivelse af købstilbud. Hvordan får man succes med at finde den rette bolig? Og hvordan håndterer man boligsalget, når det er tid til at flytte? Lad os derfor fokusere på at diskutere emner relateret til købs- og salgsprocessen i denne tråd.

avaimet

27 Synes om
2

Jeg tilføjer her nogle andre relaterede tråde som en fortsættelse til åbningsindlægget:

Her er også andre nyttige links, hvor man kan søge information:

https://asunnot.oikotie.fi/artikkelit/asunto/ostaminen/ensiasunnon-ostajan-opas/

18 Synes om
3

Jeg har ikke selv erfaring med at købe en lejlighed endnu, men forhåbentlig bliver det aktuelt på et tidspunkt. Jeg vil derfor åbne diskussionen ved at stille et begynderspørgsmål til de mere erfarne: hvad bør man især være opmærksom på, når man vurderer en ejerforenings økonomiske situation?

17 Synes om
4

I størstedelen af ejerforeninger er resultatopgørelsen og balancen ret enkle, især hvis foreningen ikke har gæld. Der opkræves fællesudgifter, som finansierer vedligeholdelsesomkostningerne. I resultatopgørelsen er det bestemt værd især at forstå, hvordan omkostningerne fordeler sig på løbende udgifter (opvarmning, el, vand, forsikringer, ejendomsskat osv.) modsat reparationsomkostninger (som kan variere mere fra år til år). Ud fra disse kan man vurdere, hvordan fællesudgifterne potentielt vil ændre sig fremover. På indtægtssiden er det godt at forstå, om der er andre indtægter end de faste fællesudgifter, f.eks. lejeindtægter fra erhvervslokaler, og om der er risici forbundet med disse. Normalt sigtes der mod et resultat tæt på nul; hvis resultatet af en eller anden grund viser et stort overskud eller underskud, er det godt at forstå hvorfor.

I ældre ejerforeninger kan der naturligvis være renoveringslån, som derefter finansieres via finansieringsbidrag; disse fremgår også som egne linjer i resultatopgørelsen og balancen, så de er ret lette at få øje på. I gamle foreninger er den vigtigste faktor helt sikkert at forstå de fremtidige renoveringsbehov, og hvordan de afspejles i salgsprisen.

Et kapitel for sig er en eventuel lejet grund, hvor det er vigtigt at forstå, hvornår kontrakten udløber, og hvilken prismekanisme der gælder for lejen.

I nye foreninger er der naturligvis det nyere fænomen med risici ved ejerforeningslån fra byggefasen, især i foreninger med mange investorer, men dette har der også været meget fokus på i medierne. Men det er helt sikkert den vigtigste faktor, hvor man bør forstå risiciene, hvis man køber en bolig i en ny forening.

18 Synes om
5

Det væsentligste er allerede blevet nævnt ovenfor. En ting, jeg selv lægger mærke til, er forholdet mellem antallet af aktier og boligens størrelse. I nogle ejerforeninger er antallet af aktier i forhold til kvadratmeterne identisk uanset boligens størrelse. I andre er antallet af aktier for en lille bolig proportionelt betydeligt højere end i en stor bolig. Det er en ret væsentlig ting i forhold til finansieringen af ejerforeningens fremtidige renoveringer.

Jeg har i øvrigt en mærkelig vane med at hæfte mig ved ting i foreningens dokumenter, som virker ret sekundære. I nogle foreninger kan ejer-beboere for eksempel være prioriteret ret groft over for lejere, når det gælder udlejning af parkeringspladser. I andre opkræves der forskellige tillægsgebyrer (f.eks. bredbåndsgebyr), selvom vedtægterne ikke kender til dem. Den slags småting er signaler om, at man i foreningen ikke kender lovgivningen, eller at man er ligeglad med den. Og dårlig administration er noget, man aldrig bør undervurdere. Næste gang kan problemerne dukke op, når man for eksempel diskuterer med foreningen om, hvorvidt en reparation er foreningens eller aktionærens ansvar.

20 Synes om
6

Lad os kigge på nogle mere praktiske punkter:

  • Besøg området, for eksempel i forbindelse med en gåtur. Sid eventuelt på en bænk i parken, hvis det er muligt, og lyt til, hvordan livet og hverdagen lyder i det nye område. Sporvognens larm, motorvejens susen eller det nærliggende indkøbscenter og dets trafik kan være en overraskende faktor, der påvirker boligkomforten.
  • Tag en snak med naboerne. Bank på døren, præsenter dig selv og fortæl, at du overvejer at flytte til området. Spørg ind til ejendommen/foreningen/området. Renoveringer eller anden værdifuld information kan komme frem på denne måde.
  • Sæt dig ind i områdets lokalplan og fremtidige lokalplansændringer.
  • Ring til administratoren og formanden for ejerforeningen. Tag en snak, stil spørgsmål og udvis interesse. Det kan føles nervepirrende at ringe, men der er trods alt tale om en af livets største handler, og jeg har selv altid fået værdifuld information fra disse opkald, som ikke fremgik af dokumenterne eller annoncen.

Og som det sidste, men absolut vigtigste: Få styr på dit lånetilsagn. Når drømmeboligen pludselig dukker op, men låneforhandlingerne i værste fald tager uger, kan du risikere at miste boligen. Desuden elsker mæglere og sælgere købere, hvor pengene så at sige er klar. Det bør man selvfølgelig ikke reklamere for meget med af hensyn til ens egen forhandlingsposition, men når den helt rette bolig dukker op, er det godt, at finansieringen er fuldstændig på plads og aftalt.

23 Synes om
7

Og sidst, men absolut vigtigst. Få styr på dit lånetilsagn. Når drømmeboligen pludselig dukker op, men låneforhandlingerne i værste fald tager uger, kan du risikere at miste boligen. Desuden elsker ejendomsmæglere og sælgere købere, hvor pengene så at sige er klar. Det er selvfølgelig ikke noget, man bør reklamere for meget med af hensyn til ens forhandlingsposition, men når den rette dukker op, er det godt, at finansieringen er helt på plads og aftalt.

Dette er i øvrigt en bemærkelsesværdig pointe. I det mindste har bankerne over for mig konstateret, at deres lånetilsagn ikke reelt er løfter, men snarere skøn baseret på det pågældende tidspunkt. Ifølge bankens vejledning bør et bud på en bolig gives betinget, således at betingelsen er opnåelse af boliglån. For en opmærksom sælger er et sådant bud dog stort set intet værd rent juridisk, da køberen jo kan trække sig når som helst, hvis lånet alligevel ikke gik igennem. Jeg har selv én gang vovet at give et bud uden forbehold (hvor vores bud sandsynligvis vandt netop af den grund), de andre gange har jeg altid afgivet et betinget bud.

4 Synes om
8

Som det første er det værd at læse Joonas Orava og Olli Turunens Osta, vuokraa, vaurastu (Alma Talent 2016). Den indeholder stort set al den nødvendige information.

Jeg gennemgår altid følgende punkter, når jeg køber en bolig:

  • Beliggenhed: Ved køb af bolig siger man, at der er tre centrale principper: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Beliggenheden skal være central, det vil sige tæt på centrum af en storby eller alternativt med gode offentlige transportforbindelser dertil. Urbaniseringen er nu nået til et punkt, hvor mellemstore byer relativt snart vil begynde at sygne hen. En (køre)tur på maksimalt 30 minutter til centrum af en storby er det maksimale, jeg kan acceptere.

  • Boligområde: Nogle boligområder er mere eftertragtede end andre - og med god grund. Det kan virkelig svare sig at tage ud i området, se sig omkring og mærke stemningen. Er det her et sted, hvor jeg har lyst til at bo ”resten af livet”? Er området stille og roligt, eller er der støj fra alle sider? Er området parkagtigt? Støj fra gaden trænger let ind i boligerne. Hvad med lokalplanlægningen? Er der for eksempel en letbane på vej, som vil øge boligens værdi, eller en ny etageejendom, der vil dække for søudsigten og dermed mindske værdien?

  • Boligens størrelse: Jo større boligen er, desto højere en andel af ejerforeningens renoveringsomkostninger vil typisk tilfalde boligen. Store renoveringer kan derfor betyde, at der skal betales for eksempel 40.000 - 60.000 € for store lejligheder! På den anden side kan en for lille størrelse begrænse antallet af mulige lejere i fremtiden! Store etværelses og kompakte toværelses lejligheder er populære af en grund.

  • Ejerforeningens renoveringer: Især rørrenovering, facaderenovering og elevatorrenovering (især hvis det kræver udvidelse af skakten) er dyre. I gamle træhuse kan udskiftning af el og tagrenovering også koste meget. I et hus fra 1970’erne kan alt dette stå for døren med det samme. Det kan derfor betale sig at læse grundigt, hvad der er gjort, og hvad der venter forude. Vedrørende rørrenovering bør man spørge, om man har overvejet strømpeforing (sukittaminen). Man får det bedste indtryk ved at kontakte ejendomsadministratoren eller bestyrelsesformanden direkte. Særlig bemærkning: En renovering øger sjældent, om nogensinde, boligens værdi svarende til de omkostninger, der er brugt på den!

  • Renoveringer udført i boligen: Fornyelse af køkken og badeværelse koster let 15.000 - 20.000 € hver, så deres stand bør tjekkes grundigt. Til gengæld er istandsættelse af overflader en relativt lille ting. Et parketgulv kan som regel slibes, hvilket holder omkostningerne nede, og gulvet kommer til at se ud som nyt.

  • Grund: Jeg er som udgangspunkt ikke interesseret i andet end foreninger med egen grund (omatonttinen), eller foreninger hvor det er muligt at frikøbe grunden. Der har været skræmmende eksempler på dette i Tampere, hvor kommunen har hævet grundlejen med op til 10 gange. For slet ikke at tale om en grund ejet af et aktieselskab, hvor situationen nu er den, at grundens ejer snart tvangsindløser boligerne.

  • Salgsopstilling: Er boligens plantegning tiltalende? Her ville jeg ikke gå på kompromis, hvis plantegningen ikke kan ændres. En lejlighed med vinduer til begge sider (gennemgangslejlighed) er altid et plus, da man kan lufte godt ud. Er der elevator i ejendommen? Manglen på elevator reducerer antallet af potentielle købere i fremtiden, hvis boligen ikke ligger i stueetagen! Har boligen en altan? Det øger boligkomforten betydeligt. Jeg tjekker også altid boligens byggematerialer: sten eller mursten er langtidsholdbare og nemme at vedligeholde.

  • Ting der skal tjekkes til fremvisning: Er der tilslutning til vaskemaskine og en passende plads til den? En meget vigtig ting. Kan man tydeligt høre naboerne eller lyde udefra? Hvordan er det generelle indtryk af ejerforeningens fællesarealer – ser der rent og velholdt ud? Standen af fugerne mellem fliserne i badeværelset (skimmelsvamp) bør tjekkes. Blandt mine faste spørgsmål er også, hvor meget boligen bliver opvarmet om sommeren, det vil sige hvilken retning boligen vender, om der er skyggefulde træer osv. Bemærk! Nogle gamle etageejendomme bliver ulideligt varme i sommervejret.

  • Fra ejerforeningens dokumenter: Hvor mange boligenheder hører til foreningen? Jo flere, desto flere er man om at dele renoveringsomkostningerne. Jeg ville personligt ikke købe en bolig i en lille forening med 10-20 lejligheder. Ejer foreningen erhvervslokaler, som den får indtægter fra, og er de udlejet eller solgt? Hvor høje er vedligeholdelsesomkostningerne for foreningens udearealer, som ikke burde være mere end et par tusinde. Hvor stort et overskud har foreningen, det vil sige, er den økonomisk solid? Hvad med gæld? Hvor højt er driftsbidraget (hoitovastike) per kvadratmeter? I de bedste, veldrevne foreninger er bidraget lavt, men det gælder også for de dårligste, hvor renoveringer er blevet forsømt.

  • Type af boligenheder i foreningen / er beboerne ejere: I de bedste ejerforeninger er der boliger i forskellige størrelser, lige fra store familieboliger, og antallet af etværelses lejligheder er lavt. Et stort antal etværelses lejligheder betyder typisk et stort antal boliginvestorer, hvilket øger foreningens risiko for insolvens og dermed mindsker bankernes lyst til at yde lån til foreningen. Desuden medfører etværelses lejligheder mere uro og mindsker dermed boligkomforten.

  • Afgivelse af bud: Et bud på en bolig bør altid afgives med finansieringsforbehold (lainaehdollinen), det vil sige på betingelse af, at banken bevilger boliglånet, hvis der ikke allerede foreligger et lånetilsagn. Buddet kan også afgives med forbehold for salg af egen bolig eller med forbehold for gennemgang af en byggesagkyndig (ved huse og rækkehuse). I den nuværende situation ville jeg ikke tøve med at give bud 15-25 % under udbudsprisen. Sælger kan altid komme med et modbud!

  • Til slut: Kend områdets prisniveau. Det kan ikke betale sig at kaste sig over et køb uden at vide, hvad markedsprisen for boligen er. Normalt kræver dette 1-2 års overvågning.

20 Synes om
9

Jeg har optaget boliglån to gange. Ingen af tilfældene var en almindelig handel med en brugt bolig (den første var en bolig med beboelsesret (asumisoikeusasunto) og den anden var et nybyggeri (RS-kohde)), så jeg fik ikke mulighed for at afgive et bud.

Jeg kunne ikke hurtigt finde dokumenterne fra den første boligsøgning. Så vidt jeg husker, fik jeg et skriftligt lånetilsagn med 3 måneders gyldighed, hvor betingelsen var, at betalingsevnen forblev uændret, og at banken godkendte sikkerheden.

Jeg fandt dokumenterne for det sidstnævnte tilfælde, og der blev faktisk ikke givet nogen bindende løfter. Fra bankrådgiveren fik jeg på et tidspunkt en mundtlig besked om, at nu kunne købsaftalen underskrives.

(Kraftig redigering - jeg huskede oprindeligt forkert.)

5 Synes om
10

Det kan være, at der er forskel på disse; selv har jeg altid bedt om og fået netop et bankbindende lånetilsagn. De er normalt gyldige i et halvt års tid, og som navnet antyder, lover banken heri at give lånet, når en bolig, der stemmer overens med det aftalte, findes i det aftalte område. Marginalen er også aftalt på forhånd. Den faktiske rente fastsættes så på handelsdagen, hvor lånet udbetales, og man tjekker, hvad den aktuelle Euribor er.

6 Synes om
11

Bag en betalingsmur, og jeg kan heller ikke selv læse den, men de indledende sætninger afslører allerede det væsentlige:

Den der Asuntosalkunrakentaja er i øvrigt et ret interessant firma. Jeg registrerede mig selv i tjenesten for et par år siden, og samtidig downloadede jeg nogle e-bøger derfra. Undskyld, jeg prøver at undgå den slags sprogbrug, men de var det rene lort. I et af værkerne blev der f.eks. forklaret følgende: “Hvis du drømmer om at blive iværksætter, kan netværksmarkedsføring være en passende ”mellemmodel” på vejen mod iværksætteri. Netværksmarkedsføring kan gøres ved siden af et lønarbejde, og det er ofte risikofrit at starte op, og de indledende investeringer er virkelig lave.” og samtidig vrimlede det i nogle af teksterne med links til forskellige netværksmarkedsføringsfirmaer.

9 Synes om
12

Der var også en artikel i Talouselämä (ingen betalingsmur) om boliger i Espoo.

Der står blandt andet:
-før udbudspris 1,3 mio. EUR, handel 1,2 mio. EUR. Nu < 1 mio. EUR
-mest efterspurgte er rækkehuse og parcelhuse
-salget af små og nye boliger er gået i stå
-salg af et- og toværelses lejligheder er udfordrende, også i Espoo
-handlen er taget til i juni, “vi fordobler i juni vores salg fra både april og maj” / Sp-Koti Espoo
-proppen i markedet er den store forskel mellem sælgernes prisforventninger og købernes prisønsker
-12-måneders Euribor er steget så meget, at mens man for godt et år siden kunne få et annuitetslån på 300.000 EUR for 1.200 EUR/md., får man nu et lån på 200.000 EUR for de samme 1.200 EUR/md.

7 Synes om
13

Når man læser bolignyheder, er det også godt at overveje likviditeten på boligmarkedet – hvem handler egentlig nu?
Hvis likviditeten er meget lav, kan et par gennemførte handler nemt skabe overskrifter, især i en branche som boligmarkedet, der berører alle på den ene eller anden måde.

For en boligejer som mig selv, der købte et parcelhus i slutningen af 90’erne og siden har oplevet IT-boblen, finanskrisen, corona, rentestigninger osv., er månedlige statistikker og årsændringer blot små svingninger i en langvarig værditilvækst for boligen (Espoo).

Der er stadig nye boliger i byggepipelinen, men der påbegyndes ikke mange nye projekter. I tilflytterkommuner (som Espoo) vil udbuddet blive absorberet over tid, når:

  • der ikke kommer nye boliger til
  • rentekurven har nået toppen, og udsigten er faldende renter eller i det mindste et stabilt niveau
  • inflationære faktorer, der har øget folks omkostninger, såsom energi og mad, måske falder, og lønstigninger øger indkomsten
  • byggeomkostningerne falder måske en smule, eller i det mindste er de værste toppe høvlet af. Dog stiger lønningerne fortsat.

Lige nu sælger dem, der er tvunget til det, til såkaldte “kollapsede” priser:

  • flytning: mellemlægget burde dog stadig passe. Det, man taber ved salg af det nuværende, vinder man ved køb af det nye. I hvert fald hvis boligens størrelse ikke reduceres radikalt.
  • skilsmisser: ved en uvenlig skilsmisse kan det haste.
  • byggefirmaer: virksomhedens likviditet kan tvinge salg igennem.
  • stigninger i omkostninger: pengene rækker ikke til de højere ejerudgifter og afdrag på lån. Bankerne yder dog afdragsfrihed. I et lån med fast ydelse (annuitetslån med variabel løbetid), som jeg har opfattet som et almindeligt lån – ændrer den månedlige ydelse sig ikke, men løbetiden forlænges, når renternes andel stiger.

På den anden side, hvem køber bolig nu:

  • den opportunistiske køber ser en god mulighed for at gøre deres livs handel, hvis de finder en desperat sælger.
  • ejendomsinvestoren med god likviditet kan gøre gode handler.
  • boligskiftere og tvungne sager som skilsmisser.

Tja, der er altid prisniveauer på boligmarkedet, ligesom på aktiemarkedet, som er retvisende for visse objekter og helt skæve for andre. Skæve priser korrigeres i et nedadgående marked.
Jeg undrede mig selv over nogle dobbelthuse på nabogrunden til 6.000 EUR/kvm på lejet grund allerede sidste år. Selvfølgelig regnede jeg for sjov ud, hvad min egen bolig ville være værd med det prisniveau, men jeg var naturligvis klar over, at prisniveauet ikke er realistisk heromkring. Projektet er ikke påbegyndt, men hvis det var, kunne overskriften lyde:
“Grusomt kollaps, prisen på en bolig i Espoo faldet med 25%”

11 Synes om
14

Én ting, jeg selv er opmærksom på, er forholdet mellem antallet af aktier og boligens størrelse. I nogle ejerforeninger er antallet af aktier i forhold til kvadratmeterne identisk uanset boligens størrelse. I andre er antallet af aktier for en lille lejlighed forholdsmæssigt væsentligt højere end i en stor lejlighed. I forhold til finansieringen af fremtidige renoveringer i foreningen er det en ret væsentlig ting.

Bliver renoveringer ikke normalt fordelt efter kvadratmeterne i vedtægterne, ikke efter antallet af aktier? Generelt fordeles renoveringsomkostninger ikke altid logisk i forhold til sund fornuft, da f.eks. ejere af lejligheder uden altan også skal bidrage til altanrenoveringer (medmindre andet er angivet i vedtægterne, eller man med alles samtykke er nået frem til en anden løsning), men det ved de fleste sikkert allerede.

Jeg har i øvrigt en sær vane med at lægge mærke til ting i ejerforeningens dokumenter, som virker ret uvæsentlige. I nogle foreninger kan f.eks. selvejende beboere være stillet ret grelt foran lejere, når det gælder leje af parkeringspladser. I andre opkræves der forskellige tillægsgebyrer (f.eks. bredbåndsgebyr), selvom vedtægterne ikke kender til dem. Sådanne ting, der virker små, er signaler om, at man i foreningen ikke kender lovgivningen, eller at man er ligeglad med den. Og dårlig administration er noget, man aldrig bør undervurdere. Næste gang kan problemerne opstå, når man f.eks. diskuterer med foreningen om, hvorvidt en reparation er foreningens eller ejerens ansvar.

God pointe med det med parkeringspladserne også. På det område kræver lovgivningen vist lighed, så det kan være, at forskelsbehandling af lejere ikke engang ville kunne holde til en juridisk vurdering. Jeg ville aldrig ønske at blive medlem af en forening præget af konflikter.

2 Synes om
15

I din ret omfattende liste var der unægtelig – på en måde der passer til et investorforum – taget udgangspunkt i de samme overvejelser ved søgningen efter egen bolig som ved en investeringsejendom. Især når det gælder boligens beliggenhed, kan egne behov dog være markant anderledes end ved en investeringsejendom – altså den der efter ens egen vurdering giver det bedste afkast og er lettest at administrere. Jeg har i hvert fald ikke valgt min families bopæl ud fra, hvor lang køretid der er til centrum. :slight_smile:

3 Synes om
16

Det er en ret væsentlig observation, at man bør bede om et lånetilsagn på skrift. Jeg husker et vennepar, der for år tilbage oplevede, at banken ombestemte sig midt i det hele. Det kan have været i de værste perioder af finanskrisen eller en anden særlig situation, men de fik uventede problemer, selvom de havde indhentet et lånetilsagn på forhånd.

Et par gange, når jeg har indhentet tilbud på mine egne lån, har min såkaldte egen bank givet et lige så godt tilbud som konkurrenterne, så jeg er ikke gået videre med de andre banker. Lånetilsagnet har dog kun været givet mundtligt. Da min kone og jeg købte vores første fælles bolig, vejledte banken os endda til at afgive et betinget bud, hvilket jeg først undrede mig over bagefter (da vi allerede var blevet lovet lånet, og banken kendte til boligen på forhånd).

5 Synes om
17

Tak til alle for de fremragende svar! Her kom nogle gode pointer frem, som jeg må huske på, når jeg begynder at lede efter en passende lejlighed. :slightly_smiling_face:

Dette er måske et lidt for generaliseret spørgsmål, og det er sikkert umuligt at give ét rigtigt svar, men hvordan synes I, at en kommende rørrenovering bør værdisættes i lejlighedens salgspris? Hvis vi forestiller os et scenarie, hvor en etageejendom fra 70’erne står over for en rørrenovering om cirka 6 år, hvad er så de vigtigste ting, man bør overveje, før man overhovedet overvejer at købe en ældre lejlighed?

2 Synes om
18

Omkostningerne til rørrenovering bør trækkes fra den tilbudte pris og helst være på linje med de realiserede handelspriser for en naboejendom med tilsvarende konstruktion, som allerede er blevet rørrenoveret.

Som et eksempel: Der er foretaget rørrenovering hos naboen, og den er solgt for 300.000 EUR, så vil dit eget bud være 300.000 minus prisen på rørrenoveringen på 500-1200 EUR/m2.

Dette er også meget almindeligt. Derudover bør man på en eller anden måde få afklaret, om ejerforeningen (As oy) kan optage lån til rørrenoveringen og hvor meget, og om der er betalingsdygtige ejere i ejendommen. Desuden bør man også se på andre renoveringsbehov osv. og ikke kun stirre sig blind på rørene.

Som en generel bemærkning baseret på historiske salgspriser betaler folk regelmæssigt for meget for en bolig, der afventer rørrenovering. Der har ikke været meget “kød på benet” at hente, da der altid er nogen, der er villig til at betale for meget. Relativt set får du altså lejligheden billigere, når en anden har ejet boligen under rørrenoveringen, og alle omkostninger er kendte.

11 Synes om
19

I Lauttasaari i Helsinki er der mange huse fra 70’erne. I mange er der netop blevet udført, er undervejs eller planlagt rørrenovering. Prisen for disse har ligget på 1000-1100 €/m2 i de ejendomme, jeg har kigget på. Ofte er der samtidig blevet lavet andre ting, såsom udskiftning af elevatorer, dræning eller renovering af poolområdet.

5 Synes om
20

Et enkelt tip til køb af din første bolig: kom bare i gang. Få en fornemmelse for det, så du hurtigt kan afklare de væsentlige ting, når den rette bolig dukker op.

Få erfaring ved at gå til fremvisninger, selvom den pågældende bolig ikke er den mest interessante. Spørg ejendomsmægleren og lyt til, hvad andre spørger om. På den måde begynder der hurtigt at opstå en liste over ting, du skal undersøge ved hver fremtidig fremvisning.

Bed om alle dokumenter vedrørende lejligheden og ejerforeningen til fremvisningerne. Læs dem grundigt igennem og stil også “dumme” spørgsmål til mægleren, hvis noget er uklart. Dette inkluderer bl.a. årsregnskaber, budgetter, administratorattest (isännöitsijätodistus), eventuelle tilstands- og reparationsrapporter, fugtmålinger og, for nyere ejendomme (< 10 år), udførte garantireparationer. Også eventuelle tvister med bygherren om garantireparationer.

Der blev vist ikke nævnt budgetter ovenfor? De viser meget tydeligt, hvor godt budgetteringen er lykkedes. Hvordan bestyrelsen og/eller administratoren har styr på omkostningerne og ændringer i dem. I alle ejerforeninger er omkostningerne steget i de seneste år, men det er en anden sag, om budgettet er skredet med 5 % eller 30 % (jeg har oplevet det sidste).

Lejet grund betragtes ofte som et skræmmebillede, men efter min mening er det ikke altid tilfældet. Det afhænger af lejens størrelse, vilkårene og kontraktens løbetid. Lejen er i de fleste annoncer inkluderet i ejerudgiften (hoitovastike). Hvis man er interesseret i HITAS-boliger i Helsinki, ligger de altid på lejet grund, men for det meste er lejen rimelig, og lejeperioden er meget lang. I Lehtisaari i Helsinki kan man i øjeblikket få billige boliger tæt på havet på grund af massive stigninger i grundlejen. Et eksempel på, hvorfor en lejet grund skal overvejes nøje. Ved en valgfri lejet grund kan der være bestemte dage om året, hvor det er muligt at frikøbe den.

Hvad er værd at bemærke nu i tider med høje renter: hvornår bliver boligen ledig? I tiden med nulrenter var det en no-brainer at tage f.eks. et par måneders afdragsfrihed, indtil boligen blev ledig efter handlen. Nu risikerer du at skulle betale over tusind euro om måneden i renter for en bolig, du ikke kan flytte ind i. Man kan forsøge at foreslå et nedslag i prisen på xxxx €/mdr. eller frækt angive i et betinget tilbud, at boligen skal være ledig senest 30 dage efter handlen. For sælgeren er det ikke en stor omkostning at flytte til leje i en kort periode, selvom det selvfølgelig er besværligt.

5 Synes om