Jeg tænkte på at starte en tråd om beskatning. Hvis man her kunne samle spørgsmål og svar relateret til beskatning.
Jeg ville selv have et spørgsmål om beskatning vedrørende gaveafgift for fast ejendom. Hvordan beregnes gaveafgiften for fast ejendom modtaget som gave i praksis? Ok. Gaven er givet og modtaget, gavebrev er udarbejdet, markedsværdi er angivet (sandsynlig overdragelsespris).
Hvis vi nu antager, at ejendommens værdi er 700t, og dette er angivet som markedsværdi, og gaveafgift betales på dette grundlag, kan man så, hvis ejendommens værdi f.eks. er faldet til 500t under markedsudsving, ansøge skattemyndighederne om en korrektion af den betalte gaveafgift baseret på den realiserede salgspris, eller er det bare ærgerligt..?
F.eks. Fra visse steder/lokationer, hvor der ikke er meget statistik over salgspriser, er det svært at vurdere den reelle fremtidige værdi af en ejendom, der skal sælges. På den anden side ønsker man ikke at undervurdere, men heller ikke overvurdere ejendommen. Hvis man nu f.eks. har betalt 200t for meget i gaveafgift, kan det så på nogen måde udnyttes eller korrigeres?
Det er desværre bare ærgerligt, hvis aktivernes markedsværdi falder. Dog kan et realiseret tab ved salg som udgangspunkt fradrages i skat, så længe man er klar til at bevise, at der oprindeligt var tale om markedsværdien og ikke en oppumpet værdi til gaveafgift.
Hvis der derimod var sket en åbenlys fejl i fastsættelsen af markedsværdien oprindeligt (i stil med: “man glemte at tage højde for gæld som en behæftelse”), ville der via en anmodning om genoptagelse kunne være gode muligheder for at få en rettelse af den oprindelige afgørelse om gaveafgift.
Det handler mere om, at rentestigninger og verdenssituationen kan påvirke priserne, og som jeg skrev tidligere, er det visse steder meget svært at vurdere en ejendoms salgspris.
Jeg synes, det er et lidt mærkeligt system, at gaveafgiften ikke betales på baggrund af den faktiske salgspris, men at handelsprisen skal gættes mere end et år i forvejen. Man kan selvfølgelig vurdere den lavere og betale kapitalvindingsskat af den overskydende del, men efter min mening passer den gaveafgift ret dårligt til visse ejendomme netop på grund af den prisfastsættelse.. Det er da ret surt at betale gaveafgift af f.eks. 200.000 euro ”forgæves”. Især hvis man ikke kan udnytte det på nogen måde.. Man kan dog ikke sælge en ejendomsgave, før der er gået et år, da man ellers skal betale kapitalvindingsskat oven i gaveafgiften.
Hvorfor skulle nogen ønske at pumpe værdien til gaveafgift for højt op? Er målet ikke at ramme rigtigt med vurderingen?
Jeg tænker dog, at skattemyndighederne ikke samtidig kan mene, at gaveafgiftsværdien er fastsat korrekt til markedsværdien (ingen regulering af gaveafgiften), og at gaveafgiftsværdien er højere end markedsværdien (intet fradragsberettiget tab ved afståelse).
I dit eksempel, hvis du tilhører gaveafgiftsklasse I, betaler du mindre end 15 % i gaveafgift af de “ekstra” 200 k, ikke? Og hvis du derefter realiserer (over et år senere) et tab på 200 k, får du næsten 34 % i skattefradrag for tabet.
Jeg havde slet ikke tænkt på, at man kunne udnytte det på den måde, men snarere at tabet kunne udnyttes i forhold til den betalte gaveafgiftsprocent.. Det er jo det, der er det reelle ”tab”.
Det er lettere at forstå, at hvis man får penge, så betaler man konkret af det beløb, man får, men i tilfælde som disse er det det rene lotteri, hvad værdien af den modtagne ejendom er om et år, og om den overhovedet kan sælges til den tid.. Nå, efter min mening er dette en skævhed.
Værditilvækst på investeringer (læs: aktiver) beskattes dog som kapitalgevinst. Tanken er i sig selv enkel og svarer til børsnoterede aktier: gavens værdi på overdragelsestidspunktet er, hvad den er, og hvis værdien stiger eller falder, er det modtagerens skattepligtige kapitalgevinst eller -tab. Med visse begrænsninger.
Edit: Jeg er ikke uenig i, at situationen er vanskelig for aktiver, hvor det er svært at fastsætte markedsværdien, og hvor likviditeten er lav.
Vi må se, hvad den faktiske pris bliver. Det har ikke rigtig været muligt at vurdere det, da selv ejendomsmæglerne ikke har statistikker, kun vilde gæt. Eller også må man lade være med at sælge gaven og vente på en værdistigning
Det ville faktisk være lettere at begrunde en forkert gaveafgiftsværdi, hvis ejendommen havde været til salg offentligt lige siden modtagelsen af gaven og ikke blev solgt. I så fald ville det måske være lettere at påvise over for skattevæsenet, at der er sket en fejl i værdiansættelsen til gaveafgift.
Jeg antog dog, at du har ventet det ene år fra modtagelsen af gaven, for at gaveafgiftsværdien overhovedet kan anvendes som anskaffelsessum. I så fald er det svært at påvise, at der specifikt er tale om andet end et værdifald i ejertiden.
Jeg ville selv spørge skattevæsenet om deres holdning til det. Men man skal vel ikke være bange for tab! Det er jo det rene skattemanna, hvis man kan få lov at trække de tab fra .
Sådan er det vel.. Det er dog svært at forestille sig, at man kan fratrække tab. Der er dog indhentet en form for vurdering fra en ejendomsmægler (før fastsættelsen af markedsværdien), som ikke afviger ret meget fra markedsværdien. (beløbet angivet som gave) Hvis tab kunne fratrækkes på den måde, du beskriver, ville alle jo med glæde betale ekstra gaveafgift for at kunne tjene på det.
Og ejendommen må ikke sælges i et år, ellers kommer der skattesanktioner i forhold til gaven.. Man må vel altid gætte på, hvad den faktiske salgspris og markedet bliver, og hvilken værdi man skal værdisætte gaven til. Hvis man værdisætter den for lavt, kommer der kapitalvinstskat af det overskydende; hvis for højt, er gaveafgiften spildt.
Efter min erfaring holder skattevæsenet dog ret nøje øje med disse tab, der opstår på baggrund af gavebreve eller boopgørelser, hvilket er grunden til, at den form for fortjeneste ikke er mulig.
I denne type situationer har jeg selv forsøgt at bruge mindst én ekstern vurderingsmand. Uden en officiel vurderingsrapport er man let underlagt skattevæsenets skøn.
Jeg kom til at tænke på – hvilket selvfølgelig ikke hjælper i din situation længere – at hvis tanken om salg allerede eksisterer i forbindelse med gaven, kunne det, i det mindste ud fra et perspektiv om fastsættelse af gaveafgift, være naturligt, at gavegiveren selv foretager salget og donerer kontanter, når salgssummen er afklaret. En kompleks sag, helt sikkert
Det kan ikke betale sig i dette tilfælde, da gavegiveren ellers vil skulle betale ejendomsavancebeskatning af ejendommen. Det er mere fornuftigt at give gaven direkte i dette tilfælde. Der er altså ikke tale om en helårsbolig/hjem, hvor salget ville være skattefrit.
Mit spørgsmål vedrører ikke skat som sådan, men pensionsbidrag, men jeg lægger det herind alligevel;
Jeg har ved siden af mit fuldtidsjob og studier arbejdet som “kevytyrittäjä” (let-iværksætter/freelancer). Nu fik jeg så en e-mail om, at jeg skal tegne en lovpligtig pensionsforsikring for selvstændige (YEL), da min månedlige indkomst har oversteget en vis grænse (ca. 650 euro/md. eller lignende).
Nå, jeg tænkte, at så må jeg hellere få sådan en. Men så så jeg prisen: over 2.000 euro. Dette er altså oven i skatten. Og jeg har selvfølgelig allerede betalt pensionsbidrag og andet separat fra mit fuldtidsjob.
Jeg har vurderet, at den årlige indtægt fra dette bijob kunne ligge på omkring 9.000-10.000 euro om året. Tilsyneladende er YEL-grænsen på årsbasis 8.575,45 euro, hvilket lyder fuldstændig latterligt lavt.
Findes der nogen løsning på dette? Jeg kan selvfølgelig skære ned på arbejdet, så beløbet holder sig under grænsen, men er det overhovedet i nogens interesse? Jeg understreger, at jeg ikke er fuldtidsselvstændig og heller ikke kommer til at være det.
Hvis en person i begyndelsen af 2023 køber arbejdsredskaber til sit kontor, såsom et skrivebord, en kontorstol og en computer, hvor hver enkelt del koster mindre end skattemyndighedernes fastsatte grænse for straksafskrivning på 1.200 €, kan vedkommende så fratrække disse udgifter i skatteåret 2022 eller i skatteåret 2023?
Hvis fradraget kun er gældende for skatteåret 2023, hvordan realiseres denne fordel så? Som en lavere trækprocent for 2023? Som overskydende skat i årsopgørelsen for 2023?
Ved at indberette anskaffelser i årsopgørelsen tages der højde for dem i den samlede beskatning for 2023. For den del, der overstiger bundfradraget, reduceres eventuel restskat eller øges den overskydende skat, afhængigt af den samlede situation.
Hej, hvis man har realiseret tab på aktiesalg i 2022, men ikke har haft nogen kapitalindkomst i 2022, kan man så i skatteopgørelsen for 2023 og de efterfølgende 4 år modregne dette i betalt udbytteskat og kildeskat på tidsindskudskonti?
Er det sådan, det fungerer?
@Fiksaaja Eventuelle tab fratrækkes automatisk fra de kommende 5 års mulige kapitalgevinster, hvilket fremgår af årsopgørelsen. Det har i hvert fald fungeret sådan for mig.
Ja, hvis der er tale om et depot (arvo-osuustili), er det præcis sådan, det skal foregå. Det vil sige, at tabet bekræftes i årsopgørelsen og automatisk fratrækkes i perioden 2023-2028, først i skattepligtige gevinster ved salg, og hvis der stadig er et resterende tab, derefter i anden kapitalindkomst såsom skattepligtige udbytter og nettolejeindtægter.
Som et særligt tilfælde er det værd at huske, @Fiksaaja, at hvis du har solgt aktiver for under 1.000 euro i alt i løbet af året, er fradragsretten for tab begrænset, og et sådant fradragsberettiget tab opstår ikke. Her findes mere detaljerede oplysninger om situationen i korthed. Linket fører til de finske skattemyndigheders (Verohallinto) hjemmeside vero.fi.
Med hensyn til renter på en fastrentekonto vil jeg også nævne, at hvis der er tale om en indenlandsk bank, er der typisk tale om renteindkomst underlagt kildeskat. I disse tilfælde indeholder banken kildeskatten (30 % op til 30.000 euro) allerede ved udbetalingen, og du modtager renten som et nettobeløb på din konto. Kildeskatten er den endelige skat, og udbetalingen fremgår ikke længere særskilt af årsopgørelsen, og tidligere års tab ved salg kan ikke fratrækkes i kildeskatten på renter. Banken kan helt sikkert fortælle mere om, hvorvidt de har indeholdt kildeskat i overensstemmelse med den pågældende lov (Lov om kildeskat på renteindkomst).
Der gælder særregler for udenlandsk indkomst og for aktiesparekonti (osakesäästötili).
.