Tankerne til denne tråd opstod, da jeg lyttede til Sami Miettinen Neuvottelija (Forhandleren) -podcasten episode, hvor Sauli Vilén var gæst. I den nævnte Sauli, at Inderes’ forum spiller en meget stor rolle, og at der på forummet findes meget skarpe folk, som i bedste fald er virkelig dybt inde i nogle virksomheders drift. Jeg er helt enig; her findes der absolut fremragende analyser af mange virksomheder (de bedste eksempler fra mit synspunkt er QT, Smart Eye og Kamux).
Målet ville derfor være at samle forskellige metoder i denne tråd, som kan udnyttes som en del af ens egen analyseproces. Grundlaget for aktieanalyse er analyse af virksomhedens økonomiske præstation og forståelse af branchens dynamik, hvor igennem man så betragter virksomhedens aktiekurs’ mulige udvikling. Generelt set baseres kursen på lang sigt på udviklingen af forretningsmæssige fundamentale forhold, og i princippet kan man opnå en fordel på markedet ved at opnå informationsfordel om udviklingen af de fundamentale forhold. Spørgsmålet er derfor, hvordan man opnår en informationsfordel?
Jeg oplever selv, at for eksempel teknologiudvælgelser i jobannoncer har bidraget betydeligt til indsigt i tilfældene med QT og Smart Eye. På den anden side fortæller beregningerne af antallet af biler solgt online, som blev præsenteret i Kamux-tråden, sin egen vigtige historie om, hvordan lagerniveauerne varierer, og hvor meget rapporteret salg der kan forventes for hver periode. Jeg blev selv engang begejstret for at undersøge og fandt tilfældigvis, at Efecte havde fået en temmelig betydelig kontrakt fra Hilma. Fælles for alle disse er, at de er opnået fra åbne kilder.
Kommer forummedlemmerne i tanke om andre metoder eller datakilder, der kunne bruges til at berige analysen?
Det er sjovt at besøge butikker i detailbranchen af og til. Jeg har Tokmanni i min portefølje, og når jeg handler der, lægger jeg mærke til ting som, hvor aktuelt udvalget er, hvad der er på tilbud, om hylderne er fulde eller tomme, og hvordan andre kunders indkøbskurve ser ud. Det vil med andre ord sige, om forretningen går godt, og om hr. Tokmanni har lavet gode handler.
Det samme gælder for Musti. Jeg har dog ikke selv kæledyr, men jeg spørger lejlighedsvis kæledyrsforældre i min omgangskreds om deres tanker om at købe mad og tilbehør. I hvert fald indtil videre har de kommentarer, jeg har fået, støttet investeringscasen, det vil sige, at i stedet for at handle online foretrækker de fleste at besøge den fysiske butik på grund af den kyndige service og butikkens bekvemme beliggenhed. Ofte er det bare fordi, at vovsen selv kan træffe beslutningen om sit nye legetøj.
Online er det nok webshoppens funktionalitet, der påvirker salget mest, så jeg klikker for sjov af og til produkter i indkøbskurven og undersøger navigationen og brugervenligheden med mere, og jeg overvåger min egen irritationstærskel.
En sådan vurdering ud fra kundens oplevelse er efter min mening nem, sjov og til en vis grad også nyttig til at supplere analysen. Jeg prøver dog at huske på, at synet kan blive alvorligt forvrænget, hvis man udelukkende baserer det på dette.
Det lyder som en god måde at nærme sig netop disse detailhandelsaktører! Jeg har selv ofte stødt på denne Peter Lynch-lignende gennemgang af butikker og produktniveau som en del af min egen analyse. Til gengæld er gennemgangen af netbutikkens funktionalitet ny for mig, og jeg har ikke udført den på den måde før. Hvis man tænker på anvendelsesmulighederne for denne metode, kan den anvendes på et stort antal forskellige virksomheder! For eksempel fra Marimekkos netbutik til Kamux og Fodelia. Digitale kanalers funktionalitet og opmuntring til købsbeslutninger er meget vigtige i dag.
Baseret på mine erfaringer kan man til tider få lidt lys over visse virksomheders kortsigtede resultater på forhånd, hvis man f.eks. kender variabler fra omkostningsstrukturen, som en eller anden part offentliggør data om regelmæssigt. Dette fungerer dog bedst for mindre overvågede og usexy virksomheder. Et par forår/somre har jeg f.eks. fulgt udviklingen af forskellige afgrøder for at få en lille fordel i forhold til Atria og Apetit. Med hensyn til Aspo følger jeg regelmæssigt f.eks. Baltic Dry Index, som selskabet selv har fremhævet som beskrivende for ESL. I nogle ejendomsfirmaer kunne forskellige åbne geografiske data fungere til at forudsige udviklingen af fair værdier på lang sigt, hvis man kender den geografiske fordeling af porteføljeobjekterne. Her skal man dog altid have en fornemmelse af proportioner: Jeg tilgår det selv som en form for faktoranalyse, således at man f.eks. har en variabel nogenlunde klar.
Interessant åbning, og især at følge med i de fysiske butikker er måske en af de nemmeste, da det drejer sig om offentlige rum. Jeg husker, da vi engang på mit arbejde talte kundernes biler på konkurrentens parkeringsplads og sammenlignede det med vores egen virksomheds kundetal på bestemte tidspunkter. Det er også meget nemt at sammenligne priser, og som tidligere Mystery Shopper lagde jeg mærke til, hvor kunderne blev serviceret, og hvor de ikke blev.
Twitter er helt essentielt. Især virksomhedernes gode IR-beskeder har jeg fundet værdifulde, når de f.eks. fortæller om en forestående resultat offentliggørelse osv. Men der er også meget andet at fornemme der.
Redigering: Jeg åbnede dog en separat tråd for dette, så hvis du er interesseret i at diskutere emnerne i denne besked, er du velkommen til at deltage i den anden tråd, der er linket nedenfor:
Jeg var lige ved at åbne en ny tråd med titlen: “Processer bag analyse, virksomhedsovervågning og investeringsbeslutninger”, men så kom anbefaleren med denne tråd. Så lad os forsøge at lægge overvejelserne her, så vi ikke unødigt opretter en ny tråd. Overvej venligst, @Verneri_Pulkkinen , om titlen kunne skærpes en smule i retning af det, jeg nævnte, hvis denne nye diskussionsretning tager fart?
Til sagen.
Hvilke processer ligger bag din analyse, aktieovervågning eller investeringsbeslutninger? Eller hvordan synes du, de burde være (jeg tør tvivle på, at små investorer altid er særlig systematiske i deres analyse)?
Jeg har i årevis været en sandsynligvis meget typisk småinvestor, der læser kvartalsrapporter, nyheder, forumindlæg, Twitter-tips og analyser sporadisk, men hvis aktiviteter ikke er særlig systematiske. Desværre gik mange år også med at grave mest i de mest klik-orienterede ting og usikre rygter, i stedet for at forsøge at forstå indholdet af virksomhedens egne eller pålidelige analytikeres materialer i dybden.
I de seneste år har jeg dog forsøgt at skærpe min egen måde at arbejde på. Måske var det første skridt i denne retning, at jeg besluttede at begynde at respektere virksomhedens egne materialer. Kvartalsrapporter, årsberetninger, CEO-interviews og investorpitcher danner rygraden i analysen. Jeg forsøger at gennemgå disse enten ved at tage små separate notater (sådanne simple notater, som skærmbilleder + punkttegn) eller ved at understrege og kommentere selve rapporten. En fremragende måde at strukturere tanker på er at skrive, og jeg forsøger ofte at skrive en form for opsummering enten her eller på Twitter. Senest i dag gennemgik jeg Qt Groups seneste meddelelser på Twitter på denne måde:
Hvis jeg leder efter et nyt selskab til porteføljen, går jeg måske i følgende rækkefølge:
Inderes’ omfattende rapport
Selskabets egne hjemmesider/investorsider
Interviews med ledelsen, CMD’er eller investorpræsentationer fra f.eks. det seneste år eller to
Tekst fra de seneste kvartalsrapporter + seneste årsberetning og regnskab
Forumdiskussioner og Google-søgninger
Efter disse har jeg sandsynligvis en form for 3-10 siders rodet Word-notebundt, hvorfra jeg forsøger at strukturere et langt indlæg eller en Twitter-tråd. At skrive tvinger mig endnu en gang til at overveje, hvad jeg faktisk ved eller ikke ved på nuværende tidspunkt, og om min analyse overhovedet er på et grundlag, der er værd at offentliggøre. Ofte afføder offentliggørelsen et par gode kommentarer fra medinvestorer.
Hvis jeg derimod følger et selskabs historie, der allerede er i porteføljen, foregår det måske sådan her:
Jeg ser resultat-livestreamen, hvis en sådan afholdes
Jeg læser rapporten og sammenligner med Inderes-forudsigelserne
Jeg udvælger interessante punkter fra kvartalsrapporten til mine noter
Jeg følger webcasten og spørger om nødvendigt ledelsen om observationer fra mine egne noter (dette kan være pinligt for en amatørinvestor, men man lærer at tåle skammen )
Jeg tager noter under webcasten (skærmbilleder + punkttegn)
Jeg tilføjer tallene til mine egne Excel-ark (for de selskaber, jeg holder Excel-ark for)
Jeg skriver en lille opdatering om mine observationer på Inderes’ forum eller Twitter
Så der er allerede en vis struktur i det, men jeg kunne stadig være mere systematisk og dermed spare tid og kræfter.
Hvilke processer har I andre? Hvad kunne jeg tilføje til min egen? Og hvordan håndterer analytikere opstart af overvågning af et nyt selskab eller monitorering af et porteføljeselskab? Tør man spørge, hvordan f.eks. @Joonas_Korkiakoski eller @Atte_Riikola agerer i deres hverdag; både med overvågede selskaber og selskaber uden for overvågning?
Redigering: Emnet er også blevet behandlet i Inderespodcasten. Jeg må lytte til det igen engang, for jeg kan simpelthen ikke huske, hvad @Juha_Kinnunen og @Petri_Gostowski talte om her:
Til sidst en afstemning, hvor du kan vurdere, hvor procesorienteret din egen investering er. Vurder altså udsagnets sandhedsværdi for dig selv.
Jeg har klare processer, som jeg følger i virksomhedsovervågning, analyse og træfning af investeringsbeslutninger?
Hvad angår LinkedIn (eller rettere de åbne stillinger), lader der ret ofte til at lække værdifuld insiderinformation om indholdet, dvs. en klog person kan finde udvidelser til nye markeder (der søges til land x eller sprogkundskaber y) og nogle gange nye teknologier eller industrier (der søges efter teknologi z, f.eks. blockchain- eller VR-eksperter, eller måske forståelse for vedvarende brændstoffer, specifikke kemiske processer el.lign.).
På LinkedIn kan man også få en god indikation af atmosfæren, hvis man kan tjekke, hvor stor udskiftning der er i virksomheden, hvor længe medarbejderne generelt har været glade for deres arbejde osv. Når der indimellem åbnes et stort antal nye stillinger, tænker man først og fremmest på, om der er tale om ny finansiering/hård vækst, eller bare en stor afgang af medarbejdere.
Til støtte for analyse og researcharbejde er det muligt at benytte for eksempel forskellige landes offentlige virksomhedsregistre. Her finder man ofte detaljerede oplysninger om eksempelvis børsnoterede selskabers datterselskaber og deres årsregnskaber. Herunder er en liste med eksempler på virksomhedsregistre.
Som støtte til aktieanalyse kan man også bruge statistikker over shortselling. Her er links til de finske, svenske og norske finanstilsyns hjemmesider, hvor betydelige shortpositioner er registreret.
Hvis man tænker på anvendelsesmulighederne for denne metode, kan den anvendes på et stort antal forskellige virksomheder! For eksempel fra Marimekkos netbutik til Kamux og Fodelia. Digitale kanalers funktionalitet og opmuntring til købsbeslutninger er meget vigtige i dag.
)