Lige præcis.. Jeg savner primært begrundelser for, hvem i alverden der ønsker en feriebolig (timeshare), og hvorfor?
Her er et par beregninger.
14 Synes om
Det var et godt indlæg, @Tunturisusi linkede til ovenfor. Det forklarer virkelig meget om den forretning, hvis man på nogen måde er interesseret i det.
Jeg undrer mig bare over, hvem der hopper på sådan noget, undtagen selvfølgelig en meget uvidende person, der tror, de får næsten gratis ferier, lige når de har lyst, eller selvfølgelig en helt almindelig “hr. og fru Danmark”.
De der ferieandele var vel moderne engang i 90’erne.
Ingen her har dog betalt ti tusind (og kommer heller ikke til det).
Men hvis et RCI-medlemskab kan fås for en mindre investering end “ti jern”, så kan det gå hen og blive interessant. Tryk på ordet kan. Det er primært det, der bliver diskuteret her.
Til dem, der foreslår Airbnb: Det er ikke rigtig et alternativ til en resort-ferie.
Edit. Det linkede indlæg til Tuulipukumies’ blogindlæg er virkelig en belysende udregning. Jeg vil selv tilføje et par ting:
-
Den betalte andelspris er sandsynligvis tabte penge, et “klub-indmeldelsesgebyr” – det blev ikke sagt højt, men jeg siger det, selvom nogen mener, at “et par mønter fået ved salg på Torilla” angiveligt ikke er “tabt kapital” – tja, for mig ville det være det. Hvis man i det mindste går ind til det med den indstilling, at pengene er tabt, bliver man i det mindste ikke skuffet.
-
Det er yderst uklart, hvordan man egentlig får de bytteuger ud af RCI-systemet med point i sidste ende. Det så ikke ud til at køre helt glat, eller der er i hvert fald mistanke om den slags gnidninger. Der er også noget “platin-medlemskab” osv., hvor man favoriserer dem, der har bragt nyere penge ind i pyramiden end dig (eller hvad køberen fra Huutokaupat.com har bidraget med, hvilket vil sige ingenting).
2 Synes om
Nu fungerer sammenligningerne med hoteller ikke rigtigt, da karakteren af handelsobjektet tydeligvis ikke er forstået korrekt:
Altså, disse ferielejlighedsaktier (viikko-osakkeet) ser ud til at være aktier af boligaktieselskabstypen (Asunto-osakeyhtiö) på ret mange (hvis ikke alle) destinationer. I selskabet er der bare X * 50 aktionærer i stedet for X aktionærer til X lejligheder. (ca. 50, da et par uger om året normalt er afsat til vedligeholdelse og reparationer)
Dermed er fællesudgiften (vastike) faktisk en fællesudgift ligesom i andre boligaktieselskaber. Man kan selvfølgelig diskutere rimeligheden af beløbet. Der er dog mange elementer inkluderet i fællesudgiften, som en aktionær i et normalt feriecenter-boligaktieselskab betaler separat, såsom brænde, rent linned, slutrengøring osv. Selskabets årlige RCI-gebyr dækkes også af det.
Er aktiens pointværdi fastlåst for evigt, og kan HC frit fastsætte feriestedets pointpris, så den stiger i årenes løb?
Jeg kan ikke sige det, og jeg tvivler på, at en almindelig HC-sælger kan sige noget til det heller.
Det spørgsmål skal nok ret højt op i HC-hierarkiet, da der må være nogen, der er ansvarlig for destinationernes RCI-samarbejde. Vedkommende ved det nok.
Ad andre veje har jeg fået at vide, at en destination også kan miste sit RCI-samarbejde, hvis den ikke er “af tilstrækkelig kvalitet”. Så man kan nok ikke få en hvilken som helst rønne igennem hos RCI – eller beholde den der og få en fantastisk mængde point for den. (Var det ikke en idé, der blev luftet her i tråden?)
1 Synes om
Det var præcis de samme tanker, jeg fik, da jeg hørte om dette for første gang. Der findes vel købere til dem også, men det ville aldrig falde mig ind. Hellere sætte pengene i en indeksfond og så tage på ferie, når man har lyst. Derudover ejer man kun én enkelt lokation. Skal man så tage til det samme sted hvert år og betale faste afgifter oven i det dyre ejerskab? Eller skal man købe 10 stk. og besøge f.eks. to af dem hvert år? 
Enig i, at det er bedre at leje fremfor at have den slags ejerskaber som en belastning i eget navn.
5 Synes om
Det væsentlige spørgsmål med en sådan konstruktion er, om det er værd at eje den. I øjeblikket virker den ret fuldt prissat.
https://www.marketscreener.com/quote/stock/MAHINDRA-HOLIDAYS-RESORTS-9059931/
Selve ferieaktierne springer jeg over.
2 Synes om
En væsentlig årsag til, at jeg oprettede denne tråd (jeg er altså trådstarter), var at øge mængden af information om disse feriebolig-andel-“investeringer” (anførselstegnene kan udelades, da ikke alle er utilfredse med dem).
Der er allerede kommet betydeligt mere information i tråden, tak for det.
Jeg fandt i øvrigt en artikel i Talouselämä, som giver væsentligt mere info til dem, der overvejer mulighederne for at komme af med en feriebolig-andel (eller golf-andel). Dette bør man overveje på forhånd som en del af hele processen, før man beslutter sig for noget. Det er væsentlig viden, om man kan komme af med andelen igen.
Til den liste, Talouselämä har opstillet, er der nu tilsyneladende kommet en tilføjelse i form af en ændring i forbrugerlovgivningen, som skulle give ret til at opsige “feriebolig-gebyrer”. Jeg er ikke helt sikker på, om det gælder for disse “feriebolig-andele” – i hvert fald ikke når man fysisk ejer en rigtig aktie af typen boligaktieselskab (AsOy). Dér er boligafgiften (vastike) baseret på medejerskab af selskabet og er ikke som sådan en abonnementsløsning.
En ting, der i øvrigt slog mig: man kunne oprette et selskab til formålet og købe i dets navn. På den måde kan ingen hævde, at andelen er videresolgt til et selskab for at undgå forpligtelser, når ejerskabet oprindeligt har ligget i selskabet. Det medfører selvfølgelig en administrativ byrde og øgede omkostninger.
2 Synes om
Jeg vil i hvert fald gerne selv bevare friheden til at bestemme, hvornår jeg holder ferie og hvor, altså bevare friheden, og jeg ønsker ikke at binde mig til nogen bestemt destination eller andel.
Hvis det er i længere perioder i udlandet, så bliver det gennem leje… Egen lejlighed måske tættere på pensionsalderen, hvis der findes en tilstrækkelig attraktiv destination.
2 Synes om
Interessant tråd. Det er godt at øge bevidstheden om disse pyramidespils-lignende “investeringsobjekter” – for det her er på ingen måde en investering. Det første, jeg kom til at tænke på ved at gennemgå materialet i denne diskussion, var Autobonus-dokumentaren.
2 Synes om
Jeg kan lægge mine egne beregninger frem her, da dette system ser ud til at interessere overraskende mange.
Fra det private marked en destination med 92.000 RCI-point for 1100 euro. Årligt gebyr 400 euro. Gensalgsværdien her holder sig god, og man kan endda få en lille gevinst.
Fra Holiday Club en destination med 40.000 point til 4200 €, for at jeg også kunne få registreret den første destination i RCI-systemet. Årligt gebyr 205 euro, som betales af Holiday Club de første tre år. Denne gensalgsværdi styrtdykker, og man kan måske få et par hundrede for den. Og det skal den også gøre, da en privat køber ikke overtager mit RCI-medlemskab og ved indmeldelse selv skal betale 3500 € for det.
RCI’s årlige medlemsgebyr er 145 €, som Holiday Club betaler de første tre år.
Dette års rejser for en familie på fire:
Vinterferie, uge 8 på De Kanariske Øer, 214 euro for en uges indkvartering på Tenerife + selvbetalte fly (ca. 1000 euro). Det yngste barn er stadig uden eget sæde på flyet. Der blev brugt ca. 40.000 RCI-point.
Om sommeren en uges ferie i Katinkulta med et vennepar med HC’s guldkort i juni. Pris pr. uge pr. familie 250 euro i en lejlighed med to soveværelser. Begge familier havde altså deres egen lejlighed.
Om efteråret en uge på Manhattan på et 4-stjernet Hilton-hotel til en pris på 338 dollars for ugen. Fly 2300 euro for familien. En nat i hjertet af Manhattan på det hotel ville have kostet omkring 300 euro pr. nat i den uge. Der blev brugt 110.000 RCI-point.
Herudover fire korte ferieophold i Turun Caribia, Vierumäki og Tampere Holiday Club til ca. 70 € pr. nat med ejer-rabat på -50 %, hvor der også er gode afbestillingsrettigheder.
Ferierne er naturligvis booket i god tid gennem RCI. Da jeg har lærerferie, er det nemt at foretage reservationer et år i forvejen. Dette er mit første år i systemet, så i hvert fald i år synes jeg, at udvalget var ret godt, selv for højsæsonuger booket et år i forvejen, og der er allerede foretaget et par reservationer til næste år med lidt færre point, da det første år var lidt i minus.
Jeg ville lægge mine egne beregninger frem, fordi jeg ikke selv anser det for at være en særlig stor investering, og vi vil holde ferie på de destinationer aktivt de næste 10 år, og især ferier i USA interesserer os.
Så er der sikkert mange mennesker, der har købt en andel hos HC i Tuupovaara for knap ti tusind euro og undrer sig over, at den ikke kan udlejes, hvis de ikke selv vil afsted, og gensalgsværdien er 50 €. Man kan godt føle sig snydt i den situation.
17 Synes om
Jeg har været til et par præsentationer for over 5 år siden; et gavekort til en gratis hotelovernatning for en 2-timers salgstale, hvis man orker at slæbe sig derhen – det kunne godt betale sig i timeløn. Selve arrangementet var en oplevelse i sig selv, salgsteater, komiske metoder, indimellem fik man lyst til at grine, andre gange fik man sved på panden, når både sælgeren og chefen sad ved bordet og lagde pres på for at få en underskrift på papiret. Chefen rejste sig endda op, rakte hånden frem mod mig og sagde “skal vi give hinanden hånd på handlen”. Jeg købte intet. Her er et par erindringer:
Jeg blev tilbudt en hytte, som efter min mening lå ude i ødemarken og i en dårlig uge i det tidlige forår (arbejds-/skoleuge). Jeg tænkte på, om det overhovedet var interessant at køre til den anden ende af Finland til en ferieby dækket af slud, hvor der sikkert ikke var noget at lave, og man i hvert fald ikke kunne stå på ski. Og skulle jeg så tage på ferie i en lille hytte her hvert eneste år de næste 20-30 år, tvunget af at vedligeholdelsesgebyret (yhtiövastike) alligevel skal betales? Man når at blive træt af udsigten efter de første par besøg. Sælgeren tilbød dette, fordi prisen var “billig”. Det lød slet ikke interessant.
Det blev foreslået, at man kunne bytte sine feriepoint til en anden feriebolig i udlandet. Jeg fik ingen sikkerhed for tilgængeligheden af udenlandske destinationer, et servicegebyr for bytning opkræves under alle omstændigheder, og pointene fra din dårlige hytte rækker måske ikke til noget som helst, så der skal betales ekstra penge. Hvis du vil på ferie i sommerferien, skal reservationen foretages i starten af efteråret året før, ellers er der sandsynligvis alt optaget. Man skal altså vide i september præcis hvornår man holder ferie næste sommer. Du kan ikke foretage ændringer senere. Flybilletter skal også købes måneder i forvejen (for at få dem billigt). Hvis der opstår en forhindring senere, er det bare ærgerligt, og pengene er spildt.
Mange af de udenlandske feriesteder var af en sådan karakter, at man ikke kunne komme dertil nemt eller billigt fra Finland med Finnair eller andre selskaber. Normalt ville jeg vælge et godt motel eller hotel baseret på, hvor der er billige flybilletter fra Finland. Ved RCI-destinationer (som mine point ville have rakt til) kunne der være flere hundrede kilometers ekstra transport i f.eks. USA. Dette nævnte ferieboligsælgeren selvfølgelig ikke. På ferien vil jeg også være tæt på seværdighederne, ikke i en ferieby 100 km væk fra alting.
Jeg spurgte, hvordan jeg kunne slippe af med ferielejligheden. Sælgeren sagde overfladisk, at han måske kunne købe min andel til 10.000 euro tilbage for 4.000 euro og så forsøge at sælge den videre til fuld pris ved disse præsentationer igen. Om det fungerer i praksis, er svært at sige.
Kan pointmængden for din feriebolig ændre sig i fremtiden i RCI-systemet? Det kunne sælgeren ikke kommentere på. Ligeledes spurgte jeg, hvad der sker med vedligeholdelsesgebyret, når hytterne bliver ældre og har brug for renovering. Vil gebyret så blive flerdoblet? Der kom ikke noget klart svar. Og ifølge sælgeren overgår forpligtelsen til at betale vedligeholdelsesgebyret faktisk til dine børn efter arveopgørelsen… de bliver sikkert rigtig glade for det, heh.
Jeg lavede selv regnestykket således: Sæt hellere de 10.000 euro i en udbytteaktie (osinko-osake), så kan du få et nettoafkast på 5 %, altså 500 e/år. Dertil kommer hyttens vedligeholdelsesgebyr og RCI-byttegebyr. Løber ovenstående op i 1.000 e om året i alt eller mere? Det er i praksis det, du betaler for din feriebolig. For de penge kan man leje en del indkvartering eller købe billige hotelovernatninger til to personer. Og du kan frit skifte feriedestination hvert år uden at binde dig til noget som helst.
F.eks. boede jeg sidst, jeg var i udlandet, på 3 forskellige moteller af god standard i forskellige byer. Prisen via nettet var overraskende billig. Jeg ville være gået glip af seværdighederne, hvis jeg havde siddet fast i den samme feriebolig under hele min ferie.
8 Synes om
Jeg har ikke sådan en andel, men jeg har besøgt flere steder, der er anskaffet gennem systemet. De har alle været nogle virkelig lækre steder, intet at klage over der. Det, der ligger bag, er netop, at når man har en uge på ét bestemt sted, så bliver man på et tidspunkt fortrolig med det. Så bliver vennerne spurgt, om de vil afsted, og jeg er altid taget med, når nu man kan komme afsted næsten gratis.
Jeg var også på en uges ferie herhjemme i år. Der var meget at se og opleve. Efter ferien regnede jeg på, hvad der stadig var tilbage at se og opleve. Jeg nåede frem til, at man sagtens kunne tage dertil igen næste år, men på det tredje år ville man ikke kunne finde på noget nyt længere. Så ville man sandsynligvis være nødt til at tage fra denne “feriebase” i bil på et par dages ture længere nordpå, og så skulle man betale for overnatning dér særskilt. Hvad så om fem år? Omkostningsstrukturen er ret tung for ejeren, selv til den tid.
1 Synes om
Jeg købte for knap ti år siden en andel i Katinkulta i uge 42. Prisen for en så efterspurgt uge var nok omkring 25–30 % af, hvad HC forlangte. Jeg fik alle de grundlæggende fordele med; jeg ved ikke, om det skete ved et tilfælde. De bruger en del ”skræmmetaktik”, når man køber på det frie marked, men jeg ved ikke, hvor meget af det der er hold i (selskabsloven og princippet om ligebehandling binder mange ting). Vi var til præsentation et par gange før det. Hver gang man er på ferie, inviterer de til de møder (nu kunne man få et gavekort på 80 €, før var det 100 €). Min kone nægter at tage med til dem. Da jeg selv har læst markedsføring og økonomi og arbejder i branchen, ville jeg tage med udelukkende af interesse for at lære deres salgstricks og stille uddybende spørgsmål. Det er interessant at fortælle, at man er interesseret i at købe to enheder. Forhandle indtil de sidste meter og så sige, at man alligevel lige skal tænke over det. At tænke over tingene og tilbud lader ikke til at være en del af deres closing-metoder, selv ikke i dag. Præsentationerne for 15–20 år siden var jo en smule presserende/salgsorienterede. Selv kan jeg godt lide den uge, og i efterårsferien kan man sagtens få den lejet ud. Vuokatti er et sted for aktive folk, og faciliteterne er i orden. Jeg betragter ikke dette som en investering, ligesom jeg heller ikke gør med andre investeringer i fritiden. Selvfølgelig skal man ikke håndtere dem helt tåbeligt. Byttesystemerne interesserer mig ikke, da der også er omkostninger forbundet med dem, og der findes ingen gratis frokost. Man må sige, at folk deroppe generelt ser glade ud på overfladen, og at dømme ud fra bilparken tilhører nogle endda den øvre middelklasse.
3 Synes om
Hos os kan man booke Holiday Clubs ferieboliguger gennem firmaet for 280 - 440 € pr. uge. Og man behøver hverken eje noget eller betale nogen løbende afgifter. Ganske mange fagforeninger tilbyder også disse til deres medlemmer. Det synes jeg er en helt fair pris. Jeg ville ikke blive ejer, da aftalen er helt elendig, når man skal betale over 200 euro om året i afgifter for en ydelse, man ikke nødvendigvis engang bruger. 
2 Synes om
Da jeg kiggede på de beregninger, kunne jeg på ingen måde få det til at blive en billigere løsning, hvis man går ud fra den sikkert helt korrekte antagelse, at de penge, der er skudt i aktien og medlemskaberne, er mere eller mindre tabt. For slet ikke at tale om de forpligtelser, der følger med boligforeningen (AsOy), og potentielle renoveringsgæld osv.
Og hvis man regner med, at børnene også vokser fra at holde ferie med forældrene i løbet af ti år, så er den fordel også væk på det tidspunkt, hvor det hele så småt ville begynde at “kunne betale sig”. På den anden side er vedligeholdelses- og medlemsgebyrerne sikkert steget så meget til den tid, at man for de samme penge allerede kunne holde en uges ferie et eller andet sted…
Efter min mening er det en langt større luksus frit at kunne vælge, hvor man tager hen og hvornår. I vores tilfælde har vi allerede rigeligt at gøre med at få min kones og min ferie til at passe sammen. Hvis man derudover skulle forsøge at målrette det mod et sted, man selv har lyst til, fra et helt sikkert meget smallere udvalg end det, der er tilgængeligt uden en ugeandel (viikko-osake), så ville det bare føre til stress.
Der er ret mange ting i det koncept, der skal gå op i en højere enhed med ens egen situation og tidsplan, for at det bliver rentabelt. Og selv da er det ret overfladisk, når man tænker på, hvilke forpligtelser og gebyrer der er hvert år, uanset om man bruger det eller ej. På en eller anden måde efterlader det en smag af network marketing i munden – at nogen her drager fordel og tjener penge, men det er ikke dig. Jeg ville selv springe over.
9 Synes om
Egentlig ikke noget nyt at tilføje til denne tråd, men i sin tid overvejede jeg et medlemskab af Holiday Club og kom frem til følgende:
- Økonomisk set har jeg ikke kunnet få et ejermedlemskab til at være rentabelt. Som ejer får man jo også rabatter på aktiviteter, faciliteter og restauranter. Alligevel er jeg nået frem til, at det er mere rentabelt og bekymringsfrit bare at betale markedsprisen ved hvert besøg. Hvis man ikke selv har brug for indkvartering på det pågældende tidspunkt, kan man selvfølgelig leje den ud, men HC’s kommission var vist omkring 30 %, hvilket går ud over rentabiliteten.
- Den eneste reelle fordel ved ejerskab er efter min mening i de tilfælde, hvor man ønsker at sikre indkvartering til et bestemt selskab i en højsæson. Min egen ferie på disse destinationer ligger ofte uden for sæsonen, så der har altid været plads ved at justere lidt på indkvarteringsniveauet.
3 Synes om
Nu hvor der har været talt om golfaktier og ferieboligaktier, så var der i sin tid også et luksusbiludlejningsfirma i Tampere, som fungerede efter præcis de samme principper. Eller det gjorde det ikke i starten, men det endte med at blive sådan. I starten fungerede det efter princippet om netværksmarkedsføring i den forstand, at driften blev finansieret af nye medlemmer, og det var virkelig billigt at leje den luksusbilflåde, der var kernen i virksomheden. Da de nye tilkomne ikke længere kunne bære omkostningsstrukturen, steg lejepriserne markant, og der kom årsgebyrer – man endte altså i en drift af den helt hårde (HC) slags. Det gik også denne klub på den klassiske måde: auktionerne blev fyldt med disse svært sælgelige og næsten værdiløse aktier. Til sidst ophørte aktiviteterne i byen helt, og det blev op til hver enkelt aktionær selv at finde ud af, hvordan de slap af med deres værdiløse papirer.
Jeg forstår udmærket, hvad forskellen på et vedligeholdelsesgebyr og en kontraktpris er. Logisk set er der, når man besøger et feriested en uge om året, tale om en ydelse, man har modtaget og betaler for. Før ændringen i forbrugerbeskyttelseslovgivningen lykkedes det disse feriefirmaer at lokke deres kunder til at købe en andel. Forskellen på en andel og en serviceaftale er, at serviceaftalen kan opsiges, mens andelen ikke kan.
Sammenligningen med en andelsbolig adskiller sig ved, at når man bor permanent i en bolig, giver det god mening, at de løbende boligudgifter betales via fællesudgifter, for så vidt disse udgifter ikke er andelshaverens personlige omkostninger (f.eks. foreningens fælles affaldshåndtering). Derimod virker det mærkeligt, at forbrugere skulle have en lignende tilknytning til en ekstern tjenesteyder, hvis tjenester kun benyttes sjældent. Hvorfor skulle nogen være interesseret i deres ferieudbyders gæld og omkostningsstruktur? Jeg besøger en restaurant og betaler for maden, og jeg er ikke ansvarlig for restauratørens gæld.
Hvis en ferieandel sammenlignes med børsnoterede aktier, er forskellen tydelig netop derved, at ejeren af en børsaktie ikke hæfter for virksomhedens gæld, men aktionærens tab er begrænset til den indskudte kapital. En børsaktie har derfor altid en vis teoretisk positiv værdi. Med en ferieandel får man derimod potentialet for at besøge et feriested på et tidspunkt til en bestemt pris, og man betaler for dette potentiale gennem vedligeholdelsesgebyret. Økonomisk set kunne man fremføre følgende påstand: Hvis man ønsker noget, og man får det tilbudt, har tilbuddet en positiv værdi. Hvis man ikke ønsker noget, og man får det tilbudt, er tilbuddet værdiløst. Hvis ferien derfor ikke passer, eller man ellers ikke ønsker den, er ferieandelens værdi negativ, fordi der skal betales et vedligeholdelsesgebyr for den.
1 Synes om