Hej, er der nogen her, der har erfaring med crowdlending?
Jeg har besluttet at investere omkring 35-40% af min portefølje i crowdlending for at opnå en månedlig pengestrøm på 100€ (12-13,5% p.a.) (før skat). Efter overvejelser kom jeg frem til, at jeg kun vil bruge Mintos, og der vil jeg kun begrænse mig til de mest pålidelige låneudbydere, der tilbyder tilbagekøbsgaranti for lånene og også betaler renter for forfaldne lån. Jeg investerer kun i lån, der er maksimalt 3 måneder lange, så hele porteføljen kan i teorien trækkes ud med kun 3 måneders varsel. Jeg fandt dette den mest fornuftige mulighed, da jeg stadig udforsker verdenen af E- og Mreit-aktier, som jeg allerede har en del af i Degiro.
Hvilke erfaringer har I med crowdlending? Hvordan opfører crowdlending sig i en krise, der ligner den i 2008?
Det virker til at være et så nyt fænomen, at der ikke er nogen erfaringer med recession/depression. Inden for peer-to-peer-lån er diversificering også nødvendig, og det går ret godt efter min egen erfaring, via Fellow Finance (FF). Jeg har selv konkluderet, at der ikke er nogen særligt effektive midler mod recession, primært diversificering. Ifølge anbefalinger fra branchen har jeg diversificeret til omkring hundrede forskellige objekter, hvoraf 75 % er virksomhedslån. Når det samlede beløb af investerede euro stiger (via renteindtægter + yderligere investeringer), skal størrelsen af den enkelte investering øges. Hos FF var der i begyndelsen af året en klar mangel på virksomhedslånsobjekter for investorer, men nu er situationen mere gunstig. Et par virksomhedslånsinvesteringer er gået til retlig inkasso, og den proces virker til at være meget langsom, og det er svært at sige, hvordan man får sine penge tilbage derfra.
Mon Interes’ målkurs på 10 € er taget fra en utopi? Kursen har næppe steget til over 8 € i hele dens tid på børsen. Var det tid til en revision af værdien og også af beregningsformlen?
{“content”:“Antallet af tilbagebetalte lån synes at stige med tiden. Jeg har været långiver i et år, og i hele perioden er antallet af ubetalte lån steget. På et år har jeg opnået et afkast på 5 %. Løfterne var næsten det dobbelte. Jeg er derfor begyndt at reducere mine lån.”,“target_locale”:“da”}
Her kigger vi nok også på oddsene et år frem, men jeg er enig i, at disse prognoser nok skal justeres lidt nedad på et tidspunkt, hvis den samme “udvikling” fortsætter
“I tider med recession er det svært at se næsten enhver aktivklasse som en særlig attraktiv investering, og jeg tror heller ikke, at en recession vil være god for peer-to-peer-udlån som investeringsform. Jeg ser heller ingen anden måde at beskytte sig mod recessionen i peer-to-peer-udlån end ved at diversificere lånene. Hvis du f.eks. investerer i 500 lån, er det usandsynligt, at alle 500 låntagere arbejder samme sted. Geografisk diversificering kunne i det mindste teoretisk også fungere som en beskyttelse – en recession rammer ikke nødvendigvis alle lande, hvor f.eks. Fellow opererer, lige hårdt. Man kan naturligvis også bygge porteføljen op af lån med høj kreditvurdering. Tiden vil vise, hvordan branchen klarer sig i en recession, det er helt fint at spekulere og overveje forskellige scenarier.”
En lille tilføjelse: det er en anden sag at betragte sagen (recessionen) fra f.eks. en medaktionærs perspektiv end fra en låneinvestors. Forestil dig, at der kommer en global recession som finanskrisen i 2008. Fellow Finance begynder pludselig at opleve stigende kredit tab. Låneinvestorerne hæver markedsrenterne, hvilket negativt påvirker sidens attraktivitet set fra låntagernes perspektiv. Antallet af låntagere falder, og da Fellow Finances omsætning i praksis udelukkende består af gebyrer opkrævet fra låntagerne, stopper Fellow Finances omsætningsvækst. Dette afspejles naturligvis i et faldende aktiekurs og fremtidige udbytter.
Situationen er ikke nødvendigvis lige så dramatisk fra låneinvestorens perspektiv. Der realiseres kredit tab i porteføljen, nogle mere, andre mindre. Det sænker det årlige afkast, men de stigende markedsrenter, som investorerne fastsætter, kompenserer til en vis grad. Dette er også kun ét scenarie og holder ikke nødvendigvis stik i virkeligheden.
Så længe inkassofirmaer klarer sig godt, blomstrer lånebranchen også, for eksempel i Fellows tilfælde. En forringet tilbagebetaling lægger pres på salgsaftalen. Samtidig har kunden allerede nu flere sager til inkasso, hvilket gør yderligere køb af lån mere risikable for inkassofirmaer og diskonterede pengestrømme mere usikre. En dårlig økonomisk udvikling vil fremskynde udviklingen. Gennemsnitslånebeløbet i branchen er desuden konstant stigende, og inkassofirmaerne ønsker ikke dette. Dette er efter min mening den største risiko ved peer-to-peer lån.
Efter min mening bør afkastet af peer-to-peer lån kunne tåle en nedjustering, som faldende salgspriser ville medføre. Jeg mener for eksempel, at investorer i Fellow accepterer for lave afkast. Du kan ikke gøre meget ved den skabte låneportefølje, hvis misligholdelsen stiger, og tabene begynder at stige i din egen portefølje i fremtiden. En trinvist stigende misligholdelse gør andre aktiver mere attraktive, og investeringskapitalen vil sandsynligvis stemme med fødderne.
Julen nærmer sig, snart begynder lånene at sælge igen, en iPhone X og hvad der ellers er af ønsker til julemanden…
Og hvorfor ikke også nappe nogle Nokia’er
Jeg har lige over 20.000 € i min P2P-låneportefølje og brutto renter på omkring 200 €/måned. Jeg har ikke haft nogen tab i flere år, og de tidligere, jeg havde, var fra Lainaaja og Bondora.
De to største markedspladser er Mintos og PeerBerry, som udgør omkring 95 % af mine P2P-låneinvesteringer. Diversificering er vigtig, og det er også vigtigt at vælge en ordentlig långiver. Indtil videre har det kørt ret glat.
Det gik ikke helt sådan. Pengene strømmer bare ind i disse mere risikable investeringer fra et sted. Renten har holdt sig på stort set samme niveau som hele sommeren. Det kan være, at i denne æra med forbrugslånsregulering og nulrenter, er retningen kun nedad for disse afkast.
{“content”:“På nuværende tidspunkt godt 7% af nettoværdien. Pålideligheden af låneudbydere, der opererer via Mintos, kan vurderes via explorep2p.com. Nogle låneudbydere, der også opererer via Mintos, er gået konkurs, så derfor bør man vælge låneudbyder med omhu. Blot eksistensen af tilbagekøb er altså ikke nok. \n\nCashflowet er virkelig behageligt og stabilt. Jeg ville dog ikke investere mere end 10% i disse, da risikoniveauet er højere end i aktier. Det er også ærgerligt, at der årligt betales skat af renterne, hvilket bremser porteføljens vækst.\n\nRenteniveauet i disse varierer også i cyklusser. På Mintos kan det nogle gange være svært at få selv 10% i rente, mens man andre gange kan få op til 16% i rente fra gode låntagere. Disse lån med højere rente bliver dog ofte tilbagebetalt før tid. Jeg foretog mine første peer-to-peer-låneinvesteringer, hvis jeg husker rigtigt, allerede i 2012, så jeg har erfaring med dem siden da. I gennemsnit har det årlige afkast været omkring 12%, og det ser ud til, at dette er et realistisk langsigtet niveau at forvente (selvom 30% af dette stadig går til "bjørnen").”,“target_locale”:“da”}
Jeg har turdet sætte 30% af mine investeringer, omkring 80 tusind (euro).
Det begynder at være en fin månedlig indkomst, over et tusind i lang tid
Diversificeringen er til 17 forskellige sider.
{“content”:“Jeg har også haft en lille del investeret i Mintos.\nKunne de mere erfarne forklare, hvordan beskatningen af peer-to-peer-lån fungerer? Jeg har endnu ikke hævet noget fra tjenesten.\nJeg fandt en skattevejledning, der sagde, at beskatningen først sker, når pengene hæves fra tjenesten til ens egen konto, men hvad var SamiK’s kommentar om, at “renter beskattes årligt”?”,“target_locale”:“da”}
Jeg har i hvert fald angivet de renter, jeg har modtaget fra f.eks. Mintos, i OmaVero som følger: Rentindtægter, fra Letland, og intet andet specificeret, blot den samlede rente for året. Nemt og godt, i modsætning til rapporteringen af Degiro-handler. Hver eneste handel skal indtastes manuelt i OmaVero, og derefter skal de aktuelle valutakurser kontrolleres på EKB’s hjemmeside, hvis handlen er i fremmed valuta. Her på nettet blev det annonceret, at det var tilstrækkeligt at udskrive den opgørelse over transaktioner, man modtog fra mægleren, og så ville skattemyndighederne klare det, men det hørte de efter sigende ikke til. Men nu er jeg vist kommet langt væk fra emnet, og det er slemt
Den undersøgelse vedrører kun én amerikansk platform kaldet Lending Club. En anden tjenesteudbyder, der blev etableret før finanskrisen, er den britiske Zopa, der blev grundlagt i 2005. Hvis man skal tro deres egen blog, har en nedgangsperiode næsten ingen effekt: Zopas resultater under recessionen 2007/8
