Befolkning og aktiemarkedet

Nu har Kauppalehti taget samme sag op i sin leder. Ifølge artiklen har børn andre steder i Europa allerede forsørgelsespligt over for deres forældres pleje. Mon ikke dette allerede bevæger sig ind på politikområdet?

5 Synes om

Hvis man tænker på trådens tema, dvs. befolkningstal og aktiemarkedet, går det mere derind! :smiley:

Men man kan også overveje dette ud fra et økonomisk perspektiv og derigennem fra aktiemarkedets vinkel.

F.eks. antager man generelt, at når fødselsraten først falder, opstår der et økonomisk vækstboost, da flere voksne frigøres til arbejdslivet, når børnepasningen mindskes. Som det er sket i de seneste årtier. Oven i dette er kvinders stigende deltagelse i arbejdslivet kommet i løbet af de sidste mere end et halvt århundrede. Hvis økonomisk vækst kommer fra antallet af hænder og deres produktivitet, så tænk på hvilken “ekstra bonus” kvinders stigende deltagelse i arbejdslivet (væk fra husarbejde, som ikke tælles med i BNP…) har været. Dette er svært at gentage noget sted.

Screenshot 2025-07-30 at 8.35.58

Når middelaldrende økonomiske kommentatorer ellers svælger i fortidens “+3 %” økonomiske vækst og hvordan tingene var bedre, tænker jeg ofte, om de glemmer, hvor unik en periode efterkrigstiden har været for økonomisk vækst i vestlige lande og især i Finland. Alt faldt på plads: catch-up-effekten (dvs. indhentning af mere udviklede økonomier), vækst i en sund befolkningsstruktur og siden faldende fødselsrate, kvinders stigende deltagelse i arbejdslivet, teknologisk indhentning, mere uhindret brug af naturressourcer osv.

Hvis, eller når, fødselsraten i fremtiden er som i filmen Children of Men, og den tidligere fordel forsvinder, når befolkningsstrukturen vender på hovedet og bliver en omvendt pyramide, og oven i købet de få unge får en dårligere uddannelse, kan forsørgelsen af ældre vende de tidligere lånte fordele til det modsatte. Udover at arbejdsstyrken skrumper, vil en større del af de voksne blive nødt til/få mulighed for at tage sig af deres egne forældre. Hvilket yderligere forværrer manglen på arbejdskraft og øger degrowth-spiralen.

Jeg kan ikke huske, om det var så god en film, det er længe siden, jeg så den. :smiley:

Screenshot 2025-07-30 at 8.41.19

26 Synes om

I Finland var der også exceptionelle individer og (samtidig :exploding_head:) – så gammeldags som det end lyder – fællesskab. Alvar Aalto og andre drev Bygningsinformationskortsystemet (Rakennustietokortisto) ind i denne kollektive vilje. Det kritiske praktiske problem i hverdagen, som blev fremhævet, da folk flyttede og kom til, blev lettere, da byggeriet af hjem blev et ægte (efter min mening) plus-sum-spil.

Historiskrivningen pynter, redigerer og korrekturlæser naturligvis. Men i disse tider med truslen fra den omvendte befolkningspyramide tænker man uundgåeligt over tiden før ens egen fødsel, og hvad der muliggjorde ens egne forhold.

Nu har vi, med en lille overdrivelse, bunker af tomme nye etværelseslejligheder og forfaldne frontkæmperhuse (rintamamiestaloja), værtshuse fulde af arbejdsløse bygningsarbejdere, og det at klamre sig til den bedste del af værdikæden med meta-arbejde synes bare ikke rigtig at lette, lige så lidt som rentabiliteten af disse værtshuse.

Befolkningsvækstens betydning kan ikke undervurderes, og dette falder lidt i romantiseringsfælden, men det er da fedt bare at læse historier fra en tid, hvor tingene virkelig blev sat i værk. :smiley:

6 Synes om

Arbejdsiveren har utvivlsomt været på et lidt andet niveau.

Jeg læste om Lahdes historie for et par dage siden, hvilket fik mig til at tænke over det samme.

Mange opfatter nutidens Lahti som “Chicago” på en dårlig måde, men i lang tid var byen præget af en stærk vækstvilje. Lahti blev profileret som en amerikansk by med fordomsfrihed og uden unødvendig historisk byrde (nabobyen Hollola, som Lachtis by var en del af i sin tid, har en historie, der strækker sig dybt ind i middelalderen).

Købstadens brand i 1878 blev spundet som en lottogevinst, fordi den gamle landsby dengang kunne byplanlægges til at blive mere bymæssig (Lahti blev en by takket være tsarens generøsitet i 1905).

I begyndelsen af 1910’erne var der 6000 indbyggere, men der blev uden fordomme bygget sten- og betonhuse (som blev pudset udvendigt, bemærk) og jugendperler i byen. Dette kulminerede i det enorme rådhus, tegnet af Eliel Saarinen, hvis størrelse og skala var fuldstændig ude af proportioner med en så lille by (med samme idé designede Eliel Joensuu rådhus og Helsingfors banegård, som er lignende romantiske kreationer). Rådhuset fra toparkitekten slugte hele byens årsbudget, men det blev stadig set som en modig investering, fordi man stolede så meget på fremtidig vækst.

Denne arbejds- og investeringsiver fortsatte indtil 80’erne eller 90’erne… Og som andre steder i Finland er der siden primært blevet skåret ned, svækket, og arkitekturen afspejler en depressionistisk, upersonlig apati på betingelserne for hurtigprofit-søgende bygherrer. Og mange af de bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, som afspejlede tidens modernitet og fremskridt, blev selvfølgelig revet ned i 60’erne endnu en gang for at give plads til det nye og moderne. :smiley:

19 Synes om

I 1900 fødte kvinder i Finland i gennemsnit 5 børn. Hvis man tænker på, hvilken logistisk operation det er med 9 måneders graviditet (også medregnet mulige spontane aborter), amning, pasning af små børn, håndtering af husholdningens daglige rutiner, især før elektriske apparater kom til, og så videre, så er der ikke rigtig tid til at (højere)uddanne sig til et erhverv og ende i et højproduktivt job. I løbet af det 20. århundrede, og da fødselsraten faldt drastisk, fik kvinder mere tid til at uddanne sig, fokusere på en karriere og øge deres personlige produktivitet til mænds niveau. Da kvinder udgør omkring halvdelen af befolkningen, har dette med alle målestokke været en enorm engangs positiv udvikling for økonomien.

Reproduktionsbeslutninger har altid og overalt været et enormt tabu, og derudover ville en forøgelse af fødselsraten i praksis betyde både et fald i kvinders personlige indkomstniveau og et fald i den samlede økonomi. Samfundets levedygtighed ville på lang sigt, uden immigration, kræve, at vi fik lidt over 2 børn per kvinde. Ellers vil arbejdsstyrken falde, og dermed vil økonomien før eller siden uundgåeligt følge med, medmindre vi finder på en form for AI-baseret økonomisk sektor, der fungerer uden menneskelig arbejdskraft.

Da fødselsraten i Finland er lidt over 1, ville dette betyde, at hver kvinde i den fertile alder i Finland skulle føde endnu et barn mere, end de ellers ville have planlagt. Dette kan naturligvis ikke opnås på demokratisk vis, og da immigration begrænses mere og mere af enhver regering, vil der snart ikke kunne gøres noget ved befolkningsnedgangen. I demografi er et kvartal som bekendt 25 år, så de nuværende tendenser har en enorm drivkraft.

I min levetid vil medianalderen for finner efter al sandsynlighed overstige 50 år. Selvom mange hævder, at alder kun er et tal, forventer jeg selv enorme ændringer i samfundet og økonomien som følge heraf. Vores samfund og det nuværende økonomiske system er bygget op i en æra med enorm fødselsrate, hvor medianborgerens alder var omkring tredive, og med den antagelse, at størstedelen af vælgerne er i arbejdslivet som bidragydere, der bygger en bedre fremtid for deres børn, og ikke på modtagersiden som barnløse, der stemmer sig selv ubegrænset flere fordele. Når den økonomiske kage ikke længere automatisk vokser, er den enes fordel altid direkte taget fra den anden, og politisk vold begynder at vise sit ansigt. I knappe tider var klassekampen i vestlige samfund ekstremt voldelig, og den nuværende politiske ro er en historisk afvigelse.

De nuværende trediveårige blev voksne omkring “peak Finland”-øjeblikket i 2007 og har derfor aldrig i deres voksne liv oplevet Finland gå fremad. Alle reformer har altid været forringelser af tidligere fordele. De har hørt fra deres forældre, hvordan der tidligere var masser af arbejde for alle, og hvordan man kunne stige fra fabriksrengøring til chef, hvis man var flittig nok, og hvordan levestandarden voksede år efter år, men de ved intet om det selv. Når deres børn vokser op, vil myten om evig, uundgåelig økonomisk vækst briste. Jeg tror, at inden for 20 år i Finland vil disse millennials’ børn begynde at udføre terrorangreb på plejehjem, når følelsen af uretfærdighed mellem generationerne eskalerer, og den arbejdende del af befolkningen begynder at kræve en større del af indkomstfordelingen, hvilket de som mindretal ikke effektivt kan opnå gennem demokrati.

Befolkningsudviklingen vil som et skæbnespørgsmål for vores samfund uundgåeligt påvirke aktiemarkederne, men på dette stadium er det sandsynligvis stadig helt umuligt at forstå omfanget eller endda alle variablerne. Man skal være fleksibel og tilgå sagen med et åbent sind, for i investering er kun forandring permanent. For eksempel, da jeg selv begyndte at investere, var negative renter endnu ikke opfundet. Sikkert vil centralbanker og stater under vores fremtidige investeringskarriere, når befolkningskrisen eskalerer, finde på mange nye lignende og større innovationer, som investoren blot skal kunne tilpasse sig.

42 Synes om

Man må tage hatten af for Ekas evne til at være pessimistisk over for både individuelle virksomheder og hele nationer (eller skulle man sige menneskeheden).

Dog en lille, lille indvending her. Det er blevet fremført, at netop en stor andel af unge mænd i befolkningen nærer forskellige konflikter som krige og terrorisme. Konkurrencen om en plads i solen bliver nemlig hård.

6 Synes om

På et generelt plan holder det sikkert stik og kan allerede observeres i hverdagen. Når en gruppe unge mænd i deres bedste alder samles på landsbygaden, har ting en tendens til at ske. Med alderen er man som regel faldet til ro, og der er mere at tabe ved at rode rundt, rase eller endda ved en systemrevolution, så et fald i antallet af unge mænd burde vise sig som færre konflikter. Et grånende land som Finland har ikke råd til at føre angrebs-, borger- eller endda langvarige forsvarskrige. Man skulle derfor tro, at vi ville gøre alt for at undgå krige og kriser.

Et par modeksempler falder dog straks ind. I USA var en enkelt vred ung mand tæt på at ændre hele verdens skæbne ved at skyde Donald Trump. I vores østlige naboland er andelen af unge mænd i befolkningen rekordlav, men alligevel er Rusland som stat blevet mere krigerisk end tidligere. Eller hvis denne påstand ikke kan accepteres, så er Ruslands krigeriskhed i hvert fald ikke aftaget med befolkningens aldring. Desuden, hvis indvandring skal accepteres som et middel til at afhjælpe befolkningsmangel, er de nytilkomne som regel unge mænd, hvis tilstedeværelse yderligere øger etniske og kulturelle spændinger.

På den ene eller anden måde vil denne befolkningskrise naturligvis blive løst, og hvis vi ikke finder en løsning på den, så vil løsningen finde os, og resultatet kan være uforudsigeligt. I øjeblikket er det mainstream-politiske forslag, at vi ikke gør noget og langsomt dør ud som nation efter japansk model:

Dette er sandsynligvis det mest optimistiske scenarie i sigte, at ingen ny radikal ideologi spreder sig blandt de unge, og at samfundet forbliver som det er indtil enden. Befolkningsudskiftning eller et dystopisk samfund som Gilead virker i hvert fald ikke særlig tiltalende som løsningsmuligheder :smiley:

14 Synes om

Befolkningsstrukturen er selvfølgelig kun én faktor, der påvirker. Selvom korrelation og kausalitet er i orden, er der stadig andre påvirkende faktorer.

Den gamle og fulde Jeltsin blev udskiftet med en ung mand, og hvad skete der så? I de gode gamle dage blev Brezjnev efterfulgt af Andropov og denne af Tjernenko (undskyld, jeg gider ikke at finde den korrekte translitteration), begge primært gående mumier. Man burde have fundet en sådan til Jeltsin også.

3 Synes om

Dette har været en ret interessant tråd. Gode synspunkter og analyser, men efter min mening lidt kortsigtet. Den selvforstærkende rente-på-rente-effekt af befolkningsvækst/-fald er en klar, på lang sigt betydelig, samfundsforandrende og nedbrydende kraft. Alligevel er ekstrapolering af historien den nemmeste fejl - hvad angår produktivitet. Potentialet for produktivitetsvækst gennem teknologisk udvikling er en endnu større faktor, der påvirker økonomien, end befolkningsvækst/-fald.

Provokerende: befolkningsvækstens indvirkning på økonomien vil ophøre. Spørgsmålet er blot, om det sker i den næste eller den 4. regeringsperiode i 2039?

• Robotkapital “øger arbejdsstyrken”. Robotdensiteten er fordoblet inden for de seneste 7 år, og vækstkurven er først lige begyndt at stige. Ud over antallet af robotter vokser deres kapacitet (selvlærende evne), og prisen falder markant.
• Mængden af arbejde er ikke konstant, men når marginalomkostningerne ved arbejde falder, opnås et stadig højere økonomisk potentiale.
• Den digitale forretnings andel af økonomien vil sandsynligvis vokse: Investeringer i immaterielle aktiver øger økonomiens relative skalerbarhed, da en model/kode, der er bygget én gang, i bedste fald producerer værdi med næsten nul marginalomkostninger.
• Udviklingen inden for teknologi og medicin muliggør længere og sundere arbejdsliv. Jeg ved, at det er svært at forestille sig et arbejdsliv, hvor 80-årige driver processer, når man ser sig omkring. Men konsensus blandt aldringsforskere anser dette for muligt - endda sandsynligt. Ingen kræft, ingen neurologiske sygdomme, gennembrud inden for hjerneforskning, ingen overvægt, individuelle lægemidler og individuelle forebyggende “lægemidler/vitaminer/tarmmikrober” vil skabe en befolkning, hvor en 80-årigs form er på niveau med en nuværende 60-årigs. Selvfølgelig vil et mætningspunkt blive nået i denne udvikling, men de +25-30% flere arbejdstimer/person er på vej.
• Acceleration af innovationscyklusser. Blot som et eksempel relateret til det foregående punkt, anbefaler jeg at sætte sig ind i udviklingsmodellerne fra AlphaFold-generationen. Da bestemmelsen af proteinstrukturer inden for produktudvikling pludselig opdateredes fra “år til minutter”, måtte mange medicinske forskeres fremtidsscenarier revideres.

Med kunstig intelligens kommer “produktionsmidler”, der muliggør produktivitetsudvikling, hurtigere end nogensinde i historien, og loftet for deres kapacitet (GenAI+) er endnu ikke nået.

Befolkningsvækst/-fald er et betydeligt samfundsformende fænomen. Men dens indvirkning på økonomien svækkes dag for dag.

Hvis denne udvikling tager 50 år, vil man selvfølgelig nå at blive kold og sulten i mellemtiden.

Og med hensyn til tidsperspektivet, en gammel anbefaling til at sætte sig ind i emnet: What We Owe the Future: MacAskill, William: 9781541618626: Amazon.com: Books

6 Synes om

Jeg fandt ikke svar på spørgsmålet i din besked: Hvis robotter og kunstig intelligens gør mere og mere og billigere, og fortrænger mennesker, hvem kan så købe noget, når næsten alle mennesker er arbejdsløse?
Eller er det “befolkningen bliver økonomisk irrelevant” svaret på dette spørgsmål? Maskinerne arbejder for hinanden, driver økonomien indbyrdes, og de tilbageværende mennesker flytter langsomt til agrarsamfund og bytteøkonomi? I Amerika tages der allerede skridt i denne retning. Stadig flere mennesker flytter ind i teltlejre og biler for at bo.

5 Synes om

Virksomheder har fortsat brug for stærke forbrugere for at generere pengestrømme til investering i produktivitetsudvikling (kunstig intelligens). Jeg tror ikke rigtig på dette scenarie, hvor alle bliver arbejdsløse og fattige, mens kunstig intelligens udfører alt arbejdet.

Mon ikke det vil gå, som det altid har gjort i menneskehedens historie. Teknologien erstatter mennesker, og nye arbejdsopgaver opfindes for mennesker. For 15 år siden var professionen som social media manager eller madbud fuldstændig latterlig, nu er det meget almindeligt. På samme måde opstår der nye erhverv, som folk beskæftiges i, og derved kan investeringer fortsætte.

Globale tech-giganter, der investerer i kunstig intelligens, har ikke brug for en stærk finsk forbruger. Det er meget muligt, at arbejdsløsheden hos os vil stige voldsomt, samtidig med at arbejdet udføres på Microsofts servere, og overskuddet strømmer til udlandet. Der vil ske en stor omfordeling af rigdom, og uligheden vil vokse, men i det store billede vil produktionen blive mere effektiv, og menneskeheden vil blive rigere, ligesom de foregående 200 år. Jeg frygter stærkt, at vi finner og faktisk hele Europa vil tabe AI-kapløbet, mens Kina og USA bliver vinderne. Jeg ejer selv gerne virksomheder, der drager fordel af udviklingen.

4 Synes om

Jeg bliver nu forvirret hver gang over denne optimisme omkring lang levetid, i hvert fald hvis vi taler om den korte eller mellemlange bane. Jeg kan på ingen måde tro, at folk i stor udstrækning ville være brugbare i arbejdslivet selv som 68-årige, endsige ældre. Undtagelser findes der selvfølgelig altid, og gennemsnitligt kan der sikkert ske små fremskridt over tid. Selvom lifespan forlænges, er jeg ikke så sikker på, at healthspan vokser lige så meget, især hvis levetiden kun forlænges af moderne medicin.

Jeg baserer min skepsis blandt andet på, at mennesker sandsynligvis aldrig før i historien har været så fysisk passive, så overvægtige, og at livets kognitive udfordringer er på en faldende trend. Jeg har ikke data om f.eks. læsning, men min mavefornemmelse siger, at folk læser dårligere og mindre end for eksempel 30 år siden. Motion er et vidundermiddel for mennesker, som jeg i hvert fald ikke tror, der findes en erstatning for i kapsel- eller flydende form, i hvert fald ikke i min levetid. Ligeledes, når kognitiv anstrengelse mindskes, vil den naturlige kognitive forringelse kun accelerere. Så alle forudsigende metrikker peger mod sydøst, men på en eller anden mirakuløs måde vil alt gå bedre end før. :smiley:

Derfor betragter jeg forlængelsen af arbejdskarrierer som hopium, som på samme måde som “en universitetsgrad til alle” er et mantra, der gentages uden mere kritisk tænkning.

10 Synes om

Er disse de “stærke forbrugere”, du nævnte? Begge jobs kan relativt nemt erstattes af AI og robotik.

Indtil alle penge og al ejendom er hos én person eller et AI-neuralt netværk, og folk bor i jordhuler og spiser, hvad de kan fange?

4 Synes om

Med en stærk forbruger mener jeg, at folk generelt har råd til at forbruge. Teknologi har erstattet menneskeligt arbejde siden starten af den industrielle revolution, og AI er en del af denne kontinuitet. Som et resultat af udviklingen er vi ikke længere alle bønder, skomagere eller soldater; nye erhverv dør og opstår konstant. Et fremtidigt erhverv kunne for eksempel være en ledsager for ældre.

Hver virksomhed har brug for kunder (dvs. en stærk forbruger). Det scenarie, du beskriver, ville betyde et fuldstændigt kollaps af det økonomiske system. Ville der ikke på vejen dertil komme et mindre kollaps, som ville sætte AI-investeringer på pause, og et fuldstændigt kollaps ville blive forhindret, fordi investeringerne ikke ville blive foretaget så aggressivt, at man nåede et fuldstændigt kollaps?

4 Synes om

Du endte altså til sidst med det samme spørgsmål som mig, eller med at besvare det med et andet spørgsmål.

Udviklingen af kunstig intelligens vil altså snart ikke længere blive afgjort af, at den ikke kunne udvikles hurtigere og gøres mere effektiv, men af, at der ikke er nok købere til dens produkter, når den, tilstrækkeligt langt udviklet, fjerner indtjeningsmuligheden for så mange.

Medicinen er jo stødt på dette allerede for et par årtier siden. Man kunne holde folk i live i uendelig lang tid, men hvis det gøres for alle, så er der ikke længere ressourcer i samfundet til noget andet.

5 Synes om

Faldet i arbejdsstyrken er en selvfølge, men den historiske eksplosive stigning i produktiviteten er spekulation. Som et tankeeksperiment, hvis vi stærkt forenkler, så hvis arbejdsstyrken halveres, skal arbejdstagerens produktivitet fordobles for at stå stille. Vækst ville kræve en endnu mere eksplosiv forbedring af produktiviteten.

Robotter, kode og medicinsk teknologi er ikke gratis frokoster, men kræver enorme investeringer, også i vedligeholdelse. Når befolkningens gennemsnitsalder stiger, stiger sundhedsudgifterne naturligvis. Selvom en 80-årig kunne bringes ned på en 60-årigs niveau med millionbehandlinger, er det ikke nødvendigvis økonomisk fornuftigt. Samfundet bliver federe, så trenden ser faktisk ud til at gå den anden vej, at en 60-årig, der har været fed hele sit liv, er på en 80-årigs niveau kropsmæssigt længe før sin pensionsalder. Hvis den mentale styrke overhovedet holder så længe.

Du kan absolut have ret i, at vi oplever en form for AGI-produktivitetseksplosion, men indtil videre savner jeg mere empirisk bevis for dette. Japan har for eksempel været i økonomisk koma, siden befolkningsstrukturen blev ugunstig, og der ses stadig ingen tegn på den produktivitetsvækst, du taler om, der løsriver sig fra befolkningsdemografien. Er der overhovedet et eksempel i verden på et døende samfund, hvor produktivitetsvæksten i øjeblikket vokser markant?

16 Synes om

Denne tråd er efter min mening kernen i sagen, og emnet har fascineret mig i lang tid.

For halvandet år siden deltog jeg i et foredrag, hvor der blev præsenteret grafer af denne type.

Jeg ville også være fascineret af tanken om, at teknologisk udvikling ville klare jobbet med BNP-væksten for os, men som @Pohjolan_Eka sagde, mangler der stadig evidens for den hypotese.

Så kan du jo placere dine indsatser som aktieudvælger.

8 Synes om

Efter min mening er der 3 klare argumenter for dette:

1. Historisk set har automatisering/effektivitetsvækst ikke ført til permanent massarbejdsløshed.
Arbejdets struktur ændrer sig altså. Landbruget er nok det mest citerede eksempel på en sektor, hvor 30% af befolkningen i USA for 100 år siden arbejdede i landbruget, nu under 2%. Og produktiviteten er steget enormt, OG samtidig er den samlede beskæftigelsesgrad også steget.

Hvis man ønsker at dykke dybere ned i dette emne, anbefaler jeg en nylig og meget omfattende WEF-undersøgelse. På kort sigt (2025–2030) vil AI påvirke 22 % af arbejdspladserne: eksperter inden for området forudser, at 92 millioner arbejdspladser vil forsvinde. MEN 170 millioner nye arbejdspladser vil opstå (14 % af den nuværende beskæftigelse).

Jeg ved, at rapporten desværre er lang (290 sider), men den er meget fortjenstfuld i sit indhold og sine kilder. @_TeemuHinkula, for os småaktieplukkere indeholder denne rapport også regions-, lands- og sektorspecifikke statistikker. Ingen ved reelt noget om fremtiden, men det virker ret sandsynligt, at AI’s virkninger (og fordele) ikke vil blive fordelt ligeligt. Og dette er naturligvis fremragende data for en plukker. :blush:

Udover WEF-rapporten er det også værd at se på Acemoglus meget citerede papir om emnet. En lægmand kunne med fordel placere sit eget boldmærke midt imellem disse undersøgelser. For dem, der er interesserede i dilemmaerne omkring kunstig intelligens, produktivitet og befolkningsvækst, er denne undersøgelse også en stærk læseanbefaling! https://economics.mit.edu/sites/default/files/2024-04/The%20Simple%20Macroeconomics%20of%20AI.pdf

Og det er også godt at huske, at selv på mellemlang sigt (efter den 3. industrielle revolution) er det reelle forbrug pr. indbygger i USA steget med over 80 %. Dette ville tyde på, at den produktivitetsvækst, der opstår fra automatisering, kan øge den samlede efterspørgsel og forbrug. Forudsat selvfølgelig, at købekraften på en eller anden måde returneres til folks brug.

2. I den teknologiske omvæltning vil efterspørgslen i økonomien i stigende grad komme fra andre steder end ”mennesker i traditionelt lønarbejde”.

Hvis/når robotter og kunstig intelligens skaber enorm værdi, opstår der mulighed for indkomstoverførsler, universel basisindkomst, en udbytteøkonomi eller andre arrangementer, hvor købekraften ikke er direkte bundet til arbejdsindkomst. I en sådan situation vil ejerstrukturen og beskatningen naturligvis og logisk afgøre, hvordan automatiseringens merværdi fordeles som forbrug. Hvis den merværdi, der produceres af automatisering, fordeles bredt, vil folk stadig have råd til at forbruge, selvom de ikke arbejder i traditionel forstand. Og hvis du undersøger data for, hvor stor en del af mennesker der i dag modtager indkomst som pensioner, sociale ydelser eller investeringsafkast – ikke nødvendigvis direkte fra arbejde – vil du opdage, at korrelationen mellem ”lønarbejde” og forbrug ikke er historisk stabil. Den har ændret sig i historien, så hvorfor skulle den ikke kunne ændre sig i fremtiden?

Jeg erkender, at der er en enorm usikkerhed forbundet med dette andet punkt. Vi står over for store omvæltninger, politiske paradigmer og magtforskydninger. Skal mennesker eller robotter beskattes? Har selskaber eller folket reguleringsmagten (politikere er et redskab, men hvem har magten i virkeligheden)?

Denne vision/opfattelse, publiceret af Morgan Stanleys Jonas sidste måned, er meget biased (ikke overraskende, når det er A. Jonas :laughing:). Men jeg anbefaler at se den for bedre at forstå lønarbejdets relative indflydelse på forandringen i fremtiden. Det giver perspektiv: Humanoid Robots Market: Adam Jonas Video | Morgan Stanley

3. Ikke al efterspørgsel forsvinder, og ikke alt arbejde kan automatiseres

Dette er nok det mest indlysende punkt. Selvom AI/robotik bringer superproduktive job og mennesker, påvirker det ikke alle job (på kort/mellemlang sigt). Arbejde relateret til menneskelig interaktion, kreativitet, individuelle smag og kulturelle værdier vil sandsynligvis vare længere – og ofte er det netop disse, der skaber mest efterspørgsel og forbrugsbehov. Skuespillerens arbejde er et godt eksempel, synes jeg. Jeg anser det for sandsynligt, at et eller andet arving/mediehus snart i pengenød vil producere efterfølgere til Indiana Jones og Uuno Turhapuro, hvor en digital stjerne underholder os på streamingtjenester. Men samtidig vil lokale Janne Katajas også optræde i lokale sommerteatre de kommende somre, og digitaliseringens indvirkning på teaterindustrien vil være meget mindre (som det også har været de seneste 150 år).

Desuden ”køber” kunstig intelligens og robotter ikke noget i sig selv; deres vedligeholdelse, programmering, brug, service og udvikling skaber økonomiske kæder, hvor mennesker kan spille betydelige roller.

Jeg indrømmer, at min tidligere besked var lidt provokerende og hastigt skrevet og ikke indeholdt alle argumenter. Jeg håber, at jeg her bedre kunne begrunde og argumentere for, hvorfor teknologisk udvikling og produktivitetsvækst ikke betyder, at ”robotter og kunstig intelligens altid vil gøre mere og billigere, og dermed fortrænge mennesker, så hvem kan købe noget, når næsten alle mennesker er arbejdsløse?”

Jeg erkender åbent 3 ting:
• jeg er teknologitroende
• jeg (og andre forskere) vil 100% sikkert tage fejl i deres produktioner, vurderinger og tidsrammer
• jeg tror, at teknologisk udvikling vil øge produktiviteten betydeligt, hvilket vil forbedre levestandarden, fritiden, sundheden, levetiden og uddannelsen

Også denne forandring vil være en af dem, som vi undervurderer på kort sigt, og undervurderer på lang sigt. Det holder en ydmyg, når man forstår, at mange af os på Amsterdam-børsen i midten af 1800-tallet ville have været begejstrede for vores investering i Koninklijke Nederlandsche Stoomboot-Maatschappij, da vi første gang hørte om Tudor Ice Companys innovationer. Men hvordan gik det så?

18 Synes om

Men det har ført til fald i købekraft og fødselsrate. Hvor man i industrialiseringens tidlige faser med én arbejders løn kunne betale for en bolig og en bil samt forsørge kone og børn, er man nu kommet til en situation, hvor man ikke engang kan klare de to første.

Netop HVIS.

Disse finansieres primært af skatter/afgifter opkrævet fra lønarbejde og statsgæld. Robotters skatteprocent er vel stadig nul overalt? Selvfølgelig kommer en marginal del fra virksomhedernes overskudsbeskatning, men sammenlignet med menneskeligt arbejde burde skatten opkræves af virksomhedernes omsætning. Det kommer ikke til at ske.

Disse er primært meget lavtlønnede jobs, ofte endda hobbyer, der ikke engang forsørger udøveren, endsige at man skulle kunne forsørge og opfostre efterkommere med det.

8 Synes om

Hvis maskiner reducerede behovet for at gøre ting, ville det være lige så logisk at ende med en borgerløn eller en lignende ordning, der sikrer samfundsfred, som at opfattelsen af arbejde meget vel kunne ændre sig i samme retning. Naturligvis sætter det en høj barre for menneskeheden at springe over, og det forventes, at vi ikke bygger et digitaliseret socialt panoptikon, hvor magten koncentreres, og folk begynder at piske sig selv endnu mere, uvidende om hvorfor.

Mennesker har dog udført disse nævnte kulturelle og interaktionsmæssige ting længere, end vi har haft hele den nuværende opfattelse af arbejde som levebrød, så at afvise dem som Janne Katajas hobby er modigt i historiens lys. I samme ånd var kodning og computerarbejde jo også kvinders sysler, som ikke var ment til at forsørge hele familien, men snarere at holde datidens feminister og woke mere stille og ude af vejen. Ada Lovelace var slet ikke så super som læderjakke-manden, tiden var bare en anden. Dengang kunne man lige så godt have grinet af kodere, som af noget, vi nu i eftertankens lys griner ad på en morsom måde.

Som et eksempel på uforudsigeligheden af levebrødets og arbejdets evolution, se blot dette:

Screenshot_20250808_083144_Instagram~2

3 Synes om