Befolkning og aktiemarkedet

Verdens befolkning er groft sagt vokset siden tidernes morgen. Der er selvfølgelig undtagelser, men på lang sigt er trenden klar. Verdens befolkning kan nemt følges bl.a. fra nedenstående hjemmeside:

Befolkningstilvæksten har utvivlsomt været en stor faktor i aktiemarkedernes vækst og afkast siden 1800-tallet (der var selvfølgelig børser allerede tidligere). Befolkningstallet kan dog nå sit højdepunkt allerede i manges af vores levetid (Population | United Nations), om et par årtier.

Hvordan påvirker dette aktieinvestorer og afkast?

Man kan overveje dette ud fra et udbuds- og efterspørgselsperspekt

25 Synes om

God åbning! Jeg havde allerede planer om at starte en tråd med en lidt bredere overskrift som f.eks. “kapitalismens fremtid” el.lign., men måske er der her en mindre risiko for at glide over i politik. Det ville være virkelig interessant at læse synspunkter fra dem, der er mere inde i stoffet, om udviklingen på meget lang sigt.

De fleste af os investerer ret blindt i troen på, at økonomisk vækst og aktiemarkedets historiske afkast nærmest er en selvfølge også i fremtiden, i det mindste i løbet af ens egen levetid. Opbremsningen i befolkningstilvæksten, den teknologiske udvikling og jordens fysiske begrænsninger kan dog forårsage interessante fænomener på lang sigt. Gennem historien har samfund fungeret efter meget forskellige modeller, så jeg ville ikke tage den nuværende form for kapitalisme som en selvfølge om f.eks. 150 år.

Disse meget lange linjer har måske ikke den store betydning lige nu, men en 15-årig, der starter med passiv indeksinvestering i dag, kan sagtens få sin del at føle, hvis den uendelige vækst alligevel ikke var uendelig.

6 Synes om

I stedet for befolkningstilvækst burde man tale om væksten/faldet i antallet af forbrugere/produktive, det vil sige den arbejdende del af befolkningen. Altså groft sagt aldersgruppen 20-65 år. For eksempel i EU-området er denne aldersgruppe skrumpet i årevis, selvom befolkningstallet stadig vokser.

7 Synes om

Markederne prissætter fremtidsudsigterne for forskellige ting i hvert øjeblik: Hvis for eksempel befolkningsudviklingen i en kommune med befolkningstilbagegang forventes at fortsætte med at være dårlig i fremtiden, falder boligpriserne. Hvis en teknologivirksomheds konkurrencefordel fordamper, og teknologien bliver en bulkvare, vil det afspejle sig i den pågældende virksomheds værdiansættelse.

Økonomisk vækst er også noget andet end materiel vækst: Med en moderne smartphone kan man gøre flere ting end med en lastbilfuld elektronik for et par årtier siden (selv hvis man ser bort fra de cloud-tjenester, der kører i datacentre).

Økonomi handler altid om samspillet mellem udbud og efterspørgsel, og selvom hele verdens befolkning skulle falde, vil der sandsynligvis så længe der findes mennesker, altid være udbud og efterspørgsel efter noget, og nogen vil skabe et overskud, og som investor får man hver dag lov til at overveje, hvad dette “noget” vil være i fremtiden.

Menneskers ønsker og behov har klare grænser på visse områder (selvom man kan spise for meget mad, er det næppe f.eks. 3x for meget), men på andre områder er disse grænser ikke i sigte (vidensbegær, oplevelser, velstand, tid osv.).

2 Synes om

Selvom virksomhedernes omsætning og overskud falder som følge af færre kunder og medarbejdere, gør det ikke noget, da antallet af personer, der nyder godt af overskuddet, også falder(?)

1 Synes om

I det mindste hvis man spiller sine kort rigtigt. Som et eksempel har Japans BNP pr. indbygger stået i stampe i 30 år, og den erhvervsaktive befolkning har været faldende lige så længe (det samlede indbyggertal begyndte også at falde omkring 2010), men samtidig er der opstået masser af nye innovationer og succeshistorier derovre, og ikke kun eksportbaserede, men også nogle, der opererer på hjemmemarkedet. (Hele Tokyo-børsen satte også endelig nye ATH-rekorder for nylig, men eksporten har spillet en stor rolle i det).

1 Synes om

I et forbrugersamfund er der nok grund til også at medregne børns og pensionisters forbrug, da det jo skaber efterspørgsel for børsnoterede selskaber. Forbrugskoefficienter på 0,5 og 0,75? Betragtning af forsørgerbyrden er så en helt anden sag.

Ps. At tælle antallet af produktive mennesker kan i dag være en smule politisk ukorrekt, da det jo antyder, at velstand skabes gennem arbejde. :wink:

4 Synes om

På grund af den forsørgerbyrde kan man ikke regne det sådan ud. Det, et barn forbruger, går fra forældrenes forbrug, og pensionisters forbrug betales kollektivt af de erhvervsaktives løn og går derfor også fra deres forbrugsmuligheder.

2 Synes om

Det kommer jo netop fra arbejde, mere eller mindre direkte. Mon ikke kryptovalutaer er den eneste måde at blive rig på uden ens egen eller andres arbejdsindsats?

2 Synes om

Og hvis man virkelig vil tage reduktionismen til det yderste, kan man hævde, at kun arbejde udført i eksportindustrien er rigtigt arbejde, og alt andet arbejde og forbrug blot er en omkostning og ligegyldig vask af hinandens skjorter. :laughing:

Pointen er, at det nok er nødvendigt at belyse sagen fra både et forbrugs- og et produktivt arbejdsperspektiv.

2 Synes om

Det er nu ikke helt sådan. F.eks. frigør en lærers arbejde, hvis løn betales af de skatter, som en ansat i eksportindustrien betaler, eksportarbejderen fra at undervise sit barn og giver mere tid til at udføre arbejdet i eksportindustrien.

Nej, præcis. Derfor indledningen “Og hvis man virkelig vil”. Det er bare den elendige reduktionisme, der spreder sig igen, omend mere andre steder end på Inderes’ forum. Da den yderste venstrefløj endelig tav om det, har nye grupper nu overtaget en lignende retorik.

Her er til bredere orientering et angiveligt fremragende modargument mod reduktionisme, som Juurikki hørte i de såkaldte alternative kredse for årtier siden. Hvis man hævder, at al værdi skabes ved at sælge varer og tjenesteydelser til udlandet, og at pengene derfra derefter driver den overflødige indenlandske offentlige sektor og den private sektors indbyrdes “skjortevask” (at vaske hinandens skjorter), hvad så hvis vi udvidede perspektivet?

Hvad nu hvis EU til at starte med besluttede sig for at tilslutte sig verdens lykkeligste land, Finland. Finland i EU-størrelse ville så hente sine penge fra udenrigshandel med andre kontinenter.

Kort derefter ville alle verdens demokratier tilslutte sig Finland. Som et modtræk ville den samme sammenslutning også ske i diktaturerne. Verden ville blive delt i to blokke: Finland = demokrati og diktatur = ondskabens akse.

Demokratiet kunne kun blive rigere ved at sælge til diktaturet, for det er jo derfra, pengene kommer, nemlig angiveligt fra eksportindtægter. Men hvad når diktaturet opdagede, at det her ikke virkede og besluttede sig for at tilslutte sig den store demokratibande, altså blive en del af Finland?

Hvor skulle man så få rigdomme fra, når udenrigshandel kun kunne foregå med månen og Mars? Der ville være for langt til andre steder, og den nærplanetariske handel ville nok heller ikke være særlig livlig på grund af logistikomkostninger og visse leveringsforsinkelser.

En økonomihistoriker som @Verneri_Pulkkinen kan fortælle, hvorfor tiden for reduktionistisk og udenrigshandelsorienteret økonomisk tænkning allerede sluttede i 1600/1700-tallet.

3 Synes om

8 år gammel video fra Verdensbanken. Den relative andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder toppede i 2012 med 66 %, og siden da er den faldet langsomt.

Graf: Truslen fra den faldende befolkning i den arbejdsdygtige alder | Statista

Og her er kurverne for de store OECD-lande, der mister mest af deres befolkning i den arbejdsdygtige alder.

5 Synes om

USA’s TFR (samlede fertilitetsrate) er faldet til et nyt lavpunkt på 1,62 pr. kvinde (gad vide hvornår dette begreb bliver kønsneutralt, fødselsrate pr. barneproducent eller lignende).

Under alle omstændigheder er befolkningstilvækst i de langsigtede økonomiske prognoser en af USA’s styrker sammenlignet med Kina, Europa og store dele af resten af verden. Hvis den interne fødselsrate kollapser, eller som den er kollapset, må befolkningstilvæksten komme fra nettoindvandring.

Hvis man ser længere frem, vil det så lykkes USA at tiltrække et stigende antal hænder fra resten af verden? Hvor længe kan Sydamerika, hvis fødselsrate også er faldende, levere disse mennesker? Vil alle i sidste ende komme fra Afrikas folkerige lande? Tiden vil vise det. Og hvordan vil landets politik udvikle sig? Lige nu er indvandring et virkelig varmt emne, også i USA.

Screenshot 2024-04-25 at 11.37.46

https://www.wsj.com/us-news/america-birth-rate-decline-a111d21b?mod=hp_lead_pos8

10 Synes om

Hvad hvis den ikke gør? Eller hvorfor skulle den? Det ville være interessant at høre dine tanker om de potentielle befolkningsændringers indvirkning på aktiemarkedet.

2 Synes om

Dette er uden tvivl et interessant emne. Et par tanker i korthed (travlhed med regnskabssæsonen… men lad os ikke lade arbejdet komme for meget i vejen for hobbyen. :smiley: ).

“Hvorfor skulle den komme?” Jeg afslørede straks min holdning til økonomisk vækst: som udgangspunkt er det godt, at den findes! Det gør det betydeligt lettere at finansiere de stigende sociale udgifter. En økonomi, der ikke vokser, bliver let et nulsumsspil: den enes gevinst er altid den andens tab. Når økonomien vokser, har en større gruppe mulighed for at drage fordel af væksten.

Som det ofte er konstateret, vokser økonomien, når flere hænder arbejder mere effektivt. Hvis vi fjerner det ene element fra denne vækstopskrift, nemlig væksten i antallet af hænder, hviler væksten udelukkende på produktivitetens skuldre. Som det er blevet påpeget i mange sammenhænge, har selv produktivitetsvæksten været dæmpet af den ene eller anden grund i de seneste årtier på verdensplan og især i Finland.

Effekter på aktiemarkedet? Sikkert mangfoldige. Hvis den økonomiske vækst stopper (der kommer ikke “historiens afslutning”, som Fukuyama spøgte med i 90’erne, men snarere afslutningen på økonomisk vækst i 2000’erne :smiley: ), vil virksomhedernes indtjeningsvækst antageligvis stoppe. Dette vil dog ikke ske alle steder på samme tid, men vækstforskellene på det globale marked vil være synlige i årtier: i gennemsnit vokser markedet i for eksempel Indien, Nigeria og USA, mens det på den anden side skrumper i Europa, Kina… næsten overalt til sidst.

Vækst er en komponent i værdi. Man kan derfor forvente, at virksomhedernes værdi falder, efterhånden som vækstens andel af nutidsværdien aftager. I teorien fortjener en virksomhed, der ikke vokser, en såkaldt “bulk-multipel”, som blot er 1 / investorens afkastkrav. Hvis det er 10 %, er P/E 10x den nye normal.

Men hvad er afkastkravet? Ved nulvækst kunne man tænke, at det ville være lavt. På den anden side, hvis en skrumpende arbejdsstyrke driver lønninger og inflation op, kan det også være højt. Dog kan renterne ikke være højere end den økonomiske vækst på længere sigt, i hvert fald ikke reelt… Man bør derfor forvente, at realrenten vil være negativ, uanset hvordan inflationsbilledet ser ud.

Jeg kan ikke forudsige fremtiden. Men jeg kan forberede mig. Det vil sige, at jeg ikke ville gå med til at betale for meget for virksomheder under den antagelse, at afkastkravet kollapser, som det gjorde af forskellige årsager i slutningen von 2010’erne og starten af 2020’erne. Arbejdskraftintensive brancher, hvor der allerede nu er mangel på kompetencer? Ad. :nauseated_face:

Vi kan ikke forudsige den teknologiske udvikling, og også derfor rammer alle forudsigelser i sidste ende helt ved siden af. Det ville være sikkert at ekstrapolere den nuværende udvikling, det vil sige, at produktivitetsvæksten fortsætter med at kravle afsted. Hvad hvis verdensøkonomien rent faktisk accelererer, når gaderne vrimler med Teslas Optimus-robotter, Amazons luftskibs-drone-hangarskibe og menneskeheden formerer sig kunstigt på Mars? Jo længere man kigger frem, desto flere scenarier (tænkelige) er mulige.

11 Synes om

Derudover bør man derovre overveje, hvordan de hænder, der allerede befinder sig i landet, kan bringes ind på arbejdsmarkedet. Det gælder især mænd. I stigende grad kommer de ikke ind på arbejdsmarkedet, eller de falder ud før pensionsalderen og kan ikke komme tilbage.

Hvorfor er nogle mænd i den bedste alder uden arbejde? | Bipartisan Policy Center

“For især mænd i alderen 25-54 viser BLS-data (Bureau of Labor Statistics), at erhvervsfrekvensen er faldet fra et højdepunkt på 98 % i september 1954 til 89 % i januar 2024.”

Det samme gælder naturligvis også Finland. Der er flere arbejdsløse mænd end kvinder.
Beskæftigelsesoverblik marts 2024 (temtyollisyyskatsaus.fi)
“Af de arbejdsløse jobsøgende var 175.200 (61 %) mænd og 110.900 (39 %) kvinder.”

4 Synes om

Der kommer nok ikke længere en eneste ”dokumentar” om Sydkorea, hvor den lave fødselsrate og den demografiske udvikling ikke bliver nævnt som en af årsagerne til snart sagt ethvert problem. Her er et nyligt eksempel.

1 Synes om

I WSJ (hvis man kan få adgang) er der et godt og omfattende overblik over det pludselige kollaps i fødselstallet på verdensplan.

https://www.wsj.com/world/birthrates-global-decline-cause-ddaf8be2?mod=hp_lead_pos7

Jeg bringer et par af graferne her:

Screenshot 2024-05-15 at 6.47.50

Screenshot 2024-05-15 at 6.47.58

Screenshot 2024-05-15 at 6.48.08

Artiklen har også gode pointer om, hvordan kulturen og normerne for et liv med børn har ændret sig. Før var den grundlæggende antagelse og det hårde pres at få afkom, fordi der var mange børn omkring én. Sådan er det ikke længere, og den nye norm kan snart blive, at man slet ikke får nogen. Den slags er svært at ændre hurtigt.

Når man tænker på miljøbelastningen osv., som vi mennesker forårsager, er der naturligvis en ret tydelig sølvkant på denne sky. Men samfundenes tilpasning bliver også svær, da pensionssystemer osv. er bygget på en antagelse om fortsat befolkningsvækst.

9 Synes om

Inden de lave fødselstal begynder at kunne ses på befolkningstallet, når det at påvirke mange brancher. Babyudstyr, -mad, legetøj, skoler og undervisningsmaterialer, spil- og underholdningsindustrien osv. er allerede begyndt at gennemgå en forandring. Selv har jeg lagt mærke til, at butikkernes legetøjsafdelinger bliver mindre.
På den anden side vokser andre brancher stadig, efterhånden som udbulingerne i befolkningspyramiden bevæger sig opad. For eksempel sælges der i Japan flere voksenbleer end bleer til børn. Men med tiden vil det naturligvis også begynde at falde, hvis man ikke lærer at holde folk i live endnu længere.

5 Synes om