Befolkning og aktiemarkedet

SK: Ekspert med dyster vurdering af finnernes vægt - Ilta-Sanomat

Flere sorte skyer på vores lille lands himmel. Udover stigningen i gennemsnitsalderen er yngre aldersgrupper tydeligt i dårligere form end tidligere:

"Vægt- og konditionsresultaterne for værnepligtige fortæller om en lignende udvikling: for eksempel er antallet af mænd i dårlig form ifølge avisen ottedoblet på 45 år.

– I 2040 vil der næppe længere være mænd over 50 år i god form i Finland, vurderer Vasankari til avisen."

4 Synes om

Eksperten i videoen, som “Boglehead”-brugernavnet linkede til, fortalte lige, at faldet i fødselsraten sker over hele kloden, uanset kultur. Heller ikke religion synes at have betydning; for eksempel blev Brasilien nævnt, hvor der er et stort antal kristne og en fødselsrate på 1,63 per kvinde.

At øge ekstrem fattigdom og landbrugsdominans (uden moderne hjælpemidler) ville helt sikkert være en løsning, der forbedrer fødselsraten. Tidligere var folk nødt til at “producere” arbejdere til markerne og andre jobs, simpelthen for deres egen overlevelses skyld. Mange børn = meget gratis arbejdskraft. Selvfølgelig ville en bevidst sænkning af den globale levestandard være ekstremt dumt.

Når antallet af mennesker falder, er der mange vindere, nemlig alle andre arter på planeten og biosfæren generelt. Bortset fra rotter, chihuahua-hunde og andre arter, der er afhængige af mennesker.

5 Synes om

I det hele taget var nøglerne til ens egen overlevelse på en anden måde i ens egne hænder. Der var ingen midlertidige jobs og ingen tvang til at stole på teknologi. Fremtiden var mere forudsigelig; man skulle bare gøre, som snesevis af generationer før, så var der nok vand, brød og varme.

1 Synes om

Men heldigvis vil der være masser af 60-, 70- og 80-årige mænd i god og fremragende form😁.

6 Synes om

Bekymring over Finlands befolkningsudvikling: Antallet af førsteårselever faldt drastisk | Talouselämä

“Mens årgangen født i begyndelsen af 2010’erne var omkring 60.000, har den de seneste par år ligget under 44.000.”

“I 2019 startede over 61.000 børn i første klasse i grundskolen. Nu oplyser Undervisningsstyrelsen (Opetushallitus) til Kauppalehti, at de vurderer, at godt 51.000 førsteårselever starter i skole dette efterår.”

“Ifølge Statistikcentralen (Tilastokeskus) var der knap 2.000 grundskoler i drift ved udgangen af sidste år, mens der ti år tidligere stadig var knap 2.500.”

6 Synes om

Det er svært at sige alle virkningerne på økonomien og virksomhederne, for som mange i denne tråd (varm læseanbefaling) med rette har konstateret, forstår vi stadig ikke fuldt ud kilderne til økonomisk vækst, eller hvordan de fungerer sammen. :smiley:

Under alle omstændigheder, hvis et børsnoteret selskab ikke vokser, og dets kapitalafkast er lig med kapitalkostnaden (en forsigtig forventning fra Helsingforsbørsens virksomheder på lang sigt, selvom kapitalafkastet lige nu for en stor del af virksomhederne er lavere end omkostningen!), fortjener det et såkaldt “commodity multiple”.

Det vil sige, at hvis afkastkravet er 10 %, er P/E 10x den rigtige multipel for en statisk virksomhed.

Når man ser på flere af vores hjemmemarkedsfirmaer, handler mange allerede mindst i prognoserne med P/E 10x eller tæt på. :smiley: Og her er der stadig nogle år med afdæmpet økonomisk vækst at forvente… forhåbentlig.

Fra de boblende tider med superoptimisme i årene 20-21 er vi altså gået over til en slags sumpet stilstand, hvor forventningerne hovedsageligt er moderate, medmindre virksomheden er en værdigskabende raketvækster og kultaktie som Harvia. :smiley:

Hjemmemarkedet er dog næppe et behageligt sted at være, for man kunne forvente, at innovationer ville falde, offentlige nedskæringer ville være hverdag, folk ville stramme pengepungen osv., når al den udvikling, der er oplevet i de seneste årtier, vender det modsatte. Læsefærdighederne forsvinder sandsynligvis også fra nutidens unge i dette tempo, så snart lever vi i et Finland før Snellmann og Runeberg osv. Halvdelen af Finland er fuld af forladte landsbyer og byer, der minder om nutidens Tjernobyl. Måske står den lokale Sale stadig oprejst der, mens S-gruppen fortsætter med at opsluge markedsandele.

37 Synes om

Religion har betydning. Kan sekulariseret kristendom overhovedet kaldes en religion? Hvis der var et stort antal ortodokse kristne i Brasilien, ville fødselsraten være mindst det dobbelte. For eksempel var det indtil 1930 uhørt, at nogen sagde, at brug af prævention ikke var en synd.

1 Synes om

Risto Murto: Voksne børn kan i fremtiden blive nødt til at tage mere ansvar for deres forældre | HS.fi

Der er kommet flere sådanne “udtalelser” i år. Samfundet tager sig af de barnløse, og dem, der har efterkommere, bliver overladt til efterkommernes pleje(?) Hvad vil det gøre ved fødselsraten, når der ud over de omkostninger og usikkerheder, som børn forårsager, også lægges ansvar på forældrene, som holdes i live med medicin længere og længere.

11 Synes om

Jeg har længe selv frygtet, at vi går i den retning. Disse er stadig på kommentarniveau, men det er på ingen måde en umulig fremtid, efter min mening, at dette begynder at blive virkelighed. Det kræver ikke mere end en økonomisk nedskæring i ældreplejen, så de, der holder af deres egne forældre, vil blive tvunget til at tage mere ansvar. En træls situation for efterkommere og for de ældre, hvis forhold til deres egne børn er dårlige.

2 Synes om

Det er ret modstridende, når der hele tiden bliver gentaget, at fødselsraten burde stige – man får en følelse af, hvorfor? Er det for at økonomien kører, fortsætter sin vækst, og forbruget stiger? Og så snakker man om, at verdens overforbrugsdag allerede blev nået i sidste uge, når der stadig er lidt under et halvt år tilbage. Så forbruget burde reduceres markant, og flere mennesker her til planeten.

Velfærd er jo ikke bundet til BNP eller mængden af varer, men f.eks. til sundhed, uddannelse, fællesskab og livskvalitet.

Jeg er selv slet ikke bekymret for befolkningstallet, det passer til en introvert. :smiley:

5 Synes om

Hvordan betales de, og hvem udfører arbejdet, hvis samfundet løber tør for unge, sunde og arbejdsdygtige? Allerede nu er situationen i Finland den, at skatter og pensionsbidrag er fordoblet, siden systemerne blev oprettet. Dengang var der over 6 arbejdstagere pr. pensionist, nu er der måske ikke engang tre(?)
Mellem sort og hvidt er der en gråzone, som ville betyde fertilitetsrater på omkring 1,8-1,9. På det niveau ville systemet udføre sine opgaver uden at overbelaste nogle få individer, og befolkningen ville falde mere kontrolleret.

11 Synes om

På statsniveau er produktionen af disse tjenester bundet til BNP. Faldet i fødselsraten ville ikke nødvendigvis påvirke økonomien, hvis ældres dødelighed steg i samme takt, men i den nuværende verden skal de arbejdsdygtige betale pensioner og ældrepleje. Derfor medfører faldet i fødselsraten store problemer for statsøkonomien. Bortset fra situationen, selvfølgelig, hvor kunstig intelligens og robotteknologi faktisk lykkes med at løse problemerne, men tidsplanen for dette er uklar. Måske når der at opstå for mange problemer, før teknologien når at lette tingene.

3 Synes om

Befolkningstallet stiger, det falder ikke. Indvandring kompenserer for den lave fødselsrate. Det er også fremtidens trend.

Det vil så vise sig i fremtiden, hvilken slags indvandring vi får, og om det er til gavn for den finske nationaløkonomi.

Man ville bestemt få reel gavn af det, hvis man fremskyndede arbejdsrelateret indvandring og foretrak lande, hvor flittigt arbejde er en del af kulturen.

2 Synes om

Ja, befolkningstallet stiger, men fødselsraten gør ikke, derfor forvrænges befolkningspyramiden. Arbejdsrelateret indvandring letter situationen, men fødselsraten falder hastigt også i indvandringens oprindelseslande. Det kan være, at der ikke er nok tilkomne.

4 Synes om

Ja, I har ret. Jeg udtrykte det måske lidt forkert og ville gerne henlede opmærksomheden på den modsætning mellem velfærd/miljø og det tvungne forbrug/økonomiske vækst, f.eks. netop i forbindelse med fødselsrate, befolkningstilvækst og overforbrug.

2 Synes om

Hvis vi kan få unge mennesker med tilstrækkelig arbejdsiver derfra, så løser det mange ting. I bedste fald får vi arbejdsomme folk uden de første 18 års skoleræs. F.eks. i Asien er der ofte arbejdsomme folk, der ønsker at lykkes og arbejde. I bedste fald får de også børn. Selvfølgelig kan man ikke få alle jobs med mangelfuld uddannelse.

Jeg undrer mig slet ikke over, hvorfor folk ikke får børn. Mange unge fratages håbet for fremtiden. Midlertidige ansættelser, uddannelse garanterer ikke et levebrød, konstant usikkerhed, corona, krig, fyringsrunder, timeansatte og alle mulige former for midlertidige beskæftigelsesordninger. Leveomkostningerne er høje i forhold til lønniveauet.. Derudover den konstante pilleri med mobilen, og man lever i håbet om nogle overlegne sociale medieprinsesser/prinser, der kommer og henter en hjemmefra.
I hovedstadsregionen lever mange ikke på én løn, men begge bygger karriere, og børnene får ikke en chance.

7 Synes om

Ja, altså, får vi nok. Der er et massivt behov for arbejdskraft i bl.a. det aldrende Kina og andre asiatiske lande udover blot de vestlige lande, og Finland er ikke blandt de mest eftertragtede destinationer. Arbejdsrelateret indvandring vil helt sikkert komme, og jeg tvivler ikke på asiaternes arbejdsvilje. Men problemet er, om der kommer nok af dem til at løse problemerne med den aldrende befolkning. Dette problem drøfter også den forsker, jeg linkede til.

2 Synes om

Kan ikke åbnes over betalingsmuren.
Når lønniveauet er godt og der er andre tiltrækningsfaktorer, så er der selvfølgelig villige tilflyttere fra mange lande med lavere indkomst. Mange andre lande kæmper dog om de samme fagfolk.
At brande Finland ville også være en langvarig opgave, og det er ikke blevet gjort godt nok eller tilstrækkeligt herude i udkanten. Forhåbentlig ser de dette som en mulighed og ikke som en trussel.

1 Synes om

Ja, velfærd er man vant til at finansiere med økonomisk vækst, fordi økonomien er vokset i takt med stigningen i antallet af arbejdsdygtige. Man ville hurtigt nå en høj position i politik, hvis man fandt en måde at finansiere velfærdsstatens stigende udgifter på uden økonomisk vækst.
I øjeblikket gør Finland det ved at gældsætte sig, men det ben er hurtigt gnavet af, når kreditvurderingerne falder, og prisen på lånefinansiering stiger.

4 Synes om

Man burde også få immigranter til at formere sig bedre end de lokale, ellers udskydes problemet kun, når de også bliver gamle og begynder at blive syge.