I delårsrapporten blev det i direktørens kommentar straks i første afsnit oplyst:
“Omsætningen faldt på hjemmemarkedet, og eksportomsætningen var på niveau med foregående år.”
Eksportniveauet kan sammenlignes med både det foregående år (Q3/2022) og det foregående kvartal (Q2/2023). Juurikki havde også ønsket mere åbenhed omkring både den geografiske opdeling og salgsfordelingen.
“I tredje kvartal fortsatte den positive udvikling i driftsresultatet takket være salgsfordelingen og især de vellykkede produktivitetstiltag.”
Produktet er i orden, hvis man bare kunne få det solgt.
Regionale salgstal per kvartal kræver beregning fra Q1 og frem. Det kræver lidt udregning, men de kan findes.
Hvis salget er bare det mindste logisk, vil salget i Q4 ligge på et højt niveau, og en del af ordrebeholdningen (hvis der er Jero, og hvis afgivne ordrer ikke kan nå at blive leveret i løbet af Q4) kan rykke over årsskiftet.
Man burde få ordentlig gang i udflytningen til landet. Det affolkede Finland ville være det bedste område til brændefyring, da stort set alle gårdejere laver brænde som vinterbeskæftigelse, der er plads til ordentlige brændeskure på grundene, og røgen trænger heller ikke straks ind til naboen via ventilationen.
Hvor stor er lagringskapaciteten på sådan en? Er muligheden for at udnytte de billige spotpris-timer altså reelt betydningsfuld… kræver det en stor lagerkapacitet og en langsom afgivelse?
Virksomheden har helt sikkert materiale om emnet, og denne mulighed bliver med sikkerhed udnyttet i deres markedsføring.
Muligheden for at bruge elvarmelegemer er en betydelig fordel, hvis brugeren har el til spotpris. Selv på en normal dag er spotprisen på el betydeligt lavere om natten sammenlignet med den pris, der betales i løbet af dagen.
Hvis varmelegemerne er tilstrækkeligt effektive, kan man opnå betydelige besparelser med pejsen, hvis man kan opvarme en stor stenmasse med billigere natstrøm, som derefter afgiver varmen til rummet i løbet af dagen.
Hvis elaftalen er til fast pris (= samme pris på forskellige tidspunkter af døgnet), er brugen af elvarmelegemer ikke så fordelagtig og endda ubetydelig i forhold til direkte (= øjeblikkeligt varmeafgivende) elvarme.
Tulikivis Q3-tal lå under vores forventninger, da den stærke efterspørgselscyklus for pejse svækkedes hurtigere end forventet. Kombinationen af den hurtige opbremsning i efterspørgslen og Tulikivis i vid udstrækning faste omkostningsstruktur gør forudsigeligheden af selskabets resultat udfordrende på kort sigt, hvilket taler for forsigtighed.
Citeret fra rapporten:
Med vores estimater for indeværende år lander Tulikivis resultatbaserede værdiansættelse på et lavt niveau med P/E 7x, EV/EBIT 6x. Vi mener, at indeværende år tegner et alt for rosenrødt billede af selskabets værdiansættelse, da resultatniveauet i vores prognoser falder i 2024 og 2025 drevet af den svækkede efterspørgsel på pejse. Den resultatbaserede værdiansættelse for 2024 ser billig ud i forhold til sammenlignelige selskaber baseret på den fremadskuende driftsmarginal, men årsagen findes i de svagere vækstudsigter sammenlignet med peers (side 9). Med vores estimater for 2025 ser vi ikke noget væsentligt potentiale i den resultatbaserede værdiansættelse (P/E 11x, EV/EBIT 9x), hvilket lader aktiens afkastforventning bero på udbytte, en stærkere resultatvækst end forventet og den værdi, der potentielt kan frigøres fra Nordic Talc-projektet.
Tiden vil vise, hvad Q3/2023 fortalte om branchens udvikling på kort, mellemlang og lang sigt, for slet ikke at tale om Tulikivis position i branchen.
Det er klart, at branchens udvikling i det mindste ikke kan fortsætte i samme tempo som i Q4/22 og Q1/23, men hvordan Tulikivis udvikling bliver, må fremtiden vise.
Tulikivi har fortsat et stort markedspotentiale at vinde i segmentet Øvrige Europa.
Flytning til landdistrikterne i Finland hjælper nok ikke meget, da Finland generelt ikke er Tulikivis vigtigste marked. Der er blevet spekuleret i den geografiske fordeling ovenfor, men det væsentlige er, at Centraleuropa er det vigtigste.
Delårsrapport: “I Centraleuropa fortsatte salgs- og uddannelsesaktiviteterne for at udvide distributionsnetværket for både Tulikivi- og Kermansavi-ildsteder. Fokus for aktiviteterne var den nye Jero-kollektion, hvor teknologien fra det varmelagrende ildsted er kombineret med brændeovnenes kompakte størrelse og moderne design. Derudover forberedte produktionen opstarten af leverancer af Jero-kollektionen i fjerde kvartal. På det centraleuropæiske marked foretrækker forbrugerne produkter i brændeovnsstørrelse, og med den nye Jero-kollektion er det muligt at nå nye kundegrupper for Tulikivi.”
Som en lille aktør kan Tulikivi ikke investere nok i markedsføring på de meget store centraleuropæiske markeder. Men man kan få hjælp fra miljøforkæmpere til at få adgang til TV’s aktualitets- og andre faktaprogrammer. Det forudsætter naturligvis, at man går forrest med perspektivet om bekæmpelse af klimaforandringer og fortsætter med perspektiver som besparelser på elprisen osv. Billig medieomtale under alle omstændigheder.
Tulikivi er trods alt Europas største producent af varmelagrende pejse, så undskyld, det var ikke meningen at undervurdere dem. Alle virksomheder i samme størrelsesorden har den samme begrænsning i forhold til de markedsføringsudgifter i millionklassen, der kræves på de centraleuropæiske markeder.
TV-eksponering sammen med en ny strategisk samarbejdspartner, det vil sige nogle centrale naturbeskyttelsesorganisationer, kræver naturligvis en efterfølgende reklamekampagne, så det bliver ikke helt gratis. TV-eksponering handler om at skabe opmærksomhed, den efterfølgende annoncering om at opnå kontakt. Salgssiden blander Juurikki sig ikke i.
Man burde også få noget produktion derhen. Det lyder på en måde som en tåbelig tanke, at man fragter sten herfra til Europa. Det er ikke ligefrem en billig omgang, især når de først skal transporteres til havnen i Finland, med skib til Europa og derefter på kryds og tværs dernede.
Det kan helt sikkert ikke betale sig at bygge sin egen fabrik i Centraleuropa.
Mon ikke pejsene bliver læsset på en sættevogn i Finland, hvorefter de bliver leveret gennem højst et par terminaler tæt på køberen, og derfra med en distributionsbil til leveringsadressen. Det er helt almindelig transport, hvor priserne som følge af konkurrencen udgør en ret lille del af de samlede omkostninger.
Man skulle tro, at distributørerne selv markedsfører de produkter, de repræsenterer. Det er næppe nødvendigt selv at købe betalt reklametid i særlig grad.
Tulikivi bør derimod satse på at udvikle sit distributionsnetværk.
Man skulle tro det, men for en repræsentant er Tulikivis sortiment måske kun ét blandt mange andre pejsproducenter. Tulikivi er Europas største producent af varmelagrende pejse, hvilket i sig selv fortæller – størrelsen taget i betragtning – at den brede offentlighed i Centraleuropa ikke kender til varmelagrende pejse.
I Europa er de vant til varmespild gennem skorstenen. Derfor bør emnet bringes frem i medierne, og det lykkes bedre med en samarbejdspartner, såsom miljøorganisationer. En øget generel bevidsthed ville være nødvendig, da ildstedets primære opgave på de kanter er at skabe stemning.
Den latente efterspørgsel skal vækkes. Ved hjælp af medierne skal man få kunden til at forstå, at en pejs ikke kun er 1. en stemningsskaber og 2. et stilfuldt indretningselement, men også tilbyder 3. en mulighed for personligt at stemme for den grønne omstilling og 4. for sin egen lille del at bremse klimaforandringerne. Dertil kommer endnu en 5. personlig økonomisk fordel, da man kan undgå de største prisspidser på spotmarkedet for el.
Helt sikkert en god idé. Dette ville kræve mere indsats end penge vs. traditionel markedsføring.
Jeg forstod oprindeligt din besked for meget gennem traditionel annoncering. Beklager.
Send en besked til ledelsen om, hvorvidt de kunne ansætte en marketingkonsulent fra Tyskland, som så kunne kontakte de relevante parter for at få dem eksponeret i medierne.
Hvis ledelsen ikke følger Finlands førende investeringsforum, så er det en dårlig ledelse. En dårlig ledelse griner bare af idéer, der kommer udefra deres egen lille boble. En god ledelse behøver man ikke særskilt at fortælle det, og til en dårlig ledelse er det helt omsonst at fortælle det.
Helt sikkert også det. Så vidt jeg husker, er der i hvert fald ikke skrevet på forummet fra selskabets side, men det kan være, at de følger med i indlæggene.
Tulikivis driftsresultat og/eller frie pengestrøm i de kommende år er afhængig af realiseringen af Nordic Talc, udover selskabets fedtstensfokuserede forretning.
Uanset i hvilket omfang Tulikivi er i stand til at beholde ejerskabet af Nordic Talc (100 %, 75 %, 50 %, 25 %, 0 % eller noget derimellem som 2/3 eller 1/3), afhænger den økonomiske fordel fra talkumprojektet dog i høj grad af projektets økonomiske rentabilitet.
Den årsag, Tulikivi oplyste i Q3-delårsrapporten for forsinkelsen af VVM-redegørelsen (Vurdering af virkninger på miljøet), kan være yderst betydningsfuld for virksomhedens rentabilitetsniveau, udover miljøpåvirkningerne.
Hvis sidestrømmene kunne udnyttes, ville det økonomisk set betyde øgede indtægter og/eller reducerede omkostninger.
Er der nogen på forummet, der har en forståelse baseret på uddannelse/erhvervserfaring af, hvad det restmateriale, der bliver tilovers ved talkumproduktion, kunne bruges til? Der er formentlig tale om en masse med en meget fin sammensætning. Taget egenskaberne ved fedtsten, som indeholder en betydelig mængde talkum, i betragtning, kunne restmaterialet fra talkumseparationsprocessen så bruges til produkter i byggeindustrien, såsom produktion af blokke svarende til Siporex eller andre mursten?
Samspillet ved udnyttelse af sidestrømme (VVM, merindtægt/omkostningsreduktion og talkummets miljøaftryk) er så betydeligt, at selskabets beslutning om at undersøge dette spørgsmål grundigt helt sikkert er en rigtig og begrundet beslutning. Forhåbentlig er der allerede udført undersøgelsesarbejde tidligere, og der er tale om uddybende undersøgelser, så forsinkelsen ikke bliver så stor.
Godt set. Ikke overraskende information i sig selv. Det modsatte ville have overrasket mere.
Det ville være væsentligt at få afklaret sidestrømmene, så supplementet til VVM-ansøgningen kan indsendes.
Jeg ville også forvente rentabilitetsberegninger og information om projektets finansiering fra selskabet. Man skulle tro, at forhandlingerne med forskellige parter/finansiører/investorer er nået langt, og at hensigtserklæringerne er klar senest, når redegørelsen for sidestrømmene er færdig.
Selskabet har trods alt haft en administrerende direktør på fuld tid i et år nu, så man skulle tro, at tingene er (næsten) klar.
I går en ret stor (+7%) stigning med fornuftig volumen.
Jeg så ikke nogen nyheder, men i artiklen nedenfor vælger Pyysing Tulikivi som sin “hest” til 2024 med følgende citerede begrundelse:
Udsigterne for efterspørgslen på ildsteder er uden tvivl svage. Hvilket traditionelt er et godt tidspunkt at købe producenter af ildsteder. Dog kan der i Tulikivi for nylig have været ingeniører på markedet, som er faldet i værdifælden og kun stirrer på dette års P/E på 6. Mange investeringstårer er blevet grædt over købsbeslutninger baseret på resultater fra toppen af cyklussen i meget cykliske selskaber.
Men i Tulikivi kan Juan Carlos dukke op og redde dagen. Selskabet har nemlig udover fedtsten også talkreserver. Den seneste delårsrapport fortæller, at projektet er skredet godt frem, og at selskabet i de seneste år har investeret i alt omkring 1,8 millioner euro i udviklingen af talkprojektet. Der er altså endnu ikke kommet noget afkast af disse penge.
Som en gammel fundamental-fyr ser jeg selskabets markedsværdi på 24 millioner som meget let at retfærdiggøre, selv uden talk-lodsedlen. Næste år rykker talkprojektet et år tættere på cash flow. Man er normalt for sent ude med at købe sådanne cases, når pengene allerede begynder at flyde ind i selskabet.
Jeg har selv købt lidt forsigtigt op i aktien i slutningen af året. Normalt har jeg været alt for tidligt ude med den slags aktier (hvis overhovedet), så hold lige hestene, før I hopper med på vognen.
