Træning - Velvære for krop og sind

[Perttu_Hamalainen]

Sådan startede ideen. I kaffestuen snakker man jævnligt om træning, og der virker til tider at være stor entusiasme. Diskussionen der er måske lidt egoistisk, da ikke alle er lige interesserede.

I denne tråd må man frit diskutere alt træning relateret til sport. Lad os dog holde diskussionen til træning og det, der er relateret hertil. Lad os ikke begynde at dissekere Finlands sportspræstationer eller Formel 1’s kommende løbsweekend.

Vigtige regler for denne tråd:

1. Alle trænere på alle niveauer skal respekteres – nedgørelse og hån er strengt forbudt.
2. Der er mange meninger, lad os diskutere dem konstruktivt og ikke angribe.
3. Der findes ingen dumme spørgsmål.

Alle kan, hvis de ønsker det, starte med en kort præsentation af deres træningsbaggrund og nuværende situation.

[Perttu_Hamalainen]

Jeg starter selv denne præsentation.

Alder 48 år. Vægt 77 kg, højde 175 cm

Min træning startede med styrketræning som 13-årig. Jeg havde en baggrund med et par års judo og fem års ishockey. Jeg var naturligt udrustet med en rimelig god muskelstyrke. Træningen gav hurtigt gode resultater.
Jeg begyndte på styrkeløft som 16-årig og dyrkede det seriøst i omkring ti år. Det blev blandt andet til en SM-sølvmedalje i U20-rækken i -75 kg-klassen ved de finske mesterskaber i bænkpres. Jeg vandt SM-guld ved para-mesterskaberne i flere år. Jeg er 30 % invalid på grund af en ulykke med en plæneklipper, der ramte mit venstre knæ. Det generer ikke dagligdagen synderligt, men det påvirkede træningen nok til, at jeg i squat ville have været for langt bagefter de andre. Dødløft gik til gengæld fint.

Da jeg blev 30, blev træningen lidt mere alsidig, og den målrettede styrketræning trådte i baggrunden, selvom den stadig var med i et stykke tid. Vægten lå dengang på mellem 82-85 kg. Træningen kom til at bestå af brasiliansk jiu-jitsu, krav maga, boksning og brydning. Livet som selvstændig og børnene tog til sidst min tid, og træningen blev minimeret til lejlighedsvise cykelture; der var en pause fra styrketræningen i næsten 20 år. Sidste år startede jeg med regelmæssig hjemmetræning med egen kropsvægt. I januar i år kom styrketræningen i centeret med igen. Vægten var faldet til omkring 71,5 kg, og jeg indså, at der skulle gøres noget.

Nu er træningen bygget balanceret op omkring konditionstræning og styrketræning. Jeg går i fitnesscentret hver anden dag, og til slut laver jeg altid 25-35 minutters konditionstræning med middel til høj puls. Muskelgrupperne kører i rotation hver tiende dag – den gamle krop restituerer ikke længere som en ung. Træningen er kommet godt i gang efter de indledende småskavanker, vægten er steget til 77,5 kg, og hvilepulsen er faldet fra 70 til 55. Målet er velvære og en vægt på omkring 80-82,5 kg – det helt rigtige for mig.

[RahatonMies]

Fantastisk tråd!

Jeg fylder 40 i år, er 179 cm høj og vejer ca. 90 kg.

Barndommen var fuld af alsidig motion, mest for min egen fornøjelses skyld og indimellem i foreninger, som for næsten alle børn på den tid. Ski, uformel ishockey (pipolätkä), floorball (sähly), orienteringsløb, tennis, badminton, finsk baseball (pesäpallo) + hvert år skolens atletikstævner med sprint, længdespring osv. helt uden nogen form for træning.
Bænkpres-træningen startede i 8. eller 9. klasse, og fra den tid gemte jeg i årevis en notesbog, hvor mine rekorder og datoer var noteret. Nogle gange blev det til mange forsøg om dagen, da vi tilfældigvis havde min onkels hjemmelavede vægte derhjemme. Indimellem trænede vi lidt ben og biceps, og så kunne jeg godt lide at lave pull-ups. Mine tungeste løft gennem årene: Bænkpres 6x115 kg, front squat 150 kg, dødløft (mave) 180 kg. 18 pull-ups, og pull-ups med vægt var vist en 1-repper med 30 kg. Dette med en kropsvægt på 90-95 kg. Det hele blev opnået i alderen 22-28 år.

Siden da og frem til i dag har der været mere inaktivitet end træning; jeg har for det meste bare genvundet mine gamle resultater, hvorefter det er løbet ud i sandet igen. I trediverne fik jeg dog for sjov min fedtprocent under 10 % under Timo Haikaraisens vejledning med målene 179 cm/78 kg.

Nu træner jeg igen og har gjort det siden starten af året, efterhånden som der er blevet tid til det med småbørn i huset. Et par gange om ugen står den på styrketræning i hjemme-gymmet om aftenen og en gang mountainbike. Jeg kunne godt tænke mig at starte til floorball igen. Det kan også være, at jeg på et tidspunkt prøver kræfter med løb igen.

Det, jeg har lært om mig selv, er, at den sportslige indstilling, jeg har arvet fra mine forældre, stadig holder ved. Jeg elsker at træne, og det er en fantastisk måde at tømme hovedet på. Hver gang træning er en del af min hverdag, spiser jeg automatisk bedre, og hverdagens stress bliver betydeligt lettere at håndtere.

Derudover kan jeg godt

[Der_Korbo]

39 år, 190 cm, 100 kg

Jeg blev først selv begejstret for træning og motion lidt senere i livet, og jeg kan i høj grad tilslutte mig RahattomanMies’ tanke om, at når man bevæger sig regelmæssigt, følger kosten og det mentale velvære automatisk med i bedre form Som ung var jeg relativt overvægtig, og motion føltes meget modbydeligt; det var først som voksen, at jeg fandt de sportsgrene og måder at bevæge mig på, som jeg blev begejstret for og fik energi fra.

Et par år efter militæret var vægten røget op på omkring 160 kg, hvorefter jeg lavede en ret stor livsstilsomlægning og begyndte at cykle i forbindelse med det. Som resultat har vægten siden da svinget mellem 90-100 kg, lidt afhængigt af sæsonen. Efter det, omkring de 30 år, kom løb ind i billedet, men det føltes altid lidt som en sej omgang. Det var egentlig først omkring de 35 år, da jeg stødte på Crossfit, at jeg følte, at nu havde jeg fundet min ting med klaprende vægtskiver og alsidig hiit-træning

For afvekslingens skyld ville jeg fra starten af året for første gang i mit liv starte på et regelmæssigt træningsprogram i centret. Dødløft, squats osv. har været velkendte gennem crossfit, men jeg har aldrig rigtig prøvet at følge et præcist program, fordi træningerne i crossfit er så varierede. Det har været rigtig fedt for første gang at se, hvordan kroppen reagerer, når træningen i hvert fald som udgangspunkt er mere progressiv.

Det nuværende program har fire træningsdage om ugen, primært i formatet: dødløft, bænkpres samt en eller anden form for skulderpres. Eller squat, en bænkpres-variation og rows. Osv. Basisløftene varieres lidt, og øvelserne skifter hver tredje uge (mens de store basisløft forbliver de samme), samt intensitet og antal gentagelser. Derudover cykler jeg til arbejde ca. 20 km om dagen.

Målet er nu i løbet af det første halve år at finde ud af, hvor det såkaldte eget niveau ligger, og begynde at bygge videre derfra. F.eks. er mine dødløft- og squat-resultater fra crossfit-tiden steget pænt på bare et par måneder. Det er måske også lettere at udfordre sig selv, når man ved lidt om, hvordan hvert sæt og hver vægt typisk føles.

Det, der måske altid har været svært for mig, er træning og den rette kost for at opbygge muskelmasse. På grund af min baggrund med overvægt har jeg slet ikke lyst til at spise for meget, men på en måde er det jo det, man bør gøre, hvis man vil øge muskelmassen. Mit hoved kan bare ikke helt acceptere, at vægten stiger meget over hundrede kilo, eller at tøjet begynder at stramme . Det føles som om, man sidder lidt fast af den grund. Under alle omstændigheder har styrketræning og crossfit osv. forbedret mit velvære og min kropskomposition markant sammenlignet med kun at cykle.

[RahatonMies]

Selv i en bulkperiode bør man holde kalorierne moderate; i forhold til forbruget er et gennemsnit på +300 kcal om dagen rigeligt til muskelvækst. På ugebasis betyder det en gennemsnitlig vægtøgning på ~200-300 g, hvilket nemt drukner i gennemsnittet, så vægten i sig selv er en dårlig målestok på kort sigt.

Måden jeg ville gøre det på, er at definere mine makroer og tælle kalorier i et par uger. I starten blot ved at spise, som du gør nu, i et par dage. På den måde får du en fornemmelse for, hvad hver portion indeholder, og hvor meget du spiser i øjeblikket. Som et groft mål for makroerne kunne man sige 2 g protein pr. kg (i overskud kan dette endda sænkes; ifølge den nuværende viden er 1,6 g/kg nok til muskelvækst, især i overskud), 1 g/kg fedt og resten fra kulhydrater. En helt almindelig tallerkenmodel er et rigtig godt udgangspunkt; du behøver ikke nødvendigvis nogen kosttilskud, men hvis man vil bruge noget, klarer man sig fint med valleprotein (whey) og kreatin.

Når du har en nogenlunde fast kostmodel, så gentag den og følg din fremgang. Stiger vægtene? Er du sulten? Strammer bæltet eller skjorteærmerne?

Man behøver ikke være alt for nøjagtig; dette er (også) en sport, hvor resultaterne skabes på den lange bane og ikke på en enkelt dag. Gør det på en måde, så du kan holde ud at gentage det, og lad være med at stresse for meget over det. Det betyder intet, hvis du en dag kun får 1 g protein pr. kg, eller hvis du går glip af en træning en anden dag; det er helheden, der tæller. Selv en mindre optimal indsats, hvor man gør de rigtige ting, fører dig meget længere end at gøre tingene på en måde, hvor hver dag er en pine.

Af litteratur kan jeg anbefale f.eks. Timo Haikaraisens bøger om muskelvækst og fedtforbrænding; at hyre en god træner er også en mulighed. I dag kan man ofte bruge sine personalegoder til motion til det formål. Jeg kan i hvert fald anbefale Mikko Elmen, Markku Tikka, Timo Haikarainen og Utti Hietala. Lad os også tilføje Juho Suomi og Joni Jaakkola til listen.

I starten af 2000’erne var “dirty bulk” (sikabulkki) i øvrigt en alment accepteret metode – man spiste alt, hvad man kunne proppe i sig, og de mest hardcore typer vågnede endda om natten for at spise mere. Man svulmede op som en gærdej, og en tilpas stor sweatshirt gav indtryk af, at det hele var ren muskelmasse

[JMP]

31 år. 173 cm og 88 kg.

Før militæret vejede jeg 72 kg. Dér blev jeg bidt af styrketræning, og i årenes løb steg vægten til omkring 80 kg. Jeg trænede i centeret 4 gange om ugen om vinteren, og om sommeren 2-3 gange plus 1-2 gange cykling.

Nå, så mødte jeg min nuværende kone, og træningen blev nedprioriteret; den hårde træning og løbeturene blev skiftet ud med rolige “gåture i parken”. Jeg spiste dog stadig på samme måde som da jeg trænede hårdt, så vægten sneg sig snigende op på næsten 100 kg . Efter flere års pause forsøgte jeg at vende tilbage til styrketræningen, men jeg kunne ikke rigtig finde gejsten eller interessen længere.

I corona-årene købte jeg så min første ordentlige mountainbike, og så var jeg solgt Om vinteren blev jeg også bidt af at stå på ski. For nylig købte jeg en gravelcykel som min anden cykel, og det har også vist sig at være et pletskud. På den kan man uproblematisk køre ture på op til 100 km, og det gør ikke noget, selvom der er grusveje undervejs. Lige nu består træningen af lidt styrketræning herhjemme (armbøjninger, squats, dips, mave-/rygøvelser og kettlebell) samt MTB/gravel eller ski alt efter vejret. Det føles som den bedste kombination for mig. Cykling er dejligt befriende, og man kommer ud i den smukke finske natur. Det samme gælder skiløb. Jeg ejer både ski til klassisk stil og skøjtestil. Sidste vinter stod jeg kun på klassiske ski. Derudover er planen at anskaffe en hometrainer til cyklen til næste vinter.

Langsomt er vægten begyndt at falde tilbage mod de 80 kg, selvom jeg ikke er startet på nogen egentlig kur. Jeg vendte bare tilbage til en aktiv livsstil. Jeg spiser normalt og får lidt lækkert én dag om ugen. Og ikke noget overdrevent, bare en lille portion slik for eksempel. Samtidig forsøger vi også at holde den ene ugentlige slikdag for børnene.

I fremtiden er planen at begynde at deltage i MTB-løb rundt omkring i Finland. Vi må se hvornår . Måske om et par år, når den travle hverdag med småbørn begynder at blive lidt lettere.

[Der_Korbo]

Tak for svarene og idéerne! Den der kaloriesporing hang ved fra dengang for 15 år siden, og jeg tæller dem stadig ubevidst dagligt, så jeg har en ret god fornemmelse for mit indtag. Dejligt at høre, at muskelvækst er muligt med så moderat et overskud. Mit eget billede stammer nok fra den der “beskidt bulk”-æra (sikabulkki) Så jeg må hellere kigge lidt nærmere på kosten på makroniveau

Hvilken form for fremgang i træningen er egentlig normal, hvis man allerede har et par år bag sig? Her i løbet af de sidste par måneder har jeg formået at løfte mine niveauer en del, bl.a. i squat, med næsten 30 kg i både squat og dødløft (jeg har ikke testet mine 1RM-maksimalvægte, men kører f.eks. 4x125 kg i squat). Som jeg ser det, handler det her dog mere om, at teknikken bliver bedre, og hvis vi i CrossFit-tiden lavede den pågældende øvelse et par gange om måneden, så gør jeg det nu et par gange om ugen, og på en eller anden måde er fornemmelsen for, hvad kroppen kan klare, blevet meget bedre.

[Perttu_Hamalainen]

@Der_Korbo

Hvilken form for udvikling i træningen er egentlig normal, hvis man allerede har et par års baggrund? Her i løbet af de sidste par måneder har jeg blandt andet i squat kunnet øge mine niveauer ret meget, med næsten 30 kg i både squat og dødløft (jeg har ikke testet 1RM, men kører f.eks. 4x125 kg i squat). Som jeg ser det, handler det her dog mere om, at teknikken bliver bedre, og hvis den pågældende øvelse blev lavet et par gange om måneden under CrossFit, så bliver den nu lavet et par gange om ugen, og på en eller anden måde er fornemmelsen af, hvad kroppen kan klare, meget bedre.

Jeg synes, det er et svært spørgsmål, og det afhænger så meget af den enkelte. Du har fået et godt fundament fra CrossFit, og nu hvor du tilsyneladende går efter mere styrke, udvikler resultaterne sig hurtigt i starten. Jeg anbefaler også at prøve længere restitution, bare for at teste det. For mit eget vedkommende ville ben to gange om ugen være helt umuligt i forhold til fremgang, derfor træner jeg i dag hver muskelgruppe hver tiende dag. Det gjorde jeg faktisk allerede efter de 25 år, og det hjalp meget. Jeg har delt træningen op således, at jeg kan komme i centret ofte, men cyklussen er lang. Man kan virkelig fokusere på én målrettet muskelgruppe ad gangen. Fedtstyring er, som du sikkert har bemærket, også individuelt. Nogle kan spise hvad som helst, uden at det kan ses nogen steder. Der kommer ikke rigtig nogen muskelmasse, men fedtet glimrer også ved sit fravær. Hos andre kan fedt ophobe sig rigtig let, og det er svært at komme af med, uden at resultaterne samtidig falder. Min egen anbefaling er at holde kosten ret stram, hvis man oplever fedtophobning som et problem. Det er nemmere at følge en lidt langsommere udvikling i resultaterne frem for at lade dem styrtdykke under en diæt. For mit eget vedkommende har jeg vundet i det gen-lotteri, at jeg kun spiser, hvis jeg forbrænder noget. Det var derfor, vægten røg så langt ned. Der var ingen træning, og arbejdet ændrede sig også fra fabriksgulvet til kontoret.

[RahatonMies]

Når det gælder muskelmasse, har mange forenklet og generaliseret udviklingen kraftigt på denne måde:
Ved at gøre alt optimalt kan en mand i det første træningsår tage 10 kg muskelmasse på, det næste år er maksimum 5 kg, det tredje 2,5 kg, og det samme mønster fortsætter, så ingen nogensinde når det absolutte maksimum. I praksis træner ingen dog så optimalt fra starten, så udviklingen fordeler sig over en længere periode. Derudover spiller individualitet også ind, og kropsproportioner skal tages i betragtning.

Hvad angår styrke, tør jeg ikke give nogen estimater; jeg tror, at @Perttu_Hamalainen og @Sijoittaja-alokas har mere at bidrage med her. I starten er fremgangen naturligvis stor, og det at udføre øvelserne oftere lærer en mere økonomisk måde at udføre dem på, hvis målet er maksimal styrke. En bodybuilder derimod forsøger at udføre den samme bevægelse ved at maksimere belastningen på musklen, men selvfølgelig på en måde, så det mekaniske belastningsniveau samtidig er tilstrækkeligt, så man ikke ender med at løfte en blyant.

[Con4n]

Mand 35 år, 89 kg, 184 cm.

Motion har altid ligget mit hjerte nært; badminton, løb, fitness.

For et par år siden blev jeg mere interesseret i styrketræning, og nu kommer jeg afsted et par gange om ugen. Det er primært de store basisøvelser som squat, dødløft og bænkpres. I øjeblikket er fokus dog på udholdenhed igen, og vægten er faldet fra omkring 95 kg. Det er sjovere at spille badminton og klare hverdagen, når konditionen er i orden. Planen er at vedligeholde og endda forbedre både styrke og udholdenhed fremover.

Vi venter vores første barn snart, så jeg har spekuleret på, hvordan motionen kan passes ind i hverdagen med et barn. Gode råd modtages gerne Jeg har selv tænkt, at der nok bliver færre træningspas, men at jeg så må holde en tilstrækkelig høj intensitet i de pas, jeg når.

[P-G]

@Con4n

Førstefødte er på vej snart, så jeg har tænkt over, hvordan motion passer ind i hverdagen med børn. Tips modtages gerne Jeg har nok tænkt, at der helt sikkert bliver færre træningspas, men så må man holde en tilstrækkelig høj intensitet i det, man når at lave.

Jeg har knap to års erfaring med denne situation nu, og i mit tilfælde er det endt med, at man med dette søvnunderskud ikke tør holde en alt for høj intensitet. Jeg har snarere indstillet mig på at forsøge at gøre “i det mindste et eller andet” lidt oftere, hvis situationen tillader det.

Det kan godt være svært, når det er værst, og meget afhænger af, hvordan den lille sover, og om ens partner har overskud og forståelse for at tage ansvaret, så man selv kan få tid til træning. For mit vedkommende har det mest været lette hurtige træninger for nylig.

[Con4n]

Ja. Man skal nok også forberede sig mentalt på, at det bliver småt med det. Det kan godt være rigtigt, at hvis man er træt, kan man ikke rigtig træne hårdt.

Det vigtigste er nok, at man i det mindste gør et eller andet og ikke lader kosten skride helt. Så må man se. Og selvfølgelig rykker motion et hak ned på prioriteringslisten alligevel

[Perttu_Hamalainen]

@Con4n

Ja. Man skal helt sikkert forberede sig mentalt på, at det bliver begrænset. Det er nok rigtigt, at hvis man er træt, så kan man ikke rigtig give den gas.

Det vigtigste er nok, at man gør bare et eller andet og ikke lader kosten skride helt. Så må man se til den tid. Og selvfølgelig rykker motion et hak ned på prioriteringslisten under alle omstændigheder

Det er godt at være nådig mod sig selv og acceptere, at livet ændrer sig med et barn, og træningen følger med.

Så snart det er muligt, så gør det til en rutine at komme ud med barnet. Man kan skubbe barnevognen i et rask tempo og lave lunges sideløbende til stor fornøjelse for de forbipasserende. Hvis du ovenikøbet bor et sted, hvor der er et udendørs træningsanlæg, så er det jo helt perfekt. Din partner er sikkert ikke ked af at få lidt tid for sig selv, som du muliggør på denne måde. Som resultat vil parforholdet også takke dig. Det erstatter selvfølgelig ikke fitnesscentret fuldstændigt, men det kan være en god afveksling, og du får samtidig brugt tid sammen med dit afkom.

[Jussi5]

@Con4n

Vi venter snart vores første barn, så jeg har gået og tænkt over, hvordan motion passer ind i hverdagen med børn. Gode råd modtages gerne Jeg tænker nok, at det bliver til færre træningspas, men at man så må holde en tilstrækkelig høj intensitet i dem, man når at lave.

Hos os var min partner i hvert fald glad for, at jeg ivrigt tog den lille med på barnevognsture, så han/hun også kunne få hvilet sig. Ellers ville det nok være blevet til mindre træning. Vores vogn var i det mindste god at skubbe med én hånd, mens man løb ved siden af. En anden super investering var sådan en cykelanhænger. I løbet af en tur på godt en time sover barnet trygt sin middagslur .

[Beornegar]

Mand 35 år til efteråret. ~187 cm, ~100 kg.

Som barn og ung var jeg meget aktiv, jeg spillede ishockey på et hold indtil jeg var 16. I fritiden spillede jeg hockey i gården med de andre børn, fodbold og basket. Om sommeren var det pesäpallo-skole (finsk rundbold), og alle tænkelige valgfag i idræt i skolen.
I gymnasiet begyndte jeg at træne regelmæssigt i fitnesscentret, og min hovedsport blev brasiliansk ju-jutsu, suppleret med judo og shorinji kempo sammen med en kammerat. Dengang trænede jeg altså tre forskellige kampsportsgrene om ugen + tre gange om ugen i centret.
Som ung havde man energien til det, men nu ville kroppen nok sige stop efter en uge

Jeg er stadig interesseret i motion, men tiden føles knap.
Jeg tager i fitnesscentret et par gange om ugen, og det er det, jeg prioriterer højest; jeg skærer ned på andre hobbyer, hvis tiden ikke rækker.
Derudover er jeg interesseret i bouldering og padel, men det bliver gjort så sjældent, at der praktisk talt ikke er nogen fremgang, det er mest for sjov

I centret er jeg interesseret i at udvikle min maksimalstyrke, måske endda løft i strongman-stil. Hindringen er dog, at jeg værdsætter min fritid Jeg kan også godt lide at sidde hjemme og spille PlayStation og høre musik.
Med denne stil er min fremgang i centret næsten gået i stå. Mine vægte i sættene har ligget på næsten samme niveau i et par år, med kun meget lille fremgang. Til dels er jeg også ret forsigtig. Hvis den fjerde gentagelse føles det mindste svær, forsøger jeg slet ikke på den femte, selvom det sandsynligvis ville gå med en spotter.

I årenes løb har jeg tilpasset mine rutiner i centret, så jeg ikke bruger al min tid der, men stadig får trænet hele kroppen så godt som muligt.
Den ene dag laver jeg bænkpres, squat og træk til bryst (lat pulldown). Den anden dag skrå bænkpres, dødløft og kabelroning. Skiftevis den ene eller den anden dag laver jeg desuden sidehævninger (lateral raises) og biceps-curls.

[Con4n]

Det lyder da godt. Det skal gennemføres så.

[Der_Korbo]

@Beornegar

I gymmet er jeg interesseret i at udvikle min maksimale styrke, måske endda løft i strongman-stil

Helt sikkert! Gad vide om nogen ved, om der findes et center i Espoo-området/hovedstadsområdet, der er specialiseret i strongman-inspirerede løft? Det nuværende program, jeg følger, er baseret på et program fra Untamed Strength-gymmet og Alan Thralls kanal, og jeg er generelt vild med hans tilgang til træning. Hvis det pågældende gym lå i Finland, ville jeg helt sikkert være medlem.

[Denny]

Fremragende tråd!
Strategiske tal: 44-årig mand, 180 cm, 82 kg.
Sport, ikke bare motion, men især sport har altid været en væsentlig del af mit liv. En arv fra min far. Jeg har konkurreret i omkring ti forskellige sportsgrene, endnu flere hvis man tæller de enkelte stævner med. Fodbold og ishockey var de primære hobbier fra 5-årsalderen, men konkurrencedelen startede med atletik og udholdenhedssport (skiløb, orienteringsløb). I høj grad på grund af min fars primære sportsgrene. Skiløb fortsatte til omkring 20-årsalderen (orienteringsløb 5 år længere), indtil fokus på ishockey tvang mig til at prioritere træningen mod mere styrke og hurtighed. Selvom farmand altid har været ren muskelmasse, så har genetikken været af typen “udholdenhed kommer let, men muskler er svære at opbygge”. Udholdenhedsbasen var selvfølgelig ikke en ulempe i ishockey heller. Min form var nok på sit højeste som 25-årig, hvor fedtprocenten lå omkring de 7, og vægten var ca. 85 kg. I Cooper-testen løb jeg over 3000 m med en 10 kg vægtvest. Det var noget af en brat opbremsning som 26-årig, da det ene knæ vendte direkte ud til siden i en taklingssituation, og stort set alt, hvad der kunne gå i stykker, gik i stykker. Det var mentalt rigtig hårdt. Jeg prøvede at vende tilbage til isen, men knæet kunne ikke holde til det. Der fulgte en pause fra sport i et stykke tid. Sidenhen er fitnesscenter, løb, golf og endda skøjteløb kommet ind i billedet. Skiløb (en af de bedste sportsgrene for kroppen) er hver vinter i kategorien “nu starter jeg på det igen”:
Indimellem er der ret lange pauser fra motion (delvist pga. travlhed på arbejdet og delvist pga. en diskusprolaps), men nu er der godt gang i den igen, og med “5 am-club” tager jeg i centret 3-4 gange om ugen + løb og diverse træning oveni. Jeg vil altid være min far evigt taknemmelig for, at han hjalp mig i gang med sport fra en meget tidlig alder. At lære teknikken i alt fra atletikdiscipliner har givet en rigtig god baggrund. Den rette kost er det eneste, jeg selv lærte i teenageårene.
I øjeblikket er min egen søn en stor grund til, at jeg ønsker at holde mig i form.
Træningen i fitnesscentret er meget simpel i dag:

• Bryst, skuldre, triceps + ben og kerne
• Ryg, biceps, skuldre + ben og kerne

Dem skifter jeg så imellem.
På grund af diskusprolapsen er jeg nødt til at tilpasse flere øvelser, men på den anden side er det ikke en dårlig øvelse for kernen at lave f.eks. overhead press stående.

Nogen nævnte Pakkis, og det var et meget velkendt “format” i de forgangne år Det er mange år siden, jeg sidst har åbnet det forum, men det lever vel endnu. Jeg kan ikke lige huske, hvor mange Pakkis-meetups jeg har været til + dem på Suomenlinna. Det var sjove tider, og hilsner til de andre “sektmedlemmer”

[MM55]

Det kommer meget an på jeres lille ny, om han/hun sover godt osv., men også på jer begge som forældre, og hvordan I har overskud. Hverdagen ændrer sig…

Mit eget barn er snart 20 år og er stadig med ude at løbe, cykle, i fitnesscentret og på lange gåture på flere timer, også i udlandet.

Jeg ændrede intet i mine egne hobbyer; da mit barn blev født, var jeg i fitnesscentret ca. 5 gange om ugen, løb og spillede floorball oveni samt passede mit arbejde. I fitnesscentret var han med i en lift. Vi skiftedes til løbeture og floorball-træning med barnets mor, så hun også fik noget fritid.
Med et lille barn kan man sagtens træne hjemme også; tag barnet i favnen og lav squats, det er den bedste kvalitetstid.

Da han blev større, havde han tegnesager og alt muligt legetøj med i fitnesscentret, så han hyggede sig fint, og tiden blev aldrig lang.

Jeg var selvfølgelig ikke i centret i timevis, men som regel en times hård træning og så i parken og lege

Jeg brugte det kommunale fitnesscenter, så jeg ved ikke, hvordan de private centre tager imod det.

[Remmiinajo]

Mand i 50’erne, 190+ cm, 90+ kg.

Min livsfilosofi indebærer, at muskler skal bruges, fordi vi mennesker har dem. Det vil sige al mulig transport fra sted til sted ved egen muskelkraft, hovedsageligt på cykel.

Langt størstedelen af min årlige motion er cykling, men derudover styrketræning i moderat omfang, mindst én gang om måneden og højst én gang om ugen. I 4-5 måneder om året kan jeg desuden køre én (an)aerob træning i centret.

Min form i fitnesscentret er ikke noget særligt på grund af træningsfordelingen. Jeg tager dog 10+ pull-ups, og i bænkpres tog jeg for et par uger siden 3×10 med 70 kg, hvilket jeg var rigtig godt tilfreds med.

Jeg har haft en årlig formtest, som skulle bestås: 2000 m indendørs roning i et tempo under 1:50/500m. Da jeg bestod testen i vinter, ændrede jeg den for fremtiden til 20 minutter indendørs roning med et tempo under 2:00/500m, hvilket er lidt mere humant for en motionist.

Som det ser ud nu, vil den aktive livsstil følge mig resten af livet, så vidt helbredet tillader det. Jeg har fysiske præstationsmål sat flere årtier ud i fremtiden (hvis ellers livet rækker så langt).