Talga er et australsk selskab, der ejer en mine i Sverige, som udvinder grafit til brug i elbilbatterier. Derudover er selskabet ved at opføre en fabrik, der forarbejder grafit til færdigt anodemateriale. Foreløbige tilladelser er opnået, og driften er i sin indledende fase. Minen er i verdensklasse i forhold til både størrelse, kvalitet og omkostninger, og efterspørgslen på produkterne er i kraftig vækst. Nedenfor gennemgår jeg forskellige punkter om virksomheden og håber på debat om emnet.
Før vi går videre, er det værd at vide, at selskabets aktie er børsnoteret i Australien, Tyskland og USA på markeder, som man f.eks. ikke har adgang til via Nordnet. Hvis man ønsker at købe aktien, kan det lade sig gøre gennem store udenlandske mæglere og semi-lokalt også via Mandatum Trader. Det er muligt, at køb gennem andre lokale mæglere ikke er muligt.
Når man taler om batterimaterialer, tænker de fleste på litium. Der er dog kun en begrænset mængde litium i batterier, afhængigt af batterikemien, og det findes kun i katoden. Som anodemateriale anvendes grafit, og der er typisk over fem gange mere grafit end litium i et elbilbatteri. Det kan enten udvindes fra jorden eller fremstilles syntetisk af f.eks. et biprodukt fra olieraffinering (petroleumskoks). Syntetisk produktion er meget energiintensiv, da materialet opvarmes til over 2000 grader i flere dage, hvilket medfører store omkostninger og store CO2-udledninger. På den anden side er det syntetiske produkt renere end naturprodukter og opnår en højere pris. For batterimetaller er det praktisk talt kun renhedsgraden, der betyder noget for batteriernes funktion, mens der for grafit som anodemateriale også er tale om, at flagstørrelse (flake size) og krystalstruktur har en væsentlig indvirkning på batteriernes ydeevne.
Mere end halvdelen af al grafit kommer i dag fra Kina, hvorefter Mozambique, Madagaskar og Brasilien er store producentlande. Størstedelen af den producerede grafit eksporteres til Kina: over 90 % af produktionen af prækursormateriale til anoder sker i Kina, og produktionen af færdigt anodemateriale er også stærkt koncentreret i Kina og nabolandene. En sådan koncentration er naturligvis risikabel set fra et europæisk perspektiv, ikke mindst i det nuværende klima med optræk til handelskrige. Kina har for eksempel netop forbudt eksport af gallium og germanium, hvor de har en lige så dominerende stilling som inden for grafit.
Som med mange andre batterimaterialer ser efterspørgslen på grafit ud til at overstige udbuddet markant i den anden halvdel af dette årti. Selvfølgelig kan tilføjelsen af nye miner, som endnu ikke er med i beregningerne, samt øget produktion af syntetisk grafit, lette situationen.
Talga har altså et mineområde i Vittangi i Nordsverige, øst for Kiruna. Der er tale om en meget stor og højkvalitets forekomst af grafit, hvor grafitten findes helt op til jordoverfladen og udgør cirka 20-40 % af jordmassen afhængigt af placeringen. Materialet er derfor relativt billigt at udvinde og forarbejde videre. Desuden er flagstørrelsen på grafitten fra Vittangi meget velegnet til batterier.
Talga er vertikalt integreret, hvilket betyder, at de selv planlægger at fremstille færdigt grafitanodemateriale til brug på batterifabrikker af den grafit, de udvinder. Dette agter selskabet at gøre i Luleå, som har havneforbindelse til resten af verden. Selskabet råder, ifølge dem selv, over avanceret teknologi til fremstilling af coated anodemateriale af høj kvalitet, og de har desuden et forskningscenter i Cambridge i Storbritannien.
Selskabet har de første miljøtilladelser på plads til både minen og anodematerialeraffinaderiet. Disse er blevet påklaget, og afgørelserne på klagerne kommer på et tidspunkt. Selskabet har dog ret til at fremme deres planer i mellemtiden. I den indledende fase er selskabets produktionsmål 19.500 tons anodemateriale om året.
Talga har stadig brug for finansiering til gennemførelsen. Der er et lån på 150 millioner euro på vej fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og selskabet forsøger også at søge anden ikke-udvandende (non-dilutive) finansiering. Men der er stadig udvanding i vente, før produktionen er i fuld gang.
Selskabets plusser og minusser opsummeret, først plusserne:
-
Grafitressourcer i verdensklasse: Virkelig store og rene.
-
Gennem omkostningseffektivitet kan marginerne blive gode eller fremragende. Selv hvis prisen på grafit skulle falde meget, hvilket må anses for usandsynligt, er omkostningseffektiv produktion det, der forbliver rentabelt i længst tid.
-
Produktionen foregår i Sverige. EU har som mål at øge indsatsen for den grønne omstilling inden for unionens grænser, og Talgas grafit passer perfekt ind i det billede.
-
Der anvendes ren svensk vandkraft i produktionen. Talgas produktion af grafitanoder medfører 95-99 % lavere CO2-udledninger end hos konkurrenterne.
-
Talga er vertikalt integreret, hvilket betyder, at de vil gøre det hele selv – lige fra udvinding til fremstilling af det færdige batterimateriale. Jeg ser klare konkurrence- og omkostningsfordele i dette.
-
Talga har allerede hensigtserklæringer om levering af grafit til f.eks. Mercedes-Benz, Stellantis (Citroën, Fiat, Jeep, Opel, Alfa Romeo osv.) og Renault.
-
Talga undersøger tilsætning af silicium til anodematerialet. Silicium medfører uønsket hævning, som skal bringes under kontrol, men det hjælper ellers med at forbedre anodens ydeevne og potentielt også med at sænke produktionsomkostningerne. Da Talga er vertikalt integreret, vil fordelene her tilfalde dem selv i stedet for, at andre løber med gevinsten.
-
Erfaren og efter min mening kompetent ledelse. Den administrerende direktør har en ejerandel på over 4 % i selskabet, så han har betydelige økonomiske interesser på spil.
-
Selskabets markedsværdi (i dag godt 300 millioner euro) er efter min mening på et meget moderat niveau. Her håber jeg dog på kvalificerede input fra andre debattører.
Så minusserne:
-
Der foreligger endnu ikke endelige driftstilladelser til minen og forarbejdningsanlægget, og det vil sandsynligvis tage år at få dem. De hidtidige beslutninger har været positive for Talga, men det kræver naturligvis, at alle tilladelser bliver endeligt godkendt.
-
Ingen produktion i vinterperioden. Vittangi ligger i samernes rensdyrgræsningsområde, og miljøtilladelsen indebærer, at der ikke må drives minedrift om vinteren – altså når rensdyrene opholder sig i området. Talga har hele tiden kommunikeret, at de ikke engang har tænkt sig at søge om tilladelse til vinterdrift, så det har aldrig været en overraskelse. Man kan dog forestille sig, at det i det mindste medfører øgede omkostninger sammenlignet med en situation, hvor man frit kunne drive minedrift året rundt.
-
Stigningen i produktionen af syntetisk grafit baseret på fossile brændstoffer er et spørgsmålstegn. Hvor meget renere kan produktionen blive? Bliver den omkostningseffektiv?
-
Stora Enso har et projekt, hvor lignin fra skovindustriens sidestrømme laves til anodemateriale under navnet Lignode. Dette er blevet undersøgt i Kotka, og en investeringsbeslutning om den første fabrik forventes inden for de kommende måneder. Hvordan kan Lignode påvirke grafitmarkedet?
Et par nyttige links:
Selskabets hjemmeside: https://www.talgagroup.com/
Nyeste investorpræsentation (juni 2023): https://talgagroup.eu-central-1.linodeobjects.com/app/uploads/2023/06/28171722/20230628_MacquarieCriticalMineralsForum.pdf
Omfattende og efter min mening balanceret analytikeranalyse (december 2022): https://talgagroup.eu-central-1.linodeobjects.com/app/uploads/2023/01/14125115/120822EH.pdf
Fra den analytikeranalyse kan man bemærke, at de har et price target på aktien på 3 AUD, men hvis de vildeste spekulationer går i opfyldelse, vil kursen være noget helt andet:”Vi ser et potentiale for, at en anodeproduktion i størrelsesordenen 800 ktpa er mulig [nu starter man altså med 19,5 ktpa], baseret på efterforskningsmålet og under forudsætning af en fremtidig underjordisk minedrift på 4 mtpa (svarende til den nærliggende Kiruna-jernmalmsmine). Dette er væsentligt større end den nuværende ressource. Vores basisværdiansættelse forudsætter ikke 800 ktpa anode, men indikativt, hvis selskabet skulle opnå en sådan skala, ville det repræsentere omkring 10 % af efterspørgslen i 2040 og generere en omsætning i størrelsesordenen 10 mia. USD om året. Dette er en spekulativ antagelse, men den fremstår plausibel baseret på kvaliteten af den anode, der skal produceres i fase 1, efterforskningsmålet på 170-200 Mt, behovet for at reducere CO i anoden og industriens ønske om at bevæge sig væk fra kinesisk produceret anode, hvor det er muligt”.
Jeg er selv novice i analysen af selskaber i minesektoren og håber, at emnet vil skabe debat. Hvad synes I om selskabet og dets fremtidsudsigter?
Så informationen er baseret på, hvad de finske embedsmænd ved.