Wolfram (eng. tungsten, kemisk symbol W) er et meget usædvanligt metal. Centrale egenskaber:
Meget højt smeltepunkt: ca. 3422 °C (det højeste af alle metaller).
Høj densitet: ca. 19,3 g/cm³ (næsten det samme som guld).
Ekstremt hårdt og slidstærkt. Høj styrke selv ved høje temperaturer.
God varme- og elektrisk ledningsevne.
God korrosionsbestandighed.
Prisen på wolfram kan følges på Metal.com eller Shanghai Metals Market.
Prisen måles af APT (Ammonium Paratungstate) China og APT Rotterdam, som oplyser dagskursen for tungsten på det pågældende marked i MTU-enheder, dvs. pris $/MTU, Metric Ton Unit eller 10 kg WO3.
Største anvendelsesområder:
Værktøj 55-65 %
Fly og lignende motorer 15-20 %
Kemisk industri 5-10 %
Elektronik 5-8 %
Forsvarsindustri 5-10 %
Andre, f.eks. strålingsbeskyttelse 3-5 %
Største producenter fordelt på lande:
Kina 80 %, 63.000 t
Vietnam 5 %, 4.000 t
Rusland 3 %, 2.500 t
Bolivia 2 %, 1.500 t
Rwanda 2 %, 1.500 t
Situationen d. 9.3.2026
Kina producerer over 80 % af den udvundne wolfram. Kina har begrænset eksporten kraftigt siden d. 4.4.2025; beslutningen blev allerede truffet i 2/2025.
APT-prisen er steget fra 300 til 2.200 på et år.
Produktionsprisen for wolfram er 300-400 $/APT, og priserne går dermed direkte i mineselskabernes marginer.
Blandt mineselskaberne er Almonty Industries (AII) steget mest med 816 % på et år.
Den vestlige verdens største wolframproducent i 2026, australske EQ Resources, er steget med 597 %.
Værdisættelser kan uddybes senere.
Interessen for markedet er særlig stærk på det finske X, hvor #finnishtungstenmafia summer og deler information om markedet på finsk. Især @alexsei88 har gjort et imponerende stykke arbejde for at øge kendskabet til metallet i Finland.
Arbejdet er så virkningsfuldt, at man baseret på Google Trends kan tale om en decideret informationsasymmetri, i hvert fald hvad angår interessen. Målt over en periode på flere måneder er interessen for tungsten og EQ Resources større i Finland end i Australien eller noget andet sted i verden.
Konkurrencen om wolfram intensiveres. Kendskabet er endnu ikke stort, og finnerne har et forspring. Et hårdt metal kræver et hårdt hoved, det bliver en vild tur. Velkommen til tråden.
Hvad er de bedste måder for finske private investorer at få adgang til Wolfram (Tungsten)?
F.eks. giver en søgning på Tungsten hos Nordnet kun Fox Tungsten Ltd. (FOXT) osake | Nordnet (og Almonty hos Nordnet)
Gennem Mandatum kan man tilsyneladende investere i EQR?
Almonty Industries er den primære aktie, man køber på Nordnet, hvis man ønsker en stor eksponering mod wolfram. Der er tale om Vestens førende producent:
Ejjjjjjj @Pohjolan_Eka EQR er den største producent. Den eneste, der har noget konkret i produktion. ALM er så mere eller mindre løfter, f.eks. Sangdong-casen..
Du har naturligvis ret i, at EQR stadig er den største producent, indtil Almontys projekter når fuld produktion. Jeg oversatte “leading producer” til “førende producent” for at understrege, at der er tale om en af de store og ikke en lille spiller. De har jo Panasqueira-minen i produktion og Sangdong i ramp-up også, så man kan ikke længere kun tale om løfter.
Jeg må indrømme, at i det mindste den mentale barriere for at investere på en anden platform er stor, men jeg ville ikke basere en investeringsbeslutning på at undgå de 10 minutters besvær med at oprette en konto hos enten International Brokers eller Mandatum Trader.
Til noget andet:
Når man som investeringstese overvejer værdiansættelsesforskellen mellem Almonty og EQR, ser jeg det som en risiko, at Almontys ticker (AII) kan forveksles med AI-hype… der er advarende eksempler på dette i historien.
Jeg beklager på forhånd længden og det uoverskuelige i dette opslag. Det krævede en del gravning i kilderne.
Til sagen
Jeg forholder mig personligt skeptisk til Almontys udmeldte tidsplaner og løfter. Phase 1 er efterhånden blevet forsinket med næsten 5 år i forhold til den oprindelige tidsplan. Nu er der lovet Q1 2026. Lad os se, om tidsplanen skrider igen. Hvis man vurderer, at den ikke kan skride yderligere, nu hvor vi er i Q1, vil jeg gerne minde om, at dåsen også er blevet sparket videre (kick the can) i absolut sidste øjeblik. Det bed jeg mærke i under min research. Desuden blev kommerciel produktion og minedrift under ramp-up blandet grundigt sammen i kommunikationen. Ofte føltes budskabet som værende “lige om lidt”. Kort efter bliver målstregen flyttet igen. Mit ukvalificerede gæt er, at vi rammer slutningen af 2026, før der er kommerciel produktion i Phase 1.
Jeg har selv ekstremt lidt forstand på produktionsfaser i mineindustrien, men @alexsei88, som blev nævnt i starten af tråden, har lavet en glimrende analyse af Almontys billeder i sine opslag på X. Der afsløres tilsyneladende mere, end selskabet selv beskriver. Hans vurdering er, at Phase 1 først er i kommerciel produktion i 2027.
Man må indrømme, at Lewis Black (Almontys CEO) har klaret sig rigtig godt rent markedsføringsmæssigt. På den anden side har muligheden også været gunstig, da der syntes at være meget lidt konkurrence blandt vestlige producenter. Nye projekter var i deres spædbarnsstadie (herunder EQR’s projekter). Forsinkelser i produktionen på 5 år (næsten 6 år, hvis mit gæt holder stik) har ikke haft den store betydning for troen på de seneste års løfter. Rigtig mange er overbeviste om, at Phase 2 vil stå klar senest i 2027. Mon man må stille spørgsmålstegn ved det baseret på selskabets tidligere præstationer?
Det største problem med EQR-investeringscasen har efter min mening derimod været selskabets fiasko med netop investor relations. Almonty har fuldstændig overgået dem på dette punkt. Et eksempel er, hvor konsekvent alle AI-modeller nævner Almonty som den største producent. Et andet eksempel: det er ret almindeligt at nævne Almonty som den største producent foran EQR, selvom påstanden ikke stemmer. Eller endnu mere almindeligt; slet ikke at nævne EQR i artikler om wolfram, selvom de de facto er de største lige nu. Når man dertil lægger en markedsværdi, der er næsten 5 gange mindre, er det så grund nok til at overveje at åbne en sideløbende investeringskonto? Det må tiden vise.
Herunder er dog listet nogle af de tidsplaner, Almonty har givet gennem årene for færdiggørelsen af Phase 1 i Sangdong-minen. Jeg ved ikke, hvornår investorernes tålmodighed slipper op med denne evige udskydelse. Hvis den slags tendenser startede hos EQR, ville min tillid hurtigt forsvinde. Mit væsentligste spørgsmålstegn retter sig mod færdiggørelsen af Phase 1 i H1 2026 og Phase 2 i 2027, som stadig er Almontys estimater. Baseret på historikken ser jeg ikke Phase 2 være klar i 2027.
LØFTER
Juli 2019:
Levering af wolframkoncentrat begynder i 2021.
Februar 2020:
Færdiggørelse af hoveddelen af forarbejdningsanlægget i september 2021 efterfulgt af forsøgsproduktion. Altså egentlig produktion af wolframkoncentrat i april 2022.
August 2021:
I produktion i midten af 2022.
September 2022:
Færdiggørelse af produktion og ramp-up i 2023.
Maj 2023:
Produktion i 2024. Jeg læste et sted, at man mod slutningen af 2023 allerede havde flyttet det til 2025, men jeg fandt ikke en kilde på dette.
December 2024:
Dette var der allerede tale om i interviews tidligere i 2024, at det ville trække ud til mindst slutningen af 2024. Bekræftelsen på forsinkelserne kom i december. Selskabets COO sagde, at idriftsættelse af procesanlægget ville ske inden juni 2025. I samme sætning nævnes “i overensstemmelse med produktionsmålene.” Hvilket års produktionsmål mon?
I interviews fra 2025 og andre steder findes der modstridende løfter. Det virkede som om, selskabet ikke selv havde en helt klar linje for, hvornår den kommercielle produktion blev lovet.
Januar 2025: Ramp-up af produktionen inden sommeren 2025. April 2025:
Produktionsstart i H2 2025. Det samme i juli 2025. I Q1-delårsrapporten tales der dog om slutningen af 2025. November 2025:
I Q3-meddelelsen blev det nævnt, at byggeriet hovedsageligt er færdigt, og at ramp-up er i gang. Endelig idriftsættelse forventes inden længe.
Januar 2026:
I investorskrivelsen står der, at aktiv minedrift begyndte i slutningen af 2025. Kommerciel produktion blev altså ikke påbegyndt i 2025.
Februar 2026:
Fase 1 blev færdiggjort i Q4 2025. På den anden side nævnes det, at den først er i færdiggørelsesfasen. Altså klar, men på den anden side: “the final step before commercial tungsten production” og “Finalizing construction; commissioning Q1/2026”.
Nå ja.. det er vel lidt flueknepperi.
Og så.. EQR’s maksimale potentiale for produktion er efter min mening 500.000 mtu. Igen et ukvalificeret gæt, men jeg baserer det på den samlede produktion fra Mt Carbine (250.000 mtu) + Barruecopardo (170.000 mtu) + Wolfram Camp (80.000 mtu). Wolfram Camp er en historie for sig, men EQR købte den faktisk af netop Almonty, som ikke kunne få den rentabel. Med de nuværende wolframpriser er den særdeles rentabel.
Problemet med at vurdere EQR’s produktion er, at selskabet ikke er særlig aktive med at liste opdaterede oplysninger om produktionsestimater langt ud i fremtiden. I oktober 2024 fandt jeg den seneste.
Produktionsestimaterne har heller ikke ramt helt plet der. Der er dog en vis indikation af, hvilken vej det går. Og i den seneste delårsrapport var Q2-produktionen (kvartalerne følger ikke kalenderåret. Hvis de gjorde, ville det være Q4 25) for Barruecopardo 32.408 mtu og Mt Carbine 5.884 mtu. En årstakt på 153.168 mtu. Det væsentligste her er, at det ikke længere kun er snak. EQR melder om en produktion for 2026 på 300-400k mtu, stigende mod 2027. Muligvis med Wolfram Camp inkluderet.
Det er dog sandt, at jeg gerne ville høre deres estimater for 2027 og 2028. Jeg tror, der vil blive givet et mere præcist estimat i løbet af 2026. Ikke bare “stigende.”
Jeg giver ikke investeringsanbefalinger. Jeg anbefaler dog, at man sætter sig ind i tingene, alene baseret på billederne herunder. Personligt fokuserer jeg på selskaber, der allerede er i produktion, når jeg vælger investeringer. Årsagen til det er den kraftige vækst i wolfram, som jeg ikke tror vil vare evigt. I årene 2028-2029 kan man forvente, at udbuddet vil stige i enorme mængder. Det fører naturligvis til et prisfald.
Væksten i udbuddet er en god pointe, og de stigende APT-priser har gjort mange døde projekter rentable igen. Men har du nogle tal på de produktioner, der er på vej til at blive sat i drift?
Efterspørgsel vs. Udbud:
Hvis forsvarsindustriens behov kun er en brøkdel af behovet for wolfram, hvad er så Kinas reelle incitament til at begrænse eksporten? Jeg har hørt rygter om massive energiprojekter o.lign., hvilket tyder på, at efterspørgslen ikke stopper efter Europas og USA’s genoprustning, som OGSÅ vil vare i årevis efter de nuværende kriges afslutning.
EQR og Almonty er allerede nævnt. I en tidligere fase findes der flere selskaber, hvoraf ikke alle er helt pure-play. Der findes masser af diskussion på nettet om de første tre (største).
Fireweed Metals $FWZ.V - ejer Mactung-forekomsten i Canada, med rigtig høje wolfram-koncentrationer. De har indtil nu primært fokuseret på undersøgelse af Macpass-zinkforekomsten.
Blue Moon Metals - $BMM eller $MOON.V - Købte for nylig den gamle Springer Tungsten-mine i USA. Minens forekomst er måske ikke så stor, men koncentrationerne er OK, og minen kom med færdig infrastruktur og et anlæg til forarbejdning af wolfram. Andre projekter omfatter også en gammel gallium/germanium-mine i USA, begge kritiske materialer, samt to kobberminer i Norge, hvoraf den ene starter op næste år.
Guardian Metal Resources $GMET.L - To projekter i USA, i begge er der fundet helt OK koncentrationer. Druckenmiller kom med som ankerinvestor sidste år.
Allied Critical Metals $ACM.C - Udviklingsprojekt i Portugal, de offentliggjorde en PEA (Preliminary Economic Assessment) for et par dage siden.
Der findes også flere selskaber i den tidlige fase, som jeg ikke vil begynde at liste her, da jeg overhovedet ikke kender dem.
Det er værd at huske, at wolfram (og kritiske materialer generelt) er genstand for meget hype, og disse wolfram-projekter begynder at dukke op alle vegne.
Som et advarende eksempel kan nævnes dette, som jeg mener mest af alt er komisk på grund af sin lille størrelse og hurtige tidsplan. De har også søgt om status som strategisk EU-projekt for dette, hvilket i forhold til minens størrelse og tidsplan for mig mest af alt virker som et forsøg på et “pump”.
@turola nævnte allerede, hvordan udbudsmængden og projektionerne er steget i takt med, at prisen er steget kraftigt. Der findes også tal bag dette. Som med alle gæt om fremtiden, er dette også blot gæt. Dog lidt mere kvalificerede end mine egne.
USGS anslår minedriftsproduktionen i 2024 til at have været 84.000 t (10 mio. mtu). Heraf var Kinas andel 67.000 t. Bemærk også, at halvdelen af reserverne ifølge USGS findes i Kina. Australien har de næststørste reserver med godt 10 %. Der findes ikke præcise oplysninger om underskuddet i udbuddet, men heraf ses det, at 80 % af produktionen kommer fra Kina. EU importerede omkring 40 % af sit wolfram fra Kina og USA 27 %. Jeg fandt oplysninger fra flere forskellige kilder om, at Kinas eksport faldt med 42 % i januar-juni 2025 i forhold til året før (2024). Der er altså tale om et ret voldsomt udbudschok på markedet.
Der findes meget få estimater for fremtiden. Research and Markets vurderer, at wolframmarkedet i 2023 var på 126.200 t og vil stige til 175.100 t (15 mio. mtu?) inden 2030. En årlig vækstrate på næsten 5 %. Forbruget vokser altså globalt med det beløb. Det vigtigere spørgsmål for investeringsobjekter er, hvordan det fordeler sig geografisk. Jeg fandt heller ikke nogen væsentlige oplysninger om selve forbruget.
Forsvarsindustriens andel af behovet er selvfølgelig lille. 12-15 % ifølge Discovery Alert. Vi taler om noget i størrelsesordenen 1.500.000 mtu. Det giver dog allerede Kina et incitament til at begrænse eksporten. Disse ændringer er dog så drastiske, at jeg også tror, der ligger meget andet bag.
Der findes ingen samlede data over fremtidige projektioner, hvor man kan se potentialet for fremtidig produktion. Man kan give estimater for de projekter, jeg har fundet i de dybe kroge af internettet. Mange af disse har lange udsigter, men lad os begrænse os til produktioner før år 2030. BEMÆRK: Kina suger i øjeblikket også wolfram til sig fra Vesten. Det mudrer billedet lidt. Der er ingen kilder til nedenstående liste, da oplysningerne er en kombination af mange ting og min egen mavefornemmelse. På grund af mavefornemmelsen bør man tage listen og produktionsmængderne med et vist forbehold. Man kan tjekke dem hver især, hvis man har lyst.
Allied Critical Metals (Borralha / Vila Verde) = 200.000 mtu
Fireweed Metals (Mactung) = 700.000 mtu
Group 6 Metals (Dolphin) = 104.700 mtu
Blue Moon Metals (Springer) – ingen estimater for produktionen
Guardian Metal Resources (Pilot Mountain / Tempiute) = 200.000 mtu
Under produktion og aftagende er:
Nui Phao-minen 340.000 mtu
Iberian Resources - ingen information
Wolfram Bergbau - ingen information
Vi befinder os med den maksimale kapacitet i et spænd på omkring 3-5 mio. mtu. Her mangler stadig nogle små projekter. Desuden tror jeg, at en hel del af disse aldrig bliver realiseret. Som eksempel Fireweeds Mactung-mine. Produktionen er stadig på et yderst teoretisk niveau. Det kræver en hel del at nå disse produktionsniveauer. Under alle omstændigheder tror jeg, at udbud og efterspørgsel vil begynde at mødes i 2029.
Senest i 2029-2030 vil udbud og efterspørgsel sandsynligvis nå i balance, når Kasakhstans enorme North Katpar & Upper Kairakty-projekter går i produktion.
Hvad angår udbuddet, er der også anden modvind:
-Nui Phao producerer betydeligt mindre de næste par år
-Kina vil muligvis sænke sine produktionskvoter med 8 % (bekræftes formentlig inden for en måned)
-Statens lagre og let genanvendeligt skrot er stort set opbrugt.
-I Vesten er der meget lidt ekspertise i minedrift og forarbejdning af wolfram; wolfram er et af de mest udfordrende metaller at udvinde og raffinere.
Jeg tror dog, at wolfram vil stige mindst 10 gange til over $20.000 / MTU inden da. Her er tesen:
Den nuværende mangel er på 30-40 tons - både Mark Thompson og Craig Bradshaw er nået frem til dette tal. Craig har også udtalt, at backlogs i øjeblikket er på omkring 6 måneder, så selvom halvdelen af efterspørgslen forsvandt, ville vi stadig have et underskud. Ifølge mine egne estimater er ca. 65 % af efterspørgslen i helt prisuelastiske segmenter. I visse anvendelsesområder findes der ingen substitutter for wolfram, og i andre findes der kun ringere substitutter, som forringer kvaliteten eller ligefrem kan øge de samlede omkostninger.
Som et eksempel: borekroner, der anvendes i mineindustrien:
Hvis prisen på wolfram tifoldiggøres til $20.000-niveauet, vil prisen på borekroner stige med ca. 300 %. Dette øger boreomkostningerne med 10-15 %, hvilket afspejles som en stigning på ca. 1,5-4 % i minens samlede omkostninger. Så selvom prisen på wolfram tifoldiggøres, vil denne efterspørgsel næppe forsvinde helt.
Det var et eksempel på efterspørgsel, der ikke er helt prisuelastisk. Her er et par eksempler på helt prisuelastisk efterspørgsel:
-Forsvarsindustrien: næsten alle lande øger deres budgetter. Som et praktisk eksempel firedobler Lockheed Martin produktionen af M30AI-klyngeammunition. Ammunitionen indeholder 50 kg wolfram, og der produceres nu 16.000 stk. om året. Altså øger produktionen af blot én ammunitionstype efterspørgslen fra 800t → 3200t.
-Mikrochips: alle mikrochips under 5nm kræver wolfram.
-Kina forsøger at købe alt det wolfram på markedet, de overhovedet kan.
-Andre stater begynder / er begyndt at opbygge strategiske lagre.
Wolfram er næsten overalt opført som et af de mest kritiske metaller, men den brede offentlighed er stadig fuldstændig uvidende om wolframs bull-marked. Kina har subsidieret produktionen af wolfram i næsten 30 år og dermed ødelagt næsten al vestlig produktion. Nu begynder wolfram for første gang i lang tid at være på et frit marked, da Kina ikke længere pumper superbillige varer ud til Vesten.
På billedet ses wolframs rullende 4-ugers gennemsnitlige stigningstakt.
Det ser ud til, at manglen nu begynder at ramme netop den prisuelastiske efterspørgsel. Vi kan derfor antage, at vækstraten forbliver den samme eller endda accelererer.
Hvad nu hvis vækstraten alligevel falder og bliver halveret i forhold til nu?
