Stora Enso som investeringsobjekt

Metsäteollisuusyritys Stora Enso har en kapitalmarkedsdag den 11. november 2020, hvilket er en glimrende grund til at åbne en egen tråd for selskabet. Stora Enso har en markedsværdi på omkring ti milliarder euro, hvilket også gør det til et af de 10 mest værdifulde selskaber på vores børs.

Det svensk-finske selskabs historie går på Storas side tilbage til det 13. århundrede, hvilket gør det til et af verdens ældste selskaber. I det 21. århundrede har hele industrien i Finland gennemgået en stor forandring, langsomt væk fra papir og mod fornybare materialer: selskabet brander jo sig selv med beskrivelsen “the renewable materials company”. Papir betragtes som en solnedgangsbranche, men skovselskaberne er langsomt begyndt at gribe fat i fremtidens megatrends i forbindelse med bæredygtig udvikling og bioøkonomi.

COVID-19-krisen har fremskyndet nedgangen i papir, og interessant nok er papirets bidrag til omsætningen i år ifølge Anttis prognoser allerede mindre end emballagematerialernes.

Stora Ensos CMD kan findes her https://www.storaenso.com/en/investors/stora-enso-as-an-investment/capital-markets-day

Der findes også en generel tråd for skovselskaber her.

17 Synes om

Hej,

Du kan følge Stora Ensos virtuelle kapitalmarkedsdag (CMD) 2020 i morgen, onsdag den 11. november 2020, fra kl. 14.00.
Link til webcast: Stora Enso Capital Markets Day 2020

Programmet er som følger:

— Velkomst – Ulla Paajanen, Investor Relations Director, modererer arrangementet
— Strategi – Annica Bresky, CEO
— Økonomisk overblik – Seppo Parvi, CFO
— Q&A
— Afsluttende bemærkninger – Annica Bresky, CEO

Du kan stille spørgsmål under webcasten eller her i denne tråd. Vi besvarer spørgsmålene i dette forum efter arrangementet.

15 Synes om

Som forventet blev der i morges offentliggjort en pressemeddelelse om en opdateret strategi med nye økonomiske mål, som kan læses her.

De overordnede strategiske retningslinjer indeholdt i første omgang ikke massive overraskelser, og væksten søges især inden for kartoner og emballage samt inden for Wood Products og Biomaterials’ områder med højere merværdi (byggeapplikationer og ligninafledte produkter). Rygraden for disse vækstforretninger er skovejendomme, savværker og cellulosefabrikker. Spillebogen for de kommende år virker dog angrebsorienteret, og mere end 5 % (ekskl. Paper, tidligere hurtigere vækst end markedet) er i hvert fald ikke en reduktion af ambitionsniveauet. At udelade Forest fra beregningen af ROCE-målet på over 13 % var også forventet, da balancestrukturen har ændret sig markant siden det tidligere mål blev sat, og med den fremtidige balancestruktur (inkl. en betydelig mængde opvurderet skov) var det tidligere mål blevet stenhårdt.

I Skoghall planlægges der også en stor cellulose- og kartoninvestering. Også investeringsprognosen for 2021 oversteg mine egne prognoser og sandsynligvis også konsensus, hvilket efter min mening også indikerer den offensive karakter af spillebogen.

Der var så mange nye ting i morgenens pressemeddelelser, at der helt sikkert kommer interessante præsentationer!

4 Synes om

Måske kan disse spørgsmål hjælpe med at bryde isen. :wink:


-Nøgleændringer i strategiopdateringen?

-Emballageprodukter og papirmasse understøttes af flere stærke vækstdrivere, fra væksten i den asiatiske middelklasse til bæredygtig udvikling. Alligevel er markedsvækstprognoserne for de fleste produktkategorier på niveau med eller under BNP-vækstprognoserne. Er historien og tallene efter jeres mening i modstrid?

-Stora Enso har i de seneste år investeret betydeligt mere i produktudvikling end konkurrenterne. Hvordan måler I produktiviteten af investeringerne i produktudvikling, og hvilke resultater har I opnået med investeringerne? Hvilke resultater bør investorer forvente af produktudviklingsarbejdet i fremtiden?

-På CMD antydede I betydelige markedsstørrelser og meget høje marginpotentialer for visse nye emballageprodukter, byggematerialer og biokemiske applikationer. Hvad bygger disse skøn på?
Hvad kræves for at opnå en ROCE (ekskl. skov) på over 13 %?

-Med hensyn til balancen sigter Stora Enso efter en nettogældsandel på under 60 % og et nettogæld/EBITDA-forhold på under 2x. Nettogældsandelen er allerede ret klart under målet, og opjusteringer af skovaktiver i 4. kvartal vil sandsynligvis reducere den yderligere. Omvendt er nettogæld/EBITDA over målet. Hvad bør investorer tænke om Stora Ensos kapitalanvendelse i de kommende år? Hvorfor bruger I ikke mere billig gældsbelåning end tidligere, når balancen nu indeholder betydeligt flere lavrisiko- og lavforrentede skovaktiver end i de seneste år?

2 Synes om

Hej Verneri,
Tak for spørgsmålene! Her er svarene.

Q: Vigtigste ændringer i strategiudmeldingen?
A: Vi har fornyet vores strategi og vores langsigtede finansielle mål, så vores forretning bedre understøtter vækst og værdiskabelse. Samtidig fortsætter vi med at skabe værdi i bioøkonomien med vores genanvendelige produkter, der løser globale bæredygtighedsudfordringer. Vi fokuserer på at imødekomme vores kunders krav til miljøvenlige og cirkulære løsninger og investerer i innovation.

Stora Enso vil fremover have tre fokusområder for vækst:

Packaging Materials og Packaging Solutions, som drives af den store efterspørgsel efter plastikfri og miljøvenlig, cirkulært designet emballage. Vi er markedsledende og ser attraktive investeringsmuligheder inden for disse forretningsområder.

Building Solutions, der hører under Wood Products-divisionen, drives af et voksende marked for træbyggeri. Vi tilbyder alternativer til fossilbaserede byggematerialer og er en førende global leverandør.

I Biomaterials-divisionen fokuserer vores innovationsprogram på lignin, og innovationerne er rettet mod stærk vækst i nye applikationer og nye markeder.

Q: Emballageprodukter og papirmasse understøttes af flere stærke vækstdrivere, lige fra væksten i den asiatiske middelklasse til bæredygtighed. Alligevel er markedsvækstprognoserne for de fleste produktkategorier på eller under BNP-vækstprognoserne. Er historien og tallene i konflikt efter jeres mening?
A: Ifølge de seneste prognoser er de langsigtede vækstudsigter for Packaging Materials-divisionen gode. De samlede markeder for forbrugeremballagekarton og bølgepapråmaterialer forventes at vokse i perioden 2020-2030: I Kina +2,9 %, i resten af Asien +2,9 % og i Europa +1,7 % årligt. Disse markeder vokser hurtigere end f.eks. det nordamerikanske marked, som ikke er et fokusområde for os. Det kinesiske marked er betydeligt i størrelse – 61 millioner tons om året, mens det europæiske marked er 42 millioner tons og resten af Asien 41 millioner tons. Udskiftning af fossilbaseret plastik med genanvendelige materialer er en betydelig langsigtet vækstdriver, der understøtter vores forretning. Derudover øger væksten i e-handel behovet for bølgepapemballage, hvilket skaber efterspørgsel efter vores produkter.

Stora Enso er markedsleder inden for forbrugeremballagekarton i Europa og den fjerdestørste aktør globalt.

Q: Stora Enso har i de seneste år investeret betydeligt mere i produktudvikling end sine konkurrenter. Hvordan måler I produktiviteten af jeres produktudviklingsinvesteringer, og hvilke resultater har I opnået med disse investeringer? Hvilke resultater bør investorer forvente af produktudviklingsarbejdet fremover?
A: Vores innovationer er baseret på tanken om, at alt, hvad der nu laves af ikke-fornyelige råmaterialer, i fremtiden kan laves af træ. I overensstemmelse med den nye strategi vil vores innovationsprojekter fokusere på nye, bæredygtige emballagematerialer og barriercoatings samt de muligheder, lignin tilbyder inden for biokemi. Derudover er vores mål at bringe nye produkter hurtigere på markedet.

Vi har investeret mere i forskning og udvikling end vores konkurrenter, både absolut og relativt. I 2019 var vores T&K-investeringer 141 millioner euro, svarende til 1,4 % af vores omsætning.

Q: På CMD antydede I betydelige markedsstørrelser og meget høje marginpotentialer for visse nye emballageprodukter, byggekomponenter og biokemiske applikationer. Hvad er disse estimater baseret på? Hvad kræver det at opnå en ROCE-% på over 13 % (ekskl. Skov)?
A: Estimaterne er baseret på omfattende strategisk arbejde, der er udført i virksomheden i løbet af 2020. Vi fokuserer på førende positioner og accelererende vækst i Packaging Materials- og Packaging Solutions-divisionerne samt i Building Solutions og Biomaterials’ innovationer. Vores nye langsigtede ROCE-mål er >13 % uden Forest-divisionen. Rentabilitetsniveauerne for de tre ovennævnte fokusområder er høje, og ved at vokse inden for disse forretningsområder er det muligt at opnå koncernens mål for afkast af investeret kapital (ROCE).

Q: Hvad angår balancen, stræber Stora Enso efter en nettogældsandel på under 60 % og et nettogæld/EBITDA-forhold på under 2x. Nettogældsandelen er allerede ret tydeligt under målet, og opjusteringen af skovejendomme i 4. kvartal vil sandsynligvis reducere den yderligere. Til gengæld er nettogæld/EBITDA over målet. Hvad bør investorer tænke om Stora Ensos kapitalanvendelse i de kommende år? Hvorfor bruger I ikke billigere gældsfinansiering mere end tidligere, når balancen nu har markant mere lavrisiko- og lavafkastskovejendomme end i de seneste år?
A: En af vores vigtigste konkurrencefordele er vores betydelige skovejendomme. Det garanterer os en fornybar og prisvenlig fiber. Foreløbige estimater, baseret på transaktioner i områder, hvor Stora Enso ejer skovjord, viser, at værdien af koncernens skovejendomme, inklusive lejet jord, er 6,5-7,0 milliarder euro sammenlignet med bogført værdi ved udgangen af tredje kvartal på 5,4 milliarder euro. Omkring 30 % af koncernens træråstofbehov dækkes fra egne kilder eller via langsigtede leveringsaftaler globalt.

Vores balance er i øjeblikket stærk. Ved udgangen af tredje kvartal 2020 var vores likviditetsposition 2,2 milliarder euro, inklusive kontanter, kreditlinjer og tilgængelige finansieringskilder. I den nye strategi er de finansielle mål for gældsætning forblevet uændrede. Vores mål for nettogæld / operationel EBITDA er <2,0x, og for nettogældsandel < 60 %. Når vi ser på vores balance, vil vi gerne understrege, at vi ønsker at opretholde en investment grade-kreditvurdering og være en god udbyttebetaler.

Du kan finde Stora Ensos CMD 2020 præsentationsmaterialer her:
Stora Enso CMD 2020 presentations

15 Synes om

{“content”:“Nyheden er kun synlig for abonnenter, men det handler tilsyneladende om opførelsen af rørledningen til Oulus nye kartonmaskine, hvor der er opstået en designfejl. En dyr fejl.\nhttps://www.kaleva.fi/oululainen-betamet-konkurssiin-syyna-putkistouraka/3099532",“target_locale”:"da”}

@Antti_Viljakainen Hej! Ud fra meddelelsen nedenfor kan vi direkte udlede, at Storas svenske skovbesiddelser er 18 milliarder euro værd. Hvilke tanker vækker dette?

https://www.inderes.fi/fi/tiedotteet/stora-enso-oyj-stora-enso-myy-ydintoimintoihin-kuulumatonta-metsaomaisuutta-etela

1 Synes om

Hej! I min tankegang er skovbesiddelser strategiske for Stora Enso, og jeg tror ikke, at hele aktiverne eller en betydelig del af dem er til salg (der er selvfølgelig en mulighed for det). Dette dæmper lidt min entusiasme for at spekulere i markedsværdien af skovbesiddelser, da markedsværdien eller bogføringsværdien af skovbesiddelser ikke har stor betydning for investorer, hvis skoven holdes i al evighed. I dette scenarie med evigt ejerskab bør værdien af skovbesiddelser især komme til udtryk gennem den industrielle forretnings konkurrenceevne, rentabilitet og stabilitet samt stigningen i cashflowet, der skabes af skovbesiddelserne. Derfor ville jeg som langsigtet investor især se på det afkast, som hele balancens kapital genererer, og kapitalkostnaden, samt på den anden side pris og mit eget afkastmål, når jeg skulle vurdere den samlede attraktivitet som investering.

Jeg benægter på ingen måde, at Stora Ensos svenske (og også finske) skovbesiddelser er værdifulde til nuværende markedspriser (og renteniveauer), men i den samlede værdiansættelse af puljen til 18 milliarder ville der efter min mening blive skåret et par ret skarpe hjørner. For det første er hektarpriserne i Sydsverige noget andet end i Nordsverige. Desuden er hektarpriserne i mindre handler ofte højere end i store (dvs. at hele puljen ville være sværere at sælge til den hektarpris).

2 Synes om

Du kan finde en episode fra december af YLE Areena, der handler om børsdagen, med god diskussion om skovbrugsfirmaer.

Anser du et scenarie som dette for muligt: at skovaktiverne udskilles i et separat selskab og noteres på børsen, men Stora forbliver en betydelig ejer? (Eller et joint venture med f.eks. pensionsselskaber)

Kapital ville blive frigjort til moderselskabet, og spin-off’et ville kunne fokusere på at forbedre produktionspotentialet for skov/jord. I en TINA-verden kunne der være stor efterspørgsel efter et stabilt aktiv.

1 Synes om

Ja, et spin-off ville i det mindste være muligt. Efterspørgslen ville sandsynligvis være der, da en pensionskasse med en passende kapitalstruktur (dvs. sund gearing) for eksempel kunne opnå et ret godt risikojusteret afkast på egenkapitalen fra denne type aktiv, selvom den investerede kapital ikke giver et afkast, der er 2-3 % højere end den investerede kapital efter opskrivninger med det nuværende indtjeningsniveau. Heller ikke en hurtigere skovvækst (dvs. fremtidig indtjeningsvækst) eller andre tiltag, der sigter mod at forbedre afkastet, vil let hæve afkastniveauet på den investerede kapital markant, når man tager den aktivermasse i betragtning, der er i nævneren. Derfor er brugen af gearing efter min mening afgørende for denne type aktiv, især når billig og langsigtet kapital er overflod. Gearing og begrænsningen i brugen af gearing er også en af grundene til, at jeg i det virkelige liv ikke er særlig begejstret for blot opskrivninger i skovselskaber (dvs. uden gearing ROE-% og et ret lavt ROCE-%-niveau). For eksempel har Stora Ensos gældsmål forblevet de samme, selvom der er kommet / er ved at komme en betydelig mængde stabile, også på en eller anden måde likvide, og på den anden side aktiver med lavt afkast i forhold til hele koncernens afkastmål.

Trods visse attraktive elementer ville et problemfrit joint venture selvfølgelig ikke være, så jeg anser ikke et spin-off for at være et særligt sandsynligt scenarie i Stora Ensos tilfælde, i hvert fald ikke på kort sigt. Det mest fundamentale problem ville efter min mening være, at Stora Enso, der i det store billede bruger mere træ, end det fælder fra egne skove (eller et hvilket som helst andet skovselskab), trods sin egen skovbesiddelse drager fordel af en lav/faldende markedspris på træ, mens de andre parter i spin-off-selskabet sandsynligvis ville have en interesse i en høj/stigende træpris. Dette kunne på længere sigt føre til en slags problemer. Så vidt jeg forstår, var udfordringer af denne art i det mindste en del af årsagen til opløsningen af Bergvik Skog (BS var et joint venture, der udelukkende fokuserede på at eje skov), som Stora Enso selv pressede på for bare 1-2 år siden.

2 Synes om

Hvad trækker Stora Enso? Afventer vi store nyheder ligesom de andre skovbrugsgiganter, eller er en stor reklame ved ski-konkurrencerne nok til at hæve kursen?

1 Synes om

Hej!

Stora Enso afholder et virtuelt arrangement, der er åbent for alle, fredag den 19. marts efter generalforsamlingen i 2021.

Under det virtuelle arrangement vil der blive præsenteret generalforsamlingens beslutninger samt en oversigt over regnskabs

6 Synes om

https://keskustelut.inderes.fi/t/stora-enson-virtuaalitapahtuma-yhtiokokouksen-jalkeen-pe-19-3/15334?u=pohjolan_eka

2 Synes om

På Yle Areena findes en kort video om Sunila-fabrikken relateret til udviklingen af lignin og dets anvendelsesmuligheder.

I går kom der en nyhed fra Stora Enso, som endda fik plads i 20:30 nyhedsudsendelsen, men dog ingen større reaktioner på aktiekursen, … måske ikke endnu. De opgiver produktionen af opløsningspulp til dens største (og praktisk talt eneste) anvendelsessegment, nemlig viskoseindustrien: Metsäteollisuusyhtiö Stora Enso ilmoittaa luopuvansa liukosellutuotannostaan – ei kommentoi, tehdäänkö sen Kiinaan toimittamasta sellusta eettisesti viskoosia | Yle

Finlands landechef Seppo Parvi (Direkte citat fra nyheden) fra Stora Enso kommenterede, at: “trækker sig ud af det globale opløsningspulp-segment til viskoseproduktion.”

Hvorfor producerer en pulp-producent dog ikke længere specialiseret opløsningspulp til dens største anvendelsesform? Årsagen er måske en forandret verden og teknologi. Problemerne i Kinas Xinjiang-region kan forårsage omdømmeskade i Europa/den vestlige verden: https://www.nytimes.com/2021/03/29/style/china-cotton-uyghur-hm-nike.html, derudover har der i de sidste 30 år været talt om viskoseindustriens giftige kemikalier. Nu ser det endelig ud til, at der er udviklet løsninger på dette.

Stora Enso ansøgte om miljøtilladelse til et nyt pilotanlæg for tekstilfibre i Sverige (Nymölla) og Finland (Joensuu Enocell). Jeg konkluderede, at det her ville være meningen at køre processen op og teste den i en mellemfase, før den skaleres op til fabriksstørrelse. De besluttede at bygge pilotanlægget i Sverige: https://www.storaenso.com/en/newsroom/news/2021/2/stora-enso-to-host-tree-to-textile-demo-plant

Så hvad vil der måske ske hos Stora i løbet af det næste par år? Enocell, som producerer 430.000 ton/år opløsningspulp, vil faktisk producere tekstilfibergarn. Merværdien i forhold til normal opløsningspulp, som ville blive eksporteret til Kina til en viskosefabrik (til forarbejdning af uighurer?), er enorm, når eksportproduktet er tekstilfibergarn. Jeg gætter på, at Enocell vil blive Storas “industrielle testanlæg”, og dette vil derefter sprede sig bredere til andre fabrikker, hvor linjer ændres fra normal papirpulp-produktion til opløsningspulp-produktion og yderligere til et højere værditilvækstprodukt, tekstilfibergarn.

Der er nu god stemning omkring tekstilfiberarbejdet i Norden.

2 Synes om

Så ud fra dette kan vi forvente en nyhed i de kommende dage om, at Stora og Hugo Boss/Nike/Marimekko/Blåguldklader har lavet en aftale om nye, endnu mere menneskevenlige materialer, så at sige i begge ender af produktionslinjen.
Gammelt tøj er et problem, da det ofte ikke kan genbruges, så et materiale, der til sidst kan omdannes til energi igen, er et genialt træk fra tøjfirmaerne.
Det bliver spændende at se, om Storas aktiekurs når at tage et spring opad i dag?

Ikke lige i de nærmeste dage, men Stora Ensos tekstilpilotfabrik er begyndt at blive bygget i Nymölla. Kapaciteten er så stor (2500 ton/år), at der kan leveres tøj derfra til H&M’s ansvarlige kollektioner, når den er færdig og kørt op. Produkterne vil blive “revet væk” :), kineserne kan klæde sig i uiguriske klæder…

Store mode-/indretningsfirmaer har været

2 Synes om

Testanlægget starter op i de kommende måneder.

I dag på programmet: Stora Ensos resultat live:

Analytikerens Q1-forventning:

Stora Enso gav i forbindelse med sit årsregnskab en guidance for indeværende år, hvorefter selskabets justerede driftsresultat i 2021 er højere end i 2020 (2020: justeret driftsresultat 650 MEUR). Vi forventer, at selskabet gentager sin guidance.

3 Synes om