Stora Enso som investeringsobjekt

Aktier
63

Forbløffende lidt diskussion om Stora Enso. Jeg synes, der er en ret interessant situation på vej, og kapitalmarkedsdagen nærmer sig også.

Når man tager hensyn til skovejendommen til en værdi af ca. 9 milliarder, som sandsynligvis snart vil blive børsnoteret (over 11 euro pr. aktie), og en nettogæld på 3,9 milliarder euro, er værdien af Stora Ensos forretninger med den nuværende markedsværdi på 7,1 milliarder euro under to milliarder euro. Værdien af disse tre forretningsområder med en meget stærk position (Renewable Packaging, Biomaterials & Wood Products) er i regnskabet 7,5 milliarder euro. Just saying

Til spekulationerne vedrørende børsnoteringen af skovejendommen skal det tilføjes, at det også er meget muligt, at skovene bliver børsnoteret i Sverige, og at den langsigtede strategi er at konsolidere skovejerskabet. Storas næststørste ejer er Wallenbergs FAM AB, som også ejer 100% af selskabet Koppafors Skogar, der ejer 228.000 hektar skov i Sverige, og de har stærkt introduceret vedvarende vindenergi i skovene. Også spillereglerne for fremtidens naturværdimarkeder er ved at blive præciseret, og Kommissionen har allerede udsendt en meddelelse om en køreplan – så det er sandsynligt, at handel med naturværdier i EU-området vil skabe nye indtjeningsmuligheder for skovejere.

13 Synes om
64

Investeringer æder en stor del af Stora Ensos pengestrømme. Jeg beregnede, at gennemsnittet for den frie pengestrøm over 9 år var 502 millioner.

Stora erklærer skovaktiver som kernen i sin forretning. Er skov en god investering, især med tanke på fremtiden? Jeg ser en enorm risiko i, at skovhugst i fremtiden vil skulle begrænses for at nå målene for kulstofdræn og emissionsreduktioner. Selvom træ er hurtigere vedvarende end fossile brændstoffer, tager det dog 60 år for tømmer at vokse og blive stærkt nok til at blive fældet. En engangskaffekop af træ er bedre end en af plastik, men også her bør livscykluspåvirkningen beregnes for at kunne sige, om den er bæredygtig.

Stora nævner i sin årsrapport, at der arbejdes på nye indtægtsstrømme for skovene som vindmølleparkplatforme og jagtområder. En minoritet (36 %) af Storas træforbrug kommer fra egne skove, og træ købes fra eksterne parter. Virksomheden oplyser, at skovvæksten på denne måde er større end fældningen, men er Storas samlede aktivitet – inklusive køb – reducerende eller forøgende for skovenes træmasse?

2 Synes om
65

Jeg synes, det er mærkeligt at diskutere selskabets skovaktiver som et ikke-strategisk aktiv, som man bare kan afhænde i sin helhed og købe træet på markedet. Dette i en situation, hvor konkurrencen om skovressourcer er skærpet, og selskabet har udvidet sine træindkøbsområder for at imødegå dette.

4 Synes om
66

Spottet i en kaffebordssnak i går. Stora starter YT-forhandlinger, og folk er allerede sendt på orlov.
Meddelelse er også kommet:

1 Synes om
67

Bliver æggene ikke bare flyttet fra én kurv til en anden uden at antallet af æg øges?

Jeg forestillede mig først, at skovene ville blive solgt. Nu udskilles de til et selvstændigt selskab, og aktiverne fjernes fra Ensos balance. Aktierne fordeles til Ensos ejere, så de får den tabte balance i form af aktier i det nye selskab. Hvor er fordelen i dette, medmindre skovene er groft undervurderet i Ensos balance?

Edit:
F.eks. Ensos kurs 10 € efter børsnotering af skovene -5 € nye selskabs aktier +5€

3 Synes om
68

Så kom den længe ventede nyhed, nemlig at skovejendomsvirksomheden udskilles. Denne længe ventede nyhed klarer koncernens struktur betydeligt, og nu ses det, at P/B-forholdet også har praktisk betydning, når Stora Enso betragtes som en investering.

2 Synes om
69

Er der mon blevet nævnt nogen steder endnu, i hvilket forhold aktierne fordeles til ejerne i det nye selskab? Jeg har forsøgt at finde det, men er ikke stødt på det endnu.

1 Synes om
70

Det er interessant, at private altid formår at sælge/notere deres savværker på toppen af cyklussen. Som det er set i Finland i de seneste år. Stora ville nu sælge sine savværker og byggeforretninger på bunden af cyklussen…

71

Storas markedsværdi er nu i omegnen af 8 mia., og værdien af skovene var sandsynligvis 5,8 mia. baseret på sommerens transaktionspris, så værdien af selskabets egentlige forretning ville være 2,2 mia. Det vil sige, at værdien er ret ubetydelig. Min forventning er, at efter børsnoteringen, når begge selskaber lægges sammen, bør værdien være 10-11 mia. Tanken er altså, at der frigives værdi, når skovejerskabet gøres synligt.

1 Synes om
72

Hvor ofte fastsættes værdiansættelsen i sådanne situationer? Jeg spekulerer på, om værdiansættelsen af skove er blevet foretaget til sidste sommers top-priser, hvorfra priserne nu er faldet mindst 10% ifølge Billeruds Q3-rapport. Og træprisen skulle, så vidt jeg forstår, falde yderligere, for at en rentabel forretning ville være mulig?

73

Detaljerne er mig bekendt endnu ikke blevet offentliggjort, men generelt foretages delvise spaltninger én til én.

Den beh

2 Synes om
74

Lad os gennemgå lidt:

I Sverige har Stora 1,2 millioner hektar skov. Den årlige vækst per hektar er cirka 5 m3. Hvis man antager en pris på 60€/m3, kommer man frem til, at Storas skove / den nye virksomheds skove producerer cirka 6 millioner kubikmeter træ om året, hvilket svarer til cirka 360.000 millioner €. Skovens værdi er blevet antydet til 4,8 milliarder, hvilket ville give et årligt afkast på cirka 8 %. 60€ er ikke nødvendigvis en holdbar pris på lang sigt, men det er måske mere sandsynligt, at vi vil se lavere priser i fremtiden.

Enso har 800 millioner aktier. Det betyder, at hver aktie ville få en skovaktie til en værdi af cirka 6 euro.
Hvilket prisinterval den rigtige pris vil lande i, er markedets beslutning. Hvis prisen ender lavere, stiger afkastet til over 8%, hvilket i sig selv ikke lyder så dårligt. Hvad der så bliver Enso’s faktiske afkast, er, at Enso ikke har været i stand til at give en lige så god forrentning af kapitalen som skovene, der nu forlader selskabet.

De anvendte tal er vejledende.

6 Synes om
75

Her er Viljakainens kommentarer vedrørende Stora Ensos pressemeddelelse fra fredag. :slight_smile:

Stora Enso meddelte fredag, at de har afsluttet den strategiske vurdering af deres svenske skovbesiddelser og agter at fortsætte med planen om at udskille aktiverne til et nyt børsnoteret selskab. Nyheden var forventet og understøtter vores syn på Stora Ensos aktie, som bygger på at frigøre den skjulte værdi i selskabets balance. Det negative ved fredagens nyhed var tidsplanen, da opdelingen først forventes at finde sted i H1’27.

Så er der også denne kommentar fra Antti. :slight_smile:

Stora Enso meddelte fredag, at de igangsætter en strategisk vurdering af deres savværker i Centraleuropa og deres løsninger inden for byggesegmentet. Den forretning, der er genstand for vurderingen, er betydelig med en omsætning på omkring 800-900 MEUR. Forretningen ligger uden for Stora Ensos kerne i selskabets strategi, hvor det fokuserer på fornybare emballagematerialer og stræber efter at effektivisere sin struktur. På denne baggrund var igangsættelsen af undersøgelsen efter vores mening ikke en overraskelse.

2 Synes om
77

Beslutningen om at børsnotere skovene er velkommen, men tidsplanen er virkelig elendigt lang for et sådant projekt. Dette er allerede blevet planlagt i et halvt år, og nu afsættes der yderligere halvandet år, altså i alt to år, til at liste eksisterende aktiver, for hvilke balanceværdierne burde være klar, som ikke skal sælges til nogen, altså ingen 12 måneders salgsproces. Topledelsens vilje er allerede klar, hvilket jeg forstår som en ret klar proces – hvordan kan man spilde yderligere 18 måneder på dette? Dette er spild af ejerværdi, når der netop blev skabt momentum, medieomtale og et løft i aktiekursen, så tager dette bestemt troen på virksomhedens evne til at forny sig og skabe merværdi for sine ejere. Jeg ville for

1 Synes om
78

Jeg er enig.

Måske træffer de altid beslutninger langsomt?

79

Hvilken del af gælden overføres til den udskilte skov? Renterne er stigende i de kommende år? Dette har stor betydning.

1 Synes om
80

Det er endnu ikke kendt, og det bliver nok ikke klart lige med det samme. Ved CMD blev det vist nævnt, at man sigter efter en investment grade-kreditvurdering for begge virksomheder, hvilket i praksis ikke muliggør allokering af gælden udelukkende til det ene eller det andet selskab. I en sådan ekstrem løsning kunne skattemæssige faktorer naturligvis også udgøre en hindring.

2 Synes om
81

Jeg mistænker, at det allerede observerede fald i træpriserne og den forventede fremtidige stigning i renten vil påvirke, hvordan dette ender. Jeg burde have handlet for et par år siden.

Det går nok, som det plejer, træprisen stiger kraftigt og falder til sidst til sit langsigtede gennemsnit. Godt og skidt for Stora.

1 Synes om
82

Som lille skovejer undersøgte jeg for sjov, hvad prisen per hektar for Stora Ensos svenske skove ville være, hvis man købte dem via børsen. Jeg delte groft sagt 1,2 mio. hektar med antallet af aktier på 788 mio. aktier, hvilket betyder, at 650 aktier ville svare til én hektar skov. Prisen til den nuværende kurs ville være omkring 6.730 €. Til sammenligning lavede jeg den samme beregning for SCA, som ejer hele 2,6 mio. hektar skov. 702 SCA-aktier ville svare til en hektar skov, hvilket til den nuværende kurs ville være 32.508 kr., eller 3.023 €.

Selvom man ved at købe SCA-aktier ville få en billigere hektar skov, skal man tage højde for skovenes beliggenhed. Storas skove ligger i det for skovbrug mest gunstige område i Sverige nord for Karlstad og syd for Sundsvall, med den største koncentration i Värmland.
SCA’s skove ligger derimod relativt langt mod nord: Den største koncentration er i Jämtland, men de nordligste parceller i Lapland ligger på højde med Kolari i Finland. https://tradevenue.se/@aktiepappa/var-ager-de-svenska-skogsbolagen-sin-skog-1613

Sammenlignet med de finske skovpriser er begge disse relativt billige, når man tager i betragtning, at man oveni får den industrielle forretning og vindmølleparker.

Det er bare skattesiden, der bekymrer mig, da jeg slet ikke kender til den svenske skovbeskatning. Der betales sandsynligvis en form for skat af salg af træ i Sverige. Forestil dig så, at overskuddet blev udbetalt som udbytte til ejerne af et nyt skovselskab, hvorved der også skulle betales kapitalindkomstskat af udbyttet. Det vil sige i værste fald en dobbelt beskatning af kapitalindkomst, hvis alt blev udbetalt som udbytte.

2 Synes om
83

Her er Storas resultat, da det ikke ser ud til at være blevet linket endnu:

Q4/2025 (sammenlignet med Q4/2024)

• Omsætningen faldt med 3 % og udgjorde 2.254 (2.322) mio. euro, hovedsageligt på grund af lavere priser på pap og papirmasse. Dette blev delvist opvejet af effekterne fra opkøbet af Junnikkala og opstarten af produktionslinjen for emballagekarton til forbrugere på fabrikken i Oulu.

• Justeret driftsresultat faldt med 17 % og udgjorde 100 (121) mio. euro. Årsagen var lavere priser på papirmasse og opstarten af den nye linje i Oulu, som havde en negativ effekt på 31 mio. euro i kvartalet. Den justerede driftsmargin faldt til 4,5 % (5,2 %).

• IFRS-driftsresultatet var 476 (-279) mio. euro. Resultatet inkluderer -90 (-768) mio. euro i poster, der påvirker sammenligneligheden, samt 466 (368) mio. euro i dagsværdireguleringer og ikke-operationelle poster. Dette skyldtes primært en stigning i dagsværdien af biologiske aktiver.

• Resultat pr. aktie var 0,46 (-0,43) euro, og resultat pr. aktie eksklusive dagsværdireguleringer var -0,03 (-0,81) euro.

• Dagsværdien af skovaktiver var 8,5 (8,9) mia. euro, hvilket svarer til 10,75 euro pr. aktie. Ændringen afspejler salget af en ejerandel på 12,4 % af skovaktiverne i Sverige.

• Pengestrømmen fra driftsaktiviteter var 337 (325) mio. euro. Den blev påvirket positivt af en forbedring i arbejdskapitalen.

• Forholdet mellem nettogæld og justeret EBITDA (seneste 12 mdr.) blev forbedret og var 2,8 (3,0).

• Justeret afkast af den investerede kapital (ROCE, seneste 12 mdr.) eksklusive Forest-segmentet var 2,7 % (3,6 %).

Året 2025 (sammenlignet med året 2024)

• Omsætningen var 9.326 (9.049) mio. euro.

• Justeret driftsresultat var 528 (598) mio. euro.

• IFRS-driftsresultatet var 942 (93) mio. euro.

• Resultat pr. aktie var 0,88 (-0,17) euro, og resultat pr. aktie eksklusive dagsværdireguleringer var 0,41 (-0,56) euro.

• Pengestrømmen fra driftsaktiviteter var 897 (1.187) mio. euro. Pengestrømmen efter investeringer var 122 (74) mio. euro.

Udbytteforslag
Bestyrelsens udbytteforslag til generalforsamlingen den 24. marts 2026 er 0,25 (0,25) euro pr. aktie. Bestyrelsen foreslår, at udbyttet udbetales i to rater, i andet og fjerde kvartal af 2026.

Og (hurtige) kommentarer lige efter:

3 Synes om