Omsætningen var 22.960 (24.373) mio. svenske kroner
Driftsresultatet var 1.869 (1.248) mio. kroner
Resultat pr. aktie var 1,49 (1,05) kroner
Netto likvide midler var 10,8 (13,3) mia. kroner
Americas og Special Steels har klaret sig godt, mens Europe trawler. Til støtte for Europa burde der komme forbedringer af de europæiske beskyttelsesmekanismer næste sommer.
Efter at have fulgt udviklingen af SSAB Zero og Hybrit-projektet fra sidelinjen i flere år, er der et marked for Zero, og nogle kunder er villige til at betale den ekstra pris (~300€/ton). Hybrit er derimod stadig næsten et fuldstændigt spørgsmålstegn, selvom der findes et demoanlæg, og produkter fremstillet derpå endda sælges. Hvis stål kan produceres med hydrogenreduktion til næsten samme pris som med en masovn, så vil det også passe ind på markedet, og man kan endda opnå lidt mere dækningsbidrag, men hvor kommer elektriciteten til hydrogenproduktionen fra, og hvor er lagerfaciliteterne til hydrogen?
Jeg ville heller ikke bygge et helt nyt grønt stålværk baseret på lånte penge på dette marked. Udstyret i Luleå er ældgammelt, så den investering forstår jeg som en erstatningsinvestering.
AI’en fortalte, at SSAB sidste år solgte 50.000 tons grønt stål, hvilket er mindre end 1 % af det samlede salg. Så der er faktisk et marked for grønt, men det har praktisk talt ingen betydning for virksomheden.
Ret mig, hvis jeg husker forkert, men så vidt jeg husker, har virksomheden allerede brugt hundredvis af millioner af aktionærernes penge (ifølge et skøn over en milliard) på sit fejlbehæftede stål gennem årene, og nu mere i Luleå. Derfra kan man så begynde at beregne tilbagebetalingstiden for investeringen.
Jeg ved godt, at disse investeringsbeslutninger er baseret på politiske beslutninger, og det er det, der skræmmer mig ved dem, at grundlaget for investeringerne stadig kan fjernes med én beslutning, hvilket er grunden til, at jeg ikke længere har turdet eje virksomheden.
Det er godt, at de tester og finpudser deres processer grundigt. Mange handler om emissionsfrit stål er allerede indgået; jeg har selv lagt et par indlæg om dette her. På EU-niveau planlægges det, at stål, der har forårsaget emissioner, ikke vil blive taget/sluppet ud på markedet i fremtiden.
Det er netop min mening, at hvis fremtiden ser dyster ud, tør man ikke rigtig investere i noget. En lysere/mere profitabel fremtid går hånd i hånd med sådanne bæredygtige teknologier.
SSAB’s kapitalmarkedsdag ville også være tilgængelig. Jeg tager hatten af for CEO’ens mod til at udtale sig om resultatet af strategieksekveringen / driftsresultatet, der afspejler en så klar udvikling.
“I løbet af de næste fem år vil vi fokusere på at gennemføre investeringerne i henhold til tidsplan og budget. Samtidig fortsætter vi med at styrke vores premium-udbud fra vores nuværende produktionsanlæg. Vi vurderer, at vores strategiske investeringer og andre projekter vil øge det cyklisk justerede driftsresultat til omkring 23 milliarder svenske kroner efter 2030, sammenlignet med 14 milliarder svenske kroner i den foregående cyklus. Forbedringen er baseret på et voksende premium-udbud, øget effektivitet og en mere konkurrencedygtig omkostningsstruktur,” siger Johnny Sjöström.
Ja, udsendelsen starter tilsyneladende om ti minutter fra CMD’en. Præsentationerne er allerede tilgængelige på SSAB’s investorside (CMD presentation slides - SSAB), jeg har kigget dem igennem, og det er en omfattende informationspakke. Kulstofneutrale stål øger profitmarginen. F.eks.
Hvad med fremtiden for de andre mindre fabrikker i Finland. Rørproduktion findes i Oulainen, Pulkkila, Toijala og Hämeenlinna. Er det rentabelt at have så mange steder i fremtiden. Og hvad med fremtiden for malingsbelægningslinjen i Kankaanpää..
Kursen er steget pænt den seneste måned (ca. 10%) og siden årets start (ca. 50%).
Jeg skimtede CMD-materialet igennem. Hvis verden forbliver nogenlunde som nu, så er SSAB’s planer ret klare og overbevisende, og derudover kører kerneforretningen i baggrunden. Historien er ingen garanti for fremtiden, men virksomheden er skredet frem i sit arbejde som et tog.
Desuden er der taget en klarere kommunikationslinje vedrørende formålet med investeringerne; der lægges ikke længere vægt på deres “grønne” aspekt. Det er sikkert delvist dikteret af nødvendighed, men efter min mening har markedet (eller i hvert fald mikromarkedet på debatfora) undervurderet andre aspekter af investeringerne, nemlig forbedring af effektivitet, kapacitet og produktmix. Den tidligere CEO understregede dog allerede dengang disse andre (vigtigere) perspektiver, i hvert fald i webcasts.
Der forventes en vækst på 65% i EBITDA som et absolut beløb fra 2030 og over en konjunkturcyklus. Det ville være næsten 2,5 gange beløbet for 2025.
Der er selvfølgelig også nedadgående risici, men jeg vil sige, at der stadig er flere opadgående triggere, såsom genopbygningen af Ukraine, EU’s importregulering, Tysklands infrastrukturpakke osv.
Der burde ikke komme nogen stor udbyttestigning ifølge al sund fornuft, udbyttet er sandsynligvis omkring 20 cent.
Vi lever i interessante år. Når Stegra-projektet er færdigt, vil det ændre stålmarkedet betydeligt. Fabrikkens kapacitet er 5 mio. tons stål. Det samme som den nye grønne stålværk i Luleå og Raahe tilsammen.
Omkostningsmæssigt vil Luleå sandsynligvis holde sig inden for budgettet (4,5 milliarder euro), da Stegras dobbelt så store fabrik nu har slugt 6,5 milliarder, og 1 milliard mangler/søges stadig. (Ifølge FT mangler der 2 milliarder)
Men der bliver ikke meget tilbage af Luleås budget på 4,5 milliarder.
Det passer selvfølgelig ikke til dem med gældsangst, snart er SSAB’s mægtige kasse kun et minde. Ikke så mærkeligt, at de tyske stålfirmaer fik kolde fødder. Mon der findes markeder for en sådan stigning i stålproduktionen i Norden? Stålværkerne i Centraleuropa skal nok lukke ned, for at ligningen går op.
Det ville dog være godt, hvis SSAB og Stegra fandt hinanden, ellers kan den midlertidige konkurrence være for stor.
Brugen af grønt stål er ren politik, og denne nyhed er også relateret til det. Citat: “Ifølge den lovændring, som Kommissionen præsenterede tirsdag, ville europæiske bilproducenter kunne fortsætte produktionen af forbrændingsmotorbiler til 10 procent af 2021-emissionsniveauerne, hvis de for eksempel bruger ”grønt stål” i fremstillingen af køretøjer.”
Hvis dette forslag fra Kommissionen går igennem, er det så ikke, hvis ikke en lottogevinst, så i det mindste en gevinst i et natur-lotteri for SSAB. Det virker i det hele taget som et fornuftigt skridt i den rigtige retning.
Med dette forslag vil der blive styret sikker efterspørgsel mod SSAB, i hvert fald på kort sigt, forudsat at “grønt stål” defineres stramt, så mange konkurrenter endnu ikke kan komme med.
For bilproducenterne vil det være billigere at bruge SSAB’s grønne stål end at betale bøder. På længere sigt vil konkurrenterne naturligvis komme ind på de samme jagtmarker, hvilket igen ikke er en dårlig ting for klimaet.
De tyske bilproducenter har selv lobbyet for denne forbindelse mellem grønt stål og emissionsreduktioner, hvilket sandsynligvis er bemærkelsesværdigt. De er formentlig meget tilfredse med dette forslag.
Et punkt i forslaget var også “made in EU”, som er et værktøj mod billig import fra Kina (selvom det skulle være grønt stål engang i fremtiden).
Det bliver interessant at se, hvordan SSAB kommenterer denne beslutning; det vil sandsynligvis blive behandlet senest i forbindelse med delårsrapporten. Fra aktionærens synspunkt er dette i bedste fald en protektionistisk indkomstoverførsel fra bilproducenterne til producenterne af grønt stål.