Hvad mener folk om SRV’s præstation? Der vælter nedjusteringer ind, og nu kører de med underskud. Tilsyneladende er der flere problemer med Redi, da de ikke kan generere et ordentligt resultat. I forbindelse med det seneste kvartalsregnskab forsikrede de om, at der ikke burde komme flere problemer med Redi, men det ser ikke helt sådan ud.
Hvis det fortsætter på denne måde, vil hele Kalasatama-projektet ødelægge SRV’s resultat i lang tid fremover. Højhuse har efter sigende i forvejen lavere marginer end normal produktion. Det hele virker lidt som et hasardspil, hvis man “lærer nyt” (citat fra regnskabspræsentationen) med lavmargin-projekter og så endda i denne størrelsesorden.
SRV har i det hele taget vundet disse store projekter, så man kan undre sig over, hvordan de er prissat, når de nærmest allesammen havnede i SRV’s kurv
Det skal nævnes som en lille kuriositet, at dette efter min opfattelse er det første tabsgivende år i selskabets 30-årige historie.
REDI har indtil nu været et projekt med meget lav rentabilitet som helhed. Projektets problemer startede allerede for over 5 år siden, da dets opstart konstant blev forsinket på grund af planlægningsklager. Da byggeriet så startede, faldt det tidsmæssigt sammen med en ophedet cyklus og kraftigt stigende priser på underentreprise og materialer. Projektets kompleksitet har også tydeligvis overrasket virksomheden. Kombineret med en fast pris og en stram tidsplan har resultatet været et forfærdeligt syn med hensyn til indtjening. Også for det første beboelsestårn forventes dækningsgraderne at blive svage.
REDI bør dog ikke længere belaste rentabiliteten eller balancen væsentligt efter indeværende år, da byggefasen for indkøbscentrets vedkommende slutter i år, og fra 4. kvartal begynder virksomheden at modtage lejeindtægter fra indkøbscentret, og det kan refinansieres. I sidste ende vil REDI-projektets afkast afgøres af, til hvilken pris og hvornår indkøbscentret kan sælges videre. Salget vil dog sandsynligvis først finde sted om flere år.
Det er at håbe, at SRV i fremtiden ikke vil påtage sig så store projekter, men i stedet vil fokusere på udvikling og byggeri af mindre kapitalkrævende og mindre risikable projekter.
Vi opdaterer vores syn på SRV i næste uge, så der vil komme flere tanker om emnet da.
Hvad betyder fast pris her? SRV er jo i gang med at bygge dette til sig selv, da der endnu ikke er fundet en investor.
Og hvad angår mindre kapitaltunge projekter, så er det kontrakter, der udbydes af kunden, og i byggebranchen er marginerne som bekendt dårligere på grund af konkurrencen end i egenfinansierede projekter.
Det føles som om SRV de seneste år har investeret i vækst (omsætningen er fordoblet fra for 3-4 år siden), men fuldstændig på bekostning af rentabiliteten. Hvad er glæden ved at grådigt tage arbejde, der konstant udføres med dårlig margin, og hvordan har SRV planlagt at opretholde det nuværende omsætningsniveau og forbedre rentabiliteten?
Der er også andre ejere i Redi. Så for Redi blev der aftalt en fast pris med de andre aktier. Omkostningsoverskridelser skal derfor betales af SRV.
Mindre projekter kan lige så godt være egenfinansierede. Det handler primært om, at hvis der er flere mindre projekter, er risikoen meget mindre. Fortjenstmargenerne kan være af samme størrelsesorden i mindre projekter. SRV har desuden mange store bestilte projekter, som SRV vandt udbuddet af. I dem kan fortjenstmargenerne heller ikke være særlig imponerende.
Okay, det vidste jeg ikke, jeg troede, det var helt på SRV’s balance i øjeblikket.
Pointen er dog, at der ikke er nogen glæde ved en relativt hurtig omsætningsvækst, når det er sket fuldstændig på bekostning af rentabiliteten.
Jf. Lehto, der selv under kraftig vækst stort set har kunnet opretholde sin 10% driftsmargin, hvilket dog er meget højt for et byggefirma..
Dette har naturligvis ikke været målet. SRV’s projektledelsesmodel bliver dyr i et ophedet byggemarked, og især hvis projekterne er til fast pris. SRV skal købe næsten alt på markeder, hvor efterspørgslen langt overstiger udbuddet, og priserne er steget betydeligt. Traditionelle byggefirmaer har deres egne arbejdere med værktøj, så prisstigningerne belaster dem ikke i samme grad.
Dette er ikke sandt. I næsten alle større entreprenørfirmaer er underentrepriseandelen meget høj, og der udføres stort set intet andet arbejde med egne arbejdere end det, der relaterer sig til vedligeholdelse/supportfunktioner på byggepladserne.
Således påvirker stigningen i inputpriserne i sig selv ikke SRV mere end de fleste andre entreprenørfirmaer, men den timing, Aho nævner, hvor en fastprisaftale indgås i en lavkonjunktur, og selve byggeriet falder sammen med en højkonjunktur, er det største problem i SRV’s tilfælde.
Jo, det passer. SRV bruger flere underleverandører end andre byggevirksomheder. Når jeg talte om traditionelle byggevirksomheder, henviste jeg til forretningsmodellen, ikke specifikke virksomheder. Sandheden er dog, at mange andre byggevirksomheder udfører meget mere arbejde selv end SRV. SRV har vistnok slet ingen traditionelle fastansatte (duuranit) på deres lønningsliste.
Det er simpelthen ikke sandt. Ja, SRV har ikke en eneste egen medarbejder, og andre konkurrenter i samme størrelsesorden har få, og selv de få laver ikke rigtig egentlige arbejdsfaser, men kun udfyldningsarbejde, der falder uden for underentreprise. På samme måde køber alle andre også alt som underentreprise.
Så for andre entreprenørvirksomheder er de egne medarbejdere bare omkostninger, når alt købes fra underleverandører? Tænk lige over det igen.
YIT har 5500 ansatte med en omsætning på 2 milliarder, og SRV har 1100 ansatte med en omsætning på 1,1 milliarder. Hvad forklarer denne forskel i medarbejderantal, hvis ikke forskellig brug af underleverandører?
“Helin mener, at de buede linjer også vil føre til, at folk tilbringer mere tid i Red end i centre med lige gange.” Hvor mange hænger egentlig ud på indkøbscentrets gange? Det afgørende er vel, hvilke services man kan få der, og hvordan man finder dem.
Mon ikke Red bliver endnu en katastrofe for SRV, når de ikke finder en køber til konstruktionen
Jeg har postet et diagram fra Statistikcentralen i Lehto-tråden, der viser antallet af handler med ældre boliger i Finland. De er kollapset, hvilket er meget negativt for SRV. Derudover er Redis svaghed meget negativ for SRV, da det helt sikkert vil gøre det sværere at sælge Redi-tårnene, og på den anden side er SRV også en direkte ejer af Redi indkøbscenter, og der er pres i sum-of-parts-beregningen for Redi indkøbscenter-ejerskabet efter denne nyhed, mener jeg.
Kalasatama-projektet har generelt været en forfærdelig fiasko. Redi kan stadig ende som en katastrofe, hvis der ikke kommer nok kunder. Jeg forstår heller ikke, hvad ideen med Redi var, når de ikke byggede ordentlige hypermarkeder der. Det er ikke et indkøbscenter, man bare går igennem, som f.eks. Kamppi. Det er ret indlysende, at hvis folk gider at komme derhen, vil de gerne klare alle deres indkøb på én gang. Et koncept som Redi kan fungere, hvis man kan få ordentlige mærkevare- og luksusbutikker, og der er nok købedygtige mennesker i nærheden. I Finland er det virkelig svært at få det til at fungere.
Jeg tror, at SRV’s ledelse måske blev lidt forblændet af deres planer, og at det oprindeligt var meningen at bygge noget for luksuriøst til finske forhold. Men på grund af byggereglerne endte det med at blive et ret stort byggeprojekt. Og de er jo ret grimme sammenlignet med marketingbillederne (selvom næsten alle har samme fejl). SRV-ledelsen har også direkte indrømmet, at denne tårnbygning primært har handlet om at lære nyt. De tog nok bare et for stort læringsprojekt med det samme.
SRV har også store projekter andre steder, f.eks. i Tampere (udvidelse af centralsygehuset, Kansi- og Arena-projektet osv.). Det virker til, at SRV’s projekter har svært ved at blive klart rentable. Onkel har altid fulgt med fra sidelinjen.
