Sellulove eller Stora, UPM, Metsä osv.

{“content”:“UPM Rauma har i hvert fald gjort det. Har ikke login, men overskriften afslører allerede: \n\nRauman seutu - Satakunnan Kansa”}

2 Synes om

Nå, ja, selvfølgelig. I Rauma kører der jo kun LWC-maskiner nu, så katalogpapiret er tilsyneladende på et tidspunkt blevet opdateret til en bedre kvalitet (eller også husker jeg forkert, at der i gamle dage blev brugt SC til kataloget).

IKEA er næppe den sidste aktør, der træffer en sådan beslutning.

Jep. Trykte telefonbøger var stadig en kæmpe forretning i 1990’erne, i dag er de nok meget sjældne, i hvert fald i vestlige lande. Disse kataloger kan være det næste produkt, der næsten helt forsvinder, i hvert fald ud over Ikea har Biltema brugt dem flittigt. Jeg gætter på, at folk ikke rigtig gider at opbevare kataloger længere, selv hvis de skulle få brug for noget.

1 Synes om

Det tog ikke lang tid :rofl:

4 Synes om

Det ser ud til. Køberen er heller ikke nogen stor overraskelse, da Mayr-Melnhof har et solidt fodfæste, især inden for forbrugerkarton baseret på genbrugsfibre i Europa, og gennem dette styrker virksomheden sit fodfæste i jomfrufibersegmentet markant. Samtidig vil konkurrencen sandsynligvis intensiveres i sektoren til en vis grad, da Kotka-fabrikken i MM’s hænder er en noget mere troværdig/hårdere konkurrent for Metsä Board, Stora Enso, Holmen og lignende end tidligere.

Prisen er stadig helt acceptabel fra køberens perspektiv, når man tager i betragtning, at for et beløb svarende til en greenfield-investering i en så moderne forbrugerkartonmaskine, fik MM allerede en kartonmaskine, der var kommet godt i gang, et nyt, skalerbart produkt (til denne skalering har MM betydeligt bredere muskler end KotkaMills) samt en lønsom laminatpapirforretning. På den anden side har MB-fonde sandsynligvis opnået et godt afkast på deres investering til den pris, så ejerskiftet er nok det bedste for alle parter.

Velkommen til Finland, MM! Jeg tror, at interessenterne i hvert fald på Savon Sellu og også i Kirkniemi og Pietarsaari har været tilfredse med de udenlandske ejere. I Tervasaari og Lohja gik det dog lidt dårligere, men disse vanskeligheder ville ikke nødvendigvis være blevet overvundet, selv med en indenlandsk ejer.

5 Synes om

UPM-bestyrelsesmedlem FitzGerald har købt 5000 aktier til 29 €/stk. Altid et godt tegn.

3 Synes om

KotkaMills solgt til Mayr-Melnhof: Vil dette lægge pres på MB og SE i fødevareemballagesegmentet, når den roste belægningsteknologi potentielt kommer i brug hos EuroGiant?

1 Synes om

UPM og Uruguay-projektet. Hvilken indflydelse mon den nye fabrik får på indtjeningskapaciteten? Jeg har ikke set tallene, men det er klart, at den vil have en betydelig indflydelse. Allerede ud fra en hurtig Anders And-beregning kan man konstatere følgende: investerede penge: ca. 2,2 mia. €, tilbagebetalingstid 15 år → resultat ca. 145 mio. €/år, dvs. pr. aktie 0,27 euro. Så man kunne godt antage, at indflydelsen på resultatet er mindst 0,3 euro pr. aktie:D?

Kender I til mere præcise tal/beregninger om emnet?

1 Synes om

Det ser ikke ud til, at der er offentliggjort præcise tal for Uruguays-projektet. Der er lavet nogle estimater af disse tal.
Emnet er også tidligere blevet behandlet i denne Inderes-video: Metsäyhtiöt: Syklien dynamiikka ja UPM:n investoinnit - Inderes.

  • Ifølge UPM skulle eukalyptus-cellulosefabrikken i Paso de los Toros opnå et cash cost-niveau på 280 USD/leveret ton cellulose.
  • Prisintervallet for eukalyptus-cellulose har de seneste år ligget på over 600 USD/ton i gode tider og 400 USD i dårlige tider.

På dette omkostningsniveau burde den nye fabrik opnå en rimelig god rentabilitet, selv i en dårligere markedssituation. Produktionskapaciteten er 2,1 millioner tons eukalyptus-cellulose, og derudover skulle fabrikken producere over 110 MW vedvarende elektricitet til salg.

UPM Biorefinings langsigtede ROCE-mål er over 14%. Dette niveau burde Uruguay-fabrikken klart overgå, som det også blev nævnt i videoen. Kunne det være i omegnen af over 20% i en god markedssituation?

Virkningen af projektet skal nok vurderes forsigtigt, da opstarten af fabrikken tager tid, og der kan opstå forsinkelser. Et sammenligningsgrundlag er Fray Bentos-projektet:

  • Opstarten af cellulosefabrikken i Fray Bentos i 2007 lykkedes ekstremt godt, og fabrikken nåede produktionsmålene hurtigere end forventet.
  • Ifølge UPM er den årlige produktion i Fray Bentos blevet forbedret til over målene gennem udviklingsarbejde. I de oprindelige estimater skulle den årlige produktion være en million tons eukalyptus-cellulose, den nuværende årlige produktion er 1,3 millioner tons.
14 Synes om

Jeg har fulgt UPM’s kurs og nyheder lidt mangelfuldt, og da jeg kiggede i min portefølje nu, blev jeg overrasket over UPM’s gode kursudvikling på det seneste.

Hvad driver kursen op, er der en specifik grund?

Uddrag fra OP’s morgenrapport

4 Synes om

{“content”:“Som en generel overvejelse. Hvordan ser I, at karton i fremtiden vil være det næste overkapacitetsprodukt, som papir er nu? Der foretages mange ændringer fra papir til karton, så man kunne forestille sig, at der vil opstå overkapacitet på et tidspunkt. Hvem vil så være de vindende virksomheder?”,“target_locale”:“da”}

{“content”:“Karton ser ud til at være koncernens styrke i Finland, UPM er ikke med, og Stora har ændret en maskine til karton. Markedet vil sandsynligvis vokse, når plast udfases, og hvad vil derefter erstatte emballagekarton? Der er forandringsvinde forude. Jeg gætter dog på, at karton i fremtiden vil blive produceret andre steder (udviklingslande), og cellulose vil blive i Finland på grund af den lange fiber, som transporteres til fabrikkerne.”,“target_locale”:“da”}

1 Synes om

{“content”:“Tanker fra Viljakainens kommentarer i Inderes-podcasten:\n\nI skovvirksomhedernes historie har investering i P/B 2 aldrig været en god investering. Hvorfor skulle det være det nu? Vil UPM nu blive betragtet som en vækstvirksomhed til disse priser (~30€) og en P/B på næsten 2?\n\nUdtrykket har været, at UPM er et grundlæggende papir for værdiorienterede investorer i porteføljen, men da skal man investere på det rigtige tidspunkt, når man kan få værdi til en passende pris. For eksempel er det svært at acceptere Osuuspankkis seneste købsanbefaling for UPM i øjeblikket.\n\nViljakainen anser P/B-tallet for stadig at være et godt tal, når man ser på skovvirksomheder. Man kan således selv forvente bedre tider for køb.\n\nI martsfaldet nåede ingen af skovvirksomhederne i øvrigt en P/B på 1; de effektive markeder forhindrede sandsynligvis en nedsmeltning til det niveau.”,“target_locale”:“da”}

6 Synes om

{“content”:“Interessant tankerække. En acceptabel P/B er naturligvis knyttet til ROE, det vil sige, hvis ROE stiger, kan en højere P/B også accepteres. Hvad kan så være driveren for en højere ROE, er ændringen i skovindustrien mod biosiden osv. sådan en? Jeg ved det ikke, men i princippet starter det med, at man sælger mindre bulk og mere specialvarer med højere margin. Kapital bindes i hvert fald i enorme mængder, men jeg tror, at marginerne også vil være bedre i fremtiden.\n\nPå den anden side er de nuværende papirfabrikker allerede stort set betalte/afskrevne, så vidt jeg forstår (@Antti_Viljakainen kan rette mig), og nu er de i cashcow-tilstand, indtil de lukkes, hvilket betyder, at de i forhold til den bundne kapital genererer et djævelsk højt overskud eller i det mindste pengestrøm.”,“target_locale”:“da”}

10 Synes om

Nu er vi inde på store og helt rigtige ting i kæden, hvad angår skovselskaber! Jeg er igen nødt til at prøve at få verden færdig inden jul, men jeg vil også kaste nogle af mine egne tanker ind i diskussionen mellem jul og nytår.

18 Synes om

For Renewcells vedkommende var der nogle grove sammenlignelige priser for dissolving cellulose inden for tekstilapplikationer, og man kunne umiddelbart tro, at et slutprodukt, der er 3 gange dyrere end basismasse, giver mulighed for en god forretning.

Det ville være fantastisk, hvis der fandtes data om lignende sammenligninger for emballageplast eller andre oliebaserede kemikalier eller brændstoffer, som skovindustriens biovirksomhed sigter mod.

Alle biovirksomheds mål ser ud til at have et stort potentiale marked. Skovvirksomheder har investeret i alle disse, men forretningen er stadig kun i den tidlige fase.

Hvis man kan beregne dette, kunne det åbne op for Stora Enzos og UPMs potentiale som investeringsobjekter i 2023-2030.

2 Synes om

Efter min mening er UPM lige nu lidt “dyr”. Jeg har selv fyldt op i porteføljen omkring 22-25 euro og nydt gode udbytter, indtil selskabets nuværende (Uruguay + tysk biokemisk) og fremtidige (biobrændsel) investeringer er kørt op, hvorefter UPM’s indtjeningsevne vil stige til et nyt niveau. (2025-26)

Det er svært at sige, hvad markederne prissætter på et givent tidspunkt, hvilket er grunden til, at Antti også nævner diversificerede tilføjelser til selskabet (en ny anbefaling ville sandsynligvis alligevel være “reducer” nu). På et tidspunkt kan UPM’s værdiansættelse tage et mere markant forspring. Sikkerhedsmargenen er betydeligt tyndere til disse priser.

P/E-forhold 15x, EPS 3 € = Aktiekurs 45 €/2026. UPM er ikke en “ten-bagger”, som alle jagter - men det er godt nok for mig :slightly_smiling_face:

UPM’s investeringer skaber ikke problemer, selv i “svære” tider, når balancen og pengestrømmene er i orden. Også den 750 mio. € grønne obligation med 8 års løbetid og 0,125% rente… Fortæller efter min mening godt om UPM’s “risiko”, og hvordan den opfattes på markedet.

Til sammenligning blev Stora Ensos 10-årige grønne obligation på 500 mio. € udstedt med en rente på 0,625%.

Også i Inderes’ screening er UPM’s risikoprofil lavere end Stora Ensos.

17 Synes om

Jeg er enig i N.K.'s ovenstående tekst. Jeg mener, at UPM’s langsigtede indtjeningspotentiale er meget overskueligt. Jeg ville dog betragte 2,5 euro i EPS som et basescenarie omkring 2025.

Min tillid til indtjeningsvæksten er stor, men på dette kursniveau er opadrettet potentiale for tyndt til, at jeg gider at tilføje mere. Jeg håber på et svagt Q4-resultat fra UPM, så jeg kan tilføje mere i januar-rally-tømmermændene, når februar kommer :sunglasses:

7 Synes om

Jeg må indrømme, at jeg smed UPM ud. Større afkastforventninger lokkede mig som sirener.

Jeg vil dog fortsat følge det nøje. UPM’s ROCE for nye investeringer interesserer mig, især disse biokemikalier. Jeg skal selvfølgelig fra starten sætte det i forhold til, hvor små de er i forhold til helheden. Men hvis der investeres langsigtet her, og rentabiliteten forbliver god, har vi her en sag, der minder lidt om Neste. Neste er åbenlyst ikke blevet prissat som en traditionel olieraffinaderi i lang tid, selvom vedvarende energikilder i et stykke tid har udgjort den største del af resultatet. Jeg maler ikke helt så vilde afkast, og en sådan transformation ville under alle omstændigheder tage år og år. Ikke desto mindre har mange af os allerede set dette fra sidelinjen (nogle som ejere), så hvis lignende bryggerier begynder at boble i gryden, vil vi være vågne.

Et større fald ville jeg helt sikkert have købt allerede med den nuværende viden. Den nuværende maskine er også fint tunet, og jeg beundrer altid, hvor stærke resultater man kan levere gennem markedscyklerne.

5 Synes om