Hvor kommer denne information fra?
Metsä Board Q1 delårsrapport.
Hvor kommer denne information fra?
Metsä Board Q1 delårsrapport.
Så er det i gang igen… Trump lægger op til at indføre en told på 50 procent på canadisk papirmasse og papir.
Kommer det samme til Europa?
Det hæver prisen på visse typer amerikansk nåletræscellulose. Mon der er en lille chance for, at toldsatserne for EU’s eller de nordiske landes cellulose forbliver, som de er, og at vi får lidt tid til at fragte derover. Told kan jo pålægges vilkårligt, alt efter hvilken nyhed der er øverst på dagsordenen. Det er ærgerligt, at finske politikere har været så ivrige efter at give bøder til Google og andre amerikanske virksomheder; fra beslutningstagernes side opfører vi os, som om vi er i EU’s kerne. Der er dog en lille mulighed her.
Jeg bliver lige nødt til at knytte en kommentar hertil, da Andritz har aflagt en stærk rapport, og der har været rigeligt med efterspørgsel i Pulp & Paper-segmentet. Q2-ordrerne steg med 16 % i forhold til samme periode sidste år, og hele H1 har været god. Efterspørgslen kommer især fra Kina, hvor blandt andet papirproducenter investerer i deres egen celluloseproduktion. Det er yderligere tegn på forandringerne i skovindustrien, da vi generelt befinder os i en svag cyklus, men i Kina investeres der for fuld udblæsning.
Hr. Viljakainen har udarbejdet en forhåndsrapport om Metsä Board, som offentliggør sit regnskab næste torsdag. ![]()
Vi gentager vores “reducer”-anbefaling for Metsä Board og vores kursmål på 3,00 euro. Vi har hævet vores prognoser for selskabets 2. kvartal en smule på grund af Q2-tal, der er acceptable set i forhold til forholdene for konkurrenternes divisioner for forbrugerkarton. Vores prognoser for hele året faldt dog en smule, da H2 kan blive ramt af et større pres på omkostningerne end tidligere estimeret på grund af de langvarige makroøkonomiske udfordringer som følge af krigen i Iran. Vi finder stadig ikke Metsä Board-aktien attraktiv, når man tager højde for, at resultatvendingen i bedste fald vil tage tid, samt et potentielt strukturelt svækket driftsmiljø.
Producenter af nordisk langfibret nåletræscellulose: I det lange løb bør alarmklokkerne ringe i forbindelse med dette projekt. HVIS Kimberly-Clark i fremtiden får gang i en storstilet og pris-konkurrencedygtig produktion, vil presset på de nordiske producenter af nåletræscellulose øges yderligere. Virksomhedens mål er at skabe en fiber, der kan erstatte træfiber. De foreløbige resultater er angiveligt lovende.
Ender dette mon som endnu et af skovbrugssektorens utallige innovationsprojekter, der kun forblev ved løfterne, eller lykkes det den amerikanske virksomhed at disrupte branchen (som de sigter efter)?
Det virker vist til at være ret besværligt med opskaleringen (af den der Hesperaloe)? Prisen på Vpaper er jo ikke ligefrem svimlende i butikkerne.
Da man for nogle år siden begyndte at undersøge mulighederne for at bruge eukalyptus, var der stærk tvivl om slutproduktets kvalitet, styrke, skala og økonomiske ligning = det forbliver en kuriositet. Hvordan gik det så?
Kimberly-Clarks “foreløbige lovende resultater” kan ende med at blive en ny Spinnova - eller som et andet alternativ, kan der opstå en reel hård konkurrent til netop den nordiske langfiber-råvare. Det er det, der sigtes efter. Det er også værd at holde øje med, at kineserne har fået øjnene op for mulighederne i bambusfiber og har erklæret det for en strategisk råvare.
Det går ikke godt for skovindustrien på nogen fronter. Papir er ikke længere nødvendigt, der er overproduktion af papemballage, og forbrugerne ønsker ikke de meget omtalte produkter med højere forædlingsværdi (Woodio, Spinnova osv.)
Der er stadig brug for toiletpapir, i hvert fald indtil videre, og klæbepapir. Og så kan lignin bruges til alt muligt.
Finlands eneste to fabrikker, der producerer blødt papir (Metsä Tissue i Mänttä og Essity i Nokia), bidrager ikke ligefrem med meget eksport eller arbejde. Lignin har igen været spået til at blive et nyt hitprodukt lige om lidt i gud ved hvor mange år i træk, men ikke desto mindre er forædlingsgraden i skovindustrien kun faldet.
Som en lidt trist spøg, en gammel vittighed: Man kan lave alt ud af lignin undtagen penge.
Ja, netop, et fascinerende stof må man sige, næsten alt:
Virksomhedens mål er at erstatte fossilbaseret grafit, der primært kommer fra Asien, med et vedvarende alternativ som anodemateriale til batterier.
Lignin har også potentiale til at erstatte ikke-fornybare materialer i mange andre anvendelser. Ved hjælp af det er det muligt at reducere eksempelvis oliebaseret bitumen i asfalt. Raffineret lignin kan også bruges som bindemiddel i træprodukter samt til fremstilling af belægninger og specialkemikalier…
…andet end penge…
(=i hvert fald indtil videre)
Dette virker også som et af den slags produkter, som der bliver talt meget om og lovet meget for, men som i sidste ende ender som en fuser.
Tissuepapir udgør samlet set omkring 10 % af den globale papir- og celluloseindustri, og produktionen er meget decentraliseret, da det ikke kan betale sig at transportere det over lange afstande (det fylder meget i forhold til sin værdi).
De indenlandske børsnoterede selskaber i branchen producerer heller ikke tissuepapir, selvom de leverer cellulose til formålet.
Man må håbe for fremtidige generationers skyld, at den finske skovindustri stadig eksisterer, og at teknologien er bevaret, når oliebeholdningernes uundgåelige udtømning tvinger os til at skifte til biobaserede alternativer.
Netop, men sådan var de “bio-væsker” jo også lidt dengang, før deres “nye” fremkomst…
(= de første flydende motorbrændstoffer blev skabt i begyndelsen af 1900-tallet, da Rudolf Diesel præsenterede en motor, der kørte på jordnøddeolie; den fossile olies billighed fortrængte dog den udviklingsvej i en rum tid)
Og nu vil biler køre på el i stedet for benzin.
Altså de “mindre biler”, ja, i den grad…
Selvom bioøkonomien skulle få medvind, ville den så udnytte hurtigvoksende sydamerikansk eukalyptus og kinesisk bambus eller nordiske nåletræer?
Ja, der findes allerede elektriske alternativer til tunge køretøjer, f.eks. fra Volvo i Europa, men køretøjernes livscyklus er så lang, og derudover er der transportopgaver, som er svære at elektrificere, så mon ikke størstedelen af vejtransporten stadig kører på diesel om 25 år?
Der er så mange anvendelsesmuligheder. Inden for f.eks. byggematerialer vil nordisk nåletræ helt sikkert holde stand. Inden for papirmasse ser en langsom nedadgående tendens ud til at være forestående. Inden for biobrændstoffer og kemikalier har nåletræer vist været marginaliserede. Der er rigeligt med råmaterialealternativer til brændstoffer, og i hvert fald udnytter UPM’s nye bioraffinaderi i Tyskland bøg.