Har der i Centraleuropa ikke været en lignende bølge af fusioner mellem familieejede virksomheder, der stærkt har opereret på ét sted, som i Finland og til dels i Sverige? Hvordan har man undgået det, når UPM og Enso her også begyndte at tage form allerede dengang, papir blev set som en vækstbranche, og sømmet i kisten for familieejede papirvirksomheder senest blev slået i for 15 år siden af Myllykoski?
Hvad er deres kapacitet i markedet, eller kan du sammenligne den med f.eks. hele UPM’s kapacitet? Er disse familievirksomheder skiftet til karton eller et andet produkt, og hvad er analytikernes generelle konsensus om, hvad der vil ske med dem i fremtiden? Hvis de hidtil har klaret sig med udholdenhed og held, så kan de jo ikke længere klare sig i et faldende marked.
Der kom mange spørgsmål, men det begyndte at interessere mig bare ud fra et historisk perspektiv 