For et par dage siden kom der en fælles erklæring fra Sverige og Brasilien. Begge lande ønsker at udvide det industrielle samarbejde med yderligere 20 Gripen-fly
Brasiliens første lokalt producerede Gripen E rullede ud i Gavião Peixoto i marts 2026. Dette er vigtigt, fordi indenlandsk produktion ændrer de politiske vilkår for programmet. Når først arbejdspladser, ingeniørkapacitet, industriel knowhow og national stolthed er knyttet til en forsvarsplatform, bliver det meget svært at erstatte den.
De yderligere 20 fly, der nu diskuteres, skal derfor ikke ses som en separat salgskampagne. De er snarere en naturlig fortsættelse af et program, som Brasilien allerede har integreret. Saab ekspanderer simpelthen inden for et system, hvor Brasilien allerede har udviklet det industrielle grundlag for fremstilling. Der er tale om meget langsigtede aktiver.
Det planlagte innovationscenter tilføjer endnu et positivt lag, da en permanent F&U-tilstedeværelse med fokus på Gripen-udvikling, vedligeholdelse og opgraderinger er enestående. Set i forhold til, hvor længe disse programmer typisk løber, taler vi om en institutionel forpligtelse på 30 til 40 år. Brasilianske ingeniører vil opbygge viden omkring platformen, fremtidige opgraderinger vil have en lokal teknisk base, og programmet vil med tiden blive stadig sværere at afvikle. I mine øjne er dette – for den type virksomhed Saab er – den dybeste og stærkeste form for “customer lock-in”, da kunden selv er med til at forme produktet.
C-390-vinklen gør strukturen endnu mere interessant. Sverige køber brasilianske transportfly, mens Brasilien udvider sin Gripen-flåde. Det forvandler forholdet til en ægte bilateral forsvarsindustriel og politisk pagt mellem to lande. Det skaber en form for gensidig afhængighed. Gensidig industriel og politisk afhængighed er mere holdbar end et rent eksportsalg, fordi begge parter har noget at forsvare. Sverige har en interesse i Embraers C-390-succes. Brasilien har en interesse i Gripens langsigtede udvikling. Programmet er derfor forankret over en “normal” indkøbscyklus.
Hvis vi antager ca. 150 mio. USD pr. fly på en “all-in”-basis, vil 20 ekstra Gripen E/F-fly indebære en potentiel programværdi på ~$3 mia. USD. Den brasilianske produktionsbase hjælper også med at reducere Saabs kapacitetsbegrænsninger over tid, fordi en del af den fremtidige volumenvækst ligger uden for Sverige.