Der manglede en
19 Synes om
Rheinmetall, hvis kurs er steget med 75 % YTD, meddelte netop, at de vil ansætte anslået 1.000-3.000 nye medarbejdere for at imødekomme den voksende indenlandske efterspørgsel.
7 Synes om
Man kunne godt belyse lidt mere, hvorfra disse virksomheder er kendte. Rheinmetall producerer vel kanoner til kampvogne?
Saab tog også et spring på +30%. Derfra kommer der vel meget udstyr, bl.a. til Finland
8 Synes om
Mindst et par skibe har Bofors bovkanoner. Bofors er altså ejet af Saab.
Edit: Faktisk ser det ud til, at alle Finlands missilbåde og også minelæggere har Bofors-kanoner.
Det ser ud til, at Bofors’ kanonproduktion ikke længere er ejet af Saab, men de har solgt den til BAE Systems.
3 Synes om
Beklager, jeg springer direkte uden for Europa og åbner spillet med canadiske Mission Ready Solutions. Hvis krigen eskalerer bredere, og amerikanerne (eller NATO) hopper med på vognen, er dette lille firma sandsynligvis på en eller anden måde involveret. Et canadisk firma, men den suverænt vigtigste kunde er dog den amerikanske regering. De leverer ikke våben eller destruktionsudstyr, men mere vedligeholdelses- og beskyttelsesudstyr til soldater, brandmænd og andre såkaldte frontlinjepersonale.
Firmaets IR-præsentation kan downloades her: https://mrscorp.com/download/corporate-presentation/
Nå, som vi ved, har USA et ret stort forsvarsbudget, og regeringen har lavet en forordning om, at en del af aftalerne tvangsmæssigt skal gå til mindre aktører, så Raytheon (Raytheon), Boeing (Boeing) og lignende ikke lever i et monopol. Delvist som følge heraf fik MRS, der med en markedsværdi på 55 millioner CAD (canadiske dollars) gjorde det godt, en god aftale i slutningen af året: Ihre Datenschutzeinstellungen
Og derudover er der et par katalysatorer, der tvang mig til også at tage dette med i min egen portefølje:
Det vil sige, at i USA udbyder regeringen aftaler, og hvert selskab kan ansøge. De ovennævnte udbud falder inden for MRS’s ekspertiseområde. Især med hensyn til sidstnævnte, nemlig ballistiske kampveste, er jeg optimistisk. Hvorfor? Fordi MRS har designet dette produkt, og de har et fælles patent med den amerikanske regering, så en aftale, der glider til en anden, ville være en lille overraskelse. Panseraftalen vurderes at være 8 år og 400-500 millioner amerikanske dollars værd. Også de koldvejrsstøvler er en flerårig, et tocifret millionbeløb. Ansøgningsperioden for begge er lukket, og vi lever nu i spænding hver dag, da vinderne af aftalerne vil blive offentliggjort inden for 1-180 dage efter ansøgningsfristens udløb.
Derudover har ledelsen udtalt, at de har sendt firmaets ansøgning ind til mange andre udbud, men de to er de største og mest sandsynlige. I sig selv er dette næsten som at spille lotteri, da omsætningen for disse mindre aktører i høj grad afhænger af disse aftaler. Høj risiko, høj belønning.
Fordi man arbejder med den amerikanske regering, er der brug for kompetente lobbyister. Heldigvis findes der nogle:
F.eks. er bestyrelsesformand James “Spider” Marks et kendt ansigt i amerikansk tv, især nu i forbindelse med Ukraine-krigen, da han er krigsanalytiker for CNN (og andre kanaler? Jeg ved det ikke). https://edition.cnn.com/profiles/james-spider-marks-profile
William Brattom er igen New Yorks tidligere politichef, der har forbindelser til højere instanser, og Paul Litchfield har arbejdet i høje stillinger i FN osv., så på deres vegne burde tingene være på plads. Nu skal firmaet bare levere og vinde de aftaler.
17 Synes om
Bofors (Bofors) ser ud til at have stor efterspørgsel efter NLAW panserværnsvåben.
2 Synes om
Rheinmetall fremstiller kanoner, kampvogne, terrængående køretøjer i alle størrelser, sensorer, luftforsvarsløsninger, simulatorer og forsyninger. Derudover mindst motordele til bilindustrien, luftrensningssystemer og er involveret i brintbrændselscelleprojekter med Daimler Trucks.
Rheinmetall vil tilsyneladende hellere være en systemleverandør, hvilket sandsynligvis er et bedre koncept fra et eftersalgs- og rentabilitetsperspektiv end ideen om at sælge en kanon og en kasse granater til nogen. Måske er Defence Systems as a Service målet for alle nuværende virksomheder i branchen.
Administrerende direktør Armin Papperger virker let at interviewe, så i tyske aviser støder man hele tiden på historier om ham og virksomheden. Han har blandt andet understreget betydningen af socialt og miljømæssigt ansvar, også for forsvarsmaterielindustrien. Rheinmetall angiver at være stærkt involveret i realiseringen af den grønne energiomstilling (hvilket altså ikke nødvendigvis har noget med krigsmateriel at gøre overhovedet).
5 Synes om
Jeg er nu kommet her for at rode lidt, da jeg lovede det i kaffestuen. Krigsindustrien og især -teknologien interesserer mig. Hovedsageligt selvfølgelig fordi emnet nu er aktuelt, men det kunne også give nogle investeringsmuligheder, når det ene land efter det andet begynder at øge sit forsvarsbudget. Selvfølgelig antager jeg nu, at kurserne allerede har forudset denne mulige positive udvikling i de kommende år, men lad os betragte dette som en forskningsøvelse i en ny industri.
Nu følger der noget blandet og uorganiseret snak om emnet. Jeg har aldrig tidligere beskæftiget mig med krigsteknologi på nogen måde, så jeg starter fra nul og skriver mine observationer ned her.
Først og fremmest, hvor skal man begynde. Jeg fik et par muligheder i tankerne for, hvordan man kunne starte med at grave. I må foreslå bedre måder, hvis I kommer i tanke om dem.
-
Vælg et land og se på dets udstyr –> et samlet billede af militærudstyr og virksomheder, der producerer udstyr.
-
Vælg et stort selskab inden for krigsindustrien og se på dets produktportefølje –> et samlet billede af, hvad et typisk stort selskab kan gøre.
-
Vælg en markedsanalyse –> et samlet billede af, hvilke underopdelinger der overhovedet er forbundet med branchen, og hvor de fremtidige guldæg kunne skjule sig.
-
Vælg en videnskabelig tilgang –> hvilke videnskabsområder eller lignende der er forbundet med krigsteknologi, og hvilken form for kommercielt produceret udstyr/service hvert område i praksis har brug for.
1. Et lands udstyr, Tyskland
Lad os se på Tyskland i kategori et. Min krigsforståelse er begrænset til at have aftjent værnepligt og følge med i Ukraine-nyhederne, så forvent ikke en særlig dyb analyse.
Forsvarsbudgettet har tilsyneladende svinget en del. Først vækst indtil afslutningen af den kolde krig, og derefter lidt mere roligt i de sidste årtier. Nu har Tyskland talt om en betydelig forøgelse af budgettet. Det er et ret cyklisk marked, og jeg kunne antage, at det for andre lande også er sådan, at forsvarsudgifterne falder i fredelige tider, og budgetterne vokser, når spændingerne stiger.
Når man gennemgår Tysklands udstyr, er det virkelig mangfoldigt. Der er alle slags våben, kanoner, biler, tanks, fly og skibe. Og samtidig får man en fornemmelse af, at guldæggets måske ikke ligger i disse jernbunker, men jeg kan selvfølgelig også tage fejl.
Min følelse i udgangspunktet var, at en form for højteknologiske løsninger kunne være de mest attraktive. Det vil sige for eksempel forskellige kommunikationsløsninger, kunstig intelligens, radar-/satellit-/rumløsninger, robotteknologi osv. Og altid bedre, hvis man kunne få kontinuitet i forretningen (f.eks. sælge som service) eller skalerbarhed (højteknologisk masseproduktionsforretning, skalerbar softwareløsning el.lign.), men det falder mig ikke lige ind, hvilke løsninger inden for krigsteknologi der så ville lykkes med at udnytte disse.
Jeg prøvede at google tyske militærs højteknologiske løsninger, men som amatør kommer man ikke særlig langt. Måske er det klogere at gå videre til en virksomhedsspecifik gennemgang.
2. Et stort selskab inden for krigsindustrien som eksempel
Hvilke er verdens største selskaber inden for krigs-/forsvarsteknologi? Ifølge Google er top-10 her:
Lockheed Martin ser ud til at være den største, og næsten al deres omsætning kommer fra forsvarssegmentet. Jeg fandt LM’s årsrapporter, IR-præsentationer og kvartalsrapporter online, og for Guds skyld, hvilket skidt er disse, hvad angår infografik. At finde så kedelige præsentationer og rapporter fra OMXH-selskaber kræver allerede en form for specialekspertise. De burde tage en tur til Harvias kommunikationsfolk til en arbejdsvejledning, så disse rapporter ville være mere behagelige at læse. Se bare på disse grafer, der minder om mine første Excel-klatter fra landsbyskoletiden:
Hvis vi tager som eksempel bare MFC = Missile and fire control -segmentet, så indeholder det alene en brutal mængde forskellige produkter:
Her er Q4/2021 præsentationen i sin helhed (hvis dette giver dårligt humør på grund af udseendet, skal du slet ikke åbne årsrapporten):
https://investors.lockheedmartin.com/static-files/6c484df3-a389-4180-8047-afb99bab38a9
Og det er interessant, at der er så mange kunder også uden for staterne. Hvilke forskellige private hære, sikkerhedsgrupper og lignende er der som kunder.
Mens jeg kigger på et sådant stort firma, kommer jeg i tanke om, at disse overhovedet ikke passer til min investeringsstrategi. De er ret fede organisationer, krydret med moderat vækst, et cyklisk marked og politisk risiko. Jeg får en fornemmelse af, at hvis man skal investere i denne sektor, så skal det være et mindre firma, der vokser betydeligt i sin niche, og som opererer i et radikalt voksende segment. Giv gerne forslag til enten direkte firmaer, men også til voksende “krigsindustrier”.
Lad os forresten også tage et par billeder fra nabolandet Saab til sammenligning. Der ser det nemlig allerede ud til at være lidt mere gang i investorrelationerne. Det er straks meget lettere at skabe et samlet billede:
Der findes også markedsanalyse:
Undskyld, at dette nu bliver sådan en skærmbillede-besked, men det er interessant. Her er der opdelt 5 nøgleforretninger og nøglemarkeder. Vi har været meget forudseende med hensyn til situationen, da nøglemarkedet for 2022 er Tyskland, som nu øger sit forsvarsbudget med, var det 100 milliarder euro. Der må vel også være noget at levere til Saab.
Denne rapport kunne jeg godt tænke mig at læse hele vejen igennem af interesse. En så god rapport fra en stor aktør giver et godt overblik over hele markedet. Hvis andre også er interesserede, er her et direkte link:
Der er ikke meget andet kommet ud af de 45 minutter, end en lidt mere forvirret følelse af hele branchen. Nu skal jeg på skitur og derefter se Iivos sejr fra Holmenkollen, men jeg fortsætter med at sætte mig ind i emnet, når jeg får tid.
En ret rodet besked fra en “ruin-mand”. 
22 Synes om
Jeg vil tro, at forsvarsstyrker i forskellige lande meget nøje vil gennemgå deres udstyr baseret på krigen i Ukraine, med hensyn til hvilke kampmidler der spiller den største rolle for succes i kamp. Rollen for panserværnsudstyr (PST-udstyr) og luftværn kommer ret meget frem, ligesom droner i kamp og rekognoscering.
Derudover vil to faktorer helt sikkert give et betydeligt løft. For det første en omhyggelig gennemgang af kampberedskab. I går så jeg en nyhed, der fortalte, at en stor del af det panserværnsudstyr, Tyskland havde sendt til Ukraine, var ubrugeligt på grund af fejl under opbevaring. Også Ruslands udstyrs driftssikkerhed, udover vedligeholdelse, synes at være lidt af hvert. Den anden faktor er udvidelsen af hære og reserver, hvilket i praksis betyder et stigende behov for alle de produkter, der er nødvendige i hære.
2 Synes om
Jeg har General Dynamics i min portefølje. En udbyttearistokrat, der har øget udbyttet 30 år i træk. Selskabet har i øjeblikket en ordrebog på næsten 90 milliarder dollars. Nu hvor flere lande konkurrerer om at øge deres forsvarsbudgetter, tror jeg, at det vil fortsætte med at have succes.
5 Synes om
Jeg kan ikke hurtigt finde oplysninger om, hvorvidt dette kun er for abonnenter, men her er et par relevante citater, så ikke-abonnenter også kan få fat i plottet.
Med Tysklands forsvarsbudgetinitiativer steg nogle af det tyske forsvars betroede virksomheder 40-50 procent på børsen.
Jeg antager, at de største forsvarsbudgetstigninger netop kommer til Europa, så de europæiske landes betroede leverandører er sandsynligvis dem, der drager mest fordel af denne situation.
I Europa er den største våbenproducent det britiske selskab BAE Systems. Derudover inkluderer verdens mest indflydelsesrige våbenfirmaer også italienske Leonardo og franske Thales.
“Ruslands invasion af Ukraine har fundamentalt ændret udsigterne for den europæiske forsvarssektor,” skrev JP Morgans analytiker David Perry mandag ifølge Reuters.
Alt i alt er de største våbeneksportører i USA, og store aktører ser også ud til at findes i Kina.
Og det er også værd at bemærke, at selv nu, før godkendelsen af de stigende forsvarsbudgetter, er brugen af militært udstyr og løsninger steget kraftigt:
USA besluttede i weekenden at give yderligere 350 millioner dollars i bistand til Ukraine. Landet har allerede støttet Ukraines væbnede styrker med en milliard dollars i løbet af året. EU planlægger derimod at bruge 450 millioner euro på jagerfly, våben og transport til Ukraine.
Det slog mig samtidig, om @Juha_Kinnunen kunne give et par tips til, hvad man skal fokusere på, hvis man ønsker at søge og analysere europæiske forsvars-/militærteknologivirksomheder? Hvor kan man få et overblik over især high-tech-løsningsmarkedet og de voksende mindre virksomheder der? Og formodentlig tilføjer den politiske verden i denne sektor et helt nyt kapitel til spillet?
Jeg skal i dag læse lidt om Juhas Bittium-rapport for at få yderligere indsigt.
4 Synes om
Bittium-rapporten indeholder aktører fra forsvarssektoren, men desværre meget lidt konkret information - Bittium er trods alt fokuseret på taktisk kommunikation, hvilket er en relativt lille niche på forsvarsmarkedet. Og derudover er der alle mulige andre forretningsområder.
Jeg kan desværre ikke komme i tanke om nogen rapport eller side, der giver et fornuftigt overblik. Forskellige konsulenthuse tilbyder dog gratis oversigter, og dem kan man finde ved at google f.eks. “Defense market”. Deloitte og PWC var øverst nu. Generelt bør man naturligvis bemærke markedets skillelinjer samt den skamløse favorisering og støtte af indenlandske løsninger. Det var derfor, Tysklands beslutninger specifikt afspejlede sig i tyske virksomheder. Alle synes at have deres egne faste leverandører, men på den anden side er USA naturligvis involveret i mange ting.
Jeg kan desværre ikke hjælpe mere lige nu.
8 Synes om
Rheinmetalls regnskab offentliggøres om morgenen. De forventer en salgsvækst på 15-20 % i år. Ordrebeholdningen er i øjeblikket større end nogensinde. I 2021 kom salgsvæksten dog primært fra civilsektoren via ordrer fra bilindustrien.
https://ir.rheinmetall.com/websites/rheinmetall/English/3031/annual-reports.html
3 Synes om
Rheinmetall har offentliggjort et nyt radarsystem. Der burde være efterspørgsel efter systemer, der sporer flyvende trusler i mini- og mikrostørrelse, baseret på den type krigsførelse, vi har været vidne til de seneste uger.
https://twitter.com/rheinmetallag/status/1510947853245505541?s=21&t=snuatGKePJOB5xjRVXd4LQ
4 Synes om
Dette ser ikke ud til at være bekræftet information, men jeg stødte på det på Twitter
https://twitter.com/alexluck9/status/1513053684502241283?s=21&t=eswS1m-pNbOYAkjB6pUTFA
3 Synes om
Rheinmetall har modtaget en tillægsordre fra briterne på hundrede Boxer-køretøjer. Den omfatter alle tre varianter (mandskabsvogn, kommandovogn og ambulance). Aktien har indtil videre reageret med +6,5 % siden i går.
4 Synes om
Gode nyheder fra Mind Technologies. Yderligere handler for 7,3 mio. er netop blevet offentliggjort for i år, og mere er på vej.
Risiciene falder, og fremtiden ser lysere ud. Jeg sidder solidt i sadlen.
4 Synes om
Saab Ab:s Q1 2022
“Ordreindgangen steg med 38%, drevet af mellemstore ordrer inden for de fleste forretningsområder.”
Saab minder om, at leveringstiderne er lange, så krigen i Ukraine afspejles ikke umiddelbart i omsætningen. Kursen er jo skudt op de seneste uger. Den tidligere administrerende direktør sagde for år tilbage, at hvis de europæiske lande hæver forsvarsbudgetterne til 2% niveau, vil det overstige industriens kapacitet.
Og Q&A var forresten komisk, de forventede en strøm af opkald fra analytikere, men der var ikke et eneste opkald 
5 Synes om
Jeg har lavet en lille hurtig sortering baseret på virksomhederne på TOP100-listen.
Jeg har sorteret over 90% af virksomhederne, der fokuserer på krigsindustrien, og derefter efter P/E-forhold i følgende rækkefølge:
Leonardo (IT) P/E 8, Helikoptere, luftfart og support, cyber, elektronik. Omsætning +5%
Vectrus (USA), P/E 11. Logistikløsninger. Omsætning +28% år/år
LIG NEX1 (Sydkorea), P/E 12. Missiler, sensorer, kommunikation, droner, automation. Omsætning 14%
Northrop Grumman (USA) P/E 13, laver næsten alt. Verdens største ammunitionsproducent? Omsætning -3%
BAE Systems (UK) P/E 15, blandt andet storm- og transportkøretøjer CV90, Bofors og skibskanoner, haubitsere og alt ammunition til landstyrker. Omsætning +2%
Huntington Ingalls (USA) P/E 16, Flåden. Den eneste producent af atomdrevne hangarskibe i USA. Omsætning +2%.
Lockheed Martin (USA) P/E 19, Fly og luftforsvar samt kommunikationssystemer. Omsætning +3%.
13 Synes om
Når den foregående forfatter nævnte virksomheder, forstår alle med det samme, at det drejer sig om giganter inden for forsvarsindustrien. Vurderingerne virker ret beskedne, hvis man kigger på P/E-forholdet. På denne baggrund faldt det mig ind at spørge, hvilke meninger læserne har om den finske virksomhed Bittium?
Bittiums nuværende forretning (Defence LV) er blot småting i forhold til de virksomheder, den tidligere forfatter nævnte. Jeg spekulerer på, hvordan Bittiums Defence-forretning vil klare sig fremover. Virksomheden har dog en hensigtserklæring med det finske forsvar på omkring 200 millioner euro om nye SDR-radioer (=ordre), hvis levering endnu ikke er påbegyndt. Samtidig har virksomheden fået et lille fodfæste på de internationale markeder via Estland og Østrig. Bittiums Defence-marked er virkelig stort takket være nye produkter, og jeg tror personligt på, at de vil finde deres plads i verden, men hvordan? Vil en gigant købe de færdige topprodukter? Vil virksomheden indgå en white-label-aftale med en gigant? Eller har den lille virksomhed mulighed for at vokse sig stor fra næsten ingenting som en uafhængig enhed? Jeg mener, at sidstnævnte ville kræve, at forretningen blev adskilt fra den nuværende.
Bittium kan efter min mening aldrig have et bedre momentum med sin Defence-forretning, end det har lige nu. Finland købte kampfly fra USA, Finland er netop nu ved at tilslutte sig NATO, Bittiums produkter er færdige og efter min opfattelse yderst konkurrencedygtige, og forsvarsbudgetterne verden over stiger markant i øjeblikket. Og lad os nævne den såkaldte Megatrend inden for forsvar, hvilket praktisk talt betyder, at alle lande i verden gradvist skal forny deres kommunikationsudstyr fra kun tale til data- og sensoraktiveret kommunikationsudstyr.
Hvis man ønsker hurtig information om, hvorvidt Bittiums produkter er konkurrencedygtige, fortæller den vedhæftede korte video efter min mening mere end tusind ord:
Her er yderligere information om virksomheden, da CEO’en besøgte en investeringsmesse i maj i år:
6 Synes om