Jeg åbner denne tråd med en relativt specifik overskrift med det formål at få diskussion og kommentarer ud fra overskriftens perspektiv, men ikke med henblik på at begrænse den udelukkende til det.
Jeg tænkte primært, at et alt for generelt trådnavn som “S&P 500” enten ville overlappe med “Børsernes retning” (Pörssien suunta) eller ikke ville tiltrække “indeks-folk”.
Jeg bemærkede, at der ikke findes en særskilt tråd for noget indeks som investeringsobjekt.
Emnet er aktuelt for mig, og jeg ønsker ikke at spamme for eksempel tråden “Børsernes retning” med mine begynderspørgsmål.
Motivet er at få og dele viden og synspunkter om udviklingen i de kommende måneder. Jeg startede i går mit eget købsprogram til en langsigtet investering, og jeg ønsker at optimere mit resultat.
Hos Nordnet ser der ud til at være næsten 30.000 ejere af SXR8 (iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD), som investerer i indekset, og den akkumulerende ETF (kasvuosuus etf) er den tredjemest populære. Måske er der også nogle af dem her på forummet, og der findes interesserede til udveksling af tanker om emnet.
Min egen forudsigelse er, at indekset i perioden fra nu og måske cirka et år frem vil falde betydeligt lavere end det nuværende niveau. Jeg begyndte dog at købe for en sikkerheds skyld.
Så de klassiske spørgsmål for en investor er: Hvor dybt vil det falde, og hvornår sker det?
Mit eget købsprogram sigter mod langvarig besiddelse. Et ensartet investeringsprogram med faste beløb ifølge kalenderen, f.eks. hver måned, uanset kursen, frister mig ikke.
En af mine begrundelser for dette er:
Stigningen efter coronadykket er så frisk i erindringen, at jeg tror, der vil være en hel del op- og nedadgående bevægelser, før bunden findes. Indsatsen for en bestemt måned bør overvåges over en uges periode, og hvis der opstår en større nedgangsdag, skal man købe den, og hvis ikke, så er deadline ifølge kalenderen. Og så fortsætter man den følgende måned.
En meget interessant tråd-idé! Her kan man dele kortsigtede perspektiver snarere end langvarige overvejelser om SP500’s retning. Teknisk analyse kan sikkert tilbyde synspunkter til dette. Jeg har stadig en vis gearing til rådighed, og jeg har foreløbig planlagt at bruge fuld gearing, når SP500 bryder 3900-punkters grænsen.
Markeds-timing er svært, men jeg forstår, hvis Sp500 lige nu, med denne værdiansættelse, ikke ønsker at gå all in på én gang. Dollar-cost averaging ville sandsynligvis fungere godt ved ETF-/indeksinvesteringer.
Men hvis du leder efter en langsigtet indgang til indekset, er her et par ting at overveje.
Først en interessant graf, der viser, hvordan Sp500 historisk har udviklet sig i begyndelsen af året, og hvad afkastet har været derefter
Det vil sige, AT NORMALT, når begyndelsen af året har været præget af et kraftigt fald, er slutningen af året blevet god. Det er dog værd at bemærke, at i mange rebounds er faldet begyndt længere tilbage end ved årets begyndelse. Derudover, selvom Sp500 er faldet over 10% fra toppene, er det stadig på historisk dyre niveauer ifølge mange metrikker. CAPE-forholdet er stadig over 30. Det vil sige, stadig høje værdiansættelser og høje forventninger til indtjeningstilvækst afspejler et nulrentemiljø (som dog har rystet lidt i begyndelsen af dette år). Hvis indtjeningstilvæksten ikke indfries som forventet, og de accepterede værdiansættelsesmultipler falder på grund af dette og rentestigninger, er der her en mulig dobbelt gearing nedad. Derudover er Sp500-goliatherne, dvs. megateknologivirksomhederne, allerede faldet mere, og hvis disse begynder at blive genprissat, kan nedadrettet pres øges, da de har en så stor vægt i indekset.
De store banker i USA forudsiger dog stadig, at Sp500 vil være på et højere niveau ved årets udgang end nu. USA bliver også en stadig stærkere sikker havn, når resten af verden vakler. Derudover kan man argumentere for, at CAPE-forholdet er mere irrelevant i det nuværende rente- og rentabilitetsmiljø end f.eks. for 30 år siden.
Hvem ved. Her er der nu lidt tanker i den ene og den anden retning.
En ting, jeg vil nævne, er valutakurser. Uden at tage stilling til fremtiden kan det være nyttigt at lave beregninger for eksempelvis 10 procents valutakursændringer ud fra et risikostyringsperspektiv.
Jeg så den Verner-video et kvarter før jeg åbnede denne tråd. S&P500’s fremadrettede P/E-forhold er faldet relativt det samme som indekset, så faldet skyldes en reduktion i prisen, og indtjeningsforventningerne for de kommende 12 måneder er forblevet uændrede siden begyndelsen af året, hvis jeg forstod det rigtigt.
Som lægmand lyder det noget optimistisk fra dem, der udarbejder indtjeningsforventningerne. Jeg prøver derfor at ræsonnere rationelt, hvad der ville være et “all-in”-niveau for mig i indekset.
Jeg tror, at det, der blev ment her, var, at når målaktieser er noteret i dollars, kan værdien af den euro-denominerede ETF svinge med valutaen, selvom S&P 500-aktierne forbliver “flade” i dollars.
Gode pointer og nyt at studere. Jeg har tænkt en del over P/E-niveauet. Efter min mening er der flere faktorer, der udfordrer opfattelsen af, at niveauet bør ligge på det historiske ca. 15-16 niveau (CAPE). I det 21. århundrede har det kun været der kort efter finanskrisen.
CAPE er høj, men nuværende (“øjeblikkelig”?) P/E er ca. 24, hvilket er niveauet for dette årtusinde, visuelt set fra grafen.
Jeg har undersøgt de største fald i det 21. århundrede, dvs. dem over 10%, og en ting, der er “this time different”, er sandsynligvis, at den voldsomme corona-dyk og genopretningens hastighed er meget tæt på og i frisk erindring.
Billedet viser SP500 P/B (pris/bogført værdi) på forskellige tidspunkter.
Dette understøtter også, sammen med CAPE (Cyclically Adjusted Price-to-Earnings ratio), at den nuværende E-komponent (indtjening) måske ikke er på et holdbart niveau. Jeg har selv taget højde for dette ved at investere størstedelen af mine månedlige opsparinger i Eurostoxx600 i øjeblikket.
Lige præcis. Her er en lidt partisk observationsperiode, hvor vi kan se et eksempel på valutaens indflydelse på udviklingen af den nævnte ETF sammenlignet med det underliggende indeks.
Det er rigtigt, at vi måske aldrig vender tilbage til historiske P/E-niveauer, i hvert fald ikke i længere tid. Systemchok er selvfølgelig en anden sag. Børsens værdiansættelsesniveauer er steget gennem årtierne. Der er flere grunde til dette, herunder at renten har været faldende gennem årtier/århundreder, måske ses digitalisering og automatisering som førende til permanent, hurtigere indtjeningsvækst osv. Mange tegn indikerer dog, at Sp500 i øjeblikket er dyr. Der er begrundelser for dette, men deres holdbarhed selv på kort sigt (renteniveau, indtjeningsniveau) er et spørgsmålstegn.
ETF’er, der følger indekser, er fremragende langsigtede investeringer, fordi aktiemarkederne har en tendens til at stige på lang sigt. S&P 500 har været blandt de bedste, i hvert fald blandt de store aktieindekser. Dette er selvfølgelig ikke en garanti for fremtiden, men som Warren Buffet sagde, “never bet against America”. Man bør måske ikke bruge for meget tid på at spejde efter det “perfekte” købstidspunkt. Et forslag er, at hvis du har et bestemt beløb, du har tænkt dig at investere nu, så investerer du f.eks. et X-beløb af det hver måned fordelt over f.eks. et år. Hvis hensigten er at spare mere langsigtet op fra lønindkomsten, så er det måske ikke klogt at vente.
Mere om valutaen. Det er i sidste ende ikke så simpelt. For at gøre det simpelt er noteringsvalutaen eller noteringsvalutaen for ETF’ens investeringer irrelevant. En ETF er altid lige meget værd, uanset noteringsvalutaen. Valutakursændringer påvirker virksomhedernes indtjeningsevne og dermed værdiansættelsen, medmindre der er tale om en virksomhed, der udelukkende opererer på hjemmemarkedet (i dollars).
Hvis vi tager et ekstremt eksempel med en S&P 500 ETF, hvor der findes lignende versioner i euro og dollars (man kan ikke længere købe ETF’er fra USA), og dollaren falder til det halve, og vi urealistisk forventer, at aktiekurserne forbliver uændrede.
Før valutakursændringen (for enkelhedens skyld 1 EUR = 1 USD) var kursen for begge ETF’er f.eks. 100, men efter valutaens fald ville noteringen stadig være 100 USD. Man får fremover 2 USD for en euro, så i euro er noteringen kun 50.
Hvordan påvirker det så dig? Hvis du bor i euroområdet, er det en dårlig ting. Hvis du bor og forbruger penge i dollars, har det ingen betydning.
Dette er altså kun et teoretisk eksempel, og kurserne ville sandsynligvis ikke forblive uændrede, hvis dollaren faldt til det halve over natten.
Læsestof:
Nå ja, dette går måske lidt væk fra emnet, men valutaen er efter min mening stadig vigtig at forstå.
Tak for din kommentar. Når kobbertråden er tyk nok… Dette er faktisk et meget vigtigt punkt for mig.
Jeg forstår, at Europa har besluttet, at Putins nedkæmpelse, løsrivelse fra afhængigheden af Rusland og den grønne omstilling vil blive gennemført, uanset hvad det koster, og med pengeudstedelse som middel.
I USA vil de, så snart Rusland-krisen er ovre, og allerede sideløbende med den, begynde at trække penge ind eller i det mindste hæve renten?
Betyder dette ikke uundgåeligt, at euroen svækkes i forhold til dollaren? En svag retning for eurobeboere som købere, men en god retning som sælgere. De “søsterfonde” med samme ISIN-nummer i forskellige valutaer følger jo den kursudsving.
Dette skaber faktisk et yderligere perspektiv på timingen. Men selv inden for et år har kursforskellen været mere end 10 % mellem maksimum og minimum.
“Letheden ved at handle med passive børsnoterede fonde (ETF’er) er en af grundene til deres store popularitet. Letheden medfører dog også en fare. Let handel skaber en fristelse til aktiv handel og et forsøg på at time markederne. Aktiv brug af passive produkter fører ifølge undersøgelser til, at investorer får et underafkast.”
Der er også visdom i dette, men alle har deres egen stil, mål og metoder. Nogle trader, og andre passer, men S&P500 er ikke desto mindre et grundlæggende diversificeringsværktøj.
Jeg køber 1-2 enheder pr. måned.
