I tråden om børsernes retning diskuteres overordnede markedsbevægelser og økonomi analytisk.
Spørgsmål om kursstigninger her Kurssien ja niiden muutosten kyselyt, kauhistelut ja hehkuttelut (Osa 3) - Sijoittaminen - Inderes forum
Kaffestuen findes her Inderesin kahvihuone (Osa 2) - Sijoittaminen - Inderes forum
Denne tråd er en fortsættelse af kommentaren: Pörssien suunta (Osa 1) - #10391 käyttäjältä Expaco_b - Osakkeet - Inderes forum.
Forrige tråd:
Et godt eksempel på, hvad der sker på børserne, er det amerikanske selskab CoroWare Inc. Deres antal ansatte er 0, og deres aktiviteter stoppede i 2018. Og alligevel handles aktien (COWI)? Hvad er det her for noget?
Et par pointer fra morgenens video.
De seneste dage har Gamestop, Nokia og WSB opsuget al opmærksomhed fra investorer fra mange retninger, og det er blevet kommenteret, at markedet er skørt eller i en boble. Naturligvis er hurtige og voldsomme overdrivelser som disse karakteristiske for bobler.
Jeg vil dog vove at påpege, at det meste af markedet bare mudrer afsted. Tag for eksempel SP500. Det er faktisk ikke bevæget sig nogen steder i januar:
Okay, aktiemarkedet er dyrt nu. Faktisk får snakken om bobler styrke fra dette, da P/E-forholdet er på samme niveau som under IT-boblen. Resultaterne forventes dog at komme sig efter coronaen, og så ville P/E-forholdet stort set normaliseres, som man kan se fra den stiplede linje på grafen.
Aktiemarkedet er på ingen måde billigt, men det er heller ikke håbløst dyrt generelt, hvis man tør se lidt længere frem (noget der utvivlsomt virker svært for mange 
).
Aktiemarkedet er heller ikke homogent. Her er en gentagelse fra i går om, hvordan nogle value-aktier udviklede sig under IT-boblen. Dette er blot et eksempel, men 90’ernes IT-boble var en ret total helkropsboble, men selv der kunne man gøre gode aktieudvælgelser under boblen.
F.eks. Berkshire Hathaway kontraerede praktisk talt Nasdaq. Den blev halveret, mens Nasdaq steg, men nåede også bunden på præcis samme tidspunkt, som Nasdaq startede sin tre år lange nedtur på -80 %.
På Helsingforsbørsen fortæller erfarne investorer altid, hvordan de fyldte op med billig KONE, Sampo osv., da IT-sektoren kogte. Jeg kunne desværre ikke få en graf over KONE fra den periode fra Bloomberg (blummalta), men her er Nokia vs. UPM, Wärtsilä (Wärre) og Nokian Renkaat. Ja, pengene lå faktisk ret godt i f.eks. UPM. Sampo, Nokian Renkaat osv. tidobledes i den opadgående cyklus efter IT-boblen. KONE har været en af de bedste aktier i 2000-tallet, så der er altid muligheder, selv på et kogende marked.
Her er endnu en observation. Fra 1995-2000 steg SP500 +300 %, dvs. omkring +25 % om året. Nu fra 2016-2021 er aktiemarkedet steget omkring +100 %, eller 14 % om året. Dette fortæller også sin egen historie om, at selv på indeksniveau er vi ikke steget i et klassisk boble-lignende tempo.
Så, det er altid aktieplukkerens marked, selvom tiderne ikke er de bedste lige nu. Læs analyser og vælg gode aktier. 
Altså, hvis resultaterne vokser som forventet (hvilket praktisk talt aldrig sker), og prisetiketterne ikke stiger, så vil vi allerede om et par tre år være på et nogenlunde fornuftigt niveau i forhold til resultaterne. Den amerikanske børs føles stadig dyr for mig i lyset af dette.
Kan du køre en lignende graf, hvor BRK er erstattet af MSCI World Enhanced Value Index?
https://www.msci.com/documents/10199/174e3915-2087-4c5b-815b-c1b7ea1ccbbf
Det er en god pointe, at resultaterne generelt ikke falder som bær fra en busk på den forventede måde.
Jeg har tænkt meget over det samme, og bemærk, at det at vi ikke er i en boble, ikke betyder, at aktiemarkedet ikke kan falde med -20 % de næste par år: hvem ved? Men i det nuværende nulrenteklima og med mega-stimulering er det svært at se større uro, medmindre corona udvikler sig på en sådan måde, at tæppet trækkes væk under fødderne, og stimuleringen samtidig trækkes tilbage.. Men hvem ved egentlig disse ting. Det er godt at forblive ydmyg og overveje, hvad der er mest sandsynligt.
Her er grafen. Sjovt nok overgår Nasdaq-indekset stadig værdiindekset i den periode Dog er det bedragerisk nemt at forme disse fortolkninger og historier i henhold til den valgte tidsramme. Hvis for eksempel startåret var 98, et år der kunne argumenteres for at være den sande begyndelse på boblen, ville værdiindeksens præstation være lidt mere gunstig.
Ja, værdiindekset tog også et hit på næsten 40 % på et par år. Nasdaq -74 %. Det er dog vigtigt at bemærke, at mange teknologiske aktier faldt over 90 % og kom sig aldrig.
Denne værdiudvikling er dog forfærdelig at se på i det lange løb:
Midt i den akutte GME-krise er et spørgsmål dukket op i hovedet på en novice:
Har markedet brug for shorts for at fungere effektivt? Hvad er deres funktion i det store billede? Er der en, eller er shorts blot en brik klistret til en pakke, der allerede rullede godt, som nogen opfandt for at tjene penge på en ny måde?
Så hvis dette rod eskalerede til det punkt, hvor shortsalg blev forbudt, eller ingen af den ene eller anden grund turde shorte noget længere, hvordan ville det så påvirke markedet?
Selvfølgelig ville der opstå bølger, men hvis vi tænker et par år frem og fremefter.
Bare tænker…
Hvis Wall Street-gelhår er gode til noget, er det at finde på nye måder at tjene penge på. Nogle gange løber disse himmelske konstruktioner over tid ud af hænderne på dem. CDO’er var engang en genial opfindelse, hvor alle vandt. Investorer fik stadig bedre renteafkast med tilsyneladende lavere risiko, investeringsbanker fik salgsindtægter fra salget af disse, låneudbydere fik gebyrer, ejendomsmæglere fik provisioner, forbrugere fik billigere boliglån, og boligbyggere fik arbejde. Med årene voksede grådigheden, risiciene blev slørede, og resten er historie.
Jeg indrømmer, at jeg ikke har sat mig særlig grundigt ind i, om der er en mere ædel markedsfunktion ved shorting, men jeg vil gætte på, at nogen for længe siden bare fattede, at man for fanden kunne tjene penge ved at låne aktier.
Teorien er, at de øger likviditeten og hjælper med at danne den såkaldte “rigtige” markedspris. Måske udjævner de endda udsving ved at fungere som en bremse, når situationen bliver overophedet.
Jeg er for, at shortsalg fortsat er tilladt; måske kunne der være en grænse, så f.eks. maksimalt 50 % af aktiekapitalen kan shortes – shortsalg har jo altid indebåret risikoen for et uendeligt tab, mens man ved at gå lang kun risikerer det investerede beløb.
At kunne kontrollere markedsmanipulation ville være nøglen. Hvordan kan man bevise, at nogen har manipuleret kursen? Eller skal det kun begrænses til manipulerende handel, og så acceptere, at man ikke kan dømme millioner af diskussionsfora for det – og i disse fora forventes offentligheden at have mediekendskab.
Jeg ser selv det største problem med shortsalg som værende, at såkaldte “naked shorts” stadig ikke er blevet udryddet, selvom det burde være ulovligt. Nogle markedsaktører har nemlig lidt andre regler end “almindelige mennesker”. Derudover ville det være godt med nogle grænser. Logikken er vel, at hvis nogen er så dumme at shorte helt op til 100% af free floaten, så fortjener de også at få tæsk, når markedet retter situationen (jf. GME lige nu). Måske burde man sætte lidt flere børnesikre blokeringer og reguleringer på for disse smarte hedgefonde…
Man kan selvfølgelig diskutere, hvad det vil sige, at noget er nødvendigt. Den kendte civilisation ville nok ikke kollapse, hvis shorting ikke var tilladt, men shorting har fordele. Det blev allerede nævnt ovenfor, hvordan det øger likviditeten og effektiviserer børsen. I praksis muliggør shorting en mere stabil udvikling, selvom det nogle gange kan forårsage overreaktioner.
En anden vigtig pointe er, at shorting giver et økonomisk incitament til at gribe ind over for regnskabsforfalskning og andre former for svindel. Der er mange professionelle, der forsøger at finde svindel og bedrageri, fordi man tjener penge på at shorte dem. Finanstilsynet har på ingen måde tilstrækkelige ressourcer til sådan en aktivitet, og måske heller ikke evnerne. Så vidt jeg forstår, er alle, eller praktisk talt alle, store svindelnumre blevet afsløret netop ved, at Finanstilsynet har gransket virksomheder, der er blevet shortet hårdt. Ingen shorting → svagere finansiel overvågning.
Ja, dette er nok en endnu vigtigere faktor.
Shortsælgere har ofte et dårligt ry, fordi de ofte også rammer forkert, og short-historier er tydeligt orkestrerede angreb, men ofte afslører de også ægte fupnumre. Det mest berømte er nok Enron. Det er sjovt, hvordan især establishmentet under finanskrisen betragtede shortsælgere som kriminelle! Dengang blev shorting faktisk også begrænset.
Fra de seneste tider er Nikola nok den mest kendte short-sag, og det var heller ikke et ubetydeligt mål, da der blev afsløret af hvert muligt…
Flere funktioner. Shorstsælgere har motivation til at lede efter og afsløre svindel osv. på markederne, hvilket reducerer deres antal og sparer andre investorers penge. Shortssælgere kan også i nogle situationer forhindre overvurderingssituationer i at opstå.
Tag for eksempel Finnairs over 100% stigning i sommer, da finske detailinvestorer strømmede til for at købe aktien til en enorm overpris, samtidig med at den samme aktie kunne fås billigere via tegningsrettigheder. Situationen opstod, fordi Finnair ikke kunne shortes, og arbitrage ikke direkte kunne udnyttes. Resultatet var, at finske detailinvestorer kollektivt betalte flere millioner for meget for aktierne.
Naturligvis, også når short-sælgere begynder at dreje en nonsens-generator for at få deres shortpositioner, der er i problemer, tilbage til nul, er vi langt ude i skoven, og tilsynsmyndighederne har ingen ressourcer til at gøre noget ved dette. I teorien retter markedet sig også i disse tilfælde – hvis short-sælgernes historier er uden grundlag i virkeligheden, burde kursen ikke være påvirket af dem i det store billede. Men der kan opstå volatilitet – den falder, når short-sælgeren fortæller, at Teslaer eksploderer hvert andet minut, indtil “dip-fiskere”, der har konstateret, at historierne er overdrevne løgne, køber “dippet” op…
Verner kom lige med nogle kurver, som jeg har ledt efter, dog på aktieniveau. Jeg forbereder mig på at kunne købe fra nye bunde. Det kan godt være, at de ikke kommer foreløbig, men der er mange tegn i luften.
Hvis shorting er så effektivt, hvad forklarer så Teslas markedsværdi? Intet.
Shortsælgere har oprettet deres eget kasino på børsen.
Når virksomheder som Tesla og Nokia nærmer sig hinanden i markedsværdi, er markedet (shortsælgere) effektivt.
PS. Jeg ejer Nokia, ikke Tesla. Jeg har selv ræsonneret, at det burde være sådan, og det har ikke været nemt at overbevise mig selv om, at jeg har ret.
Du kan også få Kone til en meget lav pris, hvis salgssiden går i panik. I dag har man også kunnet lave aktiehandler, hvor udbytteafkastet overstiger fem, og intet har ændret sig på markedet for selskabet.
En sådan situation opstår altid i slutningen af en boble, og det er godt at have penge og tålmodighed til at vente på Kone eller Neste. Intet garanterer endnu, at der kommer et kollaps, men der er muligheder for det, og et dybt fald er helt berettiget. En recession er usandsynlig, da kurserne er dyre. Når nok falder, opstår der panik, og gode selskaber sælges også tilfældigt. Derfor kan vi få Kone meget billigt.
Mäkinen skrev tidligere en god artikel om shorting:
