Jeg har foretaget en stresstest af min investeringsplan:
(Hvis jeg) på dette tidspunkt gik all-in med 50% en beholdningsperiode på 5 år og 50% en beholdningsperiode på 10 år i S&P500, og der opstod en systemisk krise magen til finanskrisen.
Dengang var P/E ca. 22, og nu er den 24. Disse fonde oplyser dog allerede en P/E på 20. Så i denne henseende er udgangspunktet af samme størrelsesorden.
Efter finanskrisen var S&P500 -6% efter 5 år og +66% efter 10 år.
Hvis det gik på samme måde, ville fødderne blive ret våde, og det ville ikke engang tage højde for inflationen.
Dette er selvfølgelig et ret ekstremt scenarie, men det skal også tages i betragtning. (Og købene er selvfølgelig ment til at blive foretaget diversificeret.)
Jeg skitserede selv trinene til et købsprogram. Grundindstillingen er 10 % om måneden hver tiende måned fra købskurven. Hvis indekset falder under de følgende niveauer, foretages yderligere køb, således at procentdelen er fuld. Niveauet er beregnet med den nuværende blended forward P/E (det tilsvarende niveau er angivet i parentes). Efter yderligere køb foretages resten igen månedligt. Og kun én gang vil dette niveau blive noteret under tærsklen pr. trin.
3450 (14) All in
3650 (15) 75 %
3900 (16) 50 %
4100 (17) 25 %
En bekendt havde følgende taktik:
Startindsats 1000 euro, hvis der var et fald på 4%, var den nye indsats 2000 euro, fra det næste 4% fald var indsatsen 3000 euro osv. … Selvfølgelig er det lidt skræmmende at købe ind i faldende kurser, hvis faldet fortsætter i lang tid.
Jeg begynder selv at teste en S&P ETF udover et par direkte aktieinvesteringer. Er der nogen, der har erfaring med følgende? iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD Fordele og ulemper?
Jeg endte med SXR8 og gad ikke skifte fra Nordea. Hvis man investerer 100.000 i ti år der, bliver det ca. 500 € med den nuværende prisliste.
E: Du talte om noget andet
Hos Nordnet kan man som månedlig investor få køb for 2,5 € om måneden, men salget er vist også 0,2 % der, men tjek det og dette: den løbende omkostning hos Nordea er 0,088 % og hos Nordnet 0,07 %.
Som nybegynder antog jeg, at da det er en eurofond, og handelspladsen er i Europa, ville valutakursen ikke påvirke det. Men hvis man køber med en stærk euro og sælger med en svag, så vinder man åbenbart betydeligt på et tidspunkt.
En exit ligger nok i en fjern fremtid, men det er værd at planlægge. Forholdet mellem euro og dollar har svinget med op til 10 % de seneste år, så hvis der er tvungent salg, kan to års afkast gå tabt der. Ret mig, hvis jeg tager fejl. Jeg testede det bagud med kurver, og sådan så det ud til at gå.
Jeg vil også gerne præsentere en mulighed for at investere i S&P 500-indekset.
Jeg har nemlig åbnet Xtrackers S&P 500 Equal Weight UCITS ETF 1C ETF for mig selv.
Hvorfor “equal weight” og ikke direkte S&P 500? Grafen nedenfor viser afkastet for disse indekser fra 2004 og frem (tak til Stunados på Discord for denne graf). Blå repræsenterer “equal weight” og orange S&P 500.
På lang sigt har “equal weight” altså klart overgået. På kortere sigt (10 år) har den tabt en smule. Her er farverne desværre omvendt i forhold til den øverste graf. Det gennemsnitlige årlige afkast over 10 år er altså 0,58% mindre.
Hvis man fortsat tror på mega-cappernes (megakappernes) overafkast, bør man vælge f.eks. SXR8, som kan fås til meget lave omkostninger.
Men jeg ville blot bidrage med et perspektiv til tråden og fremhæve dette “equal weight”-indeks, hvor megakapperne (megacaps) ikke får lov til at dominere i samme grad.
Rigtig godt tip. Jeg har faktisk overvejet, at hvis den kurs stiger i nordøst, hvordan jeg så kunne købe SP500 uden vægten af visse virksomheder, hvor der beviseligt har været plads til fald. XDEW er altså spørgsmålet, og en finsk nøgleinformationsbrochure er tilgængelig, så måske kan man også få den hos Nordea. Hvis det bliver presset, må jeg henvende mig til en anden mægler.
Bemærk venligst, at dette er en udbytteudbetalende ETF, ikke nødvendigvis optimal fra et skatteperspektiv sammenlignet med f.eks. SXR8, som er en geninvesterende ETF.
Her er den billigste, jeg fandt.\nETF-listat | Nordnet da der tidligere har været diskussion her om Equal weight-indekset, bør man også se på faktorer. Disse har historisk set også givet merafkast.\n
Jeg anbefaler at beregne i procenter i stedet for cents, da det gør det lettere at sammenligne udgifter og indtægter.
Baseret på de sidste fire kvartaler er udbyttet af dette værdipapir lige over én procent ved den nuværende kurs.
Hvis du køber en udbytteandel (dist), betaler du først 15 % kildeskat af udbyttet til USA, og de resterende 15 % beskattes som kapitalindkomst i Finland. Hvis du ikke har brug for disse (cent)udbytter, og du ikke geninvesterer dem, anbefaler jeg en akkumulerende andel.
Med en akkumulerende andel (acc) betales der også 15 % kildeskat, men de resterende udbytter geninvesteres. På lang sigt øger dette afkastet, når 85 % af udbyttet straks kan vokse med renters rente. Der betales derefter 30 % kapitalgevinstskat af salgsgevinsten, men hvis investeringshorisonten er lang nok, opnår man bedre afkast med en akkumulerende andel. Med månedlige ETF-investeringer kan hele processen også automatiseres.
Man skal også huske på, at i Finland beskattes ETF/fondudbytter med 30 % og ikke med den normale udbytteskat på 24,5 %.
En ETF/fond, der udbetaler udbytte, er en rigtig dårlig investering at eje i Finland. Og husk anskaffelsesomkostningsformodningen, som reducerer kapitalgevinstskatten til helt ned til 18 % efter 10 års ejerskab.
Det vil sige, at en geninvesterende version af udbyttet i 9,5 ud af 10 tilfælde er bedre end en version, der udbetaler udbyttet.
Det er også vigtigt at bemærke, at de fleste af disse ETF’er er noteret i Tyskland, hvilket fører til endnu flere skatteproblemer. Beløbene er ofte så små, at selvom tilbagebetalingen lykkes, er det ikke ulejligheden og omkostningerne værd.
Kan nogen sige, om SXR8 har overvejet et split på et tidspunkt?
Så vidt jeg ved, er det fondens hjemland (domicile), der afgør det, hvilket normalt er Irland. Så selvom ETF’en er noteret på den tyske Xetra, er hjemstedet stadig Irland i de små bogstaver.
Derfor opstår der ingen skattemæssige problemer, da kildeskatten er 15 % i den amerikansk-irske dobbeltbeskatningsaftale. Herefter er indtægterne inden for EU, så der tilføjes kun national beskatning, hvilket i vores tilfælde er kapitalindkomstskat reduceret med den kildeskat på 15 %.
Sandt, jeg tænkte ikke på hjemlandet, som i dette tilfælde, så vidt jeg kan se, ville være Irland. Det er dog værd at bemærke, at udbytter modtaget af fonden, afkastet betalt af fonden for afkastandele og beskatningen af disse alle er separate kapitler. Jeg vil også minde om, at EU i sig selv ikke nødvendigvis er en lettelse i situationen, som jeg nævnte i eksemplet med Tyskland. Hvert enkelt EU-land bør derfor kontrolleres individuelt.
God pointe. Jeg snakkede med et par bekendte, der investerer i en tysk ETF med hjemsted i Irland. De sagde, at det lille udbytte, som ETF’en udbetaler, har fungeret upåklageligt i Finland fra et beskatningsperspektiv. Så hvad er problemet her?
Netop det, at den udbetaler udbytte, og renters rente-effekten dæmpes.
Der trækkes 30% skat fra et udbytte på 1% (af den 1% del), så der er kun 0,7% tilbage til geninvestering. En vækstaktiefond geninvesterer hele beløbet.
Derfor bør man praktisk talt aldrig vælge en udbytteudbetalende, hvis en vækstaktiefond er tilgængelig. Udbytteudbetalende versioner er primært velegnede til institutioner, fonde og lignende aktører, der har brug for cash flow og ikke skal betale skat af disse.
