Det vigtigste er, at det er en ‘rigmand’ og ikke en flad ‘aktieudvælger’, der stirrer tilbage i spejlet om morgenen. Kapitalfondes driftslogik afviger markant fra ‘decentraliserede seriekøbere’, hvor beslutningstagningen i høj grad forbliver hos de operative selskaber; også gebyrstrukturen er typisk meget billigere hos seriekøbere. Hovedaktionærernes incitamenter er, i det mindste i Rökos tilfælde, i det væsentlige sammenfaldende med privatinvestorens.
Seriekøbere har oftest overgået kapitalfondes afkast. De primære årsager er formentlig:
-
Lavere omkostninger
-
Intet behov for at sælge, gode aktiver genererer fremragende cashflow i længere tid
-
Seriekøbere køber normalt mindre, unoterede virksomheder til markant lavere multipler end dem, de store PE-fonde konkurrerer om.
EDIT: Seriekøbere har i gennemsnit også en betydeligt mere moderat gearing end PE-aktører.