Röko: CEO'ens nye virksomhed, der 100-doblede værdien

Röko er en seriel opkøber.

Der er tale om en seriel opkøber, der blev grundlagt i 2019 af Lifcos tidligere direktør Fredrik Karlsson og andre investeringsveteraner. Fredrik havde uenigheder om kompensation hos Lifco, hvilket førte til hans afskedigelse, så han stiftede sit eget selskab. Selskabet blev børsnoteret i Stockholm i marts sidste år.

Fredrik øgede Lifcos værdi ca. 100 gange på 20 år, så der er masser af beviser. Nu er kongen af serielle opkøberes lære blevet forfinet og overført til det stadig lille Röko sammenlignet med Lifco. Lifcos EBITA er 6 milliarder SEK, Röko er ca. en femtedel af det.

Röko opkøber virksomheder med en historisk (>10 år) track record for vækst og rentabilitet (EBITA >15 %) samt en kapitallet forretningsmodel. En yderligere fordel er, at de skal være førende inden for deres niche. Den sælgende iværksætterfamilie fortsætter normalt som mindretalsaktionær, da Fredrik fandt, at denne model fungerede bedst hos Lifco. Hos Lifco blev der lagt vægt på nøjsomhed og enkelhed. Disse er værdier, der afspejles i tallene, for eksempel i form af et lavt antal ansatte på hovedkontoret og en flad hierarki.

Derudover ser Fredrik ud til at tro, at tallene taler for sig selv. Historiske resultater danner grundlag for analysen af opkøbsmålene. Pengestrøm er vigtig, da den finansierer nye virksomhedsopkøb. At øge omsætningen i sig selv er besværligt, da det kræver mere personale og lagre: marginerne skal forblive gode i takt med væksten. Alt i alt har ledelsen altså et fornuftigt, letforståeligt filosofisk grundlag for driften.

Med disse resultater er virksomhedsledelsen ikke idioter, så Röko udbetaler ikke udbytte, men al pengestrøm efter beskedne investeringsbehov bruges til at skabe en sneboldeffekt, dvs. til nye virksomhedsopkøb (enten platform eller add-on).

Markedet er stort nok

I Europa er der ca. 12 millioner virksomheder med en omsætning under 50 MEUR. Årligt kommer der anslået 1500 passende virksomheder til salg for Röko ud af ca. 15.000 små virksomheder, der sælges årligt i Europa. Selskabet er ifølge egne udsagn en ønsket ejer, for hvilken iværksætter ville sælge sit “barn” til et kortsigtet og grådigt private equity-selskab i stedet for en kendt “evig” ejer som denne. Men der er selvfølgelig konkurrence om opkøbsmålene, da mange industrielle købere og serielle opkøbere er på de samme jagtmarker. Samtidig er markedet så stort, at et større fokus bør ligge på egne strenge opkøbskriterier og at holde fast i dem. At øge omsætningen gennem virksomhedsopkøb er jo en af de nemmeste ting i verden: udfordringen er at udvinde en rentabel pengestrøm fra dem, der overstiger kapitalkomkostningerne, uden at det hele falder fra hinanden.

Selskabet har da heller ingen årlige opkøbsmål, hvilket kunne tilskynde til at købe hvad som helst for målenes egen skyld.

En blandet pose profitable virksomheder

Jeg får dog stadig en snigende fornemmelse af, at selskabet har haft for travlt. Röko har ca. 30 virksomheder. Gruppen er en virkelig blandet pose virksomheder. Størstedelen er blevet opkøbt i 2021 og 2022. Disse år har ikke ligefrem været de mest attraktive fra en købers perspektiv. Selskabets omsætning er over 6 milliarder SEK, driftsresultatet er over 1 milliard SEK. Den justerede EBITA for de seneste 12 måneder er 1,3 milliarder SEK.

Selskabet er primært finansieret fra ejernes lommer i form af aktieemissioner. Ifølge Q3’25-rapporten har selskabet rentebærende banklån for en milliard og en nettogæld på 0,5 milliarder SEK, men 2,6 milliarder i købsoptioner, når Röko til sidst erhverver 100 % ejerskab af disse. Kontanter er knap 500 MSEK. De finansielle nettogældsforpligtelser er ca. 3,1 milliarder SEK.

ROCE er 14,5 % og ROE 13 %. Naturligvis kører hjulene langsommere for en seriel opkøber i den tidlige fase, og der er mindre organisk vækst, hvilket betyder, at kapitalafkasttallene ligger efter super-peers. ROCE uden immaterielle aktiver er hele +164 %! EBITA-marginen ligger omkring 20 %.

Aktievurderingen er ikke overdrevent dyr, men heller ikke billig

Selskabet blev børsnoteret til en pris på over 2000 kroner, og aktien nåede i sommer op på hele 3000 kroner. Likviditeten er lav, og da lock-up-perioderne udløb, har tidligere investorer tilsyneladende solgt aktier. Samtidig har hovedaktionær Fredrik købt dem i stor stil.

Der er 14,6 millioner aktier. Dette betyder, at selskabets markedsværdi er 1900 kroner gange antallet af aktier, altså omkring 28 milliarder SEK. EV er altså 31 milliarder SEK. Med de realiserede tal er EV/EBITA altså ca. 24x. Dog går en del af EBITA til virksomhedernes mindretalsaktionærer, så resultatet, der tilhører aktionærerne, er mindre, og i denne henseende er EV/EBITA en lidt misvisende multipel. Groft sagt er P/E-tallet ifølge konsensusestimater for 2026e 33x.

For eksempel handler den nævnte mere modne Lifco tilsvarende til EV/EBITA 30x, men som seriel opkøber er den en helt fænomenal maskine, hvis tempo ikke ser ud til at bremse på grund af størrelsen, og kvaliteten forringes heller ikke. Röko er selvfølgelig stadig i starten af sin rejse, men Lifcos multipler illustrerer godt, hvordan selv en større seriel opkøber kan have en lang landingsbane foran sig. Den mindre, også virkelig kvalitetsbevidste Momentum Group handler til ca. 26x EV/EBITA, og Berner Industrier, der har genstartet sin karriere som seriel opkøber, handler til 22x. Den for hurtigt voksende, gældsatte og lidt problematiske Sdiptech roder rundt på EV/EBITA 11x niveau. Det skal nævnes, at Röko’s anden hovedaktionær, bestyrelsesformand Tomas Billing, tidligere arbejdede hos Nordstjernan, som igen er hovedaktionær i Momentum Group.

En blandet gruppe på 30 virksomheder, der genererer ca. en milliard kroner i årlig pengestrøm, ville naturligvis ikke i sig selv være 30 milliarder værd på børsen. Groft sagt kunne man anslå, at denne gruppe knap bærer en værdi på 10-15 milliarder kroner (minus gældsforpligtelser), så resten af virksomhedens markedsværdi på ca. 20 milliarder kroner hviler på fremtidig værdiskabelse i hænderne på Fredrik og den øvrige ledelse. Og dette er selvfølgelig et hul i pengenes tid-rum, som skal fyldes til randen, for at en investor, der køber aktien til den nuværende pris, kan opnå et tilfredsstillende afkast under hensyntagen til risici. I betragtning af selskabets 15 % vækstmål på lang sigt og den fremragende, engagerede ledelse er en P/E på 33x baseret på næste års forventede resultat ikke nødvendigvis for meget, men i en mere sikker investeringskontekst ville det selvfølgelig være dejligt at få en sådan delikatesse lidt billigere i porteføljen.

Rökos investorsider https://www.roko.se/investors

Tilføjelse. Her er et skærmbillede fra Q3’25-præsentationen af de opkøbte virksomheder. Blandt de ejede forretninger er for eksempel bildelehandel, softwaresalg, smøremidler til transportbånd, designere af badeværelsesprodukter eller måske en golfudstyrsforhandler.

58 Synes om

Jeg havde dengang ingen anelse, da jeg som en tilfældighed købte aktier i Yleiselektroniikka om disse seriesystemer (“lad os prøve dette”). Og det er bestemt ikke den nemmeste type, især da de ofte er meget afhængige af konjunkturerne inden for nybyggeri.

5 Synes om

Interessant åbning, og den er på min overvågningsliste ligesom andre svenske serieakkumulatorer. Röko er forresten, så vidt jeg forstår, REQ’s Nordic Compounders-fonds største position med en vægt på ca. 9 % ifølge H1-investorbrevet. I samme brev var der en gennemgang af virksomheden på et par sider, og teksten var ret bullish, hvilket man kan forvente, når fondsforvalteren skriver om sin største position :smiley: Og selvfølgelig ikke et ord om risici! :smiley: Her er et link til brevet: https://req.no/wp-content/uploads/2025/07/Investor-Letter-1H-2025-1.pdf

Dette lyder jo som en fristende renters rente-maskine ligesom dens andre svenske modstykker, men værdiansættelsen nager alvorligt. Det føles som om, Röko har fået endnu mere godt ud af sin superstjerne-CEO end de andre. Måske byder der sig en passende lejlighed til dette en dag, og det er under alle omstændigheder en interessant virksomhed at følge.

Nedenfor er nogle uddrag fra REQ’s investorbrev, som jeg linkede til:

Röko AB – A Compounder Designed for the Long Run

Some businesses are built for the next quarter. Others are built for the next generation. We believe Röko, a Swedish acquirer of niche companies, clearly belongs in the second category

Röko was founded in 2019 by Fredrik Karlsson, the architect behind one of Sweden’s most successful compounders, Lifco. With 29 profitable, entrepreneur-led companies across Europe, Röko is building what could become one of the next Nordic champions.

Designed to Compound
Röko’s model is simple yet powerful: acquire high-quality, asset-light companies with strong cash flows and hold them for the long term. The company targets niche companies with EBITA margins above 15%, stable historical profit development, low customer concentration, and limited capital intensity. In Karlsson’s own words: “The numbers tell the story. Consistent profit growth over time signals real quality.”

Each company in the Röko portfolio retains complete operational independence. There are no central ERP systems, no group-wide HR policies, and no top-down synergy programs. Röko only implies strict financial requirements, including a monthly Excel sheet with a P&L, balance sheet, and cash flow, as well as the transfer of excess liquidity to the Röko treasury. Beyond that, Röko’s central office (a lean team of just eight people) stays out of the way, but is quick to react when performance deviates

While traditional private equity models often introduce new management teams and three-year turnaround plans, Röko offers something different: a permanent home, long-term capital, and a trusted partner. This makes them a preferred buyer in competitive processes.

What We Like About Röko
From an investor’s perspective, we believe Röko stands out for a few important reasons:
• Experienced founder team with an extraordinary track record and high personal ownership
• A model that blends permanent capital with entrepreneurial autonomy
• Röko’s preference for quality over quantity
• Disciplined capital deployment in profitable, cash-generating businesses
• Sector-agnostic flexibility that enables intelligent capital allocation and growth durability
• A decentralized culture that champions performance and meritocracy
In many ways, Röko reminds us of Berkshire Hathaway—but for small private European businesses. The ambition is clear: to build a high-quality, compounding machine that lasts for generations. With a long runway ahead, a proven playbook, and founders still hungry to build and create shareholder value, we believe Röko is just at the beginning of its journey.

8 Synes om

Besked flettet ind i tråd: Inderes’ kaffestue (Del 10)

Rökos webcast for Q3’25:

2 Synes om

Röko præsenterede også på Avanza Børsdag i maj, som vi filmer. 02:30:00 inde i klippet kører Röko. Dengang var de ny-noteret på børsen. :slight_smile:

6 Synes om

Dette går måske lidt uden for trådens emne, men i REQ’s venners nye bog ”The Compounders” var der en sjov historie om Röko’s administrerende direktør Fredrik Karlsson fra den tid, hvor han kom i strid med Carl Bennet om kompensationsspørgsmål, mens han stadig var i spidsen for Lifco.

Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om et andet tilfælde, hvor en netop fyret administrerende direktør køber aktier i samme selskab med fuld overbevisning, mens markedet reagerer med -10% på nyheden om opsigelsen😄 Det siger noget om den disciplinerede kultur, han havde bygget op i Lifco.

100× return and unexpected exit

In early 2019, following a bonus disagreement with Carl Bennet, Fredrik Karlsson had to leave Lifco. On that very day, the 7th of February 2019, one of our team members had scheduled a regular meeting at 9 a.m. with Karlsson in his office at the World Trade Center in Stockholm. On our way up in the elevator to the office, a press release appeared in our email inbox. It stated that “Lifco’s Board of Directors has today taken the decision to terminate Fredrik Karlsson’s position as CEO since the Board of Directors and Fredrik Karlsson have not succeeded in reaching an agreement about his future remuneration.” Imagine our shock. Needless to say, the meeting did not unfold as expected. Following the press release on that cold and rainy February day, Lifco’s share price fell sharply by around 10%. As our team member sat in Karlsson’s office that morning, Karlsson picked up his phone and called his broker with one clear instruction: buy Lifco shares. He knew that the company he had built was so strong that it would continue to thrive under the new leadership of Per Waldemarson, appointed by Bennet as CEO on the same day. By the time Fredrik Karlsson left, he had achieved an impressive 25% annual earnings growth since 1998, effectively compounding Lifco’s earnings 100 times. Under Waldemarson’s leadership, Lifco has continued to thrive, underscoring the robust corporate culture and business principles Karlsson instilled over his 21 years with the company.

12 Synes om

Vil lock-ups stadig potentielt påvirke aktien på et tidspunkt? Er der information om, hvor stor en del af det samlede antal aktier der er bundet i lock-ups?

Aktien er efter min mening stadig prissat ret udfordrende.. Det ville kræve langsigtet vækst? Måske vores vestlige nabo ved, hvordan man gør det👍

2 Synes om

Så vidt jeg forstår, udløb en lås på nogle B-aktier i begyndelsen af september!

Det er absolut, hvad der forventes af Röko. EV/EBITA 22x eller forward P/E 30x er sådanne “ok” serie-konsolidator-prissætningsmultipler.

Jeg vil sige, at hvis virksomheden vokser ca. 15 % om året i et stykke tid, er disse multipler velbegrundede.

På den anden side, hvis noget går galt… Er der endnu ingen sikkerhedsmargen i aktien.

Dette koges ned til, om man tror på Fredriks og teamets evne til at allokere kapital. Er dette Lifco 2.0? Hvis man tror på det, er aktien næsten billig, vil jeg sige. :smiley:

5 Synes om

Jeg fortsætter diskussionen om Rökos værdiansættelse, inspireret af en nylig læseoplevelse, nemlig bogen The Compounders. Bogen indeholdt mange argumenter for, hvorfor man bør betale traditionelt “dyre” multipler for serielle sammensættere, der opererer med en bevist succesfuld model. Absolut anbefaling til bogen i øvrigt, jeg skal nok skrive om den separat i bogtråden.

I bogen var de centrale parametre for en seriel sammensætters værdiskabelse defineret som:

  • Reinvestment rate eller hvor meget af virksomhedens pengestrømme der geninvesteres i vækst (organisk og opkøb).
  • ROIC eller afkast af investeret kapital i %
  • Tid eller hvor længe rentes rente-maskinen kan køre

Et lærebogseksempel på resultatet af ideelle parametre var naturligvis Lifco. Siden IPO’en i 2014 har Lifco geninvesteret 85 % af virksomhedens pengestrømme i vækst og opnået et gennemsnitligt afkast på investeret kapital på over 20 %. Med disse parametre er resultatet naturligvis smukt; investoren har altså 21-doblet sine penge fra IPO’en til i dag.

I bogen blev det således argumenteret, at en investor kunne betale multipler, der lyder vilde, hvis de ovennævnte parametre er gunstige.

Ved hjælp af den rodede graf nedenfor blev det præsenteret, hvor meget en investor kunne betale i PE-multipel for at opnå et rimeligt markedsafkast, dvs. 8 % CAGR over en lang tidshorisont på 20 år.

image

Dette er ikke ligefrem en banebrydende indsigt, men meget simpel matematik :smiley: Det er indlysende, at en investor med garanti vil opnå fantastiske afkast selv med høje startmultipler, hvis den såkaldte snebold ruller i 20 år i træk, og hastigheden næppe aftager undervejs :smiley:

Det er mere frugtbart at overveje, hvorfor en seriel sammensætter, som for eksempel Röko, ville have forudsætningerne for et sådant såkaldt langt træk.

Röko er i den henseende i en god udgangsposition, da de har et erfarent, rationelt og ambitiøst team. Der udbetales altså ikke en eneste øre i udbytte, og en så stor del af pengestrømmen som muligt geninvesteres med sikkerhed i vækst, dvs. måske ca. 80-90% over tid, da de ejede virksomheder er kapitalllette.

Afkastet af investeret kapital ligger i øjeblikket omkring 15 %, og ledelsen indikerer kraftigt, at det vil stige tættere på sammenlignelige virksomheder, dvs. omkring 20 %, så snart selskabet kommer ordentligt i gang med sine ejede forretninger.

Så er der den sidste parameter, nemlig tid. Verneri argumenterede allerede prisværdigt i trådens startindlæg, hvordan Europa er fyldt med passende målselskaber for Röko, hvilket betyder, at opkøbsmålene i teorien ikke kan løbe tør på et så bredt spillefelt, når hænderne ikke er bundet til en bestemt branche. B2B, B2C, alle kapitalllette brancher er acceptable, så længe de øvrige strenge kriterier er opfyldt.

Det større spørgsmålstegn vedrørende tid er derfor rettet mod topledelsen, som er altafgørende i en seriel sammensætters forretningsmodel. Her gælder ikke Buffets, eller var det Mungers, visdom, hvor man foretrækker en virksomhed, som selv en idiot kan lede succesfuldt, for det vil ske en dag :smiley:

Jeg så også CEO Karlssons præsentation på RedEyes serie-sammensætterseminar, og derfra fik vi en stærk udtalelse om dette emne (her opstår bias fra ledelsens besværgelser! :melting_face:)

Karlsson udtalte nemlig kraftfuldt i begyndelsen af præsentationen “We will stay on forever, as long as the health stands by”, samtidig med at han henviste til sig selv samt Johan Bladh (viceadministrerende direktør/CFO) og Tomas Billing (bestyrelsesformand), som var til stede i publikum. Så vidt jeg forstår, forudses viceadministrerende direktør Johan allerede naturligt som den næste administrerende direktør. Johan er født i 1989, så i den forstand kan “forever” i hans tilfælde være ret længe :smiley:

image

Således kunne man med mavefornemmelse tilpasse ret saftige parametre for Röko for de kommende årtier. Det er måske ikke en helt håbløs antagelse, hvis de strenge opkøbskriterier ikke slækkes, og den decentrale forretningsmodel bevares på tværs af de ejede selskaber, som sørger for, at der hele tiden tilføres nyt brændstof til rentes rente-maskinen.

For en seriel sammensætter, der opererer på denne måde, er det i den forstand mere bekvemt at modellere lange vækstforløb, da de ikke er bundet til et enkelt produkt, marked, kunde el.lign., men snarere hver morgen vågner en meget broget skare af iværksættere med deres medarbejdere op for at arbejde tæt på kunden og den daglige drift. Det er noget andet at forsøge at forudsige væksten i et selskab, der opererer med ét marked eller produkt, hvor situationerne hurtigt kan ændre sig.

13 Synes om

God refleksion!

Selvfølgelig, jo højere multipler man betaler, jo mere tager man stilling til virksomhedens fremtidige succes og jo mere… risiko. :rofl:


Efter lang tid et køb, for første gang fra Italien!

10 Synes om

Ja, der er ingen vej udenom den kendsgerning :smiley: En af de største risici er nok, at virksomhedsopkøb, der passer til Rökos kriterier, ikke længere kan findes for at opretholde den ønskede vækstrate. Der er jo en stor gruppe private equity-hajer på de samme jagtmarker, som kan smide et 30-40 % større tilbud på bordet til en iværksætter med salgsplaner. Så er der strategiske/industrielle købere og andre serielle konsolidatorer, som kan give iværksætteren det samme løfte om et evigt hjem som Röko. Det afhænger altså i høj grad af ledelsens evner, hvor godt man lykkes i denne proces, og evnen til at identificere de mål, som er passende for Röko også fra køberens perspektiv.

1 Synes om

God diskussion!

Jeg læser normalt kun diskussioner og kommenterer ikke. Heller ikke nu har jeg i sig selv noget at sige, der tilfører værdi, men jeg ville ønske mere af denne type kvalitetsdiskussion om serieopkøbere her på Inderes’ forum. I diskussionen om udenlandske serieopkøbere fremlægges selskabernes resultater ved resultatopgørelsen, men der er ingen dybere diskussion. Med en dybere diskussion ville jeg måske især ønske fokus på kritiske værdiansættelsesmekanismer, som @JP199 meget præcist opsummerede. Hvis man ser dybere end overfladen på disse virksomheder, skulle man også se på, om de har nedskrevet goodwill eller elimineret den over årene, og hvor meget. Det påvirker meget en af de vigtigste nøgletal, nemlig ROCE/ROIC. Prisen betalt for opkøb er betalte penge og kommer ikke tilbage, selvom det tages ud af balancen. Derudover ville det for disse virksomheder være meget vigtigere at se på Proforma EBITA-tal og ikke nødvendigvis kun regnskabstallene. Dette kan have en betydelig indvirkning på virksomhedernes værdiansættelse, især i mindre serieopkøbere.

Hvis man nævner Röko, så har jeg selv fulgt virksomheden allerede før børsnoteringen. Efter børsnoteringen har prisen dog efter min mening været ret høj, som også nævnt i denne tråd. Nu med et lille kursfald kunne man igen opdatere værdiansættelsesudsigterne og se, om risiko og afkast er i et sådant forhold, at man kunne hoppe med på vognen.

8 Synes om

Jeg håber absolut også på mere diskussion om udenlandske seriekøbere, velkommen med :handshake: Der er så stille i trådene, at jeg ikke synes, at hver besked behøver at være en artikel lang eller skabe ekstrem merværdi :smiley: Disse tråde har ikke de samme problemer som for eksempel Faron-tråden :smiley: De truer snarere med at visne hen eller blive til blot at linke til meddelelser.

Gode pointer om goodwill og EBITA. Disse temaer blev forresten spurgt om af direktøren i Q&A-delen af Röko’s præsentation under Avanzan pörssipäivän. Hvis man kan lidt svensk, kan man ret godt følge med i præsentationen ved hjælp af YouTubes automatisk genererede undertekster og deres oversættelser.

Derudover bør man, når man overvejer Rökos værdiansættelse, tage højde for minoritetsejerne i de opkøbte virksomheder! Det vil sige, at f.eks. EV/EBITA ikke tager højde for dem, men minoriteternes indflydelse ses først på bundlinjen. Minoritetsejerne er dog efter min mening en absolut styrke i Rökos model. Det sikrer, at den entreprenante tilgang i den opkøbte virksomhed fortsætter også efter transaktionen. Jeg mener ikke, der findes en bedre måde at binde den lokale virksomhedsledelse på. Problemer i de opkøbte virksomheder har en tendens til at løse sig selv set fra seriekøberens hovedkontor, når nogen er til stede i den opkøbte virksomhed med hænderne i mulden og gode incitamenter :smiley:

image

5 Synes om

Ja, jeg var nødt til at nævne det samme, men jeg tænkte, at vi ikke skulle skrive for meget. Rökos administrerende direktør har gentagne gange fortalt, hvordan den eneste måde at motivere virksomheder på er at efterlade ejerskab til sælgerne, men man skal huske, at på et tidspunkt skal dette minoritetsejerskab også indløses. Det burde have ret stor betydning for virksomhedens værdi, om du ejer 75 % eller 100 % af EBITA ifølge resultatopgørelsen.

4 Synes om

EV/EBITA er efter min mening et helt gyldigt mål, da gælden inkluderer optioner på køb af minoriteter.

Jeg bekræftede dette med et par kolleger, der er bedre bekendt med regnskab, selvom jeg måske forklarede det hurtigt i gangen, så lad os lade en lille bagdør for misforståelser stå åben.

2 Synes om

God pointe. Her ville der igen være et klart behov for en uafhængig analyse :smiley: Rökos årsrapport er også kun på svensk indtil videre, så der går mange lange aftener for en amatør, før tallene er knust :smiley:

1 Synes om

Så vidt jeg forstår, er det i princippet sådan, men et par punkter:

  1. EBITA vises i resultatopgørelsen, så vidt jeg forstår, som om 100 % af selskaberne var ejet. Derfor påvirker de manglende 10-30 % af resultatet multiplikatoren. I Röko’s tilfælde endda med en forholdsvis stor multiplikator, hvis de kun tages i betragtning som nettogæld ved beregning af EV.
  2. Den i balancen viste “put/call debt and earn-out liabilities” er så vidt jeg forstår fra selskaber, hvor der er aftalt en indløsningsprocedure. Jeg har i hvert fald ikke fundet oplysninger om, hvorvidt det kan være sådan, at der ikke er aftalt en indløsningsprocedure med alle selskaber.
2 Synes om

Jeg nåede at grave lidt i dette emne fra Rökos årsrapport og Q3-rapport. BEMÆRK, kan indeholde fejl, læsning på eget ansvar :smiley:

Hvad angår EBITA, er det præcis sådan, det fungerer, dvs. 100 % konsolideres i Rökos resultatopgørelse.

Röko rapporterer en alternativ nøgletal, financial net debt (finansiell nettoskuld), som udover rentebærende gæld netop inkluderer posten “put/call debt and earn-out liabilities”.

Fra årsrapporten kan man dykke dybere ned i, hvordan værdien af denne balancepost defineres. Jeg forstod det sådan, at disse forpligtelser løbende revurderes baseret på, hvordan datterselskabernes pengestrømme udvikler sig i forhold til de aftaler, der er indgået om minoritetsandele. Posten bør altså afspejle forpligtelserne i forbindelse med indløsning af minoriteter så præcist og opdateret som muligt.

Med andre ord bør EV altså indeholde værdierne af minoritetsandelene ret præcist, når man beregner den som MCAP+financial net debt. Samtidig fik jeg indtryk af årsrapporten, at en sådan ordning er indgået med hvert datterselskab. Således ville en således beregnet EV/EBITA være et ret gyldigt målestok for værdiansættelse, da begge dens komponenter indeholder effekterne af minoritetsandelene :smiley:

Nedenfor er en AI-oversættelse fra årsrapporten fra afsnittet “Värdering av skuld avseende innehav utan bestämmande inflytande”:

Værdiansættelse af gæld vedrørende ikke-kontrollerende interesser

Röko konsoliderer alle datterselskaber fuldt ud og præsenterer en resultatopgørelse, hvor hele regnskabsårets resultat tilhører moderselskabets aktionærer.

Röko har via bindende købs- og salgsoptioner en finansiel forpligtelse til at betale en købspris for aktier ejet af ikke-kontrollerende aktionærer på et bestemt tidspunkt til en pris baseret på de pågældende datterselskabers resultat. Fra koncernens synspunkt er en sådan indløsning af optioner blot en overførsel i balancen og ændrer ikke Rökos kontrol over det pågældende datterselskabs resultat.

Röko revurderer løbende gælden i forbindelse med købs- og salgsoptioner ved at anvende de mest opdaterede forventede pengestrømme for indløsning af alle optioner. De bindende købs- og salgsoptioner repræsenterer i gennemsnit 25,9 % af datterselskabernes EBITA-resultat pr. 31.12.2024.

I forbindelse med gennemførelse af virksomhedskøb, hvor der erhverves mindre end 100 % af aktierne, indgås der aftaler om købs- og salgsoptioner med de ikke-kontrollerende ejere af det erhvervede selskab. Optionsaftalerne danner grundlag for gældens værdiansættelse, som værdiansættes i overensstemmelse med den forventede udstrømning, der kræves ved indløsningstidspunktet for optionerne. Derefter værdiansættes købs- og salgsoptionerne mellem minoritetsejeren og Röko i henhold til den værdiansættelsesmodel, der er aftalt i den pågældende aftale.

Værdien af købs- og salgsoptionsgælden for hvert datterselskab beregnes ved at multiplicere datterselskabets gennemsnitlige justerede EBITA (Adj. EBITA) før udnyttelse af optionen med en faktor og derefter justere den med datterselskabets eventuelle nettogæld eller nettokasse. Værdireguleringer af gæld, der tilhører ikke-kontrollerende ejere, bogføres i egenkapitalen som transaktioner mellem ejerne.

I 2024 var værdireguleringerne 239 (179) MSEK. Overførsler til ikke-kontrollerende ejere udgjorde i 2024 i alt 387 (361) MSEK og består udover værdireguleringer af udbytter betalt til ikke-kontrollerende ejere samt eventuelle justeringer af virksomhedskøb. En følsomhedsanalyse viser, at hvis datterselskabernes gennemsnitlige justerede EBITA voksede med 100 MSEK i tre på hinanden følgende år, ville gælden i forbindelse med købs- og salgsoptioner stige med 201 MSEK. Hvis andre betingelser forbliver uændrede, ville over 2/3 af gældsvæksten finansieres af væksten i den frie pengestrøm.

Yderligere information findes i noter 3, 17 og 30.

6 Synes om

Jeg nåede ikke at svare i går, men tak fordi du bekræftede dette, da jeg netop har haft denne opfattelse, og derfor er EV/EBITA en helt gyldig prisfastsættelsesmultiplikator.

Måske ville EV/NOPAT være endnu mere beskrivende, altså EV/ (EBIT - skatter). Groft og hurtigt afrundet kunne NOPAT være omkring en milliard SEK.

EV/NOPAT ville nu altså være groft sagt 30x.

5 Synes om