Der findes vist ikke en tråd om dette endnu. Det er nærmest et under 
Som privatinvestor har jeg længe overvejet, hvad der ville være den bedste måde at få eksponering mod væksten på det unoterede marked, men samtidig bevare en fornuftig likviditet. EQT, som hovedsageligt ejes af Investor AB, har længe været på min radar, men i går besluttede jeg mig endelig for at gå med.
Det, der efter min mening gør EQT interessant, er karakteren af deres løbende administrationsgebyrer: de udgør klart størstedelen af omsætningen og det operative resultat, og de er forudsigelige, langsigtede indtægtsstrømme i stedet for at svinge med exit-afkastene. Hertil kommer selvfølgelig de præstationsbaserede gebyrer.
I går regnede jeg på et slags basisscenarie: hvis man forventer en moderat årlig vækst på 6 % i EQT’s såkaldte fee-generating AUM, kunne administrationsgebyrerne stige fra et niveau på 2,3 mia. euro til omkring 2,9 mia. euro over en femårig periode, og denne stabile indtægtsstrøm lander i EBITDA med en margin på over 50 %. Dette er fundamentet, som efter min mening ville retfærdiggøre en form for compounder-diskussion (måske endda værdiansættelse?) omkring virksomheden og gør denne case interessant.
Gårsdagens nyhed giver lidt ekstra perspektiv, hvor EQT’s hovedejer Investor AB købte 2,3 millioner aktier, og den kommende bestyrelsesformand Jean Eric Salata købte en aktiepost for 670 millioner kroner. EQT-aktien er jo faldet kraftigt i de seneste uger fra et niveau på omkring 370 SEK til under 300 SEK. For mig afspejler denne prissætning i hvert fald ikke nogen form for compounder-karakter, det unoterede markeds vækstpotentiale eller de nuværende indtægtsstrømmes stabilitet & levetid.
Jeg hørte for nylig et interview med den kommende bestyrelsesformand Salata, hvor jeg bed mærke i en interessant pointe omkring EQT-fondenes investeringsstrategi. De satser meget på tematiske investeringer, hvor hovedrollen spilles af landespecifikke virksomheder, såsom forskellige servicevirksomheder og underudviklede brancher, især i Asien, og på den anden side stærke sekulære trends som sundhedsvæsen. Salata har selv baggrund i det asiatiske private equity-marked, hvorfra EQT foretog et stort opkøb for flere år siden, hvor iværksætteren Salata fulgte med over til EQT og nu, efter flere år, har foretaget en betydelig yderligere investering.
Dette indlæg var ikke ment som århundredets analyse, og det er jeg heller ikke i stand til. Men alt i alt er EQT efter min mening i det mindste en aktie, der er værd at følge for dem, der ønsker eksponering mod væksten på det unoterede marked. Jeg betragter i hvert fald virksomheden som et relativt forudsigeligt, skalerbart alternativ til porteføljen med et stærkt (også frit) cash flow. Den tilfører også det, man kalder en idiosynkratisk vægtning. Måske findes der værre ting at eje i tider som disse?