Som et tankeeksperiment: Hvad ville der ske med kursen, hvis handlen bliver annulleret? Et par millioner spildte penge. Mistede muligheder? Kursen ville falde yderligere, ikke på nogen måde rette sig.
Den mindre købte den større. Tog selvfølgelig en klar risiko. Fik meget andet end blot OCT. Købte ikke en lille, risikofyldt prøveballon med ét produkt. Voksede til en ny størrelsesorden. Dette opkøb var mere velbegrundet end de foregående, som i hvert fald endnu ikke har indfriet løfterne mærkbart.
En stor gruppe i interviewet var med til at vise ledelsens stærke og fælles linje, så handlen ikke bare fremstod som direktørens vækstambitioner. Men der er noget i den helhed, der skinner igennem, som klinger hult. Og jeg mener ikke dette seneste opkøb, for det er trods alt i den rigtige retning. Der er noget, man undlader at fortælle. Forhåbentlig er det en god ting, og der rent faktisk gemmer sig noget i R&D-pipelinen. Markedsområde, udbud, formåen – det hele vokser. Man har så meget gammelt og nyt mellem hænderne, at det er svært overhovedet at huske det hele. Nu bliver viljen og evnen testet: hvordan ledelsen driver denne nye form for forretning fremad. Ingen må have “darlings” eller hadeobjekter i den samlede portefølje. Helheden skal bygges op roligt, solidt og hurtigt på markedets præmisser.
Nu er ejerne trådt ind på et marked, hvor der gælder andre spilleregler end tidligere. Den gamle vej ville have været en vej mod afmatning på trods af et godt produkt. Tyren er vågnet, men dens sande væsen mangler endnu at vise sig. Jeg hører til dem, der tror på denne helhed, og på at man er nødt til at tage risici, og at det ikke altid kan gå galt. Nu er der bare brug for, at alle i selskabet fokuserer på deres egne opgaver og arbejde; at afsøge nye muligheder ude i verden må lægges på hylden i et par år.