Jeg har været en del af Revenios investeringshistorie i over 10 år. Historien om et ekstraordinært produkt. Jeg har stadig svært ved at forstå business-casen for dette opkøb set fra en almindelig aktionærs perspektiv. Jeg forstår, at business-casen kan være en anden for hovedejeren og ledelsen.
Omsætning og udbud vokser, ja. Der opnås synergier, ja. Man kommer ind på et nyt marked og til nye borde, ja.
Jeg tror ikke på, at man ønskede at købe hele virksomheden. Der har været talt om OCT i årevis, ikke et pip om andet. Jeg tror ikke, de var tilgængelige på det frie marked, og man var nødt til at overtage hele virksomheden eller glemme den plan.
Udbuddet af et ekstraordinært produkt bliver til en række almindelige produkter, blandt hvilke der stadig findes det ene produkt med ekstraordinære marginer og løbende fakturering af sensorer. Væksten i omsætningen falder permanent. Lønsomheden svækkes permanent. Stor gæld hæver risikoniveauet i flere år og tilføjer, sammen med dollaren, endnu en løftestang til resultatet. Det rapporterede resultat vil i flere år være betydeligt svagere end det justerede, og markedet vil typisk prissætte aktien baseret på det rapporterede resultat, ikke det justerede. Set med en komplet lægmands sunde fornuft bør aktiens værdiansættelsesmultipler som følge heraf falde permanent. Hvor lander EPS-estimaterne (just. vs. ikke-just.), og hvor mon de gennemsnitlige værdiansættelsesmultipler i denne branche ligger?
Og jeg fortsætter med at beholde mine aktier med disse tanker, da det beregnede afkast snart ser ud til at være annulleret, og som sædvanlig er den eneste realiserede gevinst fra de forløbne år det udbytte, der er indbetalt på kontoen. Som hos Revenio har været på 1 %. Og nu 0 %.