Når aktier generelt falder, betyder fundamentale forhold i sig selv ikke noget, så ja, det kan stadig falde, uanset hvor meget. Jeg ser dog selv ret gode chancer for, at hvis man køber nu, så er forventningen til afkastet de næste 10 år ret god, medmindre en af de aktiespecifikke risici, du nævnte, realiseres fuldt ud.
Et generelt fald i obligationer vil sandsynligvis påvirke en aktie som Vonovia hårdt. Ud fra dette kunne man hurtigt konkludere, at en stor del af Vonovias fald i løbet af året skyldes en generel stigning i forventningerne til afkastet. Derefter er grafen nedenfor i dollars, hvor euroen er svækket med 14% i løbet af året. Der ville så være ca. 14% tilbage, som kan forklares af noget aktiespecifikt.
(Vonovia i gråt, TLT (amerikanske +20-årige statsobligationer) i blåt)
Nogen vil måske anse dette for forkert på grund af den forskellige valuta, men efter min mening er den bedste sammenligning for en investor stadig amerikanske statsobligationer, for hvilke man i det mindste får et rimeligt afkast (TLT har i øjeblikket en risikofri rente på 3,23%). Obligationsmarkedet i eurozonen har efter min mening været ødelagt i lang tid, så en sammenligning med det halter.
Dette er sandt og godt at huske på. Et spørgsmål, jeg selv har overvejet: er realrenten eller den nominelle rente mere relevant i forhold til afkastkravet?
Hvis man ser på tilsvarende obligationer i realrente, er den stadig meget lav:
@vuh ja @superg ja også andre. Jeg taggede jer kun, fordi I nævnte disse firmaer Hvor meget vægter I i disse tyske “REIT”-virksomheder det faktum, at man skal tilbagebetale kildeskat med formularer? Jeg har konsekvent sprunget flere europæiske udbyttevirksomheder over af den grund, fordi jeg simpelthen ikke har lyst til at rode med det. Beregner I f.eks. en nedsættende faktor i udbyttet og jeres egne sikkerhedsmargener, eller ansøger I årligt om refusion fra Tyskland?
OBS! Vigtig meddelelse som opdatering d. 19.1.2022. Vejledningen i denne artikel er i princippet stadig opdateret, men baseret på flere kommentatorer kan det antages, at tysk kildeskat ikke længere kan refunderes efter midten af 2021 uden et officielt udbyttecertifikat. Årsagen er ifølge kommentatorerne den lokale skattemyndigheds fortolkning, at dette kræver et “Tax Certificate(s) of the German paying agent”, som kun en tysk finansiel institution kan udstede (så en gratis skærmdump af udbyttet er ikke længere tilstrækkelig). I Nordnets tilfælde har de en tysk underopbevaringspartner, CitiBank, under hvem udenlandske aktier er registreret i depot. Dette dokument kan ikke fås fra CitiBank.
Det er utroligt, hvad der foregår med den skattesnyd. Det er utroligt, fordi det bliver sværere år for år. Regeringer gør alt, hvad de kan for at forhindre folkekapitalisme (kansankapitalismi) i at sprede sig. Det er fuldstændig idiotisk. Og det skader først og fremmest Tyskland og tyske virksomheder, da det bliver mindre rentabelt at købe dem. Så kan vi fortsætte med at investere penge i andre landes aktier. Investeringsfonde letter selvfølgelig dette.
Jeg har også selv overvejet dette og er kommet til den konklusion, at beskatningen teknisk set er nemmere for mig, hvis jeg investerer i en fond, der indeholder et større antal gode udbyttebetalende selskaber fra Europa, f.eks. Tyskland.
Selvfølgelig er en fond altid en fond, og en direkte investering i et selskab er en direkte investering.
Med en fond kan man dog med mindre besvær og måske skatteteknisk fornuftigt få adgang til det pågældende økonomiske områdes markeder, men med større spredning og får også geografisk spredning til det pågældende område.
Gladstone Land Corp er faldet voldsomt den seneste måned. Investering i landbrugsjord er blevet udråbt som en inflationssikring, og så vidt jeg forstår, har det været en af grundene til, at værdien også har været høj. Jeg er ikke en REIT-ekspert, og i dette tilfælde overvejer jeg, om rentestigninger udgør en risiko? Er det igangværende fald et resultat af et svagere 1. kvartal, frygt for renterelateret risiko eller et udbrud af overvurdering?
Jeg vil på en eller anden måde gerne tro, at landbrugsjord er en af de mest stabile investeringer, selv når økonomien går ned. Hvilke risici ser I her? Situationen i Ukraine skulle vel yderligere øge værdien af en hektar landbrugsjord i det sikre Amerika. Er der nogen, der har foretaget en mere detaljeret numerisk analyse af LAND? Farmland Partners opererer også inden for samme område.
Efter at have fulgt markederne i USA passer “inflationsbeskyttelse” og “aktie” ikke ind i samme sætning De dykker alle med markedet uanset virksomhedens præstationer i rapporterne.
Det er nok bedre at lede efter papirer, der derefter hurtigt stiger tilbage fra faldet mod deres gennemsnitlige niveau over en lang periode.
Ja. Det lyder lidt sådan.
Disse amerikanske marker er bare begyndt at lyde som en god investering i denne altomfattende stigning i råvarepriserne. De bliver efter sigende ikke lavet mere
Hvad er det for en tjeneste? Den tegner rækkevidden virkelig godt, og hvis tallene er så velkuraterede, som de er, kunne man måske endda betale for det
Selvom de ovennævnte ikke er REIT-selskaber, investerer de betydeligt i alternative aktivklasser, som også inkluderer ejendomme og infrastruktur. Fordelen ved aktører af denne størrelsesorden, sammenlignet med individuelle selskabsvalg inden for sektoren, er naturligvis den enorme masse, de har bag sig, hvilket giver dem adgang til forskellige spillefelter med hensyn til handler og investorer.
Selvom mange individuelle REIT-selskaber nu er meget billige, og jeg stadig kan øge min direkte allokering i dem, vil jeg i den nærmeste fremtid (hvis kurserne tillader det) lægge relativt mere vægt på “hard assets” gennem investerings-/formueforvaltningsselskaber. Jeg har snuppet:
Brookfield Asset Management (i gang med endnu en ændring af ejerstrukturen, hvilket forventes at skabe merværdi for ejerne),
Carlyle (relativt gunstig værdiansættelse) og
EQT (som på det seneste har været flittig med at købe op og er vokset til en endnu større fisk i dammen)
Brookfield og EQT er ikke udbyttemaskiner (selvom udbyttevæksten har været ganske pæn), med en daglig udbytteprocent på omkring 1 %. Carlyle udbetaler dog et ganske rimeligt udbytte (ca. 3,5 %), men den samlede afkast er altså baggrunden for investeringstesen i alle disse.
STAG’s lejemål med Amazon er overvældende ikke-bygget til formål og er i øjeblikket lejet ud til huslejer 25% under markedsprisen. Hvis Amazon faktisk flytter, som de truer med, kan STAG blot genudleje dem til en anden lejer til en højere husleje.
Dermed var faldet i STAG’s pris i løbet af den seneste måned ikke ledsaget af et fald i fundamentals, hvilket betyder, at den nye pris er mere opportunistisk.
Faktisk ser STAG’s fundamentals ud til at være accelereret i en positiv retning. 1. kvartal 2022 var, efter min mening, STAG’s bedste udlejningskvartal nogensinde.
Efter min mening er det et ret positivt signal, hvis Amazon kan fremleje deres varehuse, som de ikke kan komme direkte ud af.
Jeg har haft denne aktie i min portefølje et par gange. Jeg solgte den, da værdien af aktien fordobledes i min portefølje. Jeg solgte lidt for tidligt, selvom jeg ikke fortryder det. Jeg solgte den faktisk, fordi jeg syntes, at aktiens værdi var alt for høj. Jeg kan stadig godt lide denne aktie, især fordi den udbetaler udbytte månedligt. Prisen er bare stadig for høj efter min mening.
Hvor meget vægter I i disse tyske “REIT”-virksomheder det faktum, at man skal tilbagebetale kildeskat med formularer? Jeg har konsekvent sprunget flere europæiske udbyttevirksomheder over af den grund, fordi jeg simpelthen ikke har lyst til at rode med det. Beregner I f.eks. en nedsættende faktor i udbyttet og jeres egne sikkerhedsmargener, eller ansøger I årligt om refusion fra Tyskland?
De dykker alle med markedet uanset virksomhedens præstationer i rapporterne.
