Fonde vs. direkte aktier - psykologi

Almindelig
21

Tak for, at du supplerede min tekst med idéen om ETF’er og udvælgelse af aktive fonde. Aktieudvælgelse er bestemt ikke den eneste form for udvælgelse.

Når målet for udvælgelsen er verdens økonomiske politik under hensyntagen til det geografiske område, industrien, ansvarlighed, virksomhedsstørrelse plus muligvis andre variabler, er det lettere at vælge en fond/ETF end at begynde at undersøge baggrunden for individuelle virksomheder. Tidsvariablen er også vigtig.

Den generelle påstand om, at fonde ikke kan slå indekset på lang sigt på grund af administrationsomkostninger osv., er forkert, eller i hvert fald en s*****s generalisering.

F.eks. har den af mig ovenfor nævnte LähiTapiola vækstfond ret pænt slået indekset over fem år:

  • 3 mdr 10,72 % mod indeksets 3,17 %
  • 6 mdr 62,52 % mod 34,17 %
  • 12 mdr 28,64 % mod 3,37 %
  • 3 år pr. år 16,11 % mod 8,71 %
  • 5 år pr. år 12,78 % mod 8,61 %

Der har været enkelte måneder med fald, især i nedgangsperioder, mere end indekset, selvom Sharpe-forholdet er 0,98 vs. 0,14, dvs. risiko-afkastforholdet er i orden.

Et tab er et realiseret tab, ikke et regnskabsmæssigt tab. Man skal have gode nerver, hvis man stadig har for vane at tjekke værdien af sine investeringer dagligt, ugentligt eller månedligt.

For nye investorer er det godt at huske, at historien ikke er en garanti for fremtiden. Der findes ingen garant, men hver enkelt må bære sit eget ansvar. Det betyder dog ikke, at man ikke kan praktisere fondsudvælgelse. Også inden for sport er det sandsynligt, at de, der tidligere har klaret sig bedst, vil fortsætte med at have succes et stykke tid endnu, men ikke i det uendelige.

Vækst er ikke evig, og der er mange års op- og nedture i aktievurderinger. Nu tager vi afsked med en usædvanlig lang opgangsperiode. Fra investorernes synspunkt er vi ved at bevæge os fra en vækstaktieperiode til en værdiaktieperiode. Er der ikke grund til at diskutere kvalitet og momentum her?

Når den nuværende digitale vækstfeber snart slutter – enten i morgen eller efter et par års kollaps ligesom IT-boblen ved årtusindskiftet, vil vækstfondene falde voldsomt. Hvis du stadig ejer dem på det tidspunkt, er din fondsudvælgelse mislykkedes.

Juurikki forbereder sig allerede nu og holder størstedelen af porteføljens indhold i finske værdiaktier som direkte ejerskab. Kedeligt sikkert, men selvom aktiekurserne for disse også skulle falde i et kommende kollaps, kan man i det mindste tænke, at man trods alt ejer et lille stykke af de pågældende virksomheder – og nøjes med at følge, hvordan udbyttet løber.

Juurikki er ikke interesseret i FAANG-boblen, da Sorteper er et kortspil, der er kendt fra barndommen.

Psykologisk konklusion: Alt har sin tid, og konklusionerne følger derefter.

22

Jeg synes også, det er et interessant perspektiv!

Og vi skal ikke begynde at diskutere afkast, risici, fortrin osv. ved de forskellige muligheder, når overskriften var psykologi. Begge har deres fordele :blush:

Et af mine egne psykologiske synspunkter:
Jeg bliver derimod lidt angst af fonde, for så har jeg ikke den (delvist selvfølgelig imaginære) følelse af kontrol, som jeg har med aktier. Fonden går op og ned, og jeg kan ikke påvirke det på nogen måde. Jeg kan selvfølgelig heller ikke påvirke aktiekursen på nogen måde, men jeg kan altid nemt tage mine penge ud og flytte dem til en anden aktie, altså har jeg følelsen af, at jeg har styr på det hele.

Selv under februar-toppene, da jeg forudså et kollaps, solgte jeg straks min fond fra, fordi det ville have føltes som at springe faldskærm med lukkede øjne. Psykologisk foretrækker jeg altså at sidde i førersædet frem for passagersædet. :blush:

2 Synes om
23

{“content”:“Fonde udgør næsten halvdelen af min portefølje. Jeg har et mentalt problem med dem, da køb og salg nogle gange er fuldstændig et lotteri med hensyn til timing. Som et eksempel har jeg købt Nordnet Finland Index til min søns portefølje hver uge. Nogle gange tager det over en uge at foretage købet, andre gange sker det hurtigere. Salgene er også et rent lotteri med hensyn til, hvornår de sker. Dette bekymrer mig, hvis jeg en dag virkelig får brug for at sælge i et faldende marked. På en uge eller to kan værdien ændre sig fuldstændig. \nNå, disse er i en langsigtet portefølje, så jeg mister ikke nattesøvnen, og måske beskytter dette mig endda mod unødvendigt pilleri.”,“target_locale”:“da”}

3 Synes om
24

Den følelse af kontrol er et godt punkt. Man kan anlægge et bredere perspektiv på det: Hvad er det for et område i dit liv, hvor du mest ønsker at opleve den følelse af kontrol? For alle er det ikke investering. Eller faktisk kan virkeligheden slå til, og man har bare ikke tid til at gøre de ting, som følelsen af kontrol dikterer.

Hvis du ikke kan svømme, skal du ikke først lære at dykke på dybt vand. Hvis du endnu ikke har trænet aktieinvestering i nogle år, så gå ikke all-in. En ETF eller en velvalgt fond er helt okay, hvis der er vigtigere ting i livet end en investeringshobby. Muligheden for tidsforbrug og motivation skaber først forudsætningerne… Kom igen uden for emnet.

1 Synes om
25

Interessant synspunkt, sådan er det jo. Jeg kan på en eller anden måde “holde” bedre til udsving i aktiekurser end i fonde (lige i går faldt en aktie 11%, og jeg tog det lidt i stil med, at sådan noget sker indimellem*). Mine egne (dårlige) valg er lettere at holde til end porteføljeforvalterens/indeksets (dårlige) valg :smiley:

*Undervejs har den pågældende aktie haft nogle daglige ændringer på over 20% i begge retninger, så i den henseende er jeg allerede vant til den voldsomme udvikling for det selskab

1 Synes om
26

I hvert fald de blandede fonde, der sælges af banker til deres kunder, er dårlige. Blandede fonde har generelt et elendigt afkast og høje omkostninger.

3 Synes om
27

Da jeg begyndte at investere mere i fonde ud over aktier, var jeg i starten lidt bekymret over forsinkelsen i tegning og indløsning af fonde. På et tidspunkt opdagede jeg, at selvom det kan tage en uge, før fondsandele (eller afståelse heraf) vises på min værdipapirkonto, er den faktiske valørdato normalt kun 0-2 bankdage fra tegningen, og for nogle fonde (typisk dem, der investerer i mere eksotiske markeder for små fondsforvaltere) kan det være tre bankdage, sjældent mere. Dette gælder i hvert fald for de fonde, jeg ejer, og jeg har flere fra forskellige fondsforvaltere/banker.

Jeg har oprettet et Excel-ark med mine fondsbeholdninger og relevante oplysninger. Én kolonne indeholder oplysninger om den gennemsnitlige forsinkelse i tegning (og indløsning) for hver fond. Dette kan findes ud af ved at se på den realiserede tegningskurs og sammenligne den med kursudviklingen i de foregående dage.

En god ting ved fonde er til gengæld, at der i Nordnet ikke er nogen tegnings- og indløsningsomkostninger, og der opstår således ingen ekstra omkostninger ved at sprede køb og salg over tid. Man behøver ikke bekymre sig så meget om vellykket timing. Ligesom man sandsynligvis heller ikke burde ellers.

ETF-handler udføres med det samme, hvis ordreprisen er korrekt. De er derfor det rigtige valg, hvis man ønsker at slippe af med handelsforsinkelsen, ikke har brug for aktiv fondsforvaltning, og transaktionsgebyrerne ikke er et problem, dvs. at de engangsbeløb er tilstrækkeligt store.

1 Synes om
28

Det er ret uforståeligt fra NN’s side, når det trods alt er deres egen fond. For eksempel er TIN’s fond købt via NN hver gang gået igennem samme dag, når købet er foretaget før kl. 13:00, hvilket betyder, at man har kunnet time køb efter, hvordan situationen på børsen har set ud om formiddagen.

29

Hvis man tager foliehatten på: Jeg fik på en eller anden måde den følelse, at køb/salg af disse tidligere superfondene forsøges at opnå til den billigste mulige pris for Nordnet. De skal jo dække deres omkostninger et eller andet sted fra. Disse er blevet annonceret som lokkeprodukter, men er det en tilstrækkelig grund.

1 Synes om
30

Jeg forstår, at indløsningen vil ske til den kurs, der var gældende den dag, indløsningen blev foretaget, selvom pengene først returneres til AOT en uge senere. Måske NN sælger de underliggende aktier på markedet til en mere fordelagtig kurs og beholder spreadet selv?

F.eks. Fond X indløsning i dag til kurs 100 euro, NN sælger de underliggende aktier i overmorgen til kurs 110 euro, overfører 100 euro til dig og beholder selv 10 euro.

Dette er ren spekulation. Jeg holder mig dog kun til ETF’er på grund af dette problem, da man får pengene ud med det samme.

31

Når man foretager en indløsning, registreres bogføringsdatoen, handelsdatoen, betalingsdatoen og værdidatoen. Men ingen af disse er datoen for indløsningssalgsordren (eller den følgende dag, hvis den foretages efter kl. 13:00), da der er x dage imellem. Fordi du ikke kender x, er transaktionen slet ikke gennemsigtig.
Jeg tror ikke, at Nordnet ville sælge aktier senere, da de så ville udsættes for markedsrisiko.
Dette er ren spekulation: Hvis salget sker den første mulige handelsdag, men de så venter x dage og ser, hvordan kursen udvikler sig. Hvis den udvikler sig gunstigt (dvs. falder), noteres handelsdatoen senere. Hvis den udvikler sig ugunstigt (stiger), noteres handelsdatoen, når det er sket, og afregnes med det samme.
Jeg tror ikke, de gør det, men det indtryk kan man få, hvis der er en tilfældig forsinkelse i tegningerne/indløsningerne.
Der ville altså være tale om et finsk indeks. Tegning fredag kl. 14:00. Bogføringsdato over en uge senere, mandag. Samtidig skete også næste uges tegning, som jeg havde foretaget torsdag.

32

Nogle gange er det godt at sammenligne sin egen adfærd med sine egne tanker. Nedenfor er et billede, der viser andelen af investeringsforeninger og ETF’er i min portefølje fra udgangen af 2017 til i dag:

image
image481×289 2.62 KB

Som billedet viser, har nedgangen varet i flere år, og i år kan vi næsten tale om et kollaps. Jeg har derfor ønsket at øge min psykologiske kontrol over mine investeringer, og dermed er betydningen af fonde konstant faldet. I øjeblikket er jeg allerede 71 % aktieplukker. Måske er aktieplukning så min psykologiske ting…

3 Synes om
33

Hvor meget af ændringen skyldes udbytteforskelle, og hvor meget skyldes salg af fonde og ny kapital.

34

Direkte aktievalg i perioden 2017-2019 har givet omtrent det samme afkast som fonde. I denne periode foretog jeg små justeringer ved langsomt at sælge fondsandele. Ny kapital er der stort set ikke kommet i forhold til porteføljens størrelse. Dette seneste “kollaps” forklares dels af Harvias stærke stigning i 2019-2020, dels af at jeg solgte en del fonde og flyttede pengene til direkte aktieinvesteringer.

Så 2017-2019 er primært en finjustering fra fonde til direkte aktier, og 2019-2020 er både “aktionernes forspring” i forhold til fondene og salg af fonde. Hvis jeg havde ønsket at holde forholdet mellem fonde og aktier konstant, kunne jeg have gjort det ved at rebalancere porteføljen, men det har jeg ikke gjort, tværtimod.

2 Synes om
35

Jeg er aktieinvestor i 80-90 % af tilfældene. Jeg har fundet aktier med moderat afkast, som jeg køber mere af, når kurserne falder. Jeg køber/skifter sjældent fonde. For nylig skiftede jeg til indeksfonde. Det betaler sig ikke at skifte ud noget, der giver godt afkast. Jeg har til hensigt at skifte til skovfonde i løbet af 2021.

36

Hej!

Jeg er nødt til at skrive mit første indlæg i forummet, da emnet interesserer mig.

Jeg har investeret i omkring ti år, primært i ETF’er, og de seneste år også i enkeltaktier for sjov. Aktieudvælgelsen udgør omkring 25% af porteføljen, ETF’er omkring 75%.

Jeg føler selv, at fondsinvestering er en “sikrere” mulighed end direkte aktieinvesteringer. For eksempel under forårets coronakrise solgte jeg nogle aktier, fordi det ikke føltes godt at holde fast i dem, da kollapset begyndte. I stedet turde jeg dog satse på, at visse sektorer eller temaer ville klare sig godt også efter corona, enten på mellemlang eller lang sigt. Jeg købte VanEck Video Gaming & eSports ETF og forskellige megatrend-ETF’er udover S&P500 ETF’en. Jeg turde ikke investere i enkeltaktier, da jeg ikke havde en idé om, hvordan pandemien reelt ville påvirke individuelle virksomheder. Hvad hvis jeg køber lige præcis den ene aktie i den lovende sektor, som alligevel ikke klarer sig godt?

Som en sidebemærkning ser det ud til, at mange brugere på dette forum skriver, at de kender de virksomheder, de ejer. Jeg vil hævde, at få i virkeligheden “kender” deres virksomheder særlig godt (i hvert fald ikke på den måde, jeg selv ser det).

Eksempel: Lad os antage, at jeg er en almindelig klog person og beslutter mig for at undersøge virksomhed X i 100 timer, før jeg køber dens aktie, som jeg agter at eje i over 10 år. Jeg pløjer gennem virksomhedens årsrapporter, kvartalsrapporter, knuser tallene fra mange forskellige vinkler og sætter mig ind i markedsrapporter og virksomhedsanalyser.

Med de 100 timer skraber man kun lidt i overfladen, hvis overhovedet. Jeg tror heller ikke, at sådanne studier ville give en fordel på markedet i forhold til en anden investor; især hvis vi taler om en virksomhed med høj daglig omsætning. Virksomhedens udvikling vil jo blive påvirket af hundredvis af andre faktorer, som ikke er kendt, f.eks.:

  • Virksomhed X’s interne anliggender, som ikke er blevet meddelt markedet, og som man ikke kan få information om ad anden vej. Dette inkluderer insiderinformation, men også meget anden information.
  • Medarbejdernes kompetencer, trivsel og motivation samt mellemledelsens evner (altså andet end topledelsen; for topledelsens vedkommende kan f.eks. track record muligvis vurderes, men denne vurdering er efter min mening ofte for følelsesbaseret).

Desuden er det ikke nok at kende virksomheden på tidspunkt Y. Virksomheden kan være helt anderledes om et, fem eller ti år. Det er ikke muligt at vide, hvilke virksomhedsovertagelser, investeringer, strategiske ændringer eller andre beslutninger virksomheden vil træffe i fremtiden. Og selvom man vidste det, er det ikke muligt at vide, om disse beslutninger er gode, hvad konsekvenserne af beslutningerne er, og i hvilken tidshorisont konsekvenserne vil vise sig.

Det er heller ikke muligt at forudsige, hvordan virksomhed X’s marked vil udvikle sig. Fremtidige tendenser kan til en vis grad forudsiges på et generelt niveau (f.eks. konstateringer om, at digitalisering, automatisering, kunstig intelligens og IoT er store ting i fremtiden). Men en detaljeret vurdering af virkningerne er normalt ikke mulig med den nøjagtighed, der skal til for at forudsige, hvor stor medvind den pågældende trend vil give virksomhed X, eller hvor godt virksomhed X vil være i stand til at udnytte fordelene ved trenden i forhold til sine konkurrenter (og hvis den kan, i hvilken tidsramme).

Dette blev en ret lang tekst. Pointen er, at investering i trends føles sikrere for mig end aktieudvælgelse. For mig er det også lettere at hjemtage “quick wins” ved direkte aktieinvesteringer (hvilket ikke nødvendigvis er fornuftigt, men impulsivt føles godt), mens jeg for ETF-investeringer anser dem for at være “evige” og køber mere af dem med jævne mellemrum.

Ved individuelle aktieudvælgelser forsøger jeg også at følge en lignende logik. På OST-siden har jeg AMZN, SHOP, MELI, SE, SQ, ETSY, BABA i porteføljen af udenlandske aktier, dvs. praktisk talt en e-handels-ETF. Af finske aktier forsøger jeg at købe papirer fra Inderes’ modelportefølje.

En anden ting er, at udvælgelse af individuelle aktier kan være en underholdende aktivitet og en god hobby, som man lærer meget af! For mig har aktieudvælgelse også den fordel, at ETF’er er lettere at glemme i værdipapirkontoen, når man får “beskæftige sig” på OST-siden.

13 Synes om
38

Hilsen
Jeg er også nødt til at lave (allerede) endnu et opslag her, da sagen “ramte plet”. Jeg er enig i, at man ikke kan vide, hvordan virksomhedens interne “Ånd & Flow” er i år, i dette kvartal, næste år, om hængslerne på yderdøren er smurt begge veje osv., uanset hvor godt man kender årsrapporterne udenad. Der er vist kun gode og dårlige gæt på dette. Og så er virksomhederne ikke de eneste i samme branche, men der er sammenlignelige virksomheder, altså navnebrødre, som måske har mere drive i år end den sikre anden. Eller også er disse “navnebrødrevirksomheder” bare mere Megatrend-agtige i år. Så for mig vil det også være mere baseret på en vis grad af analyse, følelse og prognoser.
Du nævnte ETF’er. Jeg har anskaffet en del af dem, og sideløbende har jeg også købt aktier direkte. Tanken har været at købe flere ETF’er, men jeg har nu tænkt over denne tanke i et par måneder, både for og imod, altså lige netop på det grundlag, du beskrev. Køb og glem … åh ja, køb mere og glem.
Men dit tip om “Gør-Det-Selv ETF” er en ret genial idé! Har du brugt det længe, og hvor ofte ændrer du indholdet af din “GDS ETF” portefølje?

PS: G-D-S ETF, mon jeg lige har lanceret et nyt produkt på markedet :blush:

1 Synes om
39

Jeg er i gang med at omfordele fra direkte aktieinvesteringer til indeksfonde med et mål om 50%/50%, hvis ikke lidt mere. Jeg har tænkt over den psykologiske side af det og bemærker udfordringer, selvom fornuften siger én ting, vil sindet gerne gøre noget andet. Jeg burde kaste en form for sum ind i indeksene, og jeg forstår godt, at det skal spredes over en ret lang periode. Den mentale udfordring kommer først og fremmest af, at jeg har lyst til at smide en større sum ind på én gang, fordi man så føler, at pengene gør noget, sammenlignet med at holde kontanter, så de ikke producerer noget, og investere dem regelmæssigt lidt ad gangen. Jeg burde finde en form for midlertidig investering, nu har jeg holdt det i direkte aktier og sælger noget derfra af og til og allokerer til indeksene. Det er også okay. Er der andre forslag?

Og hvad angår den tidsmæssige spredning. Hvad er, ifølge panelet, den bedste måde at sprede på, en større sum en gang om måneden eller for eksempel halvdelen af det beløb hver anden uge? Eller måske en gang om ugen?

40

Det lyder som en helt passende fremgangsmåde. Du kan sælge lige, når du vil. Hvis der ikke er købsomkostninger for fondene, kan du købe dem dagligt. Så bliver det i hvert fald ikke kedeligt.

41

Måske er dette eller kaffestuen et bedre sted, da det jo ikke handler om Investor.

Jeg har tænkt lidt på det samme, og i morgen kommer Investor og Industrivärden i porteføljen. Jeg foretrækker at købe disse virksomheder direkte, men årsagen er primært, at ordrerne udføres med det samme, og de om nødvendigt hurtigt kan ændres til andre investeringer.

Investors andel (og de to næste) af fonden er så stor, at direkte køb passer mig bedre. For fonden taler i hvert fald de gratis ordrer og geninvestering af udbytter. Hvis jeg vidste, at jeg ville beholde dem i årevis, ville jeg helt klart købe fonden. De små udbytter fra disse virksomheder er helt unødvendige for mig, og der går jo skatter svarende til fondens omkostninger fra dem.

Jeg overvejede også at købe SXRV (Nasdaq100) i morgen. Jeg kom dog til den konklusion, at jeg ikke ønsker at sprede for meget, men i stedet snupper de bedste fra min egen mening, nemlig Apple og Alphabet.

Det hele afhænger af, hvor meget spredning man ønsker. Jeg foretrækker at fokusere på de bedste. Evli Suomi Pienyhtiöt B (Evli Finland Small Cap B) er en undtagelse, da den passende indeholder finske topvirksomheder.