{“content”:“Karavanen bevæger sig (QT Group), og hundene gøer (journalisterne). Som en, der var til stede ved generalforsamlingen, mener jeg, at den nuværende ledelse og bestyrelse gør de helt rigtige ting med hensyn til virksomhedens rentabilitet i en udfordrende markedssituation. Juha nævnte rentabilitet flere gange og blev også udfordret på dette tema under mødet. Samarbejdsforhandlinger (YT) er netop den rigtige medicin for rentabilitet, som man tydeligt længtes efter ved generalforsamlingen.\n\nGenerelt klages der i Finland over mangel på kapital, og at ekspertise og virksomheder flygter til andre lande, da der ikke er engageret kapital til at holde virksomhederne i landet. Finansjournalister kunne måske en dag skrive en historie om, hvordan f.eks. Ingman, efter at have solgt sine mejerivirksomheder, har investeret stærkt i hjemlandet og i mange voksende virksomheder. Disse omfatter Etteplan, Digia, QT Group og Halti. Disse ledes professionelt, og de opkøber virksomheder fra bl.a. Sverige, som altid har været den onde ulv, der tager vores kronjuveler fra os.\n\nEn god ledelse og ejere styrer ikke aktiekursen, men virksomheden. Det er selvfølgelig ærgerligt, at QT’s kurs er faldet dramatisk, og dette giver saftige klik-overskrifter til journalisterne. Det glemmes at fortælle, at virksomhedens omsætning samtidig er vokset stærkt. Konkurrenterne er forblevet små, og QT Group har udvidet sit eget udbud i samme periode gennem virksomhedsopkøb i udlandet. Som aktionær er jeg tilfreds med, at QT Groups aktie ikke blev brugt i IAR-handlen, men at købet blev foretaget med kontanter. Dette er et klart budskab fra QT Groups bestyrelse om, at aktien er på et for lavt niveau, og at den ikke bør bruges til opkøb. Forhåbentlig begynder amerikanske fonde også at tanke op på Helsinkis eneste globale softwarevirksomhed, så kursen kan stige.”,“target_locale”:“da”}
Det er godt nok en vild prognose fra Danske Bank. Alt håb for fremtiden er fjernet i den! Der er godt nok en ret stor meningsforskel blandt de forskellige analytikere omkring QT. Hvis jeg har tolket det rigtigt, så tror den ene side på, at vækstopbremsningen er et midlertidigt bump, hvorefter man kan fortsætte med i det mindste en høj encifret vækst og vende tilbage til et stærkt lønsomhedsniveau efter integrationen af IAR.
Den anden side mener, at forretningen ikke bare bremses, men vender mod et tydeligt, endda kronisk fald på grund af AI.
Markedet reagerede også ret voldsomt på meddelelsen om fyringsrunder (YT-forhandlinger). Jeg ville selv sige, at det var en fantastisk nyhed! Hvis man ser på QT’s antal medarbejdere sammenlignet med andre teknologivirksomheder i en senere fase, så har QT jo alt for mange ansatte, hvis den organiske vækst er under 20 % om året.
Som eksempel har Enento en omsætning på 153 millioner og ca. 370 ansatte. QT har 216 millioner og 1100 ansatte. Begge virksomheders omkostningsstruktur minder meget om hinanden, QT har endda markant lavere dataanskaffelsesomkostninger og en højere bruttomargin, så hvis QT ikke voksede mere end 10 % om året organisk, burde det nemt være nok med selv det halve antal ansatte.
Jeg ser personligt QT’s og Enentos fyringsrunder (samarbejdsforhandlinger) som værende positive for aktionærerne. Det er selvfølgelig negativt for medarbejderne, og på nuværende tidspunkt er det svært at sige noget om de samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er positivt, at man rent faktisk overvejer effektiviseringer, og generelt ses det stadig alt for sjældent i Finland. Da det i Finland desværre er sværere direkte at reklamere for, at samarbejdsforhandlinger udelukkende handler om at forbedre marginalerne på bekostning af medarbejderne, er kursreaktionerne negative. Derudover er negativiteten omkring disse forhandlinger gennem årene blevet indprentet som en automatisk negativ reaktion.
Verden har dog ændret sig, og effekten af kunstig intelligens bør bestemt kunne ses i virksomhedernes effektiviseringstiltag. Enten skal de optimerede ressourcer kunne allokeres direkte til vækst, eller også bør ressourcerne reduceres. Hvis ressourcerne ikke reduceres, og der samtidig ikke viser sig klare vækstdrivere, så anser jeg det bestemt som et stort rødt flag for selskabet på nuværende tidspunkt.
Uden at kende Danskes argumenter er det meget svært at forstå et kursmål på 15 €. Ved at gennemgå scenarier for det korte og mellemlange sigt i næsten alle afskygninger, er der stadig efterspørgsel efter QT’s produkter, og potentielt stigende efterspørgsel. Måske har Danske et bedre indblik i den langsigtede efterspørgsel og prissætningsevne, eller også ser de ikke QT som værende lige så “kernel-agtig” som jeg selv gør ( Markkinakirje XII – Tekoälyn viikate heiluu ‣ ).
Ja, det ville faktisk være ret interessant at se de konkrete resultatopgørelsesprognoser og værdiansættelsesniveauer, som det kursmål afspejler. Nu hvor man kun kan se overskriften, kursmålet og “sælg alt uanset prisen”. Prognoserne må vel være betydeligt lavere end Qt’s guidance, for ellers er det svært at retfærdiggøre de kursmål.
Med en kurs på 15 euro og en nettogæld på 70 millioner euro er virksomhedsværdien (EV) for år 2026 ca. 450 millioner. Hvis man bruger Inderes’ prognoser (som efter min mening er moderate), ville EV/Sales være 1,8 og EV/EBIT (just.) være 9. P/B ville være 1,65. Enhver kan drage sine egne konklusioner ud fra de multipler. Man kan måske sige, at Danskes analytiker nok har været den mest negative analytiker i forhold til Qt i et stykke tid, og cadeau til ham, for han har fået ret i forhold til kursudviklingen. Er det mon dog sådan, at man ikke vil vende skuden og derfor smider sådan et kursmål på bordet? Om ikke andet gør det i hvert fald short-sælgerne en bjørnetjeneste 
Et kursmål på 15 € er ret barskt. Hvad ville det kræve?
- væksten går i stå mellem 0-8 % i årevis
- licenssalget trækker ikke
- royalty-indtægterne skalerer ikke som ønsket..
.. - En vækstvirksomhed er ikke længere en vækstvirksomhed, og når værdiansættelsen er baseret på vækst..
- Omkostningssiden er allerede blevet ryddet op, men hvis der ikke kommer vækst, kan omkostningsniveauet stadig være for højt i forhold til vækst og volumen.
- Fortællingen holder ikke længere. Konkurrencen spidser til (flere open source-alternativer), ingen “design win”-cases.
- Altså ikke et kollaps, men at sidde fast i langvarig middelmodighed.
Det er altså et helt muligt scenarie, men man kan ikke ligefrem beskylde Danske for overdreven optimisme.
Af nysgerrighed gik jeg ind og kiggede på, hvordan Glassdoor-anmeldelserne ser ud for virksomheden. Jeg lægger ikke selv særlig meget vægt på disse, da stikprøvestørrelsen er lille, og anmeldelserne uundgåeligt hælder mod den negative side. Det kom dog alligevel som en overraskelse, hvor brutale QT’s tal er. Den samlede vurdering er 2,3/5, og hvis man ser på, hvordan dette har udviklet sig gennem årene, lå vurderingen omkring 4 i 2020-2021. Ud fra anmeldelserne får man et indtryk af, at virksomheden er i en form for intern krise. Hvis krise er et for stærkt ord, så er der i det mindste betydelige mangler i ledelsen, og noget bør gøres. Den svage succes skyldes næppe udelukkende markedet.
Denne seneste vurdering ramte plet, når man tænker på, hvordan Varelius i H12025-delårsrapporten forsikrede om, at guidance ville holde.
QT har indtil videre været en god case for mig i forhold til at undgå FOMO. Afkastforventningen ser konstant rigtig attraktiv ud, men man har undgået tab, hvis man slavisk har fulgt sine investeringskriterier. For der er rigeligt med røde flag i denne case.
Det største problem her er, at det er helt umuligt for en lægmand at sige noget om forretningsudsigterne. Jeg er lidt skuffet over, at selv analytikeren baserer sin holdning på, at konkurrenterne ikke har rapporteret nye kundereferencer, og at markedsandelen derfor er bevaret. Altså, dette er analyseniveauet hos en person, der burde være blandt de øverste 0,01 % rent vidensmæssigt. Jeg bebrejder ikke analytikeren, men man skulle tro, at der var en måde at finkæmme udviklerfællesskabets synspunkter/trends osv. Dette fører til, at usikkerheden burde afspejles tydeligt i afkastkravet.
Lige en ting til om fyrringsrunderne. Selvom det får enstemmig ros her, så er det et ubestrideligt faktum, at det er et signal om et vist ledelsessvigt. De har kørt med speederen i bund med rekruttering gennem hele 2020-2025, og pludselig er der behov for at fyre 20 %. Man kan godt pakke det ind i IAR-handlen, men for mig er det endnu et rødt flag.
Selvfølgelig kunne f.eks. megatech-virksomheder omkring 2021 rekruttere 10.000 personer på et år og give det samme antal sparket året efter. Det er svært at balancere, hvornår man skal træde på speederen, og hvornår man skal bremse. IAR-handlen spiller helt sikkert en rolle, men indimellem er man nødt til at ryste lidt op i strukturerne.
En gammel herre har sagt, at investering er simpelt, men svært. Han har skældt sit tekstilfirma ud som en dårlig investering, og det samme firma har været mange andres bedste investering nogensinde. Spørgsmålet handler for mig før eller siden om ledelse og kapitalallokering. Firmaet er ledet og kapitalen allokeret rigtig godt, og i dag er “tæppebutikken” (mattokauppa) noget helt andet.
Tæppebutikken har integreret hundreder eller tusinder af virksomheder i sig selv. Jeg har aldrig hørt om, at firmaet har haft fyringsrunder (YT-neuvottelut) og effektiviseret driften på den måde. Firmaet lader virksomhederne fortsætte deres egen profitable forretning, og folk passer deres ting som før. Firmaet har aldrig haft et fedt ledelseslag og en organisation eller ledelse i mange niveauer.
Jeg har læst en undersøgelse, hvorefter mennesket er firmaets klart bedste investering. Som årene går, især efter 5 år, kræver maskiner vedligeholdelse og opgradering. Mennesket har lært firmaets måder at kende, har udviklet sig og udvikler sig stadig. Han kræver ikke store nye satsninger og forbedrer sig år for år. I en tilsvarende undersøgelse var 10 % af virksomhedsopkøbene succesfulde og gav det afkast, man forventede. Ganske ofte køber man hele virksomheden og ikke det, man reelt har brug for. Ofte købes en virksomhed for at fjerne et problem fra markedet. Dette fører til, at man betaler meget for omsætning, man ikke har brug for, og ønsket er bare at få det væk, så det ikke forstyrrer. Dette er ikke et godt udgangspunkt for god kapitalallokering. En bedre situation er at købe den del af virksomheden, man har brug for, og opsplitte virksomheden.
Vi kommer til QT Group-situationen. Jeg har selv tænkt nogle gange på, om man kun skulle investere i Hesuli-selskaber (Helsinki Børs-slang), som ikke har fyringsrunder. Men behovene for at effektivisere opstår. Nu har QT meddelt, at de har 20 % overskydende ressourcer, som de ikke kan bruge til noget. Spørgsmål:
- Hvorfor er disse ressourcer overhovedet blevet anskaffet? Rekruttering af mennesker i dagens Finland er ekstremt dyrt. Hvad er gået galt der?
- QT har foretaget et virksomhedsopkøb. Hvorfor har de købt hele virksomheden og smider derefter 20 % ud? Hvorfor har de ikke forhandlet om den nødvendige del eller de nødvendige mennesker? De kunne have rekrutteret de nødvendige folk og ladet dem, der ikke er brug for, forblive moderfirmaets problem. Er det nuværende god ledelse og kapitalallokering?
- Hvorfor er virksomheden tvunget til at købe en anden virksomhed og er ikke i stand til at udvikle driften med sine egne 20 % overskydende ressourcer i den ønskede retning? Bliver situationen bedre af, at ledelsen køber “kompetence”, smider 20 % ud og derefter tænker, at nu mestrer vi det her? Eller handler det om ledelsens kompetence?
Grundlæggende betragter jeg ikke den slags store fyringsrunder som et godt signal. Selvfølgelig er det midlertidigt godt at tilpasse omkostningerne til den nuværende markedssituation, især hvis arbejdskraften er tilgængelig igen, når situationen ændrer sig. Men hvis der ikke er behov for at tage dem tilbage, betyder det, at ledelsen ikke har forudset udviklingen og har dimensioneret ressourcerne helt forkert, og virksomheden ikke er fulgt med udviklingen. Efter min mening handler det i Finland ofte om at bukke for investorerne og kunne “liste en handling for at forbedre situationen.” En god virksomhed har ikke 20 % ekstra på lager i en lavkonjunktur; det er forudset, og man har tilpasset sig situationen.
For at det ikke kun skal være kritik af virksomhedens drift – mon ikke det var i Seppo Saarios eller Kim Lindströms bog, at 20 % af Hesuli-selskaberne leverer overskud til alle tider. Jeg har ikke undersøgt det nøje nu, men QT’s resultat er ikke i minus, selvom der ser ud til at være mindre vækstbenzin i raketten. Ovenfor var der et glimrende indlæg om, at hovedvægten bør ligge på forretningsudvikling, ikke på aktiekursen. I øjeblikket er 10 % af aktierne lånt ud, hvilket man bruger til at spille med og skabe udsving i kursen. Nogen sagde ovenfor, at det er ærgerligt. Efter min mening er det ikke ærgerligt, men interessant. Shortere presser kursen ned på et niveau, de mener, den hører til. Omsætningen øges og muliggør køb af store mængder. Kursen følger i sidste ende forretningsudviklingen. Der er ingen grund til at være ked af kursen, medmindre man skal sælge. Jeg synes, man kan glæde sig, hvis man er ved at købe.
Jep. Jeg undrer mig også over trådens lovprisning af nyhederne om fyringsrunderne.
Situationer ændrer sig selvfølgelig, og i USA er det almindeligt skiftevis at puste medarbejderstaben op og derefter gennemføre massive nedskæringer.
I virksomheder med hurtig vækst er det også svært at vurdere det ”rigtige” antal medarbejdere. Tiltaget kan derfor i sig selv være det rigtige.
Men Qt har altid trådt på speederen, og ansættelserne har samtidig signaleret en tro på en større fremtid. Børsen har smidt den tro over bord for længe siden, men nu har virksomheden tydeligvis også selv gjort det.
Det er mennesker, der står bag væksten, og ved at reducere antallet af ansatte virker det til, at virksomheden nu er i defensiven. Man vinder i sidste ende intet ved kun at forsvare sig.
På generalforsamlingen kommenterede Juha på afmatningen i bilindustrien og nævnte, at Defence-delen nu er førende inden for salg og vokser konstant. Samtidig beskrev han, at alle betydningsfulde forsvarsaktører er kunder. Han forklarede også, at sælgerne skal have en såkaldt ”license to operate” – jeg husker ikke præcis, hvilket udtryk han brugte, men i USA ansætter de pensionerede generaler, da netværket og tilladelserne er på plads.
Jeg kunne forestille mig, at det nu er hensigtsmæssigt at skære i salgs- og udviklingsressourcerne til bilindustrien og i stedet ansætte folk, der kan skabe salg i den nye, voksende forsvarssektor. Kompetencerne hos disse nye ressourcer er af en anden karakter end software-/bilingeniørernes kompetencer. Forsvarsindustrien er en mere lukket branche og sandsynligvis mere profitabel, da udviklingsbudgetterne er store som følge af den verdenspolitiske situation.
Tak, gode kommentarer. Jeg er enig i, at i Qts tilfælde er investeringen ikke en investering i ledelse og virksomhedskultur. Og i øjeblikket heller ikke ligefrem i vækst. Og selvfølgelig, muligvis under påvirkning af bekræftelsesbias, fremstår fyringsrunderne (YT) i et positivt lys.
Selvom der allerede er blevet hypet så meget om AI’s disruptivitet, at nogle bliver trætte af det, så er ændringen i virksomheders drift både operationelt, strategisk og økonomisk voldsom – eller det bør i det mindste være voldsomt. Sandheden er, at man i dag med et månedligt gebyr på 20 € sparer tusindvis af kroner på konsulentomkostninger og andet arbejde, der udføres som underentreprise, f.eks. produktudvikling, bogføring osv. Dertil kommer al automatisering og effektivisering af det operationelle og strategiske interne arbejde. Menneskeligt arbejde bliver ikke bare erstattet, men sandsynligvis forbedres både arbejdets kvalitet og hastighed også. Det er måske ikke så relevant for Qt, men som et eksempel kan man med én agent og et par API-grænseflader erstatte og optimere materialeindkøb og indkøb i en lille eller mellemstor virksomhed. Pludselig frigøres der enorme mængder arbejdskapital, når det opdages, at mennesker af natur har tendens til altid at købe alle materialer med en vis sikkerhedsmargin, så de ikke løber tør. Argumentet kan være, at “så har virksomhedens drift bare været dårlig”, men desværre er virkeligheden sådan her, selv i virksomheder, der har klaret sig fremragende. Lidt et sidespring fra Qt, men selvom softwarebranchen ikke er mit speciale, tror jeg, at det samme i vid udstrækning gælder for operationel og strategisk kodning.
@Verneri_Pulkkinen har sikkert ret i, at fyringsrunderne (YT) er forsvar, men er forsvar ikke bedre nu end om to år? Som en større risiko ser jeg snarere, at der bliver efterladt ineffektivitet til at rådne i virksomheden, for vi mennesker er jo også gode til at blive dovne. Hvis man før brugte 8 timer på et bestemt stykke arbejde og nu kan gøre det samme på en time, så tror jeg, at mange bliver fristet til at stikke et par timer i egen lomme, hvis ikke ligefrem alle 7. Især i den nuværende fjernarbejdskultur er det svært at kontrollere. Mange af os er desværre ikke så udviklingsorienterede, at vi med det samme på eget initiativ ville begynde at udvikle ting, innovere noget nyt eller på anden måde bare bringe virksomheden fremad. Og det er ikke alle mellemledere, der hele tiden har styr på, hvad specialisterne laver. Selvom jeg er på menneskenes og vækstens side, tror jeg, at mange virksomheder har godt af at rydde bordet i visse situationer. Effektiv ressourcestyring, løbende allokering af dem til vækst eller alsidighed og ledelse generelt med matrixorganisationer er bare udfordrende. Selvom man her trækker det ud af personalets rygrad, så vækker det også folk på samme tid. Og i realiteten har størstedelen af de store finske virksomheder gennemført fyringsrunder (YT) med afskedigelser.
Selvom jeg ikke sidder i Qts ledelse eller bestyrelse, er det meget svært at se klare vækstområder, som man straks kunne begynde at målrette ressourcer mod på en måde, så man bevarer fokus. Alternativet er så effektivisering.
Alt dette fjerner ikke det faktum, at Qt sandsynligvis delvist har været dårligt ledet, og nogle af disse problemer kunne have været undgået med bedre arbejde i ledelsen og bestyrelsen, hvilket ville have ført til en bedre virksomhedskultur, men til den nuværende pris er vækst og perfekt ledelse heller ikke investeringstesen. Min ambition er kun at investere i velledede virksomheder, så det kan selvfølgelig være, at jeg i min bekræftelsesbias retfærdiggør investeringen til disse priser, så jeg kan sælge ud senere til en højere (eller lavere) pris, når jeg husker på, at Qt slet ikke er en investering, der stemmer overens med min investeringsstrategi.
- QT har foretaget et opkøb, så der er uundgåeligt visse overlap. I det mindste i administrative opgaver og lignende, men sandsynligvis også andre steder.
- Selvom AI ikke ødelægger forretningen, så fremskynder det i det mindste kodningen, mindsker behovet for “rene kodere” og øger behovet for folk, der forstår, hvilket problem man ønsker at løse, og hvordan.
Det ville være ret uforståeligt, hvis der i denne situation ikke var behov for ændringer af en sådan størrelsesorden, at samarbejdsforhandlinger (yt-neuvottelut) er obligatoriske i Finland. Og det ville være uansvarligt af ledelsen, hvis der ikke gribes ind.
Jeg ejer ikke QT, og som det ser ud nu, har jeg ikke planer om at blive medejer. Varelius købte en grund og er lige gået i gang med at bygge et nyt sommerhus ved siden af mit. Efter min mening er det et dårligt tegn for firmaet. 
Ikke nødvendigvis lavere. Hvis vi lander i den lave ende af guidancen, ville EBITA være 35,7 mio. €.
EV/EBITA 12,6, hvis der betales 7 mio. € i renter, ville korr. EV/EBT være 16,2. Og så fratrukket skat… Der er indregnet moderat vækst i omsætningen for de kommende år i den pris, ingen nedjustering (negari) i år, og marginerne bør ikke fortsætte med at skrumpe – eller hvis de gør, bør der komme kraftigere vækst på toplinjen. En sådan case kan sagtens retfærdiggøres. 15 € har også været i mine egne overvejelser, men jeg begyndte alligevel at købe ind på et lidt højere niveau. Qt kan ikke betragtes som billig baseret på dette års tal, medmindre der kommer en markant overperformance i forhold til guidancen. Hvis der ikke kommer en “hockey stick”-effekt i resultatet næste år, og kursen er over 20 €, ryger Qt ud af porteføljen.
Jeg mener, at omstruktureringsforhandlingerne er en god nyhed. Selskabet har ”lovet” en omsætningsvækst på mindst 10 % i år, og nu hvor medarbejderstaben reduceres, må man formode, at det vil løfte overskudsgraden yderligere i de kommende år – målet er 15 %. Jeg tænker i hvert fald selv, at en stigende omsætning med lavere omkostninger giver et større beløb på bundlinjen. Men hvem ved…
Markedet prissætter i øjeblikket Qt Group som en kommunikationsmæssig fiasko og bilindustrien som et marked i afmatning, men overser det faktum, at virksomheden de facto har opbygget softwareinfrastrukturen til moderne krigsførelse og sikkerhedskritisk industri.
Jeg undrer mig meget over, hvorfor ledelsen / bestyrelsen ikke køber aktien, når den ligefrem er kollapset i løbet af det seneste år. Ingman-familien har i det mindste tidligere købt aktien meget regelmæssigt og til en betydeligt højere pris. Det føles som om, at hvis udsigterne var gode, ville det så ikke være et oplagt tidspunkt at købe aktien. Jeg frygter desværre, at dette Q1-resultat bliver elendigt, da personaleomkostningerne er steget voldsomt, og omsætningen ikke øges i nærheden af samme takt. Det ville ikke overraske mig, hvis Q1-resultatet endte med underskud, så der er nok flere kortsigtede hik på vej, og der er ikke andet at gøre end at holde ud..
Jeg har for vane at stille spørgsmålet: hvorfor vokser resultatet? Og det burde man kunne besvare nemt og kortfattet med få ord. Som udgangspunkt følger kursen resultatet, og hvis resultatet ikke vokser, mener jeg ikke, at aktien er værd at købe. Der blev tidligere spekuleret i, om den næste regnskabsaflæggelse er bundnoteringen. Hvis det er tilfældet, er det sandsynligvis for tidligt at købe.
Børsen er finurlig og genkender de første grønne skud. Der blev talt om, at forsvarssiden trækker læsset og vokser. Jeg forstår ikke helt, at hvis alle betydelige aktører allerede er partnere, hvorfor salget så skal øges. Hvilket marked skal væksten komme fra, hvis man allerede har alle de betydelige i lommen? Under alle omstændigheder bør man nu se på, hvad forsvarets andel af omsætningen er, og hvordan den vokser, samt hvad der sker i bilindustrien og andre træge brancher. I nyhederne har der allerede været nævnt en stigning i salget af elbiler på grund af situationen i Hormuzstrædet. Afspejles dette i QT’s omsætning? Hvis situationen begynder at forbedre sig, kan vi være ret tæt på bunden.
Jeg er rimelig pessimistisk i forhold til, at kunstig intelligens vil ændre situationen voldsomt i løbet af de næste 3-5 år. Det påvirker sikkert kodning, men at have noget i bilerne er teknisk set nok udfordrende. Der er blevet talt meget om AI’s strømforbrug, og der findes ikke uendelige mængder strøm til det formål i en bil, da den hellere bruges til andre ting som rækkevidde eller opvarmning af batteri eller sæder om vinteren. Internetradioen i min egen, ret nye bil søger ret ofte efter forbindelse under kørsel. Hvor bliver intelligensen af i det øjeblik? Jeg tror ikke på biler, hvor man er villig til at betale meget ekstra for processor- og strømkapacitet, og det samme gælder for en dedikeret forbindelse til AI, altså en såkaldt fast omkostning. Okay, det kan gøres med mobil, tablet osv. Men hvis du skifter abonnement, enhed osv., og din bil så ikke kører, så er der ikke mange, der vil være tilfredse med deres bil på det tidspunkt. Det samme gælder for sikkerheden. På den baggrund tror jeg ikke, at man lige med det samme skifter fra de nuværende systemer, og den reelle udvikling er ret langsom, selvom den tekniske udvikling måtte være hurtig. Ens egne forældre hopper ikke bare lige ind i en AI-bil med det samme.
Jeg synes, at denne tankegang er lidt ved siden af emnet. Hvem taler om biler med indbygget AI?
Truslen mod QT er systemer kodet med AI. Det betyder, at kodning bliver lettere og billigere. Marginerne falder, og konkurrencen skærpes. For bilbrugeren er dette som udgangspunkt overhovedet ikke synligt.
Fremragende tankesæt. Faldet i bilindustrien og dens indirekte aktører har været rystende – derfor bliver der ikke solgt licenser dertil hverken nu eller i den nærmeste fremtid, da folk stadig bliver fyret, og de tidligere store kunder mister markedsandele til kineserne. Forsvarsindustrien når ikke at hjælpe i denne omgang, hvis det overhovedet realiseres, og i hvilket omfang? En M&A-case er det stadig nytteløst at vente på; hvis det lå i luften, ville det allerede være sket. Det er så en anden sag, hvis/når kursen bliver et encifret tal. Quutti er et beklageligt eksempel på ønsketænkning, hvor de gamle høje kursniveauer spøger i baghovedet.