“Fondens forretningsområde er hele verden, men fonden stræber efter at koncentrere alle investeringer i højst tre lande ad gangen. Fonden har gennem hele sin eksistens investeret i Sydøstasien. Fondens investeringsobjekter er aktier, aktiewarranter, valutaterminskontrakter, rentebærende værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Fondens basisvaluta er euro. PYN Elite er en højrisiko aktiefond. I fondens investeringsbeslutninger fremhæves et betydeligt opadgående potentiale for målaktiekursen/markedet og den dertil knyttede forventningsrisiko.”
Har folk her en mening om den pågældende fond? Jeg betragter sjældent aktivt forvaltede fonde som en god investering, men denne har jeg overvejet. Med denne kunne man få adgang til Asiens vækstlande, hvor diversificering ellers er ret svært. I øjeblikket er hovedvægten af investeringerne i Vietnam. Der er selvfølgelig en risiko i denne fond, men den har historisk set givet et godt afkast.
Porteføljeforvalter Petri Deryng ser ud til selv at have fondsandele for næsten 20 millioner (der er sandsynligvis ikke præcise oplysninger om dette, men baseret på artikler fra et par år tilbage var beholdningerne ca. 16 millioner euro).
Det faste administrationsgebyr er 1%, og derudover et resultatbaseret gebyr på 13%, som kun opkræves, hvis fondens værdi overstiger dens all-time high-notering. Temmelig høje omkostninger, men stadig acceptable. Sammenlignet med andre aktivt forvaltede fonde er de endda ret rimelige, når man tager fondens kvalitet og historiske afkast i betragtning.
Minimumstegningen til denne fond er 10.000 euro. Egentlig den eneste grund til, at jeg endnu ikke har investeret mine penge i denne, er, at man ikke kan tidsmæssigt diversificere købene betydeligt heri.
Jeg har ret ens oplysninger om PYN Elite og Deryng. Jeg vil tilføje, at han har opnået store afkast på sine investeringer i thailandske selskaber, og da økonomien og selskabsværdierne udviklede sig der, flyttede han til Vietnam, hvor den økonomiske og udviklingsmæssige situation nu ligner den i Thailand på daværende tidspunkt. Jeg kender folk, der normalt ikke ser meget på aktivt forvaltede (og dyre) fonde, men de er med på denne, og jeg tror, at det er værd at være med. For mig er minimumstegningen indtil videre for stor, så jeg har ikke behøvet at overveje det.
Jeg har haft fonden siden 2016, hvor jeg med det samme gik all-in med en tidsbestemt gennemsnitspris, da der tilfældigvis var et lille dyk i fondsandelsudviklingen.
Fondsudgifterne er utvivlsomt temmelig høje, men historien viser, at de har leveret mindst lige så tilfredsstillende afkast. Fonden har slået indekserne med en stor margin, selv efter omkostninger.
Man kan tænke på risiko på mange måder.
Når det kom til Vietnam, tænkte jeg, at det ville være en urimelig risiko ikke at tage massivt del i et virkelig billigt prissat marked, hvis vækstrate er blandt verdens absolutte førende.
Markedsøkonomiens hjul er for alvor begyndt at dreje i landet, og regeringens handlinger understøtter denne udvikling. Værdipapirmarkedet er blevet og vil blive yderligere åbnet for udenlandsk ejerskab.
Når milliarder af udenlandsk kapital begynder at strømme ind på markedet, er en stigning i markedsvurderingsniveauerne nogenlunde sikker.
Det er værd at læse investeringsbrevene fra Pyns hjemmeside over et par år, så man begynder at få en fornemmelse af markedet og dets “position” i forhold til f.eks. Finland. Vietnams markedsudviklings- og vækstpotentiale er helt massivt. Virksomheder leverer sådanne vækstal, at de her i Finland ikke opnås selv på ti år.
Elite har fordoblet sin værdi i gennemsnit hvert fjerde år, og jeg har ingen intentioner om at trække mig ud af dette, før fondsandelen måles i firecifrede eurobeløb. Altså tidligst når “Thailand-scenariet” sker i Vietnam. Jeg er fuldstændig overbevist om, at Thailand-scenariet vil ske.
Held og lykke.
Andelens værdi er da også faldet pænt på det seneste.
Bemærk dog, at yderligere tegninger er 2000 euro, så kun den første tegning er de ti tusind.
Jeg har nu været med i nogle år. PYN Elite er en fantastisk (og sandsynligvis den eneste) måde at få adgang til Vietnams mid cap- og small cap-selskaber. Det er et af mine største investeringsobjekter i porteføljen og en af mine aktive fonde (den anden er Seligson’s Phoebus).
{“content”:“I januar kom jeg endelig ind i det. Tilliden er rimelig, men det eneste, der generer mig lidt, er, at der i rapporterne eller Petas blog aldrig gennemgås fejlbedømmelser og de årsager, der førte til dem.\n\nI hvert fald for mig ville en gennemgang af dem øge tilliden, da fejl tydeligvis nogle gange rammer en fond, der har leveret stærke resultater.”,“target_locale”:“da”}
Det er en kort periode for en aktiefond, 5-10 år er en god periode til at se på udviklingen. Udviklingen har været træg på det seneste. Jeg har selv lagt lidt til ad gangen siden 2013, og tanken er at beholde det i endnu længere tid, da der ikke er andre alternativer til disse vietnamesiske SMV’er. Dette er en højrisiko investeringsfond, det er vigtigt at huske og derfor sprede investeringerne over tid.
Lige præcis. Jeg betragter Elite som en klar pensionsinvestering.
Vietnams økonomiske udviklingskurve og markedsvurdering er i en lækker position med tanke på det kommende årti.
Jeg ser det ikke som en risiko at være med; risikoen ville snarere være beslutningen om ikke at deltage i Vietnams økonomiske vækst.
Elite udgør en virkelig massiv del af hele min formue.
Mange ville sige, at det er for massivt. De må sige, hvad de vil, jeg bærer selv ansvaret for mine egne beslutninger. Jeg stoler på Vietnams evne til at vokse til en ren markedsøkonomi, og den udvikling accelererer virkelig. Kommunismen dominerer ikke længere i dette land.
Kan du fortælle mig mere præcist, hvornår dette “for nylig” var – efter sommeren, i begyndelsen af året eller endnu tidligere? Som jeg forstår det, giver dette ekstra, hvis dollaren styrkes mod euroen og vice versa.
Jeg forventede selv i foråret, at dollaren ville begynde at styrkes en smule i slutningen af året eller i løbet af næste år, men i øjeblikket er min opfattelse, at den sandsynligvis ikke vil styrkes inden for et år. Jeg tror, at låsningen blev foretaget for tidligt.
Jeg talte med Petri om valutasikring i 2017, og jeg udtrykte min mening om, at euro/dollar var ved at bunde ud.
På det tidspunkt var Petri ikke klar til at begynde at sikre, så jeg anskaffede selv en sikring i form af et EUR/USD long derivat.
Hvis verdensøkonomien ikke styrtdykker i 2020, og handelskrigene aftager, bør Pyn endelig begynde at bevæge sig opad. Petri forventer stærke resultatforbedringer fra flere af top 10 porteføljeselskaber næste år, og hvis markedet vurderer det samme og begynder at prissætte aktierne selv delvist baseret på 2020e, så skal værdien af selskaberne stige, selvom værdiansættelsesmultiplerne ikke engang vokser.
Faktisk er flere porteføljeselskaber blevet billigere i år i forhold til deres indtjening. Dette kan ikke fortsætte i det uendelige. Porteføljen ser ud til at indeholde mange aktier under PE10, som vokser hurtigt. Lad os håbe på et opadgående år for første gang i lang tid.
Hvis jeg ender med at tegne PYN Elite, vil fondsejerskabet så fremgå af en af mine værdipapirkonti? Jeg kunne ikke umiddelbart finde et sted i dokumenterne, hvor det skulle angives, da jeg kiggede interesseret på telefonen.
Altså: Er det sådan, at man i disse “pro level” fonde kun følger sin egen købspris/fondens netbankservice eller lignende?
Jeg har selv ret mange investeringslån, og selvom jeg ikke ville bruge det som sikkerhedsværdi, har banken været mere imødekommende, når jeg har overført aktie- og fondsejerskaber dertil – de kan direkte se, at lånene ikke er et problem for mig.
Andelene er ikke synlige på værdipapirkontoen. Du modtager dog altid en kvartalsrapport fra dem, som viser antallet af dine fondsbeviser og deres udvikling.
Den seneste værdi af investeringsforeningsandelen kan ses på investeringsselskabets hjemmeside. Den seneste værdi kan også bestilles via WhatsApp, hvor den automatisk leveres dagligt efter abonnement.
Det mindede mig om, at jeg skal overveje en lille ekstra investering.
I investorbrevet, der blev offentliggjort lige før jul, skrev Deryng udførligt om udviklingen i fondens værdi, især i de seneste par år.
Det seneste nummer af Talouselämä (8/2020) indeholder et interview med porteføljemanager Deryng om coronavirus. Han fortsætter ufortrødent på sin egen linje:
Jeg har fulgt denne fond fra tid til anden siden dens start. Succesen har været overvældende. Der er dog en lidt usædvanlig risiko her, som det er godt at huske på, at hele fondens drift er meget stærkt personificeret af Petri Deryng. Han har forvaltet fonden i hele dens eksistens, over 20 år. Hvis der sker noget med ham, vil fonden sandsynligvis være helt i drift.
Jeg har udvekslet tanker med Petri om dette potentielle “problem”, som jeg selv har overvejet.
Petris besked var, at jeg ikke skulle bekymre mig.
For det første har han ikke tænkt sig at forlade sit værk, altså at trække sig tilbage, men vil forblive tæt involveret. De har spøgende grint på kontoret over, at manden helt sikkert stadig vil være ved roret, selv når han er 80 år.
Vedrørende det andet, mere fatale aspekt, var synspunktet, at de har lange overdragelsesplaner på plads i mange år frem, og at der f.eks. selv ved sygdom eller død ikke ville ske nogen ændring med fonden på kort sigt.
Der er dog endnu ikke en egentlig efterfølger i firmaet, som om nødvendigt kunne træde i Petris sted og f.eks. besøge porteføljevirksomheder og møde deres ledelse, som Petri konstant gør.
Jeg vil sige, at hvis Petri forlader firmaet af en eller anden grund, vil der ikke ske noget væsentligt eller afgørende for PYN’s investeringer inden for et par år. Ingen vil altså ændre planerne og omstrukturere porteføljen, bare fordi chefen er faldet fra.
