Her er jeg nødt til at støtte mig til ældre medarbejdere.
Kunne f.eks. @Marianne_Palmu kommentere ovenstående?
Er Inderes ikke en forkortelse for “Independent ? research” (jeg kan ikke huske ordet hvor spørgsmålstegnet er, måske security?), og det sidste ords bøjning af research forkortes til resin?
Jo, men forkortelser bøjes normalt i henhold til udtalen af forkortelsen på det pågældende sprog.
For eksempel er Kela mindre formelt Folkepensionsanstalten (Kansaneläkelaitos). Jeg ville tage til Kansaneläkelaitos, men til Kela. I den ene et vokalsystem, i den anden -kse. “Til Kelakseen” ville forhåbentlig ingen tage til.
På samme måde, noget der “koster dobbelt så meget nu”. Som regel refererer man til en fordobling af prisen, selvom ordlyden betyder en tredobling. “To gange så meget” er noget andet end “to gange mere”.
Jeg brugte selv længe en forkert ordlyd, når jeg henviste til den kommende uge. Hvis jeg om mandagen talte om torsdag, mente jeg den pågældende uge, men med “næste torsdag” mente jeg i mit hoved torsdag i den følgende uge. Dette forårsagede naturligvis forvirring ![]()
Huh huh, jeg har ikke tænkt nærmere over bøjningen af ordet Inderes før, men Inderesin er den form, der er blevet etableret for os. Jeg tror, det kommer fra ordparret Independent research, som Inderes er en forkortelse af. Inden for sprogpleje er princippet tilsyneladende, at hvis der er to måder at bøje et navn på, kan man tage hensyn til den pågældendes egen måde, men det er på ingen måde den eneste korrekte måde. Så det rige finske sprog tilbyder mange former for dette ![]()
I øvrigt en fantastisk tråd, lad os værne om det smukke finske sprog!
Det er betænksomt at respektere den pågældendes ønsker.
Jeg ved ikke, om det er flueknepperi, min egen manglende forståelse, eller hvad, men man hører ofte folk tale om at sammenligne X gange mindre/færre end Y. Hvad betyder det, og hvad er det baseret på? Hvis person A har 100€ i lommen, og person B har fem gange mindre, har B så kreditorer, der leder efter deres fordringer i lommen, eller har de 1/5 af 100€? I denne sammenhæng ville en brøkdel fungere, men hvis det var seks gange mindre, ville man skulle ty til en tilnærmelse, når man leder efter et forholdstal, ikke? Er der altså en klar definition for en sådan sammenligning, eller falder det ind under samme kategori som f.eks. udtrykket “alle tiders”, hvor begrebet kun har en vejledende betydning og er ment til at understrege betydningen af en bestemt ting?
Nogle mennesker får en mærkelig tilfredsstillelse ud af dette pedanteri. En ven var engang journalist, og pensionister sendte konstant beskeder om, hvordan et ord skulle have været bøjet.
Mine egne skrivefærdigheder er ikke særlig gode og har aldrig været det. Et dumt hoved fører til dårlige tekster.
Generelt kan man sige, at unges sprogbrug er utrolig irriterende. Især brugen af udenlandske ord i sætninger. Det er særligt tydeligt i investeringsrelateret terminologi, men mange udtryk synes bare ikke at have et hjemlig ækvivalent.
Så vidt jeg forstår, kan man ikke udtrykke det sådan i det pågældende eksempel. Hvis et positivt tal multipliceres med et tal større end én, vokser det, det mindskes ikke.
Fem gange summen af 100 euro er 500 euro, så hvis referencepersonen fysisk har 100 euro i lommen, kan den anden ikke have -400 euro i lommen. Men han kan have 80% eller fire femtedele mindre, eller en femtedel af, hvad referencepersonen havde, i lommen.
En fremragende tråd!
Det irriterer mig at se engelske udtryk brugt i finsk tekst. Det er som at gabe mod vinden. Derimod passer finske udtryk ind i teksten som hånd i handske og gør teksten behagelig let.
Jeg har usædvanligt nok slået det op på Google, som fortalte følgende:
Screenshot_20211012-130703~2|690x337
En hurtig søgning viste, at dette ofte blev brugt til at beskrive det bilaterale forholdstal, men som udgangspunkt kan man antage, at når titlen indeholder en sådan sammenligning, er der ikke tale om meget præcise eller betydningsfulde mængder, summer osv.
Lignende tanker er skrevet her: Kolumniaarrearkku - Kotus
Nogen mener nok, at halen nu logrer med hunden og ikke hunden med halen
Måske er det helt fint, at disse mundrette udtryk “godkendes”. Alligevel er jeg enig i slutbemærkningen:
"Udtryk, hvor det, der sammenlignes, er mindre end sammenligningsobjektet, er sværere at forstå end dem, der sammenligner større med mindre. Selv “dobbelt så lidt” er ikke lettere at tolke end “dobbelt så meget mindre”. Det er tydeligere at bruge andre typer udtryk: “min nuværende pendlertid er halvdelen af den tidligere”, “der skal kun bruges halvdelen så meget af det nye vaskemiddel sammenlignet med det gamle”. Også “halvt så meget mindre” er let at forstå: “Jeg drikker halvt så meget kaffe i morgen som i dag.”
Dette forsøger jeg selv at foretrække.
Jeg er irriteret over den forkerte udtale af bogstavet q. Det udtales “kuu” på finsk, ikke “guu”.
For eksempel har Oksaharju talt om “guute” (Qt).
Mon det skyldes, at q og g begge er fremmedord-konsonanter og ligner hinanden lidt i form? Ikke desto mindre finder jeg det mærkeligt, at nogen ikke kan udtale det korrekt.
Det irriterer mig også. Etablerede engelske termer er okay, men unødvendig brug af nye stikker i øjnene. For eksempel “carryta” fra en anden tråd, som lige fik en mellemstor blodåre til at springe i mit hoved ![]()
“X og Y bærer porteføljen i dag med begge hænder.”
Keuruu, den tidligere pionerby. Kalettoman (Kaleton) depot blev bekendt, så gruppens retning var mod Kaletonta (Kaleton). Jeg har ikke tænkt nærmere over det, men det virker til at bøje på samme måde som rahaton (pengeløs).
Det er én, der ikke har en kale/kalea.
Han er altså kaleløs. Og hans vej er den kaleløses vej eller hvad som helst. F.eks. den kaleløses sø.
Pengefri – Pengefriens vej.
Gældfri – Gældfriens vej.
Uden kone – Vejen uden en kone.
Osv.
Jeg har aldrig udtalt q som k, ikke engang i folkeskolen
Nå ja. Jeg tager til Kepek for at se ishockey.
Den eneste forbindelse, jeg havde i min folkeskoletid, hvor der optrådte et Q, var Dingos trommeslager Keijo Q, altså Quuppa ![]()
Der forsøges her at sige et fremmed bogstav på en fremmed måde: når det ser mærkeligt ud, skal det også udtales mærkeligt.
På samme måde har jeg hørt klaver (piano) udtalt “pieno”. Tilsyneladende har nogle fået skældud, når de har udtalt ordet “hieno” (fin) som “hiano”, og frygter ubevidst at udtale piano “forkert” ![]()
edit: hyperkorrekt er nok det rette udtryk
Man bemærker den samme stil, når nogle forsøger at udtale et fremmedord endnu finere, end det er nødvendigt. F.eks. bubi, bointti, abligaatio, allogaatio osv. K’er og g’er samt b’er og p’er bliver blandet sammen, når den finske bevidsthed straks skyder over målet, når et fremmedord behandles ![]()