Hej
Jeg vil gerne starte en diskussion om brugen af det finske sprog i investeringsrelaterede blogs som Inderes, Rahapodi, Sijoitustieto osv. Miikka, Sauli, Martin og andre, vågn op!
Verneri har lovet mig at reducere jargon, og jeg vil have ham til at udfordre Inderes, Nordnet og andre aktører til en konkurrence til fordel for det finske sprog; hundrede euro til velgørenhed for hver jargon.
Vores smukke modersmål fortjener bedre end:
-vehiikkeeli = åbenbart et redskab
-pättle = en slags kamp i den sidste Rahapodi (pengepodcast)
-keissi = er nok en begivenhed
-steppi = er nok ikke en dans, men bare et enkelt skridt
-vuntamentti = mon det er et fundament, beton?
-vokusointi = er det noget, der kræver opmærksomhed
I kan fortsætte listen i det uendelige.
Med venlig hilsen
Jukka Kejonen
Formand for Kouvolan Osakesäästäjät ry (Kouvola Aktiesparerforening)
En interessant start. Denne blev straks flaget, men på den anden side ville dette emne forsvinde i f.eks. Kaffestuen. Måske kunne emnet udvides til at omfatte brugen af sprog og terminologi generelt i investering i Finland? Hvordan ændrer “talesproget” sig over tid? (Mon der er mange sociologer her på forummet..)
Jeg er helt enig i, at det er godt at værne om det finske sprog. At værne betyder naturligvis ikke, at sproget ikke må udvikle sig, og at man ikke entydigt skal sige nej til fremmedord (en betydelig del af selv finske ord er fremmedord, så vidt jeg ved).
Dette er sandsynligvis noget, man bare skal blive ved med at påpege, hver gang man støder på det. Jeg påpeger det ret ofte over for kolleger, uden succes.
Tilføjelse: Jeg har redigeret trådens titel til at dække indholdet bredere. Fænomenet er mere udtalt i videoer/podcasts end i blogs.
Ns. fremmedord og nye ord udvikles hele tiden, og det kan ikke forhindres. Det finske sprog er dog så flot og bøjeligt, at det kan udnyttes i det uendelige. Ofte føles det, som om nye ord bruges, fordi det får taleren til at lyde klogere.
Jeg håber ikke, at denne jargon forsøger at øge ens egen anseelse og give indtryk af højere ekspertise.
Alvorligt upassende insider-slang skader nye investorers evne til at sætte sig ind i tingene. Mange har en stor opgave med at lære selv de rigtige begreber, og at rode rundt i tingene hjælper ikke. En professionel bør kunne fremlægge sine pointer tydeligt på sit modersmål.
Min kommentar er af generel karakter, og jeg retter den ikke mod enkeltpersoner. Inderes’ fremragende arbejde bør blot være let at forstå for alle.
Før du råber op, hvad nu hvis f.eks. en analytiker i stedet for engelsk ville snakke tyske, franske, kinesiske eller russiske ord som nysvensk, ville meningen så ændre sig?
Man bør ikke sammenligne engelsk med andre sprog, da det trods alt er et globalt sprog, som alle burde forstå på en eller anden måde.
Som nævnt, så har vores eget sprog en tendens til at ændre sig i løbet af hver generation, og efterhånden som engelsk bliver mere udbredt, begynder disse finglish-ord, der er blevet nævnt, at dukke op.
Vi har jo også mange ord, der i sin tid er blevet forvansket fra andre sprog, og det vil fortsat være tilfældet.
Jeg har dog ikke svært ved at forstå disse, da de ofte netop er baseret på engelsk, som jeg forstår flydende.
Måske har trådstarteren overdrevet ordlyden til en gammeldags form, f.eks. fundamentti, bättle, fokusointi, hvoraf man allerede ret godt kan udlede, hvor de kommer fra, og hvad de betyder.
Mere besvær har jeg med at forstå disse fine fremmedord, hvoraf man knap nok kan udlede, hvad de betyder.
Jeg kan dog ikke lige komme på et eksempel, da jeg heller ikke selv bruger dem, men jeg har ikke gået så meget i skole, at man bør forvente, at jeg skulle kunne
I Finland er engelsk ikke et obligatorisk sprog, og der er folk, der ikke har studeret det. Engelsk er sandsynligvis ikke længere et officielt sprog i nogen af EU’s medlemslande, efter at briterne forlod EU.
Det er en sand plage i disse dage i alle brancher – så meget af arbejdet foregår på engelsk, på grund af kunderne og de udenlandske kollegaer. Hvis man dag ud og dag ind taler engelsk jargon på arbejdet, hvoraf halvdelen ikke engang har et ordentligt etableret indenlandsk udtryk, så er det ikke underligt, hvis man taler engelsk, når man taler om emnet på finsk.
Jeg har selv bemærket, at når jeg lejlighedsvis har skrevet længere indlæg i tråden om chipfabrikanter om den vidunderlige verden af computerhardware, og når jeg korrekturlæser, skal jeg erstatte engelske udtryk i hver anden sætning, og alligevel bruger jeg stadig forbandet mange af dem.
(Jeg har stadig traumer fra dengang for 15+ år siden, hvor jeg skrev artikler om branchen til et papirmagasin, og redaktionssekretæren kom med en pind, hver gang jeg prøvede at bruge “finglish” i en artikel… Jeg er stadig overbevist om, at han var en hemmelig agent, der var smuglet ind af sprognævnet )
Det er dejligt, når vi holder fast i vores lille sprog. Et rigt og sjældent sprog, men som Verneri også nævnte, indeholder finsk utrolig mange låneord. Begrebet “jargon”, som trådstarteren bruger i titlen, er et eksempel, der er lige så meget finsk som f.eks. “fundament”. Disse sniger sig ind i sproget og bliver til sidst etablerede ord. For nogle finder man et eget udtryk, og måske kunne brancheledere i Finland bevidst fremme disse.
Jeg bliver ikke irriteret over brugen af disse anglicismer, men hvis et finsk alternativ er lige så informativt og mundret, så ville jeg selvfølgelig ønske, at det blev brugt.
Det betyder ikke så meget, om nogen taler om “kuuykkösestä” eller “ensimmäisestä kvartaalista” (første kvartal); de er nok lige meget slang for en udenforstående. Det er heller ikke alt fagsprog, der er blevet oversat lige vellykket. For eksempel er de meget informative engelske forkortelser “EBITDA, EBIT” osv. fremragende sammenfattende termer, mens “driftsresultat før afskrivninger” og “driftsresultat” efter min mening er lidt så-som-så. Jeg taler i hvert fald hellere om “EBITDA” end om “virksomhedsværdi i forhold til driftsresultat”.
Er engelsk ikke obligatorisk i skolerne?
De starter vist endda engelsk i børnehaven nu, hvor jeg selv først startede i tredje klasse, og det er nok derfor disse ændringer kommer, da sprogindlæringen vokser for hver generation.
Det officielle sprog er efter min mening også et virkelig dumt argument, for det fælles sprog, der kommunikeres med i EU, er jo som udgangspunkt engelsk.
Dem, der ikke har studeret engelsk, er ved at blive marginale grupper.
Udviklingen udvikler sig, og sådan har det altid været.
Ældre generationer “klager” altid over nutidens unge og deres handlinger og forandringer.
Sproget ændrer sig og lever. Det gør det endnu hurtigere i subkulturer, som f.eks. blandt investorer. Selvfølgelig kan “unødvendige” engelske ord nogle gange stikke ud, men hvad så? Måden, folk kommunikerer på, er uendeligt forskellig. Det vigtigste er dog at videregive budskabets indhold, som fortælleren har oplevet det.
PS: “keissi” (case) er et frygteligt ord. Ordet “case” bruges derimod allerede i hverdagen inden for visse områder. F.eks. bruges ordet “case” ofte om patienter og deres tilstand/sygdom. Ordet “tapaus” (tilfælde) har bare ikke helt samme betydningsindhold…
Investeringsverdenen er international og forbundet. Engelsk har udviklet sig til dets lingua franca. Litteratur, nyheder, rapporter og diskussioner er i vid udstrækning på engelsk. Af denne grund er det helt naturligt, at engelske termer optræder i finske investeringsdiskussioner. Nogle gange er man nødt til at tænke over de finske ækvivalenter. Det er også nemmere at sige ipo, eps eller cmd end listautumisanti, osakekohtainen tulos eller pääomamarkkinapäivä (IPO, indtjening per aktie eller kapitalmarkedsdag).
Jeg sætter dog pris på bevarelsen af det finske sprog. Udover dette, sænker det at holde sig til finsk tærsklen for nye investorer til at begynde at følge investeringsmedier. Anders And-bladet er kendt og prisbelønnet for sin rige brug af det finske sprog, her har Inderes en god mulighed for at indtage Anders And-rollen i det finske investeringssamfund under ledelse af @Verneri_Pulkkinen!
Det samme gælder for alle “ekspertiseområder” og hobbyer. De har alle deres egen slang, fra øldrikning (øl-hobby) til golf. Efter min mening er det ikke et spørgsmål om sprogpleje, men snarere en demonstration af egen ekspertise, som også andre nævnte tidligere. At købe i “dips”, sælge i “kanten”, “funds”, “leverages”, “rallies” og “institutions” vidner om “fortrolighed” og “ekspertise” og gør forfatteren “troværdig”, selvom han er en 16-årig teenager, der ved et uheld er stødt på forummet via Google på sin mobiltelefon med en euro i lommen og en anden i spillemaskinen.
Jeg foretrækker at skrive på finsk, især når der findes et finsk udtryk for “finglish”. “Akvisitio” = virksomhedskøb. På den anden side er det godt at bruge etablerede begreber. Når man taler om “virksomhedsværdi”, kan det forveksles med virksomhedens gældfri værdi (EV = enterprise value) og markedsværdien af aktiekapitalen. Så er der også “ejerværdi”, som er noget helt andet. Det, der irriterer mig mest, er brugen af forkortelser. De 2 sekunder, forfatteren sparer ved ikke at skrive forkortelser ud, betyder hovedpine for læserne, som falder af vognen. For eksempel kan EV også være Expected Value, som også er relevant inden for investering.
Jeg mener, at den bedste måde at vise lærdom på er at kunne forklare sin sag klart og tydeligt for publikum.
Jargon (fra franskjargon; volapyk, nonsens) er en fag- eller specialsprog for en bestemt gruppe eller et fællesskab. Jargon findes for eksempel i sproget hos udøvere af mange hobbyer eller professioner, såsom læger.
F.eks. ville flyvedligeholdelse ikke være mulig uden dette “slang”, instruktionerne er på flyproducentens sprog, og dem, der udfører arbejdet, taler et andet eller tredje sprog/dialekt. Men alle forstår de grundlæggende begreber, selvom de ikke opfylder grammatikstandarder.
Altid. De små bliver altid undertrykt. Engelsk er tilfældigvis et af Maltas officielle sprog. Det ville være ret uhøfligt, hvis vi ikke kunne sige noget, hvis en malteser nogensinde kom til Finland. Malta – bare lige et øjeblik.
Først og fremmest bør vi fjerne alle u-finske påvirkninger fra døde sprog. Hvorfor sige tele-vision, når vi lige så godt kan sige fjernsyn på ægte finsk?
)