Det er håbet, at forumets niveau forbliver af høj kvalitet, og retskrivning er centralt forbundet hermed. Denne tråd er ikke ment som et arnested for sarkasme eller arrogance, men en velvillig tråd, hvor man kan spørge eller skrive om korrekt stavemåde. Hvis nogens tekst rettes eller citeres i denne tråd på grund af en mulig fejl, skal man ikke blive flov, og citereren kan naturligvis bidrage til trådens gode stemning og positivitet med sin egen skrivestil. Og det er ikke meningen at rette hver eneste tastefejl, men individuelle bøjningsspørgsmål eller de mest almindelige sproglige blomster, der er fanget fra talesprog eller dialekter.
Jeg har stadig meget at lære om ordstilling og bøjninger, og jeg skriver ofte “talesprog”, så jeg tror, jeg vil findes i tråden ofte Så lad os tage det som en læringsproces. Peace and love
Her er @JHeiskanen’s gode opsummeringer, let modificeret:
Tanken faldt mig ind, da jeg rettede “Indereksen” til “Inderesin” i min egen besked. Jeg er dog ikke helt sikker på, om jeg rettede det korrekt. Så vidt jeg ved, er Jules Vernes bog Julesin. På den anden side har jeg hørt om Elvis’ albums, men ikke Elvisin… Aargh…
Og et par tanker, der hurtigt opstod i kaffestuen…
"Man kan også have valgt en anderledes bøjning for at distancere navnet fra dets generelle betydning eller for at understrege, at der er tale om et navn.
Der er variation i bøjningen af nogle navne i denne gruppe:
{“content”:"Her kunne man tilføje Orpo, Orpon. Da Petteri Orpo i sin tid blev formand for folketingsgruppen, var der stadig uklarhed i medierne om bøjningen, men da han fortalte, at han ønskede bøjningen skulle være Orpon, respekterede man det så.
Jeg har dog ikke set, at der nogensinde er kommet nogen kommentar fra Sampo-selskabet vedrørende denne bøjning, så begge bøjninger har været at finde i medierne.
Edit: Haha @Johnnyboy , ja Sammon passer også bedre i min egen mund, når det gælder virksomheden ",“target_locale”:“da”}
God åbning! Jeg fik engang topkarakter i mit modersmål, men i arbejdslivet er min stavefærdighed begyndt at forfalde. I dag er der ikke tid til at finpudse detaljer; kommunikation skal være hurtig og effektiv. Jeg frygter, at mine tekster før eller siden vil begynde at ligne de uklare sludder på Facebook/sladderbladets kommentartråde.
Sampo har sandsynligvis også forårsaget hovedpine for professionelle af andre årsager.
Bøjningen af selve navnet kan sandsynligvis findes som et mytologisk egennavn, som et almindeligt substantiv for den maskine, der spredtes fra det, eller som sit eget firmanavn (eller endda fra et fornavn). I sidste ende kan sprogkontoret og virksomhedens investorrelationer sandsynligvis have forskellige holdninger, men stadig have ret.
Jeg tænkte på at kommentere det samme, @JHeiskanen. Det har nok ofte irriteret mig.
En anden ting, der har irriteret mig her, er når låneordet “bisnes” (forretning) skrives i formen “business”. Især genitivformen ser man ofte skrevet som “busineksen” (i stedet for “bisneksen”), hvilket i hvert fald får mit eget hår til at tynde ud og blive gråt gentagne gange.
Så vidt jeg forstår, er ordet “eget” unødvendigt, og den sidste formulering skulle være “steder for køb”? Som et sammensat ord refererer “købssted” vel til en fysisk placering, f.eks. et sted, hvor man køber en busbillet.
Redigeret. Jeg har ikke studeret modersmål, jeg afprøver blot min egen deduktionsevne her…
De er også et svært tilfælde for analytikere, men i genitivbøjningen bør man foretrække virksomhedens egen brug af Neles, altså ikke Nelesin.
God åbning @Wondadog, jeg tilhører selv en skole, der stræber efter at være pedantisk i stavning. Jeg er næsten altid nødt til at redigere mine beskeder mindst én gang, delvist fordi jeg ofte skriver forumbeskeder på telefonen, og den forudsigende tekstinput gør sit eget
Den største svaghed i mine egne skriverier er tautologi, altså at den samme vending optræder for ofte i teksten.
Selvfølgelig har man ret til at tage visse friheder i uformel tekst, så længe budskabet når ud til læserne. Det virker dog mærkeligt, at f.eks. I Købte/solgte-tråden vrimler det med talfejl i handelspriserne.
Stavefejl kan være irriterende, morsomme og oftest helt utilsigtede. Jeg deler dem selv op i to kategorier:
De irriterende, der ændrer/slører budskabets indhold. En af de mest almindelige, jeg støder på, er “halv mere”, hvor personen næsten altid mener dobbelt. Ifølge matematikken er der dog kun tale om 1,5 gange mængden. Dette skal man altid præcisere, når nogen bruger det.
Oldgræske navne med endelsen -es bøjes ofte med en lang vokal (Aristoteles, Aristoteleen), men på finsk ville navne med endelsen -es som Johannes bøjes med -kse-endelsen (Johanneksen).
Så lad os tage det som en læringsproces. Peace and love 
",“target_locale”:“da”}
