Andelsforeningernes udbytteandele

Almindelig
,
1

Lad os åbne en tråd om andelsselskabers afkastandele (tuotto-osuus), som allerede er blevet berørt i forbifarten i visse tråde her på forummet. Blandt de virksomheder, der er tilgængelige for offentligheden, tilbydes disse til deres ejer-kunder af den velkendte Osuuspankki (OP) samt “den røde maskine” Tradeka.

Osuuspankkis afkastmål har i de foregående år været 3,25 %. For i år stræber OP efter at betale et ekstra afkast på 1,2 % for at markere bankgruppens 120-års jubilæum, hvilket bringer det samlede afkast op på 4,45 %. I sidste uge meddelte OP, at de hæver næste års afkastmål til 4,5 %. Mere generelt forklarer OP deres udbyttepolitik således: “vi stræber efter at betale et afkast på afkastandelene, der ligger mindst 1-2 procentpoint over den gennemsnitlige rente på den finske stats 10-årige referencelån”.

Hos Tradeka har det tidligere afkastmål været 3,5 %. I denne uge meddelte andelsselskabet dog, at de hæver afkastmålet til 4,75 %. Desværre har Tradeka ikke, ligesom OP, fremlagt principperne for deres udbyttepolitik. Måske er det stiltiende mål blot at forsøge at overgå OP.

Yderligere information om OP’s afkastandele findes på bankens hjemmeside: Tuotto-osuus - sijoita omaan pankkiisi | OP

Der findes et glimrende blogindlæg om Tradekas afkastandele her: Downshiftaus - Elämän Leppoistaminen: Tradeka Tuotto-osuus - Kannattaisiko sijoittaa? . Her er firmaets egen side om emnet: Tradekan tuotto-osuus | tradeka.fi

Den absolutte fordel ved afkastandele er deres beskatning: “Afkastandele beskattes lempeligere end de fleste andre investeringsprodukter. Renten, der betales på afkastandelen, er kapitalindkomst, og der foretages en indeholdelse af skat på 7,5 procent op til 5000 euro, og for den overstigende del 25,5 procent.” (Kilde: OP)

Afkastandele egner sig ikke som meget kortsigtede investeringer, da man ved opsigelse først får sine penge tilbage ved udgangen af det næste år. Det vil sige, at hvis du opsiger dine afkastandele i dag, vil pengene blive tilbagebetalt til dig ved årsskiftet 2023-2024. Hvis opsigelsen trækker ud til for eksempel begyndelsen af næste januar, får du pengene tilbage ved årsskiftet 2024-2025. Der betales rente af afkastandelene helt frem til den dag, pengene tilbagebetales.

Afkastmålet er kun et mål, hvilket betyder, at der er en risiko forbundet med det, ligesom med virksomheders udbyttebetalinger. I praksis har andelsselskaberne dog holdt sig til deres mål, da en afvigelse herfra uundgåeligt ville føre til omfattende opsigelser af afkastandele og vedvarende skade på omdømmet.

Tegning af afkastandele kræver medlemskab af andelsselskabet. Hos de fleste Osuuspankki-banker er det engangsmedlemsgebyr normalt 100 euro, og hos Tradeka er det 33,64 euro. Medlemsgebyrerne fås tilbage, når man melder sig ud af andelsselskabet. Den væsentligste fordel ved medlemskab af Osuuspankki er billigere banktjenester og optjening af OP-bonusser. Medlemskab af Tradeka giver derimod rabatter på andelsselskabets tjenester samt, efter min mening som de vigtigste fordele, årlige restaurantgavekort på tyve euro og gratis adgang til den digitale version af magasinet Kuluttaja.

Jeg har selv, i spredningens navn, også investeret en del i andelsselskabernes afkastandele.

21 Synes om
Parhaiten tuottava säästötili
Inderesin kahvihuone (Osa 10)
2

Bør trådens overskrift ikke ændres, så den også omhandler andre almindeligt tilgængelige andelsselskaber? Blandt disse er S-gruppens (S-ryhmä) forskellige regionale andelsselskaber sikkert de mest populære.

1 Synes om
3

Jeg har ændret titlen. I S-gruppen har det vist ikke været muligt at tegne afkastandele, men nogle har betalt renter af andelskapitalen?

Hvis der findes flere udbydere af lignende afkastandele, vil jeg meget gerne læse om dem her.

3 Synes om
4

Medlemsandele i andelsselskaber ser ud til at være en mellemting mellem en aktieinvestering og en obligationsinvestering. Det usikre forventede afkast minder om en aktieinvestering, men kapitalbeskyttelsen minder om en obligationsinvestering. Andelsselskaber tilbyder også bonusser, det vil sige rabatter på de tjenester, de tilbyder. Rabatterne gives ud fra konkurrencedygtige markedspriser, hvilket kan anses for at være ret attraktivt. Mængden af bonusser afhænger af antallet af medlemsejer-kunder. Jo flere medlemsejer-kunder, desto større en gruppe bliver bonusserne “fortyndet” (diluted) over. Dette ses ved, at Tradeka har meget bedre fordele end S-gruppen.

Andelsselskaber er usikre kapitalister i en venstreorienteret ånd. Af det opnåede overskud driftsoverskud (liikeylijäämä) udloddes en del tilbage til kunderne, og en mindre del går til indehavere af afkastandele. Selvom man får kapitalen tilbage ved udmeldelse, har dens købekraft lidt under inflationen. Det er derfor værd at overveje sine egne forbrugsvaner, hvis man overvejer at melde sig ind i et andelsselskab, da det er der, den største fordel ligger.

1 Synes om
6

Hvis vi nu ser på fordelen ved indskuddet i et andelsselskab, så er den fordel i OP direkte knyttet til brugen af tjenesterne. I Tradekas tilfælde bruger jeg ikke selv andelsselskabets tjenester særlig meget, men hvis man for det andelsindskud på 33 euro hvert år får f.eks. netop de restaurantgavekort på 20 euro (hvilket i mit tilfælde betyder et par gratis Burger King-måltider om året; og ret meget oftere besøger jeg alligevel ikke burgerrestauranter) og et gratis abonnement på bladet Kuluttaja, så får man ret god værdi for pengene.

Men der bevæger vi os over i et lidt andet emne end afkastandele. Medlemsfordele i andelsselskaber er i sig selv også et rigtig godt emne.

7

Jeg opdagede ikke, at den oprindelige titel kun handlede om afkastandele. Hvis vi begrænser os til kun afkastandele, så hører S-gruppen nok ikke til her – selvom der kan være forskelle mellem de lokale andelsforeninger.

Man har dog fået renter på det grundlæggende medlemskab i de forskellige S-andelsforeninger. Historisk set var renteafkastene endda rigtig gode (for nogle endda over 10 % af kapitalen) og krævede ikke køb i den pågældende andelsforenings område. For et par år siden skulle man ikke engang betale skat af dem. Men nu er det efterhånden de færreste, der betaler renter. Jeg har derfor overvejet, om jeg skulle opsige de ekstra medlemskaber.

Hvad angår den oprindelige titel, så tror jeg, at der findes ret mange andelsforeninger i Finland. Jeg har selv en i familien, og der findes alle mulige vejlaug osv. Nogle af disse har sikkert også afkastandele. De fleste af disse kan man dog ikke melde sig ind i frit, så de er ikke generelt tilgængelige som investeringsobjekter.

1 Synes om
8

Den oprindelige overskrift var ellers den samme som nu, bortset fra at Tradeka og OP var nævnt i parentes.

Jeps. Der er masser af andelsselskaber i landet. Men som jeg ser det, er der kun OP og Tradeka, der er investeringsobjekter for den brede befolkning. Den førnævnte Metsäliitto ville naturligvis være et fantastisk alternativ, hvis man tilfældigvis ejede skov.

P.S. Farten på S-toget (S-juna) ser ud til at være gået ret meget i stå: Yleisön pyynnöstä: S-juna 2021 - Vieläkö irtoaa osuusmaksun korkoja?

1 Synes om
9

Gode overvejelser om andelsselskabernes investeringsandele (tuotto-osuus). Størstedelen af finnerne ønsker ikke nogen aktiemarkedsrisiko, fordi selv et midlertidigt kursfald på -40 % slet ikke interesserer dem. Det skaber for meget stress, og man ønsker ikke at forringe sin livskvalitet med sådan noget. Da årsagen til et kurskrak ofte ikke forstås (er det en midlertidig situation, der “kun” varer i årevis, eller et permanent kursfald?), bliver aktierne solgt for en sikkerheds skyld efter kursfaldet for at slippe af med den mentalt ubehagelige situation.

Til sådanne mennesker kan disse investeringsandele anbefales med forbehold; en del af pengene på bankkontoen kan overføres til investeringsandele, hvis man ved, at man ikke får brug for pengene i de nærmeste år.

Det er ikke helt risikofrit, men i tilfældet OP er det med den nuværende viden meget, meget svært at forestille sig en nær fremtid, hvor rente og kapital ikke kan tilbagebetales. Osuuspankki er trods alt markedsleder i Finland, og forretningen er meget profitabel. Selvom mange andre banker skulle krakke, ligger Osuuspankki i den sikre ende af risikoskalaen. Omdømmeskaden ville være så enorm, at man naturligvis ikke ønsker den slags omtale, undtagen i et dommedagsscenarie.

Tradekas investeringsportefølje er af en så respektabel størrelse, at udbetalingen af rente på investeringsandelene næppe vil give problemer. Den operative forretning imponerer ikke med sit afkast, men selv med et dårligt afkast fra investeringsporteføljen kan man nemt betale renten til de andelshavere, der har købt investeringsandele. Jeg blev overrasket over, at der kun er få investeringsandele i omløb. Sandsynligvis er størstedelen af Tradekas medlemmer ret fattige eller har ikke sat sig ind i sagen, og derfor har investeringsandelen ikke opnået stor popularitet.

Det er i sig selv logisk, at en forbrugerandelsforenings investeringsandel ikke nødvendigvis interesserer folk, men i Osuuspankki er det psykologisk lettere at købe investeringsandele, hvis pengene i forvejen står på bankkontoen, når de anbefales af en velkendt bankrådgiver.

Personligt er jeg i udgangspunktet interesseret i investeringsandele. Der er dog en begrænset mængde penge, og jeg har placeret mine i børsnoterede aktier ud fra en udbyttestrategi. Der er ikke flere overskydende penge at skyde i investeringsandele. I de kommende år vil jeg dog overveje det, afhængigt af ændringer i renteniveauet.

6 Synes om
10

Uanset andelsselskabets økonomiske stilling skal man huske, at afkastandele er egenkapitalbaserede investeringer. Ligesom med aktieinvesteringer er der også her en risiko for at tabe den investerede kapital. Jeg kan ikke selv se interessen i en investering, hvor bruttorenten er på niveau med T-bills. Afkastandele er desuden illikvide aktiver, hvor man må vente længe på pengene i forbindelse med indløsning. De, der investerede i Osuuspankkis andele, måtte endda vente på udbetalingen af renten for 2019 helt frem til 2021, efter at en branchespecifik risiko blev realiseret.

Et andet spørgsmål er, hvis interesser andelsselskaberne reelt varetager. Enhver kan overveje, hvor motiveret Tradeka – som blandt andet har finansieret udgivelsen af Marx’ værker – er for at sikre afkastniveauet for dem, der har investeret i afkastandele. På den anden side deltog Metsäliitto i et kartel, der skadede selskabets egne skovbrugsejere, som solgte træ. Da kartellet blev afsløret, skete der ingen udskiftning i andelsselskabets ledelse.

Indtil videre har jeg fundet investeringsobjekter med et tilstrækkeligt højere afkastpotentiale til, at jeg ikke har brugt tid på at tolke årsregnskaberne fra Osuuspankki eller Tradeka. Der er ingen værdistigning i vente fra afkastandelene på grund af overdragelsesbegrænsninger. Muligheden for en fondsforhøjelse er sandsynligvis udelukket for afkastandele, selv hvis man besluttede at gennemføre en sådan for basisandelene.

Anders Oldenburg har givet en glimrende vurdering af Osuuspankkis afkastandeles attraktivitet som investeringsobjekt i sin Phoebus-blog: Vko 16/22: Pankit/osuuskunnat – Seligson

10 Synes om
11

Det var tilfældet. Efter min mening var den realiserede risiko i det tilfælde rimelig moderat, og da betalingsudskydelsen skyldtes ECB’s påbud, svækkede det ikke direkte min tillid til Osuuspankki. Det var dog en påmindelse om banksektorens særlige kendetegn.

I betragtning af de lave renteudgifter til afkastandelene og risikoen for tab af omdømme ved ikke at nå afkastmålet, ville jeg ikke være særlig bekymret for motivationen. Opmærksomheden rettes snarere mod det faktum, at Tradekas egen forretningsvirksomhed ikke ser særlig strålende ud. Med andre ord kommer andelsselskabets overskud, hvis det overhovedet kommer, primært fra investeringssiden.

Teksten er efter min mening ganske fortjenstfuld, når det kommer til at forklare bankrisikoen. Der kan dog gives kritik for, at den helt ignorerer det væsentlige grundlag for at investere i afkastandele, nemlig den lavere beskatning af afkastet op til en årsindkomst på 5.000 euro. Desuden er den nævnte afkastgrænse på 2,75 % – 3,75 % ikke længere gældende på nuværende tidspunkt; OP’s afkastmål for næste år er blevet hævet til 4,5 %. Man kan formode, at der fortsat er et pres opad, hvis Euribor-renterne forbliver på dette niveau eller højere.

12

Indlægget er skrevet fra fondens perspektiv, hvilket gør det naturligt at se bort fra beskatning. Med det nuværende kursniveau og udbyttet for foråret 2022 er eksempelvis Nordeas nettoudbytte højere end den rente, OP tilstræber netto. Aktia og Ålandsbanken når samme niveau som OP. Selvfølgelig er overskudsudlodning kun én faktor i dannelsen af en investeringsbeslutning.

Afkastmålet er steget, men samtidig er YTM (Yield to Maturity) for den fond, der anvendes som sammenligningsgrundlag, steget til 8,6 procent. Hvis der fortsat er et opadgående pres, vil det sandsynligvis også afspejle sig i det afkastniveau, der kræves af sammenlignelige aktører.

1 Synes om
13

Fra fondens perspektiv kom det vigtigste frem allerede i den første sætning: “Vi kan ikke investere i andelsbanker, så jeg har ikke talt om dem som en investeringsmulighed”. Men for dem, der kan investere, er beskatningen efter min mening et helt væsentligt aspekt i emnet.

Det er helt sikkert tilfældet. Jeg har selvfølgelig også selv flere penge bundet i aktiemarkedet end i afkastandele, så jeg ser den investeringsform primært som et ekstra alternativ til investering ved siden af f.eks. aktier og boliger. Og for investorer som mig selv, der højst er på mellemniveau, har det nuværende år endnu en gang mindet os om, at spredning og risikostyring er ganske fornuftigt.

1 Synes om
14

Fonden kan investere i afkastandele (tuotto-osuudet), som det fremgik af sætningen efter den, du citerede, men rente er, ligesom de fleste andre investeringsafkast, skattefri indkomst for den. Derfor er emnet blevet udeladt i teksten. For en fysisk person er situationen en anden. Beskatning er én faktor, når man vurderer en investerings rentabilitet.

15

Andelsselskabernes afkastandele kan kun tegnes af deres medlemmer. Hos OP: “En person, sammenslutning eller fond, der benytter OP Gruppens tjenester, kan blive ejerkunde uanset nationalitet”. Hos Tradeka: “Enhver privatperson, der er fyldt 15 år, kan blive medlem af andelsselskabet”.

Og da Metsäliitto blev nævnt ovenfor, kan du blive “ejermedlem af Metsäliitto Osuuskunta, når du ejer mindst tre hektar skovareal i Finland.”

16

Oldenburg skrev følgende: “Vi kan ikke investere i andelsbanker, så jeg har ikke talt om dem som investeringsobjekter. Vi kan investere i deres afkastandele, men de gør os ikke til ejere. De er de mest risikofyldte ansvarlige lån (pääomalainat), som banken bare ikke ønsker at kalde ansvarlige lån.” Sagen har formentlig ikke den store betydning for trådens emne.

Afslutningsvis vil jeg konstatere, at det er positivt, at investorer har mulighed for at vælge mellem investeringsobjekter med forskellige selskabsformer. Medlemskab af producentandelsforeninger har typisk også andre fordele udover forrentningen af andelskapitalen.

1 Synes om
17

Derudover kan man få en tilsvarende rente, når man handler med træ; man kan efter ønske lade pengene fra træsalget stå og forrentes helt eller delvist, og først betale skat ved udbetaling. Derudover får man et årligt beløb pr. kubikmeter baseret på den realiserede mængde for de næste fire år. Den nuværende bonusrente er 0,15 eur / m3 / år.

Renten på dette års basisandele vil være højere end sidste års, og det ville ikke undre mig, hvis der sigtes efter en årlig rente på 7,0-8,0 procent, selvom der har været store investeringer.

1 Synes om
19

En gang om året kommer der et medlemsbrev, hvor de gavekort er inkluderet.

1 Synes om
20

Tradeka sender en gang om året et medlemsbrev med posten til sine medlemmer, som informerer om medlemskab af andelsselskabet og dets fordele. Sammen med brevet er der også fordelskuponer, som kan bruges som betalingsmiddel i Restels restauranter. Fordelskuponerne kan ikke ombyttes til kontanter eller gavekort. Husk at fremvise dit medlemskort sammen med kuponerne.

Medlemsbrevet for 2023 sendes ud til hjemmene i slutningen af sommeren.

2 Synes om
21

Metsäliitto hævede som forventet andelsrenterne:

For vedtægtsmæssige basisandele betales der en rente på 7,0 % baseret på resultatet for 2022 (i 2021: 6,0 %). For Metsä1-tillægsandele betales der en rente på 6,5 %, for A-tillægsandele 4,0 % (5,0) og for B-tillægsandele 1,0 % (1,0). Andelsrenterne udbetales til medlemmerne den 12. maj 2023.

Derudover foreslår bestyrelsen, at der som overskudsgodtgørelse udloddes 0,30 euro per kubikmeter industritræ modtaget fra medlemmer i løbet af de foregående fire afsluttede regnskabsår.

6 Synes om
Parhaiten tuottava säästötili
22

Jeg meldte mig også ind i Tradeka på grund af magasinet Kuluttaja. Magasinet ville have kostet det samme som medlemskabet af andelsselskabet. Forskellen er, at magasinet koster penge hvert år, mens man endda kan få andelskapitalen tilbage på et tidspunkt.

Madkuponerne har jeg ikke benyttet mig af, men et par gange er jeg stødt på en Tradeka-pub og har brugt ejerfordelen til at købe drikkevarer!

3 Synes om