Nordic Semiconductor - Norsk MCU-værksted

[luettelo]

Forord

Forummet manglede en tråd om Nordic Semiconductor, eller mere venskabeligt Nordic eller NS. Bare rolig, jeg fikser det. Nordic Semiconductor er efter min mening et meget interessant firma på mange måder. Det kombinerer højteknologi, en betydelig markedsposition og en nordisk væksthistorie. Mon der er andre her på forummet, der har undersøgt firmaet nærmere?

NS er en af de “små-store” MCU-producenter. NS er slet ikke i nærheden af de største producenter som NXP, TI eller ST målt på absolutte metrikker. I skrivende stund er NXP’s market cap beskedne 40 milliarder, ST’s 24 milliarder og NS’s godt 2 milliarder. NS har dog et es i ærmet: en uforskammet god radio-IP, som er forædlet til en Bluetooth-radio i verdensklasse og derigennem produktmodnet til nRF51-, nRF52- og nRF53-mikrokontrollere. Dette har ført til en markedssituation, hvor et firma af NS’ størrelse har en markedsandel på 42 % af BLE (Bluetooth Low Energy) MCU-markedet. Man behøver ikke at være et geni for at bemærke, at der er noget under opsejling, når en lille spiller i branchen har løvens andel af et marked, der forudsiges at vokse som en raket i løbet af det næste årti.

NS-produkter

NS’ produktportefølje er opdelt i 5 dele.

1. Proprietary ASICs:
   Historisk set var specialdesignede radioløsninger NS’ vigtigste indtægtskilde for cirka 10 år siden. I dag udgør produkterne i denne kategori en relativt lille del af hele virksomheden. Ofte er sådanne løsninger ikke offentlige referencer, men så vidt jeg forstår, hører Logitech Unified Receiver til denne kategori (Nordic er indeni, men om det er en custom ASIC eller en generisk radioløsning er tvivlsomt). Der er altså tale om en enhed, hvormed en trådløs mus eller et tastatur fra Logitech forbindes til computeren med en lille “tapi” (dongle), der sættes i computerens USB-port.

2. BLE:
   BLE er NS’ vigtigste produkt og den mest betydningsfulde kilde til vækst. Nordics første BLE-produkt var nRF51-serien. Produktet bragte NS til udviklernes kendskab og begyndte at opbygge tillid mellem udviklerne og NS. Produktet var i sin tid betydningsfuldt, da det i én pakke kombinerede en kapabel mikrokontroller og periferiudstyr, lavt strømforbrug samt en BLE-radio. nRF51 var det første lancerede produkt, og den efterfølgende nRF52 kan betragtes som en mere moden og forbedret nRF51. nRF52 er større, mere effektiv og bruger mindre strøm end sin forgænger. Begge chips har én ARM-kerne, hvorpå både radioen og applikationen kører. Enheden kræver derfor en “softdevice” (software device) som en del af binærfilen for at fungere. SD’en indeholder netop radiokernen. Da radioen og applikationen deler processoren, fører det til interessante situationer i forhold til udvikling. Især hvordan hukommelse og Flash deles. Desuden vil det at “steppe” gennem koden linje for linje med en debugger, mens BT er tændt, få enheden til at crashe før eller siden. nRF52 er ikke perfekt, men et utroligt godt kompromis på mange områder. Især til ultra-low-power segmentet egner den sig godt, da enheden kan fungere som en BT-beacon i årevis på et par AA-batterier. Finske RuuviTag bruger nRF52-chippen. Den har en række sensorer og BLE. Producenten lover flere års driftstid på ét batteri. Selvfølgelig med et lille *. Det nyeste medlem af nRF-serien, nRF53, er derimod væsentligt anderledes end sine forgængere. nRF53 indeholder separate processorer til radioen og applikationen. Applikationskernen er også en smule mere kraftfuld end i nRF52. Chippen er stadig ret ny på markedet, og der findes endnu ikke pålidelige data om dens salgsstatistikker.

Undertegnede har godt et års aktiv erhvervserfaring med nRF52. I dag fungerer nRF52 som den primære platform til hobbyprojekter. Der kommer på et tidspunkt et Git-repo et eller andet sted, når projektet er i en tilstand, hvor det er værd at vise frem. Der kan man så kigge på, hvordan kode og arkitektur lavet til nRF52 ser ud.

Som det ses af grafen, har salget af nRF51 og nRF52 udviklet sig tydeligt, og den modenhed, som nRF52 har bragt, er blevet taget godt imod på markedet.

3. Cellular IoT:
   Cellular IoT er en betydelig voksende trend i fremtiden. NS udgav nRF91 sidste år. Produktet er som nRF53, men i stedet for en BLE-radio har den en LTE-radio. Enheden opnår de samme strømbesparende egenskaber som sine BLE-modstykker. I fremtiden vil en stor del af NS’ værdiansættelse stamme fra cellular IoT.

4. PMIC:
   NS udgav sidste år nPM1100 PMIC (Power Manager IC). Der er tale om en ganske kapabel DC-DC PMIC, der er designet til at fungere netop sammen med NS’ øvrige produkter. Chippen er designet til lave strømstyrker og håndterer også eventuel opladning af batteri samt passer godt til en intelligent USB-linje. NS’ mål med designet af produktet var at øge NS-komponenternes overfladeareal på printkortet (PCB). Produktet er et såkaldt companion-produkt til den tidligere portefølje.

5. WLAN:
   Det er svært at sige noget om WLAN, da lanceringen først forventes at ske i løbet af H2 i år. Altså lige om lidt. NS købte for noget tid siden et indisk designhus specialiseret i WLAN-design. Dette vil være det første produkt, der kommer ud af det opkøb. Jeg vil formode, at NS ønsker at genbruge gammel IP, hvorfor jeg vil vurdere, at der er tale om en nRF53/nRF91-klon, men hvor radioen er en WLAN-radio. Der er dog også en risiko for, at det indiske firma bruger mere af deres eget katalog, hvorved det endelige produkt i nogen grad vil være anderledes end NS’ øvrige produkter. I sin tid identificerede NS forretningsmuligheder, og dette var den mest oplagte retning i forhold til det.

Markedsomgivelser

NS’ markedsomgivelser er interessante. Efter min mening findes der ikke en direkte sammenlignelig konkurrent til NS. Der er dog nogle få, som er værd at kigge på:

1. Espressif ESP32:
   ESP32 er en kinesisk MCU-familie, som IKKE bruger en ARM-kerne, men i stedet deres egen RISC-baserede processorarkitektur, eller nu i nogle få nye produkter en RISC-V-kerne. Med kinesiske chips er der globalt set en vis risiko i forhold til it-sikkerhed, geopolitik og omdømme. Desuden er disse chips ikke særlig strømeffektive, så de egner sig ikke til batteridrevne applikationer som f.eks. trådløse hovedtelefoner. Disse chips findes i alt muligt kinesisk forbrugerelektronik. I hvert fald har Roborock robotstøvsugere ESP32-chips. Roborock er et datterselskab af Xiaomi. Xiaomi er et firma under statslig styring. Espressif er omtrent på samme størrelse som NS. Helt klart en junior i branchen.

2. Texas Instruments
   TI har en række forskellige BT-radioer. Dem ved jeg ikke så meget om. Jeg ved, at en model bruges i Libre 2. Desuden udgav TI for kort tid siden CC12405R, som ligger ret tæt på NS’ katalog. En væsentlig bemærkning om TI er, at huset og dermed halvlederporteføljen er massiv og bred, lige fra effekttransistorer til processorer, instrumenteringsforstærkere og MILSPEC-komponenter. En vaskeægte gigant. Det er svært for et stort hus at svare på alle vertikaler. Det er værd at holde øje med TI fremover.

3. STMicroelectronics:
   ST’s BLE-produktfamilie hedder STM32WB. Det er en serie bestående af nogle få modeller, som minder meget om nRF53, da processorerne i WB-serien har to kerner. Én applikationskerne og én radiokerne. Det er værd at bemærke, at ST’s BLE-radio ikke er deres egen, men en købt IP-blok (mener jeg) fra Infineon, som igen har købt en god del af dette (mener jeg) fra Murata. Dette fører til en uheldig situation, hvor kommunikationsvejen mellem applikationstilstanden og radiotilstanden er meget begrænset, hvilket gør det til en noget fejlbehæftet helhed, især under udvikling. ST er en stor producent af general-purpose MCU’er, især til industrielle formål. Hvis jeg selv skulle designe en printkortløsning, der ikke kræver en BLE-radio, ville jeg vælge en processor fra STM32-serien 9 ud af 10 gange. For cirka et år siden var der rygter om, at ST måske ville købe NS. Det blev dog ikke til mere i den omgang.

4. NXP:
   Jeg kan ikke sige så meget om NXP. De har en eller anden form for BLE-portefølje. De har de samme udfordringer som ST og TI med, at de er giganter og ikke kan eller evner at håndtere enhver vertikal. Nogen kunne måske hjælpe med undersøgelser vedrørende NXP, hvis de har lyst.

   

Andre ting der er værd at bemærke:

• NS er et såkaldt fabless-selskab, der får produceret sine chips hos TSMC og bruger i hvert fald 55ULP-teknologi i sin nRF52-serie. De andre bruger sandsynligvis også enten den samme eller måske en version, der er et par generationer nyere. Dette betyder, at NS ikke selv har kontrol over sin egen produktion i særlige situationer. Dette har været tydeligt især under og efter corona-tiden.

• NS’s nuværende værdiansættelse er baseret på en ekstrem vækstmultipel, og i et skiftende makromiljø er aktiekursen derfor meget sårbar over for store ændringer.

• NS’s hovedmarkeder er asset tracking, person tracking, forbrugerelektronik og beacon-markedet. Internettet er fuldt af forskellige betalte analyser af, hvordan markedet vokser. Bag betalingsmure på flere tusinde euro er disse en ret dyr kilde til information. Da jeg skrev mit speciale, forsøgte jeg at forhandle mig til en kopi af en af rapporterne. Den laveste pris, de tilbød, var 500 €. Her er et eksempel på en af dem: https://www.verifiedmarketresearch.com/product/bluetooth-chips-market/?utm_source=Designerwomen&utm_medium=016. Hvis nogen vil bruge penge på faglitteratur til skattefradrag, så er sådan en her sikkert ret god til det

[Kelpieracer]

Fint!

For et par dage siden tænkte jeg, at dette ville være et interessant emne for en tråd.

For omkring 15 år siden var jeg i mit daværende arbejde meget involveret i disse ting, da man forsøgte at få BT LE (nu BT smart) ind i Nokias telefoner.
Senere i mit tidligere startup brugte vi Nordics chips i fjernbetjeningen. Ingen grund til at skifte batterier.

Virksomheden virker pålidelig på dette grundlag.

På Shareville var der en nordmand, der nævnte dette i begyndelsen af 2020, og jeg tog en lille position. +200% nu.

[Twnfinn]

Som kunde kan jeg bevidne, at produkterne, supporten og udviklingsmiljøet er godt. Årsagen til vores valg af Nordic er netop BT-radioen.

Tilgængeligheden er dog dårlig i øjeblikket, som det er tilfældet med alle producenter. Forhandlerpriserne er omkring fordoblet siden årsskiftet, men jeg er ikke sikker på, om Nordic selv har hævet priserne, eller om mellemmanden skummer fløden. Vi bruger omkring 50.000 stk. om året af et par forskellige modeller.

Men aktien er for dyr for mig. Med disse vurderinger lykkes det mig dog ikke rigtig at købe noget, der er alt for mange kontanter på kontoen.

[Musashi1]

Jeg er for nylig begyndt at undersøge dem og har købt nogle positioner i $NOD. Jeg forsøger at forstå, hvordan de er positioneret og deres produkter. Det er et meget teknisk område, og jeg er ikke en teknisk person. Der er god sekulær momentum med cellulær IoT, og rygter siger, at de for nylig er begyndt at levere til Apple. Jeg tror, at med 5G er dette et godt og interessant spil. Jeg tror også, at med $SLAB, der bliver en mere ren IoT-aktør, vil værdiansættelserne konvergere til $SLAB-niveauer. Hvad er dit synspunkt 2-3 år ud på $NOD?

[luettelo]

STM overvejer at købe Nordic?
https://www.nasdaq.com/articles/stmicroelectronics-mulling-offer-for-oslo-listed-nordic-semiconductor-paper-2021-05-20

[luettelo]

Nu, cirka en uge efter Q2-regnskabet (https://www.nordicsemi.com/-/media/Investor-Relations-and-QA/Quartely-Reports/2021/Q2_Quarterly_Report_2021.pdf?la=en&hash=A5706B599D13B19C7F633B8BCC97B307AA05C429), er værdiansættelsen igen steget. Kursudviklingen er ganske attraktiv. Rentabilitet og indtjeningsevne er nu begge testet, og vækst kan opnås på trods af de generelle problemer i halvlederindustrien.

Et potentielt købstilbud er stadig en mulighed, selvom jeg personligt finder en hurtig fortjeneste fra et købstilbud mindre attraktivt end at have en uafhængig og stærkt voksende virksomhed.

[luettelo]

Jeg havde ikke tidligere tænkt på at tjekke, hvad norske analytikere mener om dette. Sprogbarrieren er en udfordring, men Google er løsningen. 350 NOK og køb. Det er min mening. Dette er dateret 16.7.2021.

[luettelo]

Den ensidige diskussion fortsætter. Jeg har indsamlet jobannoncedata for Qt siden begyndelsen af året. Qt og NS-produkter er forbundet ved, at begge på deres egen måde er specielle værktøjer for udviklere. Derfor vil jeg også begynde at følge jobannoncer for “NRF” og “Bluetooth Embedded”. Vi får se, om dette er brugbart data.

Datasættet er frit tilgængeligt:

NRF LinkedIn positions

[luettelo]

Om et par dage kommer regnskabet for tredje kvartal. Her er et par tanker om, hvad man kan forvente:

1. NS har allerede meddelt, at de har overført de øgede produktionsomkostninger direkte til kunden. Det er næppe en overraskelse i den nuværende verdenssituation. Produktmargenerne bør derfor være i orden. Hvilket fører til den intuitive tanke, at: TSMC reviderede sin ordrebog omkring sommerens begyndelse. De hævede priserne og “streamlinede” ordrebogen i overensstemmelse med store kunders ønsker. I praksis betød dette, at nogle mindre produkter og produkter med lavere margin (dvs. ikke så gode kunder fra TSMC’s synspunkt) blev udsat eller helt fjernet fra ordrebogen. NS’s meddelelse om at hæve kundepriserne tyder på, at NS tog pungen frem og ikke opgav deres egne ordrer.

2. Alt, hvad der produceres, bliver revet væk. Den begrænsende faktor er sandsynligvis tilgængeligheden fra TSMC’s side. Da NS er en hurtigt voksende virksomhed, og værdiansættelsen omfatter en betydelig mængde tocifret årlig vækst, er det vigtigt, at de leverede volumener forbliver høje. Et fald i de leverede chips ville skabe en god købsmulighed.

3. Der har været nogle produktomtaler i nyhedsstrømmen direkte med NS-chips. Ikke særlig mange, men det er heller ikke en overraskelse, da det ofte ikke bliver nævnt overhovedet. Derimod har det, der har overrasket positivt, været flere præ-certificerede MCU-moduler, der er blevet udgivet i løbet af sommeren og efteråret, bl.a. fra Bosch. Dette virker meget interessant.

4. npm1100 er begyndt at blive leveret. Dette burde åbne en ny blok i diagrammet over leveringskagen. Det er interessant, hvordan produktet er blevet modtaget på markedet, og hvordan tingene udvikler sig. I teorien sælger hver solgt BT/cellular MCU til premiumpris automatisk også en PMIC-chip til premiumpris. Man kan vel kun vinde her.

Torsdag fortæller, hvad der sker.

[Risto_Nurkkala]

Hvad synes I om Nods regnskab? Og hvordan ser fremtiden ud i jeres øjne?

21.10.2021 kl. 8.00 · Oslo Børs

NOD: Tredjekvartalsresultater for 2021 og fremadrettede udsigter

(Oslo, Norge - 21. oktober 2021) Nordic Semiconductor ASA rapporterede en omsætning på
148,5 millioner USD for tredje kvartal 2021, en stigning på 24 % i forhold til samme
kvartal sidste år. Omsætningsvæksten var fortsat begrænset af begrænset wafer-
tilgængelighed, og ordrebeholdningen steg til 1.316 millioner USD ved udgangen af
september 2021.

Bluetooth-omsætningen steg med 28 % til 123,3 millioner USD, mens proprietær
omsætning faldt 5 % til 18,1 millioner USD, og Cellular IoT-omsætningen mere end
tredobledes til 5,3 millioner USD. Bruttomarginen var 53,1 % sammenlignet med 54,1 % i
tredje kvartal 2020, og EBITDA på 28,3 millioner USD sammenlignet med 28,6 millioner USD
i samme kvartal sidste år. Den lavere EBITDA-margin afspejler fortsatte vækst-
investeringer i en periode, hvor forsyningskædens begrænsninger midlertidigt begrænser omsætnings-
væksten.

For de første ni måneder af 2021 steg omsætningen med 58 % til 439 millioner USD,
med en EBITDA, der steg til 82,4 millioner USD fra 49,9 millioner USD.

“Vi oplever fortsat stor interesse for vores produkter og løsninger, selvom vores
nuværende leveringskapacitet er begrænset af forsyningsbegrænsningerne i
halvlederindustrien. Vi har etableret en meget stærk kundebase på tværs af
både tier-1-kunder og det brede marked og fortsætter med at investere for at udnytte de
store vækstmuligheder, vi ser på markedet,” siger CEO Svenn-Tore Larsen i
Nordic Semiconductor.

Nordic vil justere priserne i fjerde kvartal for at afspejle stigende wafer- og
outsourced assembly and test (OSAT)-priser og omkostningsinflation gennem hele værdikæden.
I kombination med den angivne allokering af wafers giver dette
virksomheden mulighed for at guide til et omsætningsniveau på 150-170 millioner USD for årets
fjerde kvartal. Bruttomarginen forventes at ligge på 51%-53% i fjerde kvartal.

“Ind i årets sidste kvartal forventer vi et omsætningsniveau, der
svarer til en helårsomsætning på omkring 600 millioner USD. Vi er nu
sikre på, at vi kan øge dette til 1 milliard USD allerede i 2023,” siger Larsen.

Kapitalmarkedsdag - fremadrettede udsigter

Nordic Semiconductor ASA afholder senere i dag en Kapitalmarkedsdag for at præsentere
virksomhedens strategi. Præsentationerne vil indeholde visse fremadrettede
udsagn, som kan opsummeres som følger:

• Nordic forventer at nå sit omsætningsmål på 1 milliard USD i 2023, et år
  tidligere end tidligere meddelt. I betragtning af virksomhedens ordrebeholdning er omsætnings-
  væksten i denne periode afhængig af udbud frem for efterspørgsel. Aftalte
  wafer-leverancer sikrer vækstplanen for 2022-2023.

• Nordic forventer fortsat omsætningsvækst ud over denne periode og har en
  ambition om at mere end fordoble omsætningen fra 2023-2026. Denne vækstambition er
  baseret på fortsat stærk vækst for virksomhedens kortrækkende forretning,
  accelererende trækkraft for dens cellular IoT-forretning, tidlig trækkraft for Wi-Fi-
  produkter og gradvist stigende omsætningsbidrag fra strømstyrings-
  produkter og andre tilstødende teknologier og produkter.

• Nordic har konsekvent rapporteret bruttomarginer over 50 % i de seneste år
  og mener, at dette også vil fortsætte fremover.

• Nordic har tidligere præsenteret et langsigtet EBITDA-marginmål på 20 %. I betragtning af
  vækstudsigterne mener virksomheden, at stordriftsfordele og øget
  operationel gearing vil gøre det muligt for virksomheden at øge EBITDA-marginen mod 25 %
  inden 2026.

• Nordic forbliver engageret i innovation og vil fortsat investere i R&D med
  det formål at forblive i front inden for en teknologiudvikling, der rummer
  betydelige vækstmuligheder i de kommende årtier.

• Nordic vurderer sin kontantbeholdning til at være tilstrækkelig givet det forventede niveau af
  R&D- og capex-investeringer og mener, at en stærk balance er nødvendig for at sikre
  fleksibilitet og modstandsdygtighed. Pengestrømmen forventes dog at stige i de kommende
  år og vil muliggøre evaluering af kontantafkast til
  aktionærer i 2023.

Praktiske arrangementer

Ledelsen afholder en webcast, der præsenterer tredjekvartalsresultaterne
i dag kl. 08:00 CEST. Præsentationen afholdes på engelsk. En live webcast af
præsentationen kan findes på www.nordicsemi.com/IR, og en optaget version
af præsentationen vil også være tilgængelig efter arrangementet.

Nordics Kapitalmarkedsdag i Oslo Konserthus starter kl. 15:30 CEST. CEO
Svenn-Tore Larsen vil blive ledsaget på scenen af EVP Sales & Marketing Geir
Langeland, CTO Svein-Egil Nielsen, EVP Product Management Kjetil Holstad, EVP
People & Communication Katarina Finneng og CFO Pål Elstad, og
præsentationerne forventes afsluttet omkring kl. 18:00 CEST.

Præsentationerne afholdes på engelsk og vil blive gjort tilgængelige kl. 15:00
CEST. En live webcast af præsentationerne kan findes på www.nordicsemi.com/IR,
og en optaget version af præsentationen vil også være tilgængelig efter
arrangementet.

For yderligere information, kontakt venligst:

Pål Elstad, CFO Nordic Semiconductor ASA
Telefon: +47 991 66 293

Ståle Ytterdal, SVP IR Nordic Semiconductor ASA
Telefon: +47 930 37 430

Om Nordic Semiconductor:

Nordic Semiconductor har været en pioner inden for trådløse løsninger med ultra-lavt strømforbrug,
fra proprietære teknologier til pc-tilbehør til nutidens Bluetooth low energy
og multiprotokol-produkter og langtrækkende cellular IoT-løsninger. Nordic
Semiconductor er den klare markedsleder inden for ultra-lavt strømforbrug segmentet,
der betjener et voksende marked inden for forbrugerelektronik, wearables, bygnings-
og detailhandel, sundhedspleje og et stigende antal andre vertikaler og
applikationer. Nordic Semiconductor (NOD) er et børsnoteret selskab på Oslo
børsen i Norge.

For mere information, se www.nordicsemi.com

Denne information er underlagt oplysningskravene i henhold til §5-12 i
den norske værdipapirhandelslov.

NewsWeb

[luettelo]

Resultatet og webinaret om aftenen var begge meget interessante og dobbelttydige. Markedsreaktionen viser, at der blev forventet mere. Efter min mening ramte det ret tæt på, hvad jeg realistisk set forventede.

Væksten er begrænset af tilgængeligheden af wafere og produktions-slots. Dette var kendt på forhånd. Backloggens vækst var måske større, end jeg forestillede mig. På webinaret blev det nævnt, at med den nuværende information vil backloggen ikke blive afviklet helt i 2022, men helt sikkert fortsætte ind i 2023. Hertil kommer selvfølgelig nye ordrer. Jeg er ikke sikker på, om det blev sagt verbalt, men der var en henvisning til diversificering af forsyningskæden i en af diasene. Kunne NS købe kapacitet fra f.eks. Intel? Det er svært at vide.

På webinaret blev der mange gange nævnt nye produkter og vertikaler, og hvordan både WLAN-, mobil- og PMIC-porteføljen vil blive udvidet i begge retninger. Virkelig, virkelig gode nyheder. Om mobilt blev der svaret på et publikumsspørgsmål, at resultatmålet på 100 mio. vil blive nået i perioden 2023-2026, men sandsynligvis tættere på 23. Jeg forventede en lidt hurtigere tidsplan, men vi tager den.

Størstedelen af resultatet og backlogs er fra BT-enheder. Især billedet af nRF51 vs nRF52 volumen pr. år efter lanceringen så virkelig lækkert ud:
Dette er værd at huske.

Desuden skaber vækstanalyse for hele IoT-industrien (3. part) et ret stærkt billede.

Webinaret fremhævede også meget teknologiens lederskab inden for BT-radioer. Den nuværende markedsandel er god, der er potentiale for vækst, og hele sektoren vokser.

Fra publikum blev der spurgt om virksomhedskøb. Svaret var, at sagen undersøges konstant, og mellem linjerne kunne man forstå, at der var flere jern i ilden i den henseende.

Jeg gik selv i klar overvægt i NS til en pris af 250 NOK før resultatet, efter det foregående fald. Et par analytikere sænkede TP fra 350 til 320, men stadig køb. Hele min investeringscase er udelukkende baseret på teknologi. Det er fantastisk, og det er virkelig behageligt at arbejde med. Grundlaget er i orden, og det er bare at vente på kapacitetsudvidelse.

Dette er en spredt og ret dårligt struktureret mening om resultatet. Mr. market kunne i hvert fald ikke lide det med det samme, men der er så meget god masse i dette, at jeg ikke kan vente med at se, hvad de næste 5 år bringer.

[luettelo]

Nå ja, jeg kan kun anbefale at se webinaret, hvis NS interesserer dig som investeringscase mere end blot en overfladisk gennemgang. Det kan findes her: https://www.nordicsemi.com/Investor-Relations og varer knap 3 timer.

[Risto_Nurkkala]

@luettelo

a. For mig er hele investeringscasen udelukkende baseret på teknologi. Den er fantastisk, og den er virkelig behagelig at arbejde med. Fundamentet er i orden, og det er bare at vente på kapacitetsvækst.

Jeg har faktisk lidt Nodia, tak for tippet
i går straffede hr. Marked Nodia med -12,41%
og i dag er den steget +5,34% indtil videre

[luettelo]

Nyhedsfeed. Nordea og BoA er begyndt at følge NS. Nordea anbefaler køb til 375 og BoA til 425 NOK.

Derudover har Apple, som er en stor kunde hos mange komponentleverandører, besluttet at flytte noget af chipdesignet in-house. Markedet har reageret kraftigt på flere leverandørers kurser. Som det fremgår af skærmbilledet oversat med Google Translate, er reaktionen for voldsom, i hvert fald for NS’s vedkommende. Selvom vi for et stykke tid siden savede mellem ATH-prisen og omkring 300 NOK. NS offentliggør Q4-resultatet ret tidligt, allerede den 14. februar.

[luettelo]

Jeg har haft travlt og har ikke rigtig haft tid til at reflektere over NS’s kvartalsregnskab. Kursreaktionen efter regnskabet har været kraftigt negativ. Et stærkt resultat og en stærk guidance samt en indikation af, at TSMC’s kapacitetsbegrænsninger vil blive afviklet i Q1, giver ikke i sig selv anledning til dette. Som en lille spiller og et temmelig stort spekulationsobjekt er NS fulgt med strømmen, da multiplikatorer er blevet reduceret for teknologivirksomheder.

I mine øjne var de vigtigste ting i rapporten en god margin og en klar guidance om, hvordan de stigende priser overføres direkte til kunden. En betydelig andel på 40-50% af FCC BT-ansøgningerne er også stadig meget i tråd med valideringen af min investeringscase. Ordrebeholdningen er massiv, og dens afvikling er en faktor, der er fuldstændig afhængig af chipsproducenterne. Dette kan hverken én tier-1-kunde (f.eks. Apple) eller nogen anden påvirke. Jeg håber virkelig, at NS har undersøgt alternativer til at bruge asymmetriske leverandører, som det fremgik af Q3-rapporten. Mit fokus er stadig rettet mod Intel. Også en guidance på 1 milliard for 2023 blev gentaget.

Det er fantastisk at se den hurtige vækst i salget af 91-serien i selve rapporten. Også lanceringen af WLAN-chippen(e?) i anden halvdel af 2022 er i tidsplanen.

Kort sagt, for at citere Matti og Teppo: “hastigheden øges”, selvom markedet måske ikke er enig. Jeg vil i hvert fald forsøge at bruge priser under 240 NOK som købsmuligheder for at øge positionsstørrelsen.

[JuhaS]

Jeg foreslår, at Inderes begynder at følge Nordic Semiconductor, som udvikler mikrochips til trådløs teknologi (Bluetooth, Cellular, Wifi). Kunne dette måske være en målvirkoshed, I kunne markedsføre jeres analysetjeneste til, hvis I også søger kunder fra Norge. Ville det være muligt at få en egen virksomhedsside til denne?

Jeg synes, Nordic Semiconductor er et interessant objekt at analysere, både ud fra et teknologisk og et numerisk perspektiv.

Q1/2022:

• Omsætning: USD 183,1 millioner (+28%)
• EBITDA USD 55 millioner (+120%)
• EBITDA-margin 29,9%
• Ordrebeholdning USD 1537 millioner

Kilde til tallene: Q1 2022 kvartalsrapport

[JuhaS]

Jeg følger også Nordic Semiconductor tæt, da deres teknologier, der muliggør IoT-applikationer, interesserer mig. I dag købte jeg lidt mere.

Efter hvad jeg forstår, er Nordic Semiconductors Bluetooth- og LTE-teknologier ret konkurrencedygtige. Virksomheden har også erhvervet et Wi-Fi-udviklingsteam fra Imagination Technologies, så det bliver interessant at følge udviklingen på det område i fremtiden.

Tidligere på ugen kodede jeg en lille http-klient testapplikation til nRF9160 DK og Nordic Thingy:91 platformene. Baseret på mine foreløbige eksperimenter virker nRF9160 som en ret konkurrencedygtig cellular-IoT-løsning. Især de følgende tre ting er efter min mening væsentlige i forbindelse med LTE-teknologien.

• Meget høj integrationsgrad (modem, app-processor, RF front-end, PMIC, …)
• Ekstremt lavt strømforbrug (LTE-M PSM floor current: 2,7 uA)
• Meget lille fysisk størrelse (10x16x1.04 mm LGA)

Det ville være fantastisk i fremtiden at læse en analyse af Nordic, så man kunne få værktøjer til at analysere virksomheden. Jeg foreslog også virksomheden som et analyseemne i en anden tråd [*]

Hvis man ønsker at prøve Nordic Semiconductors Bluetooth-teknologi, findes den f.eks. i de finske Ruuvi Innovations Oy’s Ruuvi Tag sensorer, som bruger Nordics nRF52832-Bluetooth-chip.

[*] Forslag til analyseemne

[JuhaS]

Jeg vil prøve at genoplive denne diskussionstråd. Lad os se, om det lykkes.

Jeg er interesseret i Nordic Semiconductor både ud fra et trådløst IoT-teknologi- og aktionærperspektiv. Det ville være dejligt at finde medrejsende, der aktivt følger virksomheden eller arbejder med at bygge applikationer med dens teknologier. Det ville også være fantastisk at identificere perspektiver og fakta, der hjælper med at analysere virksomheden. Kunne I bidrage med tanker om f.eks. følgende temaer?

• Erfaringer med Bluetooth og LTE softwareudviklingsmiljøer
• Fremtidige vækstmuligheder og udfordringer i IoT-segmentet
• Konkurrencesituationen inden for Bluetooth, LTE og Wi-Fi moduler
• Udsigter for chipfremstillingskapacitet og udviklingen af chippuljen over tid
• IoT og fremtidige trådløse applikationer
• Gennembrud inden for IoT og trådløs teknologi
• Den generelle udvikling på det trådløse marked
• Konkurrenceevne med hensyn til pris, strømforbrug, integrationsgrad og …

Jeg er selv en ny iværksætter og overvejer at lave IoT-applikationsudvikling på bestilling til nRF9160 LTE-M miljøet. Indtil videre er nRF9160 et af de bedste LTE-M modemer, jeg har identificeret på markedet, når man tager pris, integrationsgrad, fysisk størrelse og strømforbrug i betragtning. Softwareudviklingsmiljøet (C og Zephyr) virker også fremragende baseret på foreløbige eksperimenter. Tidligere har jeg også testet Digis Xbee modul, der bruger u-blox SARA-R410M-02B. Har I identificeret andre konkurrencedygtige LTE-M moduler?

Til inspiration til diskussionen kan I f.eks. læse Nordic Semiconductors seneste Wireless-Quarter teknologiudgivelse.

God og afslappende weekend! Inspirerende at være med på dette fantastiske forum. Tak til alle med-forumbrugere for det fantastiske fællesskab.

P.S. Tak @Sijoittaja-alokas for at flytte mine tidligere indlæg om emnet til denne tråd.

[luettelo]

@JuhaS

Jeg foreslår, at Inderes begynder at følge Nordic Semiconductor, som udvikler mikrochips til trådløs teknologi (Bluetooth, Cellular, Wifi). Kunne dette måske være et potentielt målselskab, som I kunne markedsføre jeres analysetjenester til, hvis I også sigter efter kunder i Norge? Ville det være muligt at få en separat virksomhedsside for dette?

Der er ikke mange analysevirksomheder globalt, der følger NS, men situationen har udviklet sig betydeligt. Især i den seneste konferenceopkald var der spørgsmål fra store finanshuse, som ikke officielt følger NS, f.eks. i form af TP eller analyse.

@JuhaS

Så vidt jeg forstår, er Nordic Semiconductors Bluetooth- og LTE-teknologier ganske konkurrencedygtige. Virksomheden har også erhvervet et Wi-Fi udviklingsteam fra Imagination Technologies, så det bliver interessant at følge, hvordan de skrider frem på det område i fremtiden.

Nordics kerne er stadig BT-teknologi med nRF51, nu nRF52 og i den nærmeste fremtid nRF53-produkter. Derudover vil en WLAN-chip blive lanceret i løbet af andet halvår. Andre segmenter omfatter brugerdefinerede ASIC-implementeringer samt yderligere chips som PMIC nPM1100. Under konferenceopkaldet i første kvartal blev der lovet en udvidelse af både PMIC- og nRF91-serien.

Hvad angår konkurrenceevnen, er jeg stadig (jf. trådens åbning) som embedded udvikler af den opfattelse, at NS’s BT er overlegent bedst med hensyn til produktudvikling og udvikling, både med det ældre SDK (17) og den nye Zephyr-implementering. Cellular IoT er stigende (sammenlign f.eks. NS’s kvartalsrapporter) og er den drivende kraft på mellemlang til lang sigt sammen med BT. NS var heldig her med både strategi og at de valgte LTE-netværket som basis for teknologien. I løbet af de sidste 10 år, da IoT-boomet startede, eksisterede der mange forskellige teknologier til, hvordan narrow band cellular IoT skulle implementeres. Mange af teknologierne er i mellemtiden døde ud. De fleste af gode grunde. LTE var oprindeligt ikke en favorit i dette kapløb, men udviklingen inden for teknologien har bevist, at LTE-radioen kan pakkes (sove) pænt ned til under 10uA strømforbrug.

@JuhaS

Det ville være rart at finde medrejsende, der aktivt følger virksomheden eller arbejder med at bygge applikationer med dens teknologier. Det ville også være fantastisk at identificere perspektiver og fakta, der hjælper med at analysere virksomheden. Kunne I finde tanker relateret til for eksempel følgende temaer?

Jeg skiftede selv lige firma, men nåede at være den primære nRF52-udvikler i et par år, både på firmware-siden og på den såkaldte companion app-side med Flutter-teknologi (primært til Android-mål).

• Jeg kan kun fortælle om BT-delen. Den er pokkers god. Til nRF52 brugte jeg altid den ældre SDK. Den største fordel ved den er, at den er rent Makefile-baseret og ikke tvinger dig til at bruge f.eks. chipproducentens egen, ofte Eclipse-baserede IDE’er, som altid er helt forfærdelige (NXP, ST’s SCP, SES, ST’s AC6, hvis det da findes osv.). Dette muliggør nem og hurtig udvikling med de værktøjer, man selv ønsker at bruge. Jeg foretrak selv VSCode, arm-none-eabi-gcc og Seggers J-Link.

• Som jeg kort nævner i mit indlæg, er markedets (og min egen) konsensus, at MCU’er uden BT/anden radio i mange tilfælde vil blive erstattet af dem, der har det. Ikke i alle eller endda i de fleste vertikaler, men de mest lukrative vertikaler, dvs. 32-bit high-performance MCU’er og deres applikationer - ja.
  Jeg ville opdele IoT-segmenterne i to dele. BT og LTE/eller andre long range. I begge er strømforbruget vigtigt, og med nutidens teknologi (f.eks. NS’s brugte TSMC’s 55ULP) er der næsten ingen forskelle. Begge kan opnå et søvnstrømforbrug på under 10uA. BTLE 5+ fungerer naturligvis også aktivt med et par tiendedele uA’s strøm, mens LTE-radioer bruger lidt mere under kommunikation. 10uA søvn er vigtigt, fordi det muliggør batterilevetid på ti måneder, selv med et par hundrede mAh batteri. BT vil være go-to-teknologien til forbrugerenheder (og andre, der f.eks. er indenfor/i gården), mens LTE-sidens teknologi er velegnet til distribueret adgangs-/aktiv-/vedligeholdelsesovervågning. For forbrugerenheder er det vigtigt, at enheden er stand-alone og integreres i den eksisterende infrastruktur. I dette tilfælde er det brugerens mobiltelefon.

• Konkurrencesituationen varierer. NS er en af de få, der producerer netop den slags produkter, især modstykker til 51/52-serien, falder mig ikke lige ind. Både ST og NXP har produkter, der ligner nRF53 og som ud over en applikationsprocessor har en dedikeret radioprocessor. Begge disse køber dog BT IP-blokken andre steder fra (hvis jeg ikke tager helt fejl, er det Cypress Semiconductor, som Infineon ejer i dag, og de køber igen i hvert fald en del af denne IP fra Murata). Fra Kina kommer ESP32, som sælges med WLAN og BT aktiveret. ESP’s popularitet er tydelig, især i kinesiske forbrugerenheder. Problemet er det høje strømforbrug (ikke egnet til ultra-lavenergi-segmentet) og mistillid til Kina. Mange ønsker ikke at bygge deres produkter på en kinesisk chip.
  Den bedste sammenligning er efter min mening modulproducenten u-blox. U-blox sælger både egne moduler og også moduler, der f.eks. indeholder nRF52. Der er også andre modulpakkeleverandører som Boch samt en stor bunke i Kina. Modulernes fine egenskab er, at de muliggør hurtig og billig produktion. En af de mest ubehagelige udviklingsopgaver for BT-enheder er FCC-certificeringer. Hvis du bruger et helt eget PCB-design, skal du validere hele designet hos FCC. Hvis du bruger dit eget PCB-design, men således at processoren er et modul, der allerede er FCC-certificeret, er denne proces betydeligt hurtigere og billigere. Dem der seriøst følger NS, bør undersøge modulproducenter og deres produktions-/salgstal. De burde være gode til at frontload produktionen.
  Moduler egner sig til mindre virksomheders prototyper og første produktionsserier. Når produktet er valideret, og det sælger, er det ret nemt at skifte modulet ud med et eget design senere.

• NS’s Q1-rapport indikerer, at man nu er “på den bedre side” af flaskehalsen, og at volumenerne er klart stigende. I Q4-rapporten (og min relaterede besked i denne tråd) nævner jeg, hvordan man flirtede med ideen om at have flere leverandører. Nu i Q1-rapporten siges dette allerede ret direkte. Intet konkret er nævnt her, men mit eget gæt er enten wild card Intel eller GF. Dette ville være en massiv nyhed, da det ville fjerne NS’s største problem, nemlig tilgængeligheden af silicium. De har i flere kvartalsrapporter nu fortalt, hvordan de selv har frontloaded en masse egen test- og pakningskapacitet, dvs. når silicium begynder at strømme med fuld kraft igen, har de beredskab til at levere i samme omfang i deres egen ende.
  Jeg har teoretiseret, at i en tid med chipmangel er det fordelagtigt for udviklere og designere at maksimere udbyttet af silicium. Sådan er produkter med høj integrationsgrad (MCU + BT + WLAN f.eks.) vindende teknologier, fordi man så får mest funktionalitet ud af det mindste areal. Jeg gætter på, at MCU-forretningen med radio inkluderet er stærkere efter chipmangelperioden end før chipmangelperioden. Det er værd at udfordre dette synspunkt.

• BTLE 5.x og LE Audio er gennembrud inden for IoT-teknologi, og teknologisk set er der ingen konkurrence. Efter min mening er teknologikonkurrencen allerede vundet. Gen 1 5G er ikke særlig egnet som erstatning for BT på grund af dens store kompleksitet og foreløbig manglende produkter. Måske Gen 2 5G, når den er moden. På Cellular IoT-siden er sagen anderledes, og jeg ser især Gen 2 5G som vigtig i fremtiden.

• Som tidligere nævnt er nRF5x produktfamilierne gode og blandt de bedste i branchen. Især det lave strømforbrug kombineret med en funktionel, nem og effektiv BT er NS’s nuværende trumfkort.NS’s værdiansættelse er smukt smeltet fra 300NOK til næsten det halve. Men det er hele sektoren også. Halvledersektoren ses på en eller anden måde som cyklisk. Personligt ser jeg dog, at dette ikke er tilfældet. Cykliskhedsfortællingen understøttes, når man ser på hele halvlederindustrien TSMC-Intel-AMD-Nvidia-ASL-NXP-STM-Renesans-osv. især historisk. I stedet, når man ser på MCU-sektoren, ser man ret mange argumenter, der er helt imod dette. Nogle passer også til de såkaldte store spillere og halvlederindustriens muliggørere som ASL og TSMC.

• Verden bliver konstant mere og mere elektronisk og forbundet. Ud over de naturlige nuværende halvlederveritikaler flytter ældre teknologier hele tiden ind under halvlederparaplyen, samtidig med at behovet for forskellige halvlederprodukter vokser.

• Oprindeligt, da man begyndte at udvikle MCU’er, ønskede man at øge integrationen fra diskrete kredsløb til et par eller endda et enkelt. Så begyndte bitmængden at vokse 8->16->32, så hukommelsen var tilstrækkelig til mere komplekse operationer. Nu sker det samme med MCU’ens radioer. Udviklingen skrider frem, og det gør markederne også. Der er ingen grund til, at stræben efter højere integration skulle stoppe, når der tydeligvis stadig er kendte teknologier og anvendelsesmuligheder for det.

Jeg vil på et tidspunkt skrive mere om disse markedscykliske/ikke-cykliske ideer, især anvendt på NS, men jeg ønsker at strukturere det bedre, end hvad f.eks. denne tekst er. Undskyld for denne tekst, da den er skrevet på et ret tankestrøm-niveau.

[JuhaS]

Tak, @luettelo, for det grundige og detaljerede svar. Det var meget interessant at læse dine erfaringer med Nordics Bluetooth-teknologi og dine observationer om dens fremragende konkurrenceevne fra et produktions- og udviklingsperspektiv. Bluetooth ser ud til at være kernen, da Bluetooth tegnede sig for omkring 82 % af omsætningen i Q1/22-kvartalsrapporten.

Andelen af omsætningen fra Cellular IoT ser stadig ud til at være ret lille (mindre end 4 % i Q1/22). Omsætningsvæksten for Cellular IoT er dog ret imponerende. I Q1/22 var omsætningen fra Cellular IoT mere end fem gange højere end i Q1/21 året før. Det bliver interessant at følge, hvordan dette område vil vokse, hvis tilgængeligheden af wafere og manglen på komponenter letter en smule inden årets udgang.

Hvad angår Cellular IoT, bemærkede jeg også, at Nordic indgik en aftale med Nokia, som forhåbentlig vil forenkle licensieringen af SEP-patenter (Standard Essential Patents) i slutprodukter. Måske vil aftalen forenkle brugen af LTE-M-teknologi i IoT-applikationer en smule. Selvom LoRaWAN eller Sigfox sandsynligvis vil være tilstrækkeligt til mange applikationer, der bruger lidt data. Det bliver interessant at følge, hvor udbredt cellulære teknologier vil blive anvendt i IoT-applikationer i den nærmeste fremtid. Det bliver også interessant at se, hvor godt Nordic lykkes med at konkurrere med u-blox’ Sara-serie af LTE-M/NB-IoT-moduler.

Med hensyn til Wi-Fi-teknologi er det interessant at vente på, hvilken løsning der kommer på markedet, og hvordan den vil adskille sig fra konkurrenterne. Hvis Nordic holder tidsplanen, vil Wi-Fi blive præsenteret allerede i andet halvår (ifølge Q1/22-kvartalsrapporten). Forhåbentlig holder tidsplanen.

Hvis Nordics Cellular-IoT- og Wi-Fi-projekter lykkes fantastisk, vil deres andel af omsætningen efter min mening være interessant at følge i de kommende år, især hvis der findes løsninger på kapacitetsproblemerne i mikrochip-produktionen i den nærmeste fremtid. Risikoen er dog naturligvis, at kapacitetsproblemerne fortsætter.

Det bliver interessant at se, hvor cyklisk Bluetooth- og Cellular IoT-markedet er. @luettelo det var interessant at læse dine tanker om markedets cykliske og ikke-cykliske karakter. Det er dejligt at læse dine ekspertbaserede og erfaringsbaserede observationer og synspunkter om teknologi og markedets natur.

Hav en god uge alle sammen! Det er dejligt, at vi har et så fantastisk fællesskab, hvor vi kan lære nye perspektiver og tanker af hinanden.