"Sammenligning Q2/2018 vs. Q2/2017 (Q2/2018 vs. Q1/2018)
*Rentenetto faldt 9 % og var 1.073 mio. euro (vokser 2 %). Målt i lokale valutaer faldt det 7 % (vokser 2 %).
*Driftsindtægter voksede 6 % til 2.541 mio. euro (10 %). Målt i lokale valutaer voksede de 8 % (10 %).
*Driftsomkostninger faldt 11 % til 1.154 mio. euro (4 %). Målt i lokale valutaer faldt de 8 % (3 %).
*Resultat før nedskrivninger på udlån forbedredes 24 % til 1.387 mio. euro (25 %). Målt i lokale valutaer forbedredes det 27 % (25 %).
*Netto nedskrivninger på udlån faldt 44 % til 59 mio. euro (voksede 48 %). Målt i lokale valutaer faldt de 41 % (voksede 53 %).
*Driftsresultat voksede 31 % til 1.328 mio. euro (24 %). Målt i lokale valutaer voksede det 34 % (24 %).
*Kernekapitalprocenten steg fra 19,2 % til 19,9 % (Q1/2018: 19,8 %).
*Omkostnings-/indtægtsforholdet forbedredes fra 54 % til 45 % (7 procentpoint fra 52 %).
*Andelen af netto nedskrivninger på udlån i forhold til udlån faldt fra 0,13 % til 0,10 % (steg 0,03 procentpoint fra 0,07 %).
*Afkast af egenkapitalen steg fra 9,5 % til 13,9 % (3,9 procentpoint fra 10,0 %).
*Resultat pr. aktie efter udvanding forbedredes fra 0,18 euro til 0,27 euro (fra 0,20 euro til 0,27 euro)."
Nordea er den eneste nordiske bank, der skærer drastisk ned på sin arbejdsstyrke. En interessant adskillelse fra mængden sammenlignet med andre store nordiske konkurrenter: Samtidig har Handelsbanken ingen planer om at skære ned og fortsætter med at satse på sin decentraliserede model (som historisk har fungeret bedst), og SEB er midt i en veritabel ansættelsesbølge.
Nordeas vej virker rigtig, men er det den rigtige vej at “presse citronen” og skære uendeligt ned? Hvad mon medarbejdernes passion for at skabe fantastiske kundeoplevelser er, når det samtidig er klart, at deres eget arbejde vil blive automatiseret, så snart det er muligt?
Det er svært at sige, bankerne står over for fundamentale spørgsmål om formålet med deres egen eksistens, og hvilken rolle de vil spille i samfundet og i forbrugernes øjne fremover.
I morgen offentliggør Sampo sine Q2’18-resultater. Selve resultatet vil næppe byde på overraskelser, men det bliver interessant at afvente Stadighs kommentarer om markedet og Nordea.
{“content”:“Den seneste specialepisode af Heikkilä&Vilén Show dækker Nordea meget grundigt. Jeg anbefaler den absolut til alle, da den også belyser banksektorens udfordringer https://www.inderes.fi/fi/videot/onko-nordea-hyva-sijoitus-heikkilavilen-show-osa-37\n\nEfter en kritisk start på videoen er duoen ret fortrøstningsfuld med hensyn til Nordeas fremtid og en rimelig forventet afkast. \n\nSom investor kan man naturligvis altid overveje, om man ønsker den høje udbytte og mulige payoff fra Nordea, hvis/når it-projektet er afsluttet. Samtidig bærer man risikoen, hvis Nordea ikke lykkes med at positionere sig korrekt i en foranderlig verden. Banker er også meget sårbare over for makroøkonomiske udsving, og hvis man ønsker at reducere den risiko i porteføljen, er det ret logisk at undgå banker. :)”,“target_locale”:“da”}
Heikkilä & Vilén fremhæver mange gode pointer i videoen. Det føles som om der på børsen er selskaber, hvor der ses risici, og så på den anden side selskaber, hvor der ikke ses risici, og som værdiansættes med P/E 20-40. Som finansiel novice spekulerer jeg på, om en faldende låneportefølje reducerer operationelle risici. Hvis rentemarginalen er lav, er økonomiske chok og f.eks. faldende boligpriser i Sverige mere ødelæggende for bankerne. Nordea har klaret sig forbløffende godt ved at øge fokus på formueforvaltning og koncentrere sig om omkostningsbesparelser. Strategien er helt rigtig set fra en risikobevidst investors synspunkt.
Nordens største finanskoncern handles til bogført værdi. Hvor ringe er markedets tillid til koncernens ledelse? Er denne position ikke opnået ved en tilfældighed?
Jeg ville gerne have, at nogen forklarede i detaljer, hvad denne “fremtidige finansielle verden” egentlig er. Nogle kviklånsudbydere annoncerer, at de er et alternativ til banken. Disse subprime-lån startede sidst finanskrisen. Regulering ses som en trussel, men den favoriserer helt sikkert solide aktører. PSD2-ændringerne er vanvittige: ville det ikke være fantastisk, hvis Google osv. udover alt andet også kendte din kontosaldo og dit forbrugsmønster og velvilligt delte disse med deres partnere for at forbedre servicen? Måske vil jeg holde disse ting kun mellem mig og min bank.
Jeg er også forvirret over disse IT-systemer. Brugergrænsefladen er den del af computere, som jeg sidst ville ændre. Et sikkert, højtydende, pålideligt og klart operativsystem er bedst. Enhver form for over-engineering af gadgets svækker alle fire. En ti år gammel webside med plaintext er meget mere behagelig at bruge end f.eks. disse nuværende nyhedstjenester.
Jeg er selv delvist involveret i PSD2 i mit arbejde. Det er en stor joke. I praksis har grænsefladerne altid været åbne. Ingen har bare defineret en enkelt standard, og PSD2 definerer heller ikke en, selvom den burde… I praksis ændrer PSD2 altså intet. Bankintegrationer er stadig svære at lave, og der er ingen enkelt måde, så en global integration er stadig svær at lave. Bankerne håber faktisk, at PSD2 fejler, og at der aldrig kommer en enkelt standard, så Google og Facebook ikke kan komme ind på deres marked.
{“content”:“Fordelene ved IT-reformen vil især komme forbrugersektoren til gode i form af omkostningsbesparelser, og det forventes at forbedre produktiviteten i forbrugersektoren. Lige før IT-reformen forventes afsluttet, skifter den øverste chef for forbrugersektoren til Finnair. Findes der et scenarie, hvor IT-reformen lykkes, og Topi Manner skifter til Finnair? Jeg tvivler.”,“target_locale”:“da”}
God betragtning. Det er utvivlsomt en forfærdelig tanke, at projektet mislykkes, og at der derfor er en flugt af ledere i Nordea. Jeg tror dog, at Finnairs direktørstilling er så attraktiv i forhold til løn og andre fordele, at der sikkert er mange, der gerne vil have den alligevel.
Redigering: rettet tekster fra automatisk tekstkorrektion
Bankerne er utvivlsomt normalt i front på investorernes dumpningslister, fordi de er så stærkt forbundet med det netværksbaserede globale finansielle system. Bankerne hader usikkerhed. Den langsigtede investor kan naturligvis se dem som påfyldningssteder, hvis man blot har tillid til bankens risikostyring, som testes i svagere tider.
First North-selskaberne er ret illikvide, der kan komme drastiske ændringer i begge retninger, hvis private investorers mod svigter. Fondsforvalteren gnider sig i hænderne.
Lad os forvirre tråden lidt med Revoluts sag ("Valtaamme pankkialan Suomessa" – brittiläinen miljardiyhtiö astui rehvakkaasti julkisuuteen | Yle)! Grundlæggende banktjenester er naturligvis ikke i sig selv nogen guldgrube, men fra forbrugernes synspunkt lægger de et behageligt pres. Man kunne vel karakterisere dette som et skridt i retning af AUM, hvor nye aktører indtil videre er blevet holdt temmelig langt væk.
“Revolut lancerer snart en børsplatform, i hvert fald i Storbritannien, hvor man kan handle aktier uden kurtage. Indtil videre fungerer selskabets kort kun som et betalingskort, men der er også planer om at tilbyde lån.”
Artiklen nævnte det kort, men det er naturligvis sådan, at velkendte store spillere allerede ånder Revolut-lignende aktører (som der er mange af i alt) i nakken (https://www.wsj.com/articles/facebook-to-banks-give-us-your-data-well-give-you-our-users-1533564049). Og et vendepunkt vil helt sikkert være, når banktjenester begynder at blive ført op på niveau med Siri, Google Assistant, Alexa osv.
jeg fik straks lyst til at lægge flere Nordea-aktier i min evighedsportefølje 
takket være Heikkilä&Vilen-programmet, der overbeviste mig om dette 
Grundlæggende banktjenester er naturligvis ikke i sig selv nogen guldgrube, men fra forbrugernes synspunkt lægger de et behageligt pres. Man kunne vel karakterisere dette som et skridt i retning af AUM, hvor nye aktører indtil videre er blevet holdt temmelig langt væk.
ville være en perfekt service og forbedre den finske folkekapitalisme.