Finland (30 %)
USA (30 %)
Sverige (20 %)
Resten af Europa (10 %)
Resten af verden (10 %)
Hovedsageligt med direkte aktieinvesteringer, maks. 30 aktier. På et tidspunkt også ETF’er, når porteføljen af direkte aktier er så at sige færdig.
I øjeblikket har jeg været nødt til at jonglere med køb og salg (hvilket er lidt smertefuldt for en “holder”), så Finlands andel er i øjeblikket for høj (70 %), og antalsmæssigt er der nu kun 24 aktier i porteføljen. Langsomt bevæger jeg mig igen mod målporteføljen, men man kan altid bruge lidt midlertidig kreativitet på vejen mod målet. Det holder den generelle interesse ved lige.
Man bør også tage virksomhedens forretning som helhed i betragtning, ikke kun dens hjemsted. Selv foretrækker jeg primært de finske aktier, hvor en betydelig del af omsætningen kommer fra udlandet. Og f.eks. er de amerikanske tech-giganter alle globale. Hjemstedet siger i sig selv ikke noget om geopolitiske risici eller den faktiske spredning.
I princippet burde man derfor gennemgå alle virksomheders regnskabstal for at se, hvor meget omsætning der kommer fra de enkelte verdensdele.
Af den grund ser jeg ikke det store behov for at sprede aktierne yderligere ud over S&P 500 og Nasdaq 100 ETF’er. Jeg har forsøgt at reducere mine direkte aktiebeholdninger, selvom jeg på det seneste ikke har kunnet modstå fristelsen til at købe finske aktier! De virker så billige.
Svar på trådens overskrift, så det ikke bliver helt OT:
USA 68,8% (eller noteret på Nasdaq, inklusive ETF’er)
Guld ca. 15%
Finland 12%
Danmark 2%
England 1,4%
Sverige 0,8%
Det er en god pointe, som jeg selvfølgelig også selv tager med i mine overvejelser, men jeg spreder stadig også risikoen baseret på hjemsted. Jeg investerer ikke længere i virksomheder, hvis hovedmarked er Finland, eller som f.eks. kun har produktion eller andre centrale funktioner i Finland. Med denne politik blev f.eks. Ponsse (al produktion i Finland) og L&T (hovedmarked Finland) solgt fra.
Jeg mener, at der er rigeligt med Finland-risiko, når jeg både bor og arbejder her
Geografisk spredning indebærer også at reducere eksponeringen mod risikolande.
F.eks. en portefølje fyldt med Kone (over 30 % af salget går til Kina), Nvidia (fuldstændig afhængig af taiwanske underleverandører), Apple (Kina er et kæmpemarked for selskabet) og papirmassevirksomheder (Kina er førende som prisdanner på papirmasse).
Og hvis/når Kina angriber Taiwan, så er fanden løs med en sådan portefølje.
Generelt set kan det ikke svare sig kun at fokusere på geografisk spredning i porteføljen. Måske er variation på tværs af brancher endnu vigtigere.
Størstedelen er fonde i øjeblikket, og det er meningen at satse på dem fremover. Porteføljen indeholder også direkte aktier, som en påmindelse til mig selv! Disse tæller jeg ikke som spredning, men som en fiasko
USA 54,3 %
Norge 16,3 %
Sverige 15 %
Finland 14,4 %
Planen er at udvide yderligere, og der satses mere på de såkaldte store og mindre på de små.
Aktie/ETF-porteføljen er nu omtrent som følger (± 2%):
40% indenlandske tøvere (et par små virksomheder, resten store)
50% USA
10% andre (EM)
I løbet af et par år er vægtningen i Finland steget en hel del – jeg kiggede nærmere på dette sidst i 2021-06, hvor den var på 21%. Dette har været et bevidst valg, da jeg nu ser Finland som et relativt billigt marked. (Størstedelen af købene er foretaget her i efteråret, og i foråret reducerede jeg mine amerikanske beholdninger – nogle af dem på det forkerte tidspunkt.)
En del af årsagen er også oprettelsen af en investeringsforsikring – jeg har tænkt mig at have større finske selskaber der, da jeg rent skattemæssigt foretrækker at lade udbyttet trække renters rente (og på de indenlandske er der ingen kildeskat; de store vælges, fordi de kan købes til en fornuftig pris, når der er omsætning), og på den anden side ønsker jeg ikke nødvendigvis at fremgå af ejerlisterne eller generere unødig kapitalindkomst.
En helt ren indeksportefølje. 85 % global ETF og de resterende 15 % ligeligt fordelt i Nordnets finske og svenske fonde. Regelmæssige månedlige investeringer kører planmæssigt. Jeg er klar over, at jeg sandsynligvis går glip af nogle euro ved at overvægte Norden, men jeg kan godt lide at følge nysgerrigt med i især det hjemlige investeringsmiljø. Jeg føler dog ikke, at jeg er i stand til at udvælge enkeltaktier, så på denne måde føler jeg, at jeg får stillet min videnslyst og får et forholdsvis stabilt afkastpotentiale.
Dette findes egentlig ikke andre steder end ved at læse årsrapporter. Det er ikke engang alle, der rapporterer det.
Jeg fandt et par eksempler fra 2022.
Huhtamäki: 2 % af omsætningen fra Finland
Kone: 2 % af omsætningen fra Finland
UPM: 8 % af omsætningen fra Finland
Det er ikke helt opdateret, men her er den geografiske allokering for hele investeringsporteføljen ret tæt på. Jeg skal samle alle porteføljens tal i én tabel igen i løbet af juleferien.
Porteføljen består hovedsageligt af indeksfonde med lave omkostninger samt en bid af PYN Elite. De direkte aktieinvesteringer er næsten udelukkende i Pölhex (Helsingfors-børsen) og dermed i Europasektoren i lagkagediagrammet. Jeg har selv forsøgt at anskaffe kvalitetsvirksomheder, der udbetaler udbytte, og som allerede har aktiviteter i udlandet eller har et stærkt fokus på at ekspandere dertil.
Direkte aktieinvesteringer udgør ca. 20 % af den samlede pakke.
Andelen af Verden og Asien vil vokse hurtigere end aktierne takket være månedlig opsparing i indeksfonde, så Finland-procenten i værdipapirdepotet vil falde gradvist.
På aktiesparekontoen er der kun finske udbyttebetalere nu og i fremtiden.
En del forsvinder i afrundinger, og kontanter er naturligvis ikke medregnet. Porteføljen er meget koncentreret, så der forekommer enkelte udsving, men jeg har det fint med det, da afkastforventningerne ser lyse ud. Finlands vægtning er derimod alt for høj, og det er planen at reducere den markant over tid. Jeg kan stadig ikke rigtig finde noget at købe her, som man bekymringsfrit kunne holde i et årti med mål om stabil og vedvarende vækst samt fremragende kapitalallokering, der er profitabel for ejeren.
Jeg har kigget lidt nærmere på geografien i mine aktiefonde. Asien har fået en del vægt, da jeg i øjeblikket især undgår det træge Europa og også holder mig lidt væk fra det højt værdisatte USA.
Vietnam er overvægtet på grund af Pyn og må gerne være det. Jeg vil med tiden tilføje mere USA til porteføljen, når værdisætningerne begynder at blive mere rimelige. Europa har skudt sig selv i foden og hæmmet sin konkurrenceevne med regulering osv. så ihærdigt, at der ikke er udsigt til at øge Europas andel.
Hvis der tages højde for de direkte aktieinvesteringer (Digia og Renkaat), stiger Finland på listen til omtrent samme niveau som Japan.