Der er et ordsprog, der siger, at man kan købe med penge, og man kan komme langt med en hest. Så når man ser på omsætningen, bør man ikke kun se på dens vækst, men analysere omsætningen i forhold til noget, der måler effektiviteten af indsatsen. Omsætning i forhold til investeret kapital eller omsætning i forhold til antallet af medarbejdere. Selvfølgelig vokser omsætningen, når nye virksomheder med forretningsaktiviteter konstant konsolideres i koncernen.
Det grundlæggende problem i denne virksomhed og i teknologivirksomheder generelt er, at de gebyrer, der opkræves fra kunderne, ikke dækker virksomhedens omkostninger. Fra økonomikurset husker vi, at når prisen på en vare falder, stiger efterspørgslen. Derfor, hvis man prissætter en service for lavt, er det lettere at få nye kunder og opretholde en god fastholdelsesgrad. Af samme grund er disse målinger ikke særlig interessante for mig. “Kontinuerlig fakturering” omgår spørgsmålet om, hvorvidt varen er kritisk for kundens forretning eller mere diskretionær, i hvilket tilfælde den kan skæres fra omkostningerne, når der opstår en dårlig situation. Kontinuerlig fakturering lyder som om, at aftalen er løbende.
Hvis der opkræves for lidt for produktet, det er skalerbart, meget nyttigt for kunden, og der ikke er megen konkurrence i branchen, skulle efterspørgslen og omsætningen eksplodere. Noget i denne historie holder altså ikke stik. Resultatet burde være positivt, hvorefter man kunne begynde at undersøge, hvad afkastet på den investerede kapital er, og om virksomheden skaber aktionærværdi ved sin eksistens. Det ser ud til at være 5 år ude i fremtiden hele tiden.