Man kan selvfølgelig ikke sammenligne fortid og fremtid. Det, man kan og bør holde øje med, er AUM (aktiver under forvaltning), og deres historik ser lys ud. Der er intet negativt i det, selvom der kan og bør være udsving i et sundt marked, når det bagvedliggende marked bevæger sig. Det er herfra, brødet skal på bordet, selvom man i løbet af de næste +15 år sideløbende vil afvikle den tekniske rentebase og tilbageføre overskydende kapital til aktionærerne. Og Mandatum vil sikkert klare sig selv i tider med stigende renter, og som de sagde til generalforsamlingens “pre-party”, så skal man også have jetoner klar til nedgangstider. De har allerede i år satset, da blodet næsten flød i markederne. Mere positivt end negativt i begge scenarier for Mandatums vedkommende. Alle AUM-midler forsvinder heller ikke med det samme ved et fald, da nogle er mere fastlåste, så gebyrerne ruller ind, selvom AUM midlertidigt skulle falde. Og man kan igen understrege nedtrapningen af den tekniske rentebase; selvom den mindskes, vil der være nok at udlodde i rigtig lang tid, når man gør det op med kvartalsøkonomiske briller. Og hvad angår væksten, så skabes den fornuftigt uden at bygge prangende kontorer. Med lave nye personaleomkostninger kan og bør man vinde store andele af det nye finansmarked.
Det ville være interessant at høre jeres synspunkter på, hvorfor I investerer i Mandatum i stedet for f.eks. resten af det finske formueforvaltningsmarked. Mandatums værdiansættelse ser ikke ud til at falde i mange år, mens værdiansættelserne for andre formueforvaltningsselskaber falder år efter år, samtidig med at de leverer et bedre afkast på kapitalen. Ville resten af formueforvaltningsmarkedet ikke være forbundet med lavere risiko og en bedre forventning til afkast?
Mandatum kommunikerer, at de er en usædvanlig god eller bedre formueforvalter end andre, og det har tilsyneladende en vis troværdighed i manges øjne.
For mit eget vedkommende har administrerende direktørs svar i interview og selskabets investorrelationer generelt været troværdige.
Jeg følger med interesse, hvordan de lykkes uden for Finland, hvor der nu satses mere, selvom Finland stadig er det vigtigste marked. Indtil videre er deres track record god nok til, at jeg vil være med.
I det første stykke tid var det primært på grund af opsplitningen af Sampo. Sidenhen købte jeg mere op, da det var kendt, at der ville komme “tvangssalg” / prisen ville falde, fordi visse fonde ikke kunne beholde den i deres porteføljer på grund af deres egne regler. Efterhånden som jeg begyndte at følge casen og ledelsen – og indimellem heldigt hentede gevinster undervejs – er positionen i Mandatum vokset og vokset. Det seneste heldige sammentræf var, da jeg tømte min egen portefølje kort før Altors frasalg, hvorefter jeg kunne samle op billigere og øge min position. Vel, lige nu er den i minus, men det må tiden vise. Fra i morgen kan jeg købe op igen, så det gør ikke noget, hvis markedet dykker, det er ligefrem ønskværdigt 
På en eller anden måde står den øvrige formueforvaltning i Finland i stampe eller går baglæns. Kun Nordea er favorit sammen med Manta.
Fra indledningen:
“Kapitalforvalteren Mandatums kursudvikling følger selskabets udbytteudlodning som en haj følger et skib. Det er heller ikke ligefrem hverdagskost, at kursmål falder alene på grund af udbyttebetalingen.”
Selv for Arvopaperi er det usædvanligt, at det er udbyttet, der definerer Mandatums aktiekurs og de faldende kursmål.
Mandatum har angiveligt Capman, United Bankers og Taaleri Energia på deres observationsliste. Men præmien til sælgerne kunne være så stor, at det måske ikke kan betale sig (?), og Taaleri Energia ville formentlig også være eftertragtet af aktører inden for energisektoren. På den anden side er et opkøb i udlandet et stærkt alternativ, men hvad med fastholdelse af personalet i opkøbsemnet?
Så et opkøb er alt andet end stensikkert, men muligheden eksisterer.
Det er på en eller anden måde stadig frustrerende at følge Mandatums sløvhed; i løbet af de sidste 20 år er der ikke blevet foretaget nogen betydelige handler.
Problemet med konsolideringen inden for kapitalforvaltningssektoren er manglen på kapital; virksomhederne er ofte let kapitaliserede, da størstedelen af resultatet går til udbytte. Mandatum har i årtier været i en situation, hvor frigjort kapital blot er blevet tilbageført til ejerne… det vil sige, at den konkurrencefordel, man har i forhold til virksomhedsopkøb, ikke er blevet udnyttet. Det er svært at tro på, at noget vil ændre sig med den nuværende ledelses tøven.
Som Mandatums ledelse har sagt, er det ikke nødvendigvis meningsfuldt at købe noget i Finland, og ekspansionen til udlandet er også blevet grebet fornuftigt an. Det nytter ikke noget at oprette et mega-kontor i Centraleuropa; det er bedre først at opbygge en kundebase via agenter, der opererer der. Der er alt for mange eksempler i Finland på, hvordan aktionærernes penge bliver spildt … Jeg sætter pris på den nuværende forretningsmodel, og til efteråret blev det lovet, at vi ville få at vide, hvordan den europæiske erobring skrider frem.
Jeg havde tænkt mig at svare på dette tidligere med et citat af Buffett: “Børsen er et sted, hvor penge overføres fra de utålmodige til de tålmodige.” Det passer ikke helt, når indlægget taler om 20 år, så jeg blev ved med at gruble over det. Men det, jeg tænkte på, er stadig gældende. Ledelsens vigtigste opgave er kapitalallokering. Når vi nu taler om 20 år, har Mandatum i en stor del af den tid været under Sampo, og de har sikkert gjort, hvad ejeren og dennes ledelse har sagt. Jeg betragter stadig Mandatum som en slags “yndlingsbarn” for Nalle (Björn Wahlroos). Forsikringspenge pumpes, på Buffett-manér, ind i rentable forretningsområder. Man har udvalgt visse rentable forretninger, som med stor sikkerhed genererer penge år efter år uanset konjunkturerne. Jeg tror på, og håber for så vidt også selv, at denne stramme linje med at vælge fremragende forretninger fortsætter, og at man først allokerer pengene andre steder, når muligheden byder sig – altså når forretningen er den rette, og prisen er rigtig. I Nalles bog fortælles det, at Berkshire på et tidspunkt var interesseret i, eller i det mindste i kontakt med Sampo angående et opkøb. Der var forretningen måske den rette, men prisen var det ikke, og så løb det ud i sandet. Der kan have været planer i baggrunden, men alt lykkes ikke.
Nordea sænker kursmålet for Mandatum-aktien betragteligt til 4,80 €. Anbefaling: sælg.
For min part må prisen gerne falde til det niveau. Jeg køber med glæde mere på grund af de store udbytter. Der er nok af dem til mange år endnu. Hvis prisen er 4,80 og udbyttet er 0,85, så er det en udbytteprocent på 18%.
Interessant. Ifølge Inderes’ prognoser forventes der udbytter på 2,41 € i de kommende år, og EPS (indtjening pr. aktie) stiger til over 0,30 €. I hvert fald efter min mening ville 4,80 € være ret billigt for et sådant resultat og udbyttebetaling.
Ja, 0,85-0,57-0,56-0,43 (2026e-2029e) er stadig ganske moderat, når direktøren sagde, at der også frem mod 2035 eller 2040 er nok af det gamle at udlodde. Næste år må det større udbytte også kunne forklares med salget af Saxo, jeg mener, det var omkring 20 cent derfra, hvis jeg regnede rigtigt dengang (og hvis jeg husker ret; jeg gad ikke regne det efter igen).
Denne strategi, jeg har valgt, baseret på én enkelt udbyttemaskine og udnyttelse af renters rente-effekten, er en smule kedelig, så jeg forsøger at motivere mig selv ved at undersøge min investering og spekulere uansvarligt.
Nordea og Mandatum opererer i det samme nordiske finansielle økosystem, så hvilke konklusioner kan man drage fra Nordeas resultatrapport, mens vi afventer Mandatums kommende Q2-regnskab – forhåbentlig uden at sammenligne æbler og pærer.
Jeg skrev den 8. maj, at Mandatums portefølje af obligationer havde taget et hit på grund af kraftige fald i markedsværdierne i Q1. Nordeas nettorenteindtægter forblev stærke i Q2, så man kunne forestille sig, at det løbende renteafkast, som Mandatum modtager, også har stabiliseret sig på et højt niveau, hvilket skaber stabilitet i nettofinansresultatet, nu hvor regnskabsmæssige ændringer (IFRS 17) er gennemført. Jeg vurderer, at nettofinansresultatet vil vende tilbage til plus, et sted mellem 15-30 mio. EUR, afhængigt af porteføljeallokeringen.
For udbyttehistorien og dermed min investering er det vigtigste tal organisk kapitalgenerering. I Q1 virkede det blødt, men ved nærmere eftersyn var det stærkt på 0,10 euro pr. aktie, hvilket oversteg det rapporterede resultat (-0,02) betragteligt. Nordea rapporterede, at deres solvens forblev på et stærkt niveau og fremhævede, at deres stærke indtjeningsevne understøttede den organiske styrkelse af solvensen, på trods af at banken uddeler kapital som udbytte og tilbagekøb af egne aktier. Mandatums organiske kapitalgenerering følger samme logik. Når den nordiske finanssektor leverer et stabilt basisresultat uden kreditkrav, som Nordea har vist, kan det betyde, at ingen eksterne makrofaktorer har eroderet finansselskabernes grundlæggende rentabilitet i løbet af april-juni.
Hvis Mandatums nettofinansresultat normaliseres i Q2, vil den organiske kapitalgenerering også få ekstra fart, hvilket så småt kunne cementere det store udbytteløfte for foråret 2027.
Det positive i Nordeas rapport var udviklingen i forvaltede aktiver (AuM). Nordea rapporterede, at efterspørgslen på investerings- og opsparingsprodukter var forblevet god. For Mandatums vedkommende kunne man spekulere i, at dette er en direkte bekræftelse på, at markedsmiljøet i april-juni har begunstiget formueforvaltere, og at gebyrindtægterne fra Mandatums kerneforretning vil være på et solidt fundament i Q2-regnskabet.
Nordeas kreditkrav forblev fortsat på et meget lavt niveau. Måske vil vi heller ikke se nogen overraskende kreditkrav eller nedskrivninger i Mandatums egne balanceinvesteringer eller i deres udbudte erhvervslånsprodukter.
Jeg ser tillidsfuldt frem til Q2-regnskabet.
Da jeg lyttede til Petris Q1-gennemgang, bed jeg mærke i ordene om, at situationen har ændret sig. Med dette mente han det generelle fald i Iran. Q2 bliver en god rapport, men den vigtigste drivkraft for den lette forretnings fremgang er det væsentligste punkt. Selvom de leverer et resultat på +55 mio., og aktiekursen reagerer positivt, er det dette, jeg holder øje med.
Mine egne investeringer svinger for eksempel fra kvartal til kvartal og kan vise -20 mio. for derefter i næste kvartal at vise +20 mio., da der er tale om meget illikvide papirer. Det påvirker ikke pengestrømmen eller udbyttet, men det pynter enten på eller skæmmer resultatet hvert kvartal.