Da jeg planlagde min pensionsportefølje, fandt jeg ikke en tråd om emnet.
Verdens bedste virksomheder er dem, man kan købe til porteføljen og trygt glemme alt om, mens de skaber værdi – og så tjekke ind på dem om f.eks. 10 år for at se, hvordan det går.
Det vil sige virksomheder, der år efter år på meget pålidelig vis er i stand til at forbedre deres resultater.
Sådanne virksomheder, eller tæt på, kunne f.eks. være Berkshire Hathaway, Costco, CGI, Visa osv.
Hvilken virksomhed kender du, som du kunne blive medejer af i dag og forblive ejer af frem til f.eks. mindst år 2040 uden den mindste bekymring for morgendagen?
Hvilken virksomhed har overbevist dig så stærkt med sine kvalitative faktorer, at du ville overlade en betydelig del af din investeringsformue i dens varetægt i 15 år?
Og fremfor alt hvorfor?
Sampo. En stabil forretning, der ikke svinger meget. Væksten er beskeden, men ligger stabilt en smule over inflationen. En gang om året tjekker man det forsikringstekniske resultat, og ellers kan man læne sig tilbage. Udbytte.
UPM. En solid skovgigant med mange ben at stå på, bl.a. inden for energi og produkter fremstillet af fornybare råmaterialer. Udbytte.
Som det fremgår af de seneste indlæg i tråden, har det nu slået det svenske aktiemarked 13 år i træk. Forhåbentlig fortsætter det på samme måde de næste 15 år.
Hvis afkastforventningerne i praksis udelukkende ligger i et stabilt udbytteafkast, så ville jeg vælge Nordea frem for Sampo, da deres udbytteprognoser for de kommende år er væsentligt højere end Sampos.
Jeg anser heller ikke UPM som særlig attraktiv til den langsigtede portefølje til den nuværende kurs og med de kommende års middelmådige forventede udbytteafkast.
Ikke kun udbyttet, men i begge disse ser jeg et stort potentiale på lang sigt (10-15 år) også for vækst ved at surfe på megatrend-bølgerne. I modsætning til de udbyttemaskiner, du nævnte.
Hvis tankeeksperimentets idé er at forsøge at minimere enhver form for aktiv stillingtagen nu og i de næste 10 år, bør selskabet være ekstremt diversificeret, så dets forretning kan modstå bl.a. disruptive innovationer og markedsrelaterede storme (politiske, naturkatastrofer osv.) og drage fordel af positive drivkræfter. Det eneste selskab, jeg kan komme i tanke om, der passer på denne beskrivelse, er Berkshire Hathaway, som i nogen grad minder om en fondsinvestering i sin risikoprofil.
Det er tydeligt, at finske selskaber, der er knyttet til få produkter, en enkelt branche og udfordringerne på vores hjemmemarked, ikke er af den type, man bare kan købe og glemme i et årti uden at løbe en meget stor risiko ved sit aktive valg.
Blandt de finske selskaber er det første, der falder mig ind, Sampo, som også findes i porteføljen. Det nordiske skadesforsikringsmarked har været meget stabilt, og kunderne har været for lade til at indhente alternative tilbud. Det ser ud til, at dette også vil fortsætte, da der ikke ser ud til at opstå priskonkurrence fra hverken forsikringsselskabernes eller kundernes side, selv i en lidt svagere konjunktur. Et andet sandsynligvis ”sikkert valg” til pensionsporteføljen ville være Kesko. Dagligvaremarkedet har længe været et duopol mellem Kesko og S-gruppen, hvor Lidl rumsterer lidt i baggrunden. Kesko har også haft en god vækst i den nordiske byggevarehandel i de seneste år, hvilket helt sikkert vil få et opsving igen, så snart konjunkturen forbedres.
Blandt de amerikanske selskaber, hvor jeg mener, der er potentiale for værdiskabelse for aktionærerne gennem årtier, findes Visa, Mastercard, S&P Global og Moody’s i porteføljen. Den tydeligste trussel for disse er regulering, da der i praksis ikke findes nogen konkurrence, og det er også meget usandsynligt, at den vil opstå. Det ville kræve en enorm indsats at opnå Visas og Mastercards netværkseffekt samt S&P’s og Moody’s omdømme og den mængde data om virksomheder og markeder, de har indsamlet gennem årtier.
På observationslisten over amerikanske selskaber findes desuden Copart (netværkseffekt, og ingen ønsker en ophuggerplads i deres baghave → svært at etablere nye på logistisk gode lokationer), Microsoft (der findes ingen erstatning for operativsystemet og Office, stor spiller inden for cloud-tjenester → skalafordele, og AI-relaterede ting kan blive et nyt ben at stå på), Apple (brand), Costco (loyale kunder) og Waste Management (der vil altid blive genereret affald/genbrugsmateriale, der skal håndteres, få større aktører i branchen, som over tid konsoliderer markedet, minusset er en kapitalintensiv forretningsmodel).
Jeg ville personligt ikke sige, at et forsikringsselskab, en maskinfabrik eller lignende, der opererer i periferien, er den ultimative køb og glem
Hvis jeg absolut skal nævne noget, ville Brookfield-konglomeratet få min stemme. Ejendomme i verdens mest eftertragtede områder, elnet, jernbaner, datacentre, havne, vandkraftværker, telemaster osv. osv.
En forretning, som verdensøkonomien ikke kan køre uden, lyder i mine ører mere som den type investering, man ønsker sig.
Netop det. Groft sagt er Keskos forretningsmæssige nedtur kun ét Amazon-indtog eller én politisk beslutning vedrørende duopolet væk. Et forsikringsselskabs nedtur afhænger af én naturkatastrofe eller en kvælende regulatorisk beslutning, og en maskinfabriks nedtur afhænger af én innovation, der revolutionerer markedet for hovedproduktet. Det falder ikke rigtig ind under kategorien “uden den mindste bekymring for morgendagen”.
Hvad der ofte synes at blive glemt, er at de finske børsselskaber er små og dermed ret risikofyldte småfisk i de store selskabers verdenshav. Kun 10 af vores “store” selskaber er størrelsesmæssigt for store til f.eks. Russell 2000-indekset for småselskaber. Uironisk set er en megatech-aktie vurderet til hypermultipler sandsynligvis meget mere en “køb og glem-aktie” end vores små boder på periferibørsen.
