Det kan betale sig at finde ud af, hvilken bank der arrangerer tegningen i god tid, så du undgår eventuelt hastværk i sidste øjeblik. Her mener jeg en bank, der tillader, at tegningen kan foretages f.eks. til andre bankers aktiesparekonti (AOT).
1 Synes om
Jeg skrev om dette i OST-tråden, og årsagen synes at være, at når der er denne grænse på 50.000 i en OST, er det kun kundens egen OST-depotbank, der kan overvåge, at denne grænse overholdes pr. kunde.
4 Synes om
Har Lifeline kommenteret problematikken, hvis målet blev fundet i deres egen portefølje? I så fald ville Lifeline forhandle om f.eks. værdiansættelsen på begge sider af bordet. Lifeline SPAC skulle forhandle værdiansættelsen ned, mens Lifeline Venture Funds mål i princippet er det modsatte.
De sagde i det mindste i Inderes’ firmapræsentationsvideo, at de selvfølgelig ville diskvalificere sig selv fra de nødvendige beslutningsfora, hvis de fandt et firma, de anså for at være bedst, i deres portefølje.
5 Synes om
Hvis de købte til en urimelig pris fra deres egen portefølje, ville de ødelægge deres ry og værdien af Lifeline Spac-aktien. I så fald ville aftalen næppe gå igennem, og selv hvis den gjorde, er alle bonussystemer bundet til aktiens værdi. Jeg ser personligt ikke dette som en reel risiko, selvom det på papiret ser sådan ud.
8 Synes om
I det mindste må det være sådan. Men det fjerner ikke det faktum, at når de forhandler vilkår med repræsentanter for firma xyz som en SPAC, så ved de samtidig, at jeg også sidder på den anden side af bordet.
@KalleH Rygtet er uden tvivl på spil. Jeg finder personligt stadig en sådan konstruktion ret tvivlsom. Ville der mon opstå mere diskussion, hvis der var tale om en anden part end Lifeline?
Tidligere nævnte jeg, at det er muligt
Det fremgår også af prospektets risici, set ud fra virksomhedens drift og principper.
Jeg mener også, at dette blev berørt i præsentationsvideoen, som @Santtulainen også bemærkede.
En interessekonflikt ville være tydelig, men inhabilitet vil være relevant, hvis en person har interesser i to retninger. Dette er sandsynligvis delvist årsagen til, at der er mange aktører involveret fra ejernes og sponsorernes side. Selvfølgelig kan der altid føres uofficielle samtaler og kastes skygger i forskellige retninger, men om der er et sandt grundlag for det, er en anden sag. Det må vise sig, men i udgangspunktet er det altså allerede taget højde for.
Dusinvis af passende virksomheder i Norden er allerede blevet scannet, så det er meget muligt, hvis ikke sandsynligt, at målselskabet kommer uden for Lifeline Ventures. Kilden er igen præsentationsvideoen og mine egne hukommelsesspor derfra 
Jeg tror også, at de vil klare det med ære. Jeg tror ikke, at 1-tallet i firmanavnet er der uden grund 
16 Synes om
Det ville sandelig se bedre ud, hvis virksomheden var uden for deres portefølje.
Jeg vil ikke køre denne sag i hegnet, men jeg kan personligt ikke se, at der er mulighed for at erklære sig inhabil i en situation, hvor jeg ejer Virksomhed X og derefter kontakter Virksomhed X via Virksomhed Z og begynder at forhandle om en virksomhedsfusion mellem X og Y. For mig betyder inhabilitet, at man trækker sig helt fra en sag, hvor man har en interessekonflikt. Men det er ikke inhabilitet, at jeg selv forhandler om en “handel” med en virksomhed, jeg ejer, og hvor jeg har mange interesser, selvom jeg de facto ikke er en del af processen.
Personerne fra Lifeline er utvivlsomt velrenommerede med god grund, men der er lidt en smag af, at fordi de er “gode folk”, behøver man ikke unødigt at tænke på potentielle interessekonflikter. Hvis for eksempel, helt spekulativt, Alexandria Bank oprettede en SPAC, og de havde ejerandele i unoterede virksomheder og sagde, at de uden tvivl ville erklære sig inhabile, hvis der var et mål derfra, ville jeg mene, at der ville opstå lidt mere diskussion om sagen.
4 Synes om
Men er det ikke netop kernen i det? Når man investerer i aktier (dvs. virksomheder) på den ene eller anden måde, er inkompetent virksomhedsledelse altid en risiko, der skal tages højde for. Mange af os lægger netop vægt på ledelsens kompetence som et investeringskriterium, og jeg kan ikke se, hvorfor dette skulle være en anden sag. Hvis man stoler på dem, så invester. Hvis ikke, så hold dig væk. Der er ingen klar mekanisme i andre børsnoteringer, der beskytter investoren mod tåbelige ledelsesbeslutninger. 
Derudover er der dette:
Så i princippet kan investoren trække sig fra spillet, hvis betingelserne eller vurderingen af opkøbsmålet ikke er interessante.
I sig selv er vurderingen af unoterede virksomheder altid lidt udfordrende, især tech-startups, hvis vækstprognoser næsten uden undtagelse er optimistiske gæt. Hvis man vil spekulere i risiciene vedrørende opkøbsmålets vurdering, ser jeg personligt overoptimisme som en stor risiko. Blandt personerne, der træffer beslutninger, er der et betydeligt antal mennesker, der, i hvert fald baseret på deres offentlige image, ser flere muligheder end risici overalt. Dette er selvfølgelig positivt, men øger også en smule risikoen for overvurdering, uanset om der er tale om en virksomhed inden for Lifelines portefølje eller udefra.
Timingen er også interessant, da mange potentielle målselskabers tidligere finansieringsrunder er blevet gennemført med enorme værdiansættelser. Hvis finansieringshanerne og de acceptable multipler nu begynder at fryse til, kan der opstå en hård debat om værdiansættelserne. Få af målselskabets nuværende finansielle partnere ville være villige til at acceptere en lavere værdiansættelse uden at knytte tænderne. Samtidig vil markedet efter en fusion med en SPAC måske ikke længere acceptere lige så høje værdiansættelsesmultipler.
12 Synes om
Det ser ud til, at det er besværligt for andre end Danske Banks kunder at deltage i udbuddet via en virksomhed, da online-tegning ikke er mulig. Jeg skulle have læst prospektet mere grundigt for at undgå dette rush i sidste øjeblik. Udbuddet for offentligheden slutter jo allerede i morgen, så jeg skal skynde mig at få en tid på kontoret og lave tegningen. Hvis tiden løber ud, bliver jeg nødt til at deltage i udbuddet personligt eller slet ikke deltage og købe aktierne fra listen.
Dette er ikke direkte relateret til virksomheden selv, men jeg følte behov for at dele informationen, hvis der er andre her, der investerer gennem en virksomhed 
3 Synes om
På linje med Aki.
7 Synes om
For de fleste startups forbliver en børsnotering en drøm. For Modulight tog det også årtier, så investering i startups kræver en lang tålmodighed.
Jeg synes ikke, Akis indlæg har noget som helst at gøre med Lifeline Spac, selvom han talte om Ahopelto. LL Spac søger ikke en start-up, men en vækstvirksomhed, der allerede har en betydelig omsætning.
34 Synes om
Og “hvis forretningsmodel har vist sig at fungere”. Hvad den klausul så end betyder i praksis.
1 Synes om
Beklager, jeg bemærkede ikke ordet virksomhed.
Selvom tilbuddet udløber i morgen, besluttede jeg at skrive en hurtig analyse af det.
Efter min mening er der to vigtige punkter her, hvoraf det ene allerede var blevet diskuteret. Samtidig er interessekonflikten efter min mening lidt for iøjnefaldende i den forstand, at SPAC I kan investere i Lifelines eksisterende investeringer. Hvis investeringen er god, hvorfor skulle man så ikke ville være med? Det er et 100% tillids-case, som SPAC’er altid er, og hvis man ikke stoler på SPAC’ens stiftere, bør man heller ikke investere i den.
For det andet er Lifeline-fondenes afkast meget høje, og Lifeline har i gennemsnit haft succes med sine investeringer. Der er dog en ekstremt stor forskel i, at dette kun er én pil, man kan kaste efter én virksomhed. Og succesraterne for sådanne investeringer i vækstvirksomheder er på et helt andet niveau end for fonde. I en enkelt fond redder én Supercell ti fuldstændig mislykkede investeringer.
Jeg vil sige, at risikoen i denne SPAC er ekstremt høj (red: post-fusion altså), selvom jeg som millennial nok burde være begejstret for vækstvirksomheder og unfair konkurrencefordele. Risikoen er efter min mening ikke blevet fremhævet nok. Meget afhænger af markedsstemningen, i hvilken retning dette vil bevæge sig, før der findes en passende virksomhed. Men nu er det ikke længere det hotteste marked for vækstaktier.
Jeg stoler personligt på fyrenes ekspertise og på, at betingelserne er rigtig gode også for små investorer, men jeg skipper den alligevel. Jeg mener stadig, at SPAC’er er ret unødvendige i Finland, da vi har et offentligt udbud, i modsætning til f.eks. USA.
23 Synes om
Lifeline Ventures investerer normalt i et meget tidligt stadie (selv pre-seed, seed-stadie), hvilket betyder, at risiciene er betydeligt højere for, at pilen ikke rammer tæt på tier’en, men flyver forbi saunavæggen, da virksomhedernes forretningsmodel stadig er ubevist. Et SPAC derimod forudsættes allerede at investere i en ret “moden” virksomhed, hvor forretningsmodellen allerede er bevist. Så på den måde ser jeg ikke den sammenligning som helt relevant.
Jeg er enig i, at vi skal spørge, om vi har brug for SPAC’er i Finland. Man må selvfølgelig gerne forsøge, da man jo også tjener ret godt på dem. Folket bestemmer så, om de vil investere, selvom folket allerede er med via pensionsselskabet, hvad enten de vil det eller ej.
21 Synes om
Risikoen er høj, hvis du beslutter dig for at beholde aktierne efter fusionen. Et godt eksempel er forumets favorit de-spac Hyzon, der i øjeblikket handles under seks dollars. Men det er så en helt ny risikoanalyse, som du kan lave helt gratis, når købsemnet præsenteres. Med Lifeline SPAC ser jeg ingen anden risiko end en teoretisk fiasko, hvor du ikke får pengene tilbage ved indløsning. Selvfølgelig tager det tid, men 0% afkast over et par år slår stadig en negativ rente på en bankkonto. Du burde få næsten 10 euro fra børsen, medmindre der sker en betydelig markedsnedsmeltning i mellemtiden.
Så kort sagt: Risikoen ved Lifeline SPAC er ekstremt lav. Det fusionerede selskab kan have en høj risiko, men det kort kan man så se gratis.
30 Synes om
Jeg har ikke bemærket nogen diskussion om dette, men har andre overvejet, at det sandsynligvis ikke er tilrådeligt at anskaffe Lifeline-aktier til en aktiesparekonto, hvis man agter at beholde dem ud over den kommende fusion. Aktiesparekonti må kun indeholde aktier, så jeg antager, at de warrants, der udstedes i forbindelse med fusionen, ikke kan opbevares der, men kan blive tvangssolgt. Har nogen erfaring med udenlandske SPAC’er og hvordan deres warrants er blevet behandlet på aktiesparekonti?
I den henseende er det sandsynligvis godt, at tegning til en aktiesparekonto kun er mulig for Danske Banks kunder ved børsnoteringen, men det er godt at være opmærksom på denne potentielle begrænsning, hvis man agter at købe aktier på børsen, når handlen er startet.
Kan nogen fortælle mig, om min bekymring er ubegrundet? For mig har det ingen betydning, da jeg kan beholde dem på en almindelig værdipapirkonto, selvom en aktiesparekonto generelt er for investeringer noteret i euro.
2 Synes om
Man får først warrants efter fusionen, hvis man stemte for fusionen. I princippet kan man så sende en forespørgsel til disse OST-ejere, hvor man spørger, hvilken normal AOT disse warrants kan placeres på, hvis skattemyndighederne mener, det er et problem i forhold til OST.
3 Synes om