Hos Lamor Recyclings genindvindingsanlæg til spildolie i Kilpilahti, Porvoo, blev der mandag den 19.10.2026 kl. 14.42 observeret en lokal varmeudvikling, som førte til et mindre brancløb. Anlæggets eget personale slukkede brandtilløbet øjeblikkeligt.
Der opstod ingen personskader, og der er ikke konstateret synlige skader på anlægget.
Årsagen til hændelsen undersøges. Processen nedkøles i øjeblikket, hvorefter det pågældende udstyr vil blive inspiceret. Idriftsættelsen fortsættes efter de nødvendige inspektioner og udbedrende tiltag.
Lamors genbrugsolieanlæg i Kilpilahti i Porvoo har den 19.10.2026 produceret genbrugsolie for første gang. Anlægget fremstiller genbrugsolie af genanvendt plast, som videreforædles til råmateriale til fremstilling af ny plast. Genbrugsolieanlægget er det første kemiske plastgenanvendelsesanlæg i industriel skala i Finland.
@Thomas_Westerholm “Vores prognoser lægger stort set intet til grund for den kemiske genanvendelse i Kilpilahti, og vi forventer ikke nogen væsentlig omsætning fra plastgenanvendelsesforretningen i indeværende år.”
Hvordan kan I forvente nogen form for omsætning, når anlægget stadig mangler en miljøgodkendelse, og produktet ikke kan sælges? I prognosen burde man altså medregne bortskaffelsesomkostninger for hver eneste liter, anlægget producerer.
Så vidt jeg forstår, kan virksomheden faktisk sælge den olie, anlægget producerer, indtil årets udgang i medfør af den nuværende forsøgstilladelse. Forsøgstilladelsen begrænser sandsynligvis mængden af solgt olie, og jeg tror på ingen måde, at Lamor ville kunne sælge f.eks. hele den første linjes kapacitet under den nuværende tilladelse.
Selvom de første partier genbrugsolie er blevet produceret, tager ramp-up helt sikkert tid, og det beløb, der potentielt kan indtægtsføres derfra, er på den forkerte side af kommaet i forhold til Lamors samlede tal og er på ingen måde relevante for Q4-tallene. For en investor er det mere relevante spørgsmål, inden for hvilken tidshorisont virksomheden kan få kørt produktionskapaciteten op og sikret miljøgodkendelsen.
Det er selvfølgelig muligt at sælge, men hvor mange aktører har en miljøgodkendelse til at håndtere den slags affald og viljen til at betale en pris for affaldet, der overstiger fragtomkostningerne. I forsøgsdriftstilladelsen nævnes det, at slutproduktet ikke har EoW-status (end of waste, ophør af affaldsstatus), hvilket med andre ord betyder, at det er affald. Ifølge affaldslovgivningen må affald kun overdrages til en part, der har en miljøgodkendelse til håndtering af affald. Jeg kan stadig ikke se, at denne øvelse vil skabe nogen som helst bevægelse på øverste linje i resultatopgørelsen.
Lamor overvejer en rettet aktieemission i overensstemmelse med sine finansieringsbetingelser og for at styrke likviditeten; forhandler med långivere om ændringer i og dispensationer fra finansielle covenants
Flot kurs mod nul euro for aktiekursen i endnu et selskab børsnoteret i 2020’erne. Hvordan kan det overhovedet passe, at næsten alle de mindre selskaber, der blev hypet og børsnoteret i den periode, har været rent lort, når man nu ser tilbage på aktiekurserne, og de daværende estimater for forretningsudviklingen overhovedet ikke har holdt stik. Snart -90 % på tavlen for Lamor, tegningskursen ved børsnoteringen var 4,83 euro.
I den rettede emission kommer der nu foreløbigt 7-10 millioner nye aktier (nuværende antal 27 millioner). Tegningskursen bliver meget lav, måske 0,50-0,60 euro afhængigt af kursudviklingen. Med Lamors historik kan det tænkes, at en fortegningsemission slet ikke var gået igennem, medmindre den var garanteret af hovedaktionærerne.
Nogen, der kender Lamor, kunne sikkert skrive en bog om selskabets børs-eventyr. Fra euforien ved børsnoteringen (massiv ordrebog, en ledelse i topklasse, positive udsigter lige så snart pandemien slap sit tag osv.) til den nuværende elendighed og usikre fremtid. Jeg har i et par år, også her på forummet – først som aktionær og derefter (heldigvis) som forhenværende – undret mig over, hvordan den samme bestyrelse har kunnet fortsætte sit rod. Resultaterne taler for sig selv: balancen er blevet smadret af et hovedløst spring ud i plastgenanvendelse, ledelsen er blevet udskiftet konstant, de dygtigste folk smutter (og har succes andre steder!), organisationsændringer på stribe, der hives ingen nye ordrer i land nogen steder og ordrebogen er gnavet helt ind til benet, projektgennemførelsen er på amatørniveau, kommunikationen er elendig… Under normale omstændigheder ville ejerne have reageret for længst, men Lamor er jo heller ikke noget normalt tilfælde, snarere et advarende eksempel på, hvorfor en familieejet virksomhed hellere må forblive familieejet, medmindre familiens ejere sælger og trækker sig. Et børsnoteret selskab under gammeldags, forældet og inkompetent kontrol er en dårlig kombination. Lamor er lige præcis det, og jeg skyder på, at det værste bestemt ikke er overstået endnu.
