Datacentre køles på forskellige måder:
- I den simpleste model bruges vand slet ikke, hvilket betyder, at luftkøling og varmepumper er tilstrækkelige.
- Datacentret har 1-2 væskekølekredsløb med lukket kredsløb, hvor det samme vand cirkulerer i rør og køles ned mellem kredsløbene på den ene eller anden måde, f.eks. ved at føre vandrørene gennem et koldt naturligt vandbassin eller ved at overføre overskudsvarme til fjernvarmenettet via varmevekslere (bemærk: vandet fra de separate kredsløb blandes ikke) - selv i denne model er det faktiske vandforbrug lavt. Vandet i det lukkede kredsløb skal være renset, men det bliver ikke rigtig brugt op.
- En model, hvor der bruges meget vand, er en model, der benytter fordampningskøling, dvs. et køletårn. I disse forbruges postevand i praksis konstant, når vandet fordamper ud i luften. Dette vand skal være renset, da mineralaflejringer, mikrobiel vækst osv. ellers vil ødelægge udstyret.
I Finland bruger f.eks. Googles datacenter i Hamina havvand til køling (det skal bemærkes igen, at det cirkulerer adskilt fra andet vand), og fremover er det hensigten at overføre overskudsvarmen til Haminas fjernvarmenet. Microsofts nye datacentre i Espoo, Kirkkonummi og Vihti vil også blive tilsluttet fjernvarmenettet.