Jeg har selv fulgt med meget overfladisk, primært gennem det fortsatte kursfald. Jeg gætter på, at mange af dem, der var med i børsnoteringen (IPO), har solgt ud af deres positioner. For mig var den retssag og årsagerne til den et alarmsignal. Som følge heraf har kunderne tilsyneladende indstillet deres betalinger, i hvert fald i det område (tilgodehavender er steget ifølge den seneste meddelelse). Den administrerende direktør forlader selskabet på et tidspunkt, hvor selskabet tilsyneladende er havnet i en likviditetskrise; man ville jo ellers ikke have optaget et sådant kviklån.
Har virksomhedens forretning overhovedet forudsætninger for at fortsætte, eller hvad ville det kræve? Her er folk, der har været med i lang tid, som helt sikkert har bedre informationer. Virksomhedens forretningsidé er jo fremragende, men verden er fuld af gode idéer, som det ikke er lykkedes at kommercialisere, eller som senere er blevet kommercialiseret af en anden part.
Findes der en meddelelse om processen med IMY (Integrity Authority)? I Q2-oversigten blev det i det mindste kort nævnt. Hvis jeg har tolket det rigtigt, vedrører processen teknologi, der har til formål at anonymisere videobilleder af personerne i videoerne. Jeg fandt dette link på virksomhedens hjemmeside:
Baseret på demovideoerne bag linket er min egen fortolkning, at anonymiseringen kan være ufuldstændig. Fra videodata er det teoretisk muligt at identificere en person med AI, selvom personen er pixeleret. I denne situation er det muligt at foretage identifikation baseret på for eksempel gangart, højde og kontrastforskelle. Hvis personerne stadig kan identificeres i videoerne efter pixelering, kan den IMY-proces faktisk være udfordrende.
Selvom MRR steg med 83 % år-til-år til 5,5 millioner SEK ved udgangen af 2. kvartal, blev MRR midlertidigt holdt tilbage på det svenske marked, hvor virksomheden gennemgår en undersøgelse af IMY (den svenske databeskyttelsesmyndighed). Myndigheden vurderer, om Irisitys anonymiseringsalgoritmer er tilstrækkelige til at fritage virksomhedens kameraer fra kravet om tilladelse på offentlige steder. Länsstyrelsen i Västra Götaland har tidligere fastslået, at dette er tilfældet, og vi forventer, at IMY vil levere en gunstig rapport. Dette har dog haft en negativ indvirkning på virksomhedens salg på det svenske marked, da de lokale myndigheder har suspenderet udrulninger og i nogle tilfælde helt annulleret aftaler. Undersøgelsen skulle have været afsluttet i oktober sidste år, og virksomheden venter stadig på et resultat. Hvis rapporten er negativ, risikerer virksomheden at få en bøde eller en påtale.
Jeg gætter på, at det her handler om svensk bureaukrati. IMY har af en eller anden grund set sig sure på den pixelering og har forårsaget en urimeligt lang sagsbehandlingsproces, som dermed har fået stenen til at rulle i Sverige.
Jeg kiggede nu nærmere på pressemeddelelserne og de seneste kvartalsrapporter og overvejede det virksomhedsopkøb og den ændring, det har medført for selskabet. I sidste ende ser problemet dog ud til at være dette:
“Ved periodens udgang havde selskabet 93 (49) fuldtidsansatte medarbejdere, hvoraf 18 (8) var kvinder, fordelt i Sverige, Israel, USA, UAE, Mexico og Singapore”
og den pengestrøm, den gruppe genererer. Den kan bare ikke længere modstå tilgodehavender fra salg, annulleringer af ordrer og udskydelser af kundeleverancer (henvisninger til projektforsinkelser forårsaget af fusioner hos visse kundevirksomheder). Man opererer i et stort globalt område, og værdien af de enkelte leverancer er relativt lille. Der skal lukkes handler i et virkelig højt tempo hele tiden. Avancen er i orden, så tingene kan tilsyneladende sættes i gang med en lille indsats ude hos kunden. Salgsarbejdet ser dog ud til at være en dyr post i den nuværende form.
Jeg gætter på, at presset mod CEO’en er blevet hårdt fra Agent VI’s side. Især når aktiekursen er styrtdykket. Med dette tempo får parterne i handlen kun en brøkdel af prisen fra tidspunktet for købet, så man skulle tro, at de i hvert fald ikke har været interesserede i at sælge. Kunne der ske en form for kup fra de israelske parters side, hvor en anden aktør dernede kommer med et overtagelsestilbud.
Det er svært at få indblik i, hvad der reelt sker inde i virksomhederne. På papiret har det her føltes lidt for godt til at være sandt – al den nødvendige teknologi er på plads, og de lancerede for nylig et nyt fælles teknologiprodukt. For hurtig vækst og manglende styring af den?
edit: Goldman Sachs-banken er i hvert fald faldet ud af ejerkredsen
Jeg tjekkede i årsrapporten for 2021, at der i 2021 i gennemsnit var 100 medarbejdere. Dengang var personaleomkostningerne ca. 49,6 MSEK. Ved udgangen af Q2 2022 var antallet af ansatte således lidt lavere end ved udgangen af sidste år. Hvis personaleomkostningerne i år forblev på sidste års niveau, og hvis de 49,6 MSEK blev fordelt jævnt over årets måneder, ville de månedlige personaleomkostninger være ca. 4,14 MSEK. På den anden side var MRR ifølge Q2-rapporten 5,5 MSEK.
Det bliver spændende at se, hvad MRR har været i løbet af tredje kvartal, og hvordan ledelsen kommunikerer udviklingen i likviditet og pengestrøm. Den seneste kommunikation om pengestrømmen er i forbindelse med fredagens pressemeddelelse om låneaftalen. Her nævnes følgende: “Inklusive tidligere kreditfaciliteter udgør selskabets likviditet pr. 1. oktober 55 millioner SEK, hvilket forventes at dække selskabets kapitalbehov indtil en positiv pengestrøm.” Det bliver interessant at se, om den nuværende kassebeholdning er tilstrækkelig til at nå en positiv pengestrøm, eller om den kommentar viser sig at være for optimistisk.
Personaleomkostningerne virkede endda overraskende lave for mig, i gennemsnit omkring 4 t.€/md. Selvfølgelig er de indirekte lønomkostninger (sociale bidrag/pensionsbidrag osv.) lavere i mange andre lande end Finland og Sverige, men alligevel. Jeg har i mit eget hoved rundet det sådan af, at de estimerede MRR-indtægter i praksis går til lønninger. Virksomheden har jo mange andre udgifter, og sælgere medfører traditionelt set mange omkostninger.
En kontantbeholdning på omkring 5 mio. € er efter min mening stadig skræmmende lille, når jeg forsøgte at vurdere virksomhedens drift som helhed. De næste 3 måneder bliver sikkert afgørende for at se, hvilke meddelelser der kommer ud, hvordan kvartalsregnskabet ser ud, og hvad der bliver meldt ud i forbindelse med det, samt om der kommer information fra bestyrelsen om f.eks. en CEO. Det er overraskende, hvis f.eks. den tidligere direktør for Agent VI ikke har været god nok til bestyrelsen. Tilsyneladende søger de efter en udefra. Israels rolle i virksomheden er stærk, og den største aktionær er også derfra.
I min tidligere kommentar var personaleomkostningerne hentet fra årsrapporten for 2021. Jeg har nu tjekket de senest offentliggjorte personaleomkostninger i Q2/2022-rapporten. Ifølge den var koncernens (group) personaleomkostninger i første halvår af 2022 49,8 MSEK. Det er bemærkelsesværdigt, at personaleomkostningerne for H1/2022 er højere end personaleomkostningerne for hele sidste år tilsammen. Jeg har udtrukket nedenstående personaleomkostninger fra de offentliggjorte rapporter.
2022 H1
2021 H1
2021
enhed
Koncern
49828
19873
49633
kSEK
Moderselskab
21817
16911
33603
kSEK
Personale
93
49
100
FTE
Personaleomkostningerne for H1/2022 steg altså med ca. 150 % i forhold til året før. Hvad mon forklarer dette?
Hvis man dividerer koncernens personaleomkostninger for H1/2022 (49,8 MSEK) med det senest offentliggjorte antal medarbejdere (93) og antallet af måneder i et halvår (6), når man frem til et tal på 89.297 SEK, hvilket i euro svarer til ca. 8.162 €/mdr. Hvis man beregner den gennemsnitlige månedlige samlede personaleomkostning baseret på tallene for H1/2022, når man frem til 8,3 MSEK, hvilket så allerede er væsentligt højere end den senest rapporterede Q2/2022 MRR (5,5 MSEK).
Edit 30.10. 15.48. Jeg fandt endnu et punkt i Q2/2022-rapporten, hvor antallet af medarbejdere ved udgangen af rapportperioden er nævnt. Der står “At the end of the period, the company had 93 (49) full-time equivalent employees”. Stigningen i personaleomkostningerne ser altså ud til mindst delvist at skyldes væksten i antallet af medarbejdere.
Jeg måtte i gang med at gennemgå materialerne igen for at finde mere information om emnet.
Under videoen i linket findes en oversættelse til engelsk. Overraskende nok bedre information end i de officielle meddelelser fra Irisity.
Kan du beskrive det arbejde, som IMY (den svenske databeskyttelsesmyndighed) udfører i øjeblikket, og hvordan det påvirker salget?
IMY gennemfører i øjeblikket en tilsynsproces af en svensk kommune og dens kameraovervågningssystem. Denne kommune har installeret kameraer med IRIS Anonymization, som er en ekstremt sikker, pixel-nedbrydende algoritme, der umiddelbart efter analysen, i processoren, ødelægger pixels for at gøre identifikation umulig. Dette er en ikke-reversibel, yderst sikker proces, og vi er derfor ret overraskede over at se, at IMY undersøger dette så indgående. Spørgsmålet om, hvorvidt der kræves tilladelser til disse kameraer, er allerede blevet afgjort af regionskontoret i Västra Götaland, som for år tilbage vurderede, at dette ikke er nødvendigt, når IRIS Anonymization er installeret. Denne undersøgelsesproces har naturligvis skabt et usikkert miljø for vores andre kommunale kunder i Sverige, hvoraf nogle har sat planlagte leverancer på pause. Vi tror på, at så snart denne proces er afsluttet, vil udrulningen fortsætte som planlagt.
Som en, der følger tråden fra sidelinjen, undrer jeg mig lidt over dristigheden i CEO’ens påstand, da pixelering netop ikke er en så “destruktiv” metode, som man har forestillet sig. Nedenfor er en nyhedsartikel om emnet fra februar; den behandler emnet for både pixelerede ansigtsbilleder og tekst. Gendannelse af tekst er, så vidt jeg forstår, som udgangspunkt lettere (antallet af mulige inputs kørt gennem pixelering er meget begrænset, hvis man kan gætte skrifttypen bare nogenlunde), men det ser ud til, at man også for ansigtsbilleders vedkommende har opnået ret gode resultater med at fjerne pixelering.
Som udgangspunkt ville det være let at løse problemet: i stedet for pixelering kunne man tegne et ensfarvet, uigennemsigtigt område over det område, der skal anonymiseres. Det ser ikke helt så high-tech ud, men det er rent faktisk en datadestruerende metode. Forudsat at kameraets software kan opdateres, burde det ikke være en teknisk krævende opgave at rette problemet.
Kender du teknologien/emnet nærmere? Man skulle tro, at den patenterede teknologi ville have en vis betydning her – jeg har selv antaget, at denne blurring er lavet netop sådan, for at den skal se så tæt på genkendelig ud som muligt. Det bruges jo i mange andre sammenhænge, hvor hele objektets genkendelighed (former osv.) bevares, når det gøres med pixelering.
Jeg begyndte selv at tvivle på, om hele produktideologien er i stykker, men da jeg tænkte nærmere over det, landede jeg på bureaukrati-tesen (når man kender svenskerne).
Jeg har fundet mere information om teknologiens privatliv og datasikkerhed. Erik Landolsi (VP Future Labs, Irisity) behandler emnet i videoen nedenfor.
Privatlivsaspekter ved højtydende videoanalyse af Erik Landolsi
@DayTraderXL, det ville være rart at høre, hvilke tiltag du ville gøre for at løse kassesituationen, hvis du hypotetisk set var virksomhedens administrerende direktør? Ville en aktieemission til de nuværende aktionærer være en realistisk mulighed, eller ville andre strukturelle tiltag være berettigede? Jeg forsøger at forstå, om der er identificerbare realistiske tiltag, hvorigennem kassesituationen kunne forbedres markant.
Jeg har ikke sat mig dybt ind i dette selskab, så min kommentar er baseret på et lidt spinkelt grundlag. Jeg undrede mig dog under min gennemgang over, hvorfor der ikke blev arrangeret en emission i forbindelse med opkøbet af Agent VI.
Et selskab, der stræber efter kraftig vækst, skal have en stor kassebeholdning, så man uden bekymring kan drive tabsgivende eller break-even virksomhed og samtidig søge vækstmuligheder. Likviditetsproblemer dræber hurtigt selv en god forretning og skaber forskellige spændinger internt i selskabets ledelse, blandt de største aktionærer og i bestyrelsen. Det fører før eller siden til stridigheder.
Efter min mening er man nu håbløst bagud, og den administrerende direktørs beføjelser er normalt begrænsede; de rækker typisk til den slags revolving credit-ordninger, men det er altid dyre penge, og der er risiko for, at det ikke er nok til at komme igennem de forventede vanskeligheder. Arrangering af en emission kræver en forudgående beslutning, som bestyrelsen derefter kan føre ud i livet, men det ser ud til, at en sådan ikke er truffet. Planlægning af en emission tager tid med indkaldelse til generalforsamling. I den forstand er situationen dårlig, og hvis pengestrømmen ikke hurtigt retter sig op, ved jeg ikke, hvad de har tænkt sig (det var derfor, jeg henviste til en fjendtlig overtagelse).
Jeg kender ikke Irisitys teknologi direkte, men jeg kender til computersyn (computer vision) og billedbehandlingsmetoder på et generelt plan, og jeg følger nyheder relateret til privatlivsbeskyttelse og it-sikkerhed (hvilket fik mig til at huske dette med reversering af pixelering).
Jeg så den del af præsentationen, som @JuhaS linkede til, der omhandlede anonymisering, og lidt mere til, og du har ret i, at pixelering i dette tilfælde sandsynligvis er valgt, fordi selvom Irisity har en “good human detector”, virker den baseret på eksempelbillederne ikke til at være så god, at anonymiseringen kan udføres præcist inden for figurens kanter (eksempelvideo af en person, der falder om på gulvet i et køkken, vist med pixelering). Hvis man derfor brugte en ensartet maske i stedet for pixelering, ville der måske ikke være noget visuelt genkendeligt tilbage af hændelsen. Ud fra dette forstår jeg godt, hvorfor teknologien fungerer, som den gør nu. Det fjerner dog ikke det problem, som pixelering har i forhold til at beskytte privatlivet, uanset om der er brugt patenteret teknologi eller ej (fordi problemet er, at både pixelering og sløring bevarer de oprindelige data, og det i et vist omfang også er muligt at genskabe dem). Det er en vanskelig opgave at kombinere privatliv og overvågning.
Hvis jeg skal spekulere lidt fra et teknisk perspektiv, kunne genkendelse af kropsholdning (pose estimation) (som tilsyneladende bruges til at genkende fald osv., og som også blev berørt flygtigt i præsentationen) måske give en bedre løsning på dette problem, hvis personen i billedet kunne dækkes af en tændstikmand, der bevæger sig som personen i billedet. Rent teknisk er det dog sandsynligvis svært at gøre dette præcist, sikkert og med tilstrækkelig ydeevne, i hvert fald sværere end at gøre alarmer baseret på kropsholdning pålidelige (fordi genkendelsen til billedmateriale konstant skal matche personens bevægelser, mens det for alarmer er nok at opnå tilstrækkelig nøjagtighed i kort tid).
I præsentationens spørgerunde var der et godt spørgsmål om brugen af infrarøde billeder, og tilsyneladende bruges de allerede hos nogle kunder (der har IR-kameraer), og i de tilfælde burde der som udgangspunkt ikke være problemer med privatlivet.
Et andet godt spørgsmål handlede om kameraovervågning i hjemmet, når hele miljøet er privat. Ifølge præsentationen er det ikke et problem i praksis, da teknologien ikke findes i private hjem bortset fra på plejehjem, men det er et glimrende eksempel i den forstand, at det i praksis er umuligt at kombinere fuldstændig beskyttelse af privatlivet (anonymisering) med billedmateriale, der fortæller, hvad der sker.
Da jeg faktisk ikke har stiftet bekendtskab med Irisitys forretning på anden vis end ved at følge denne tråd, håber jeg ikke, at jeg er kommet til at tale usandt om ting relateret til selve virksomheden.
Aktieejerlisten pr. ultimo oktober (31.10.2022) findes nu på Irisitys investorsider [1]. Det er værd at bemærke, at den største aktionærs (Altshuler Shaham Trusts Ltd.) ejerandel er faldet til 11,4 % fra situationen ved udgangen af september (16,7 %). Jeg tjekkede i årsrapporten for 2021 [2], at Altshuler Shaham Trusts Ltd. er “Paying agent of former Agent Vi shareholders”.
Jeg forstår ikke helt, hvad “paying agent” betyder i denne sammenhæng. Den optræder jo som ejer i de første indlæg i denne tråd, altså længe før Agent Vi-handlen.
edit: @JuhaS Ok, det forklarer sagen. Som jeg sagde, har jeg kun nået at undersøge selskabet kortvarigt, og jeg undrede mig over dette israelske investeringsselskabs eksistens. Tak
Så vidt jeg forstår, var Aktiebolaget Westergyllen den største ejer før efterårets Agent Vi-virksomhedsopkøb. I Q3/2021-delårsrapporten står Aktiebolaget Westergyllen øverst på ejerlisten. Westergyllen fremgår også af den ejerliste, der er vedhæftet det første indlæg i denne tråd. I Q4/2021-delårsrapporten er Altshuler Shaham Trusts Ltd den største ejer som følge af virksomhedshandlen, hvis jeg tolker det rigtigt.
Så vidt jeg forstår, er det de aktier, der er udstedt til virksomhedsopkøbet… uanset hvem parten er, f.eks. en kapitalfond. Der er mig bekendt ikke noget salgsforbud. I tidligere delårsrapporter er der også forsvundet omkring 100k aktier. Ganske vist et overraskende fald i den seneste måned.
Bestyrelsen for Irisity AB (publ) (“Irisity” eller “Selskabet”) har, i henhold til bemyndigelsen givet af den ekstraordinære generalforsamling den 22. september 2021, besluttet at gennemføre en apportemission af 9 761 424 aktier i Irisity.
